Asocial velfærdsegoisme

Hermed min lørdags-klumme fra dagens Berlingske Tidende:

Asocial velfærdsegoisme

Berlingske Tidende 27.  maj  2006, 2 sektion, magasin, side 19

Diagnose. Danskerne er solidariske – med sig selv.

Hvem er mest egoistisk? En person, der ønsker at bruge vedkommendes egne penge, som vedkommende selv ønsker? Eller én, der ønsker at bruge andres penge til de ting, som den pågældende selv kunne tænke sig?

Mennesker, der mener, at skatterne skal være lavere, er (uanset hvor godt eller dårligt de i øvrigt behandler deres medmennesker) i nyere tid typisk blevet karakteriseret som »egoistiske«, mens mennesker, der ikke nødvendigvis selv tager sig af deres næste, men som ønsker højere offentlige udgifter, er »solidariske« og »sociale«.
Er det egentlig ikke paradoksalt? Tankegangen så man imidlertid fint illustreret ved forrige uges meget omtalte (men knap så omfangsrige) demonstrationer mod regeringens velfærdsreform. Her protesterede f.eks. studerende mod, at de skal igennem studiet hurtigere. Studier, der i modsætning til mange andre lande ikke betales af den studerende men af skatteyderne generelt; hvor stort set alle studerende kan modtage SU, som også betales af skatteyderne generelt; og hvor de, der ellers gennemfører studierne, generelt vil kunne se frem til en indkomst, der ligger væsentligt over gennemsnittet. Men de studerende protesterede mod regeringens »asociale« og »usolidariske« politik og forlangte i stedet »Luxus for alle«!

At de studerende imidlertid ikke er unikke fremgår med al tydelighed af en meningsmåling, som Catinét Research for nylig foretog for den borgerlige tænketank CEPOS, og som snart offentliggøres. Den viser, at danskerne overvejende satser på, at andre skal betale regningen for, hvad man selv vil nyde.

I meningsmålingen spurgte man et repræsentativt udvalg af danskerne om, hvordan de ser på henholdsvis at skulle betale mere eller mindre i skat selv, og på selv at få bedre eller ringere offentlige ydelser. På den måde er der fire typer danskere: For det første dem, der vil betale mindre i skat og have mindre fra det offentlige, og som man derfor kan kalde »værdi-borgerlige«. For det andