Er danske unge virkelig venstreorienterede?

Berlingske Tidende skrev den 21/5 om det, mange kommentatorer ser (og åbenbart håber er) en politisk vækkelse af ungdommen. Avisen rapporterer, at "efter mange års politisk dødvande ser det ud til, at de venstreorienterede værdier igen kan mobilisere danske unges kampgejst". Jens Christian Nielsen, forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning under Danmarks Pædagogiske Universitet, mener således at der helt sikkert er "en tendens til, at de unge går mod venstrefløjen". En anden, angiveligt uafhængig, forsker fortæller avisen, at "det vil være med til at styrke venstrefløjen fremover". Forskeren – sociologen René Karpantschof fra Københavns Universitet – er også blevet brugt i samme sammenhæng i Politiken. Skal de af os, der ikke falder på halen over venstrefløjens projekt, så til at være nervøse for fremtiden? Det mener Astrid Krag, formanden for Socialistisk Ungdom, øjensynlig. Hun understreger i hvert fald, at de danske unge ikke kun er "utilfredse fordi de selv bliver ramt på pengepungen i form af SU-forringelser. Mange unge protesterer mod de meget liberalistiske holdninger, som regeringen står for". Det er da en klar udmelding, også selvom man kun kan grine af hendes mening om, at regeringen skulle være liberal.

Problemet er blot, at en snigende mistanke breder sig så snart en hovedaktør på den måde afviser en åbenlys forklaring på, hvorfor så mange unge – og specielt rigtigt unge – har deltaget i demonstrationer mod velfærdsreformer. Motivanalyse er sædvanligvis noget, man bør sky som pesten, men en så klar afvisning får altid en klokke eller to til at ringe. Hvad er det for unge, der deltager i demonstrationerne, og hvad er deres budskab? Og hvad er det for 'uafhængige' forskere, der rykker ud med det glade budskab i medierne?

For at starte med det første sidst, er René Karpantschof ikke et ubeskrevet blad. Han arbejder pt. på sin PhD-afhandling om "Gaden og Parlamentet", og er tilknyttet – Center for Ungdomsforskning. Han har tidligere været særdeles aktiv i det københavnske autonome miljø, bl.a. som aktiv bz'er, og vedligeholder sine kontakter – ellers kunne han jo ikke skrive sin PhD. At bruge Karpantschof som sandhedsvidne når det gælder unges henrykthed for klassisk venstreorienterede idéer, er derfor nok ikke helt god journalistskik. De samme bekymringer kan man have om Jens Christian Nielsen, der forsker flittigt i fagbevægelsen og holder foredrag om, hvordan den bedst kan rekruttere unge. Der er derfor ingen grund til at undre sig over eksperternes begejstring for ungdommens åbenbart nyfundne engagement, men solgt budskabet – det gør de. Så betyder det måske mindre, at Berlingerens journalist slutter artiklen med en formaning fra Ålborg Universitets Johannes Andersen, der påpeger at det langtfra er sikkert at de unge trækker mod venstre. Når man kommer så vidt, er den uvidende læser sikkert allerede overbevist.

Når kommentarerne om eksperternes baggrund nu er givet, kan det jo stadig være, at de har ret. Måske er den danske ungdom mere optaget af et venstreorienteret kontrolprojekt end et højreorienteret frihedsprojekt? Eller er de nærmere optaget af at beskytte deres 'privilegier', som de fleste andre i det danske samfund synes at være for tiden? Hvis man, som punkt nummer to i dine kommentar, skal dømme efter deres konkrete interesser i at gå sammen med fagbevægelsen i en demonstration mod velfærdsreformer, kan man næsten se samarbejdet som definitionen på en uhellig alliance. Når gamle mænd fra fagbevægelsen og gymnasieelever traver sammen gennem København, er det eneste rigtigt fælles sandsynligvis de obligatoriske håndbajere. Fagbevægelsen kæmper for at bevare efterlønnen, dagpengeperioden og en række andre arbejdsmarkedspolitiske tiltag, som vi med sikkerhed ved bliver næsten eksplosivt dyrere i løbet af de næste to tiår. Så når gymnasieeleverne bærer et banner gennem Pilestræde med teksten 'Fuck Reformen – luksus til alle" – en forbløffende præcis udmelding, der givetvis reflekterer rigtigt mange danskere uovervejede holdning – er det svært at tro, at de ved hvad de gør. Det er nemlig primært deres generation, der kommer til at betale excesserne, hvis fagbevægelsen får sin vilje. I alle livets forhold gælder det nemlig, som Milton Friedman formulerede det, at "there is no such thing as a free lunch". Udgifter til efterløn i dag betales med skatter på de unge i fremtiden.

Så set med kyniske øjne, er det fantastisk smart af fagbevægelsens gamle mænd at lokke gymnasieungdommen med til at give vægt bag reformmodstanden. Det er da også betegnende, at det i højere grad end bare lidt ældre studerende er gymnasieeleverne, der kan lokkes frem. For det første er det de færreste samfundslærere i gymnasiet, der stemmer til højre for midten – elevernes skoling er ikke uvigtig – og for det andet er de bøger, der bliver undervist efter ikke ligefrem opdaterede. Gymnasiet underviser ikke i Friedman.

Så at gymnasieeleverne dukker op til den type demonstration er forklarligt, mens de lidt ældre studerende fra videregående uddannelser måske burde have set lyset. Og pudsigt nok – dem kom der heller ikke så mange af! Og så er vi ved kernen af hele sagen igen. For spørgsmålet er, hvorfor de unge kommer til demonstrationerne. Er de grebet af socialistiske idéer som Astrid Krag og sociologerne argumenterer for – eller er forklaringen nærmere, at de er der fordi de vil have deres bid af kagen? Sammensætningen af demonstrationerne kan give mere end et hint, idet det er de mindst oplyste unge, der tropper op. Jo klarere basis man har for at gennemskue, at fagbevægelsens gamle mænd og uddannelsessystemets unge har absolut modstridende interesser, jo mindre er sandsynligheden for, at man deltager.

Måske overtolker jeg blot de informationer, vi har om demonstrationerne mod velfærdsreformer, og det man kunne se i gaderne og fjernsynet med det blotte øje. Men indikationerne er i det mindste så tydelige, at Nielsen, Karpantschof, Krag og mediernes konklusion ikke er troværdig. Og når fagbevægelsen samtidig brokker sig højlydt over, at de unge ikke melder sig ind hos dinosaurerne, kan man undre sig stærkt over, hvordan de kan komme til så optimistiske slutninger på så tyndt et grundlag. For bundlinien er vel, at danskerne – som punditokrat Kurrild-Klitgaard dokumenterede til CEPOS' årsdag – er blevet mere liberale de sidste par årtier. De unge, der deltog i sidste uges optog, er måske blot for unge til at have indset hvad deres interesser er. Og for de andres vedkommende? Tja, der har altid været noget, der hed ønsketænkning. Ellers havde vi vel ikke haft en velfærdsstat?

 

33 tanker om "Er danske unge virkelig venstreorienterede?"

  1. Rasmus

    Jeg tror nu nok, at der er en vis venstredrejning af ungdommen i øjeblikket, men det er nok ikke så signifikant, som SFU’s formand mener.

    Svar
  2. Rasmus

    Jeg tror nu nok, at der er en vis venstredrejning af ungdommen i øjeblikket, men den er nok ikke så signifikant, som SFU’s formand mener.

    Svar
  3. Flemming K

    Hej Christian, ganske fin post, men jeg tror at en ting som både du, “eksperterne” og Astrid Krag overser, er det reelle antal af unge der var med til demonstrationerne.Alt i alt var der maksimalt 100.000 personer på gaden, og min personlige vurdering (var til MODdemonstration i Århus) er at ikke meget mere end 1/10 af demonstranterne var unge.Det er altså næppe et overvældende stort tal, og vel slet ikke nok til at konkludere noget om den samlede danske ungdom.Men det er så blot min meget subjektive vurdering 🙂

    Svar
  4. Rasmus Ole Hansen

    Hvad bygger du det på, Rasmus?Valgforskeren fra Ålborg havde den samme tese før sidste folketingsvalg. Efter valget viste hans undersøgelser at de unge stemte stort set på samme måde som resten af befolkningen. Hans konklusion var så, at det blot var et tegn på at unge af idag ikke interessere sig meget for politik.Uanset hvad, underholdende er det i hvert fald at høre “eksperter” udtale sig om strømninger i samfundet.

    Svar
  5. Rasmus Pedersen

    Jeg bygger det på en subjektiv oplevelse af, at venstrefløjen i højere grad end højrefløjen nyder godt af en stigende politisk interesse. Dertil kommer, at hvor de ungdompolitiske organisationer mestendels går tilbage, har SFU og Radikal Ungdom haft en betydelig fremgang. Men som sagt – det har næppe betydning for vælgerfordelingen. 70’erne er ikke tilbage.

    Svar
  6. Mark Gray

    Men Rasmus, at både SFU og RU får stor tilgang kan vel ikke tilskrives en venstredrejning for RU tilhører da vel ikke venstrefløjen?!Hvad de to ungdomspartier dog måske har tilfælles er et liberalt syn på udlændinge. Ja, du læste rigtigt: Liberalt 🙂

    Svar
  7. Rsmus Pedersen

    RU har nok sin fremgang pga. en opposition til udlændingepolitikken, som i en traditionel højre/venstre fordelingsskale er neutral. Derfor vil jeg i den henseende ikke tælle RU med i nogen af fløjene, men tog dem mest med for grundighedens skyld.Men det er – igen min subjektive – opfattelse, at der er mange venstrefløjsunge, der mere går op i velfærd og den slags. Det bygger også på en oplevelse af, at venstrefløjen på gymnasierne er langt mere aktiv end da jeg gik der.

    Svar
  8. Peter Kurrild-Klitgaard

    Rasmus Pedersen: “Dertil kommer, at hvor de ungdompolitiske organisationer mestendels går tilbage, har SFU og Radikal Ungdom haft en betydelig fremgang.”Jeg har set sådanne påstande fra organisationerne omtalt i medierne, og de kan isoleret set meget vel være rigtige. Hvad jeg til gengæld ikke har set er en opgørelse over, hvorledes samtlige de enkelte politiske ungdomsorganisationers medlemstal har udviklet sig i det forgangne år. Sidstnævnte er ikke irrelevant, al den stund at disse (og de politiske partier) typisk oplever medlemsfremgang i valgår. Så en annonceret fremgang for f.eks. RU og SFU kan meget vel dække over en valg-relateret, generel (men midlertidig) fremgang.Hvad man desuden ofte hører fra partierne/organisationerne (på tværs af det politiske spektrum) er, “Det går fantastisk! Vi har fået x antal nye medlemmer!”, men i den slags udmeldinger tæller de ofte kun indmeldelserne og ikke netto-forandringer; de kommer som regel først med DUF’s årsopgørelser.I fraværet på sådanne tal (og med en del personlige erfaringer fra 1980erne mest succesrige politiske ungdomsorganisation med i baggagen …), vil jeg tillade mig at være snusfornuftigt skeptisk overfor, hvorvidt der netto er sket en markant forøgelse af de venstreorienterede ungdomsorganisationers medlemstal.

    Svar
  9. Peden

    På mit gymnasium gav en samfundsfagslærer elever der ville deltage i 17. maj-demonstrationerne lov til at gå før tid! Så ja, der er helt sikkert nogle politisk farvede lærere ude på gymnasierne, men som jeg ser det, er ungdommens venstredrejning mere styret af at det er vildt trendy at være grøn og imod krig end en generel sympati for og viden om socialistiske synspunkter som mange faktisk er overraskende ligeglade med. Som en piges opfordring til at deltage 17. maj lød: ” Regeringens velfærdsudspil. Det er noget skidt.” – Javel, men ved du overhovedet andet om det, og hvad er alternativet?

    Svar
  10. Rune Toftegaard Selsing

    Et problem med opgørelsen af medlemstallene er, at SFUs regnskabsår er anderledes end resten af ungdomspartierne, hvilket betyder valgkampsgevinsten allerede nu afspejels i deres medlemstal.Før de nye tal bliver opgjort, hvor valgkampstallene kommer med for alle partier, giver det reel mening at sammenligne. Her er der i øvrigt noget der tyder på at DSU går tilbage med, hvad der svarer til SFUs og SUFs fremgang. Min egen erfaring er dog, at der er sket en generel venstredrejning blandt de unge i folkeskolerne og gymnasierne siden valget i 2001.

    Svar
  11. Andreas

    Det siger helt klart noget om gymnasiernes samfundsfagsundervisning, når unge, som i P1’s Politisk Debat for et par uger siden, kan hylde begreber og ideologier, som for længst er skrottet af almindeligt tænkende mennesker. Der undervises tydeligvis ikke i Marx i gymnasierne. Hvis der blev det, ville de unge rebeller vide, at hans teorier og analyser er forfejlede, forældede umulige, ja ligefrem absurde, at anvende i dag.Efter min mening siger det mere om, hvor lidt de unge har sat sig ind i deres eget teoretiske, ideologiske ophav end om en egentlig venstredrejning. For hvordan i himlens navn kan man kalde sig selv socialist eller marxist i dag?I forbindelse med Politikens artikelserie med samme tema som Bjørnskovs indlæg, bragte man en reportage fra den svenborgensiske ungdoms politiske slagmark, hvor ekstremt venstreorienterede unge har fostret en modpol i form af nationalistiske xenofober. Jeg har altid bildt mig ind, at Svendborgs unge var ude i en form for oprør i mod autoriteter eller sådan noget. Men ifølge artiklen lever de tvært imod deres forældres, deres læreres og deres lokale antikvars revolutionære drømme ud i livet. Endnu et eksempel på hvor ureflekteret denne “bevægelse” er.Lad mig også nævne det stilmæssige udtryk, hvor Che Guevera’s kontrafej stadig kan ses på diverse beklædningsgenstande.Jeg har ikke besværet mig selv med præcise kildehenvisninger. Dem kan jeg godt levere, hvis ønsket.

    Svar
  12. US

    Giver det overhovedet mening at diskutere de marginale ændringer i de unges holdninger i et land som Danmark?Selvfølgelig er danske unge venstreorienterede, – hvad ellers, det er resten af befolkningen jo også? Så længe jeg ikke ser en klar og tydelig statsreduceringsbevægelse blandt de unge, så vil jeg fortsat betragte dem som dybt venstreorienterede. Det er man i mine øjne når man kan leve med en statsstørrelse og et skattetryk som det danske. Om de er i SFU eller VU er jeg da ligeglad med – det er alt for sjældent jeg kan se nogen markant forskel på de to grupperinger, selvom de indrømmet selv ofte vil have svært ved at blive enige.Der har ingen overraskelser været i mediedækningen. Man kunne have sagt sig selv, at MSM relativt ukritisk ville videreformidle “forskningsresultater” præsenteret af parthavere som René Karpantschof og lignende – som de har gjort så mange gange før. Det er det letteste og folk køber jo avisen alligevel, selvom det er noget vrøvl han fyrer af. Heller intet overraskende i at den aktive del af venstrefløjen, som den har villet det i mange år, gerne vil puste nyt liv i “venstrefløjens projekt”, nu hvor fagbevægelsen ikke længere kan samle de unge, og socialdemokratiet er blevet til en latterlig og fjollet konstellation under HTS.En historie udeladt af MSM kunne passende fortælles i dette regi, om end jeg næppe er den rigtige til at fortælle den. Men hvad kunne da i denne sammenhæng være mere passende end at genopfriske historien om ungdommens forsvundne politiske indflydelse?Sandheden er jo, at regeringen ikke skifter mening, fordi nogle gymnasieelever råber op. Den danske ungdom er simpelthen ikke nogen politisk magtfaktor længere – og hvis man nu skulle være fræk, kunne man godt fristes til at sige, at årsagen hertil netop er at de ikke adskiller sig ret meget fra resten af befolkningen, og at d’herrer Karpantschof og Nielsen derfor fylder os med sludder.

    Svar
  13. Rasmus Pedersen

    Jeg kan vist kun gentage mig selv: subjektivt skøn – lille venstredrejning – ikke signifikant i forhold til magtfordelingen – men venstredrejning nonetheless.

    Svar
  14. Peter

    Har ungdommen alle dage ikke været mindre “konservativ” end de ældre? Det har vel været hele polemiken omkring nedsættelsen af stemmeretten de gange det er sket!?Hvem var det der sagde at hvis man ikke er socialist som 20 årig, så er man hjerteløs, og er man ikke konservativ som 40 årig, så er man bare dum 🙂

    Svar
  15. Christian Bjørnskov

    Hej ED. Det lyder som om du har et godt bachelor/speciale-projekt i at se på ideologisering. Men måske gælder det ikke kun indenfor ungdomsbevægelserne? Min helt aldeles personlige og subjektive erfaring er, at når de studerende på min anstalt begiver sig ind i nærmere studier af tingene, drejer de sig ofte politisk til højre. Så muligvis kommer højredrejningen blot af, at folk bliver bedre informerede. Det er i hvert fald et spændende spørgsmål!

    Svar
  16. Andreas

    If a man is not a socialist by the time he is 20, he has no heart.If he is not a conservative by the time he is 40, he has no brain. – Winston Churchill

    Svar
  17. Niels Vestergaard

    Til David PontoppidanMeget af det du skriver kan jeg som VU’er nikke genkendende til hos os. Jeg er osse RYKKET til højre eller ideologiseret efter at være blevet medlem. I VU kæmper vi osse med mange passive medlemmer, jeg forstår simpelthen ikke hvorfor folk ikke vil ha’ bare lidt ud af medlemsskabet.Til gengæld ved jeg ikke rigitg om vi i VU er mere bundet op på vores moderparti. Jeg tror egentligt at der er plads til både dem som er med fordi de støtter sig til Venstre og så osse dem som ønsker en liberal omvæltning, men vi er selvfølgelig et større ungdomsparti, så det er svært at se det hele. Måske ønsker vi i VU ikke at tale Venstre så meget imod, da vi mener at alternativet (Helle) er endnu værre.Til ArtiklenMit indtryk er at unge er meget ligeglade, andet end hvis noget vedgår dem selv, dermed bliver de osse nemt egoister/socialister, da de kun ser deres egen lille “svage” gruppes “problem”.

    Svar
  18. stud.scient.soc. et stud.cepos. Esbern David Pontoppidan

    Fremragende artikel af Christian Bjørnskov, og tak fordi du giver Karpantschof en på hatten.Foruden at befinde mig et spænd mellem libertarianisme og konservatisme, og anse mig selv som totalt uafhængig, er jeg også engageret i realpolitisk arbejde for at gøre en hvis politisk forskel. Som formand for Konservativ Ungdom i København (det navn vækker nok minder hos nolge…), kan jeg ikke nikke genkendende til påstanden om, at unge bliver mere venstreorienterede. Slet ikke i det ungdomspolitiske arbejde.Det som jeg derimod oplever er at ungdommen generelt set er politisk uinteresseret, og uvillig til at kæmpe den politiske kamp.Selv blandt de der bruger penge på at melde sig ind i vores forening, skelner vi mellem passive og aktive medlemmer, hvor aktive er dem der bruger et par timer på KU om ugen eller mere. Disse kan i landets mest aktive lokalforeninger højest siges at udgøre 30%. På et landsgennemsnit vil jeg sige maksimalt 20%. Hvad angår Radikal Ungdom har Konservativ Ungdom og RU for nyligt indgået et velfærdsforlig som modspil til regeringens velfærdsreform, og hvor der ikke er tvivl om at KU befinder sig længere mod højre hvad angår økonomisk politik, er velfærdsudspillet meget seriøst og meget højreorienteret i forhold til regeringens. Velfærdsudspillet kan ses her http://www.konservativungdom.dk/fileadmin/Interne_dokumenter/Velf_rdsopl_g.pdfJeg vil derfor gerne opponere mod betegnelsen af RU som venstreorienteret, ikke mindst også fordi flere af mine medstuderende på CEPOS Universitet er RU’ere. Jeg tror dog RU kæmper med samme problem som andre ungdomspolitiske foreninger hvad angår den passive medlemsskare. Min erfaring er således, at RUs mindre aktive medlemmer til fulde lever op til fordommene om vægelsindethed, og politisk ligger tæt på SF. Ligesåvel som vi i KU har mange mindre aktive medlemmer der lever op til fordommene om gammeldags holdninger og nationalromantik.Det som derimod er interessant – og det kunne man få et spændende sociologisk studie ud af – er det som sker med medlemmerne når de bliver integreret i organisationen. Min egen erfaring viser at der sker en markant højredrejning mod mindre statsstyring på såvel sociale som økonomiske områder. Ungdomsorganisationerne formår med andre ord at ideologisere deres medlemmer – ihvertfald RU og KU, som jeg har størst erfaring med.Et ret tydeligt eksempel kan ses på den politik ungdomsorganisationer fører. Eksempelvis KUs forslag om flad skat på partiets landsråd, som blev bakket op af hele organisationen. Det var ikke sket for bare 4 år siden. VU har jeg med vilje ikke medtaget da mit indtryk og erfaring er, at Venstres Ungdom – foruden at være ligeså stor som KU og RU tilsammen – i højere grad er for spirende politikere og bundet mere op på deres parti end RU og KU er. Enkelte naturligvis undtaget.Venligst,David Pontoppidanstud.scient.soc. et stud.cepos.(og altså også Formand for KU i København)

    Svar
  19. David P

    “Gymnasiet underviser ikke i Friedman.” Det gjorde de faktisk på mit gymnasium. Men ellers en ganske interessant artikel.

    Svar
  20. Angantyr

    Jeg synes man skal være varsom med at tale om en generel venstredrejning blandt unge, bare fordi venstrefløjen kan mobilisere en masse unge mennesker på gaden. Det med demonstrationer har venstrefløjen i mange årtier med stor dygtig evnet at kunnet langt bedre end højrefløjen. Det er simpelthen en del af venstrefløjens tradition. Frustrationen er stor hos venstrefløjen for tiden fordi de ikke mere er ved magten, og frustration kan altid mobilisere lidt flere på gadeplan. Vi er høj grad blevet så velfærdsramte, at selv små nedskæringer fra den borgerlige regerings side kan få mange folk på gaden. Ingen mennesker i det her land får jo for meget fra det offentlige er holdningen.

    Svar
  21. Kim J.

    Angående hvad de underviser i på gymnasiet, så kan et klik ind på forlaget Systimes’ hjemmeside hjælpe.Her kan man se, at bøgerne ikke behøver være gamle for at være biased og selektive i deres udlægning af virkeligheden.Bogen, Basissamf.dk der vist udgør en form for grundbog til samfundsfag i gymnasiet, er et illustrativt eksempel.På bogens hjemmeside står eksempelvis:”Diskussionen er vigtig, fordi langt de fleste økonomer og politikere (og f eks OECD) implicit bygger på en helt besynderlig præmis om economic man, når de diskuterer arbejdsløshedsunderstøttelse, resultatløn, løndifferentiering osv.”og “Alle de ”traditionelle” økonomiske politikker bliver gennemgået, fordi det er svært at forudse, om nogle af disse politikker varigt er forældede og kan udgå (jeg har dog udeladt woodo-økonomerne: Friedmann og monetaristerne, supply-side og Laffer, og alle former for Philipps-kurver).”og “Rusland er et interessant eksempel: Russerne er sluppet af med den kommunistiske tvang og har opnået personlig frihed og en form for demokrati. Men samtidig er velfærdssystemet brudt sammen, den personlige tryghed undergraves af kriminalitet, og store dele af den russiske befolkning lever i dag under elendige forhold. Måske var den kinesiske vej bedre ??Et ret enkelt arbejdsspørgsmål i denne sammenhæng kunne være:”Er russerne blevet mere frie efter kommunismens sammenbrud” ?”Det er udpluk, men illustrerer de holdninger forfatteren af grundbogen besidder og som formidles i bogen.

    Svar
  22. Peter Kurrild-Klitgaard

    Tak, Kim J. Nogen burde til en avis skrive en kronik eller et essay om denne type undervisningsbøger; jeg har (med enkelte undtagelser) generelt ikke været imponeret af kvaliteten af Systimes udgivelser, men dette er dog et særligt græsseligt eksempel–og i særdeleshed hvis det er noget, der rent faktisk bruges. (Bemærk blot, at manden f.eks. tilsyneladende ikke engang ved, hvordan man staver Friedman eller vodoo ..)

    Svar
  23. Andreas

    Hold fast. Jeg var ikke klar over, at det stod så slemt til, havde ikke selv samfundsfag i gymnasiet. Det er jo grotesk! Kan det virkelig forekomme, at universitetsuddannede gymnasielærere kan få sig selv til at undervise efter sådan noget?

    Svar
  24. Kim J.

    Valgundersøgelsen 2005, citat:”På de fordelingspolitiske holdninger kan der konstateres en vis generationskløft: De to yngste generationer og navnlig 90ernes unge ligger relativt klart til højre, mens 68er-generation ligger relativt klart til venstre, og de to ældste generationer er sammensatte, hvor krisegenerationen dog hælder mest til højre. På de værdipolitiske holdninger træder en markant generationskløft frem, idet de tre yngre generationer udgør venstrefløjen, mens de to ældste udgør højrefløjen. “Kilde: Valgundersøgelsen 2005, Kapitel 5: Det nye højre er gammelt – politiske generationer og holdninger i perspektiv

    Svar
  25. Peter Kurrild-Klitgaard

    @Publikum: Men det var til gengæld, fordi jeg var for hurtig på tasterne, ikke fordi jeg ikke vidste, hvordan det skulle staves … ;-)I en anden boldgade, tættere på Christians oprindelige post: Er der nogen her, der har set nogen nyere opgørelse af, hvorledes de enkelte årgange af danskere stemmer end den omnibus-undersøgelse fra 2002, der er refereret i “Politisk Forandring” (2003) (appropos fra Systime: http://www.systimeacademic.dk/Datterforlag/SystimeA/sa.nsf/0/7B04C1A069DE69B6C1256EEB001263AB?opendocument)? I så fald ville vi nok kunne basere diskussionen om “ungdommens” politiske orientering i noget mere håndfast.

    Svar
  26. Anders K

    Martn: Du har sikkert ret. Men hvis man skulle skrive et indlæg til en avis eller på anden måde gøre opmærksom på problemet skal man jo have noget rygdækning :-)Personligt ville jeg føle mig lidt dum, hvis jeg svinede den nævnte bog til og så bare fik at vide, at den iøvrigt ikke bruges i mere end 2-3 klasser på landsplan.Desværre skriver hverken forfatter eller forlag noget om hvor udbredt bogen er.mvhAnders K

    Svar
  27. Anders K

    HejAd. Kim JDa jeg havde samfundsfag blev vi undervist i Friedman og monetarisme. Det blev dog fremstillet som forældet, mens Keynes blev fremstillet som den store guru :-(Mit spørgsmål er om der er nogen som ved, hvor man evt. kan finde ud af hvor mange steder der undervises efter den nævnte bog?Jeg har prøvet at kigge lidt rundt på nettet, men kan ikke rigtigt finde noget om det. Og det er jo ret interessant i hvor stort omfang en sådan bog anvendes…mvhAnders K

    Svar
  28. Martin Rannje

    Anders: Jeg tror egentlig at det er ligegyldigt hvilken bog der bliver undervist i, konklusionen vil stå nogenlunde uændret. Da jeg i sin tid gik i gymnasiet blev vi også undervist i både Keynes og Friedman. Men man stod stadig tilbage med det samme indtryk (at Keynesianismen var “fremtiden”), efter at have læst undervisningsbøgerne.Mvh

    Svar
  29. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    Ja, jeg er meget ked af det, men jeg må altså lige supplere Kim J.’s indlæg med disse uddrag fra basissamf.dk-gymnasieskole-lærebogs-hjemmesiden:”KONSERVATISMEN OG DEN TYSKE VELFÆRDSMODELDe ideologiske forskelle mellem liberalisme og konservatisme kan være svære at finde i dansk politik, fordi Det konservative Folkeparti i dag på mange måder blot er en afglans af Venstre. Inden for skolepolitikken er der dog en ideologisk debat, fordi de konservative ønsker en stærk statslig styring, medens Venstre vil decentralisere beslutninger om undervisningens indhold.”Undskyld mig lige, men wtf?! Det er noget af et postulat – især når man snakker om partier og deres politik. Snakkede vi om ideologi (altså venstre som i liberalisme osv.) ville jeg være mere enig…”Skillelinierne er meget mere klare mellem Venstre og Dansk Folkeparti, som har en meget mere klar konservativ profil, f eks inden for socialpolitikken, udlændingepolitikken og EU.”Forfatteren mener tydeligvis, at udviklingen i “konservatismen” (hvis den overhoved findes?) startede og sluttede med Burke.”Ude i Europa står de ideologiske forskelle mellem liberalister og konservative mere klart, f eks på den italienske højrefløj: Forza Italia og neofascisterne er dybt uenige om social tryghed, statens rolle, centralisering, EU osv.”Endnu engang et lille: “wtf?” fra min side. Og her kommer så forfatterens guldkorn over dem alle:”Billedet af Lene Espersen skulle gerne give anledning til debat om spændingen mellem populisme og de traditionelle konservative dyder.Et arbejdsspørgsmål til det konservative menneskesyn kunne være:”Hvor vil du placere det konservative menneske, hvad angår værdier og livsstil og hvad angår opdelingen i myrer, snegle og kamæleoner”?”Det er klart at man som politiker skal være en anelse populistisk (eller folkelig, som vi kaldte det i gamle dage), men denne fremføring forekommer karikeret.Forfatteren slutter så af med at understrege, at han kan se ud i fremtiden:”I forlængelse af afsnittet om den tyske velfærdsmodel kunne det være interessant at inddrage nogle artikler om de aktuelle tyske problemer – den tyske velfærdsmodel var en stor succes i industrisamfundet, men den er måske for bevarende i forhold til det globale informationssamfunds innovationspres ??”Hvis det er den form for undervisning de unge gymnasiaster modtager, skal man som forældre ihvertfald sørge for en gang god borgerlig ballast hjemmefra.Som jeg har skrevet et andet sted, så skal “Road to Serfdom” genudgives som tegneserie og gives til de små i børnehaven 🙂

    Svar
  30. Karsten Lauritzen

    Der blev tidligere i kommentarerne spurgt om dokumentation for at unge ikke er flyttet til venstre. Jeg har selv kikket ret intenst efter noget, da jeg er ved at skive et indlæg til Politikken om at unge ikke er gået mod venstre. Men det eneste der findes er et par undersøgelse fra A4 og Opinion- jeg har omsat det til følgende i mit debatindlæg:Dokumentation kan kun findes i repræsentative meningsmålinger eller endnu bedre – i officiel valgstatistik. Valgstatistikken fra det seneste valg i 2005 viser, at det borgerlige Danmark har godt fat i ungdommen: Ifølge Epinion og Ugebrevet A4 stemte 48 procent af de 18 til 25-årige vælgere borgerligt (Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti) ved valget i 2005. Det er næsten lig med højrefløjens vælgerandel i den samlede befolkning, hvilket er ret imponerende, fordi ungdommen traditionelt er en smule mere venstreorienteret end befolkningen som helhed. I 2003 gennemførte Ugebrevet A4 en stor undersøgelse om unges stemmeafgivelse, og dengang ville 47 procent af de unge mellem 18 og 23 år stemme borgerligt. Selvom tallene ikke helt kan sammenlignes (kun i 2005 er de 23 til 25-årige talt med), giver de under alle omstændigheder et tydeligt – og validt – fingerpeg om, at de unge ikke er blevet mere venstreorienterede i den seneste tid.

    Svar

Skriv et svar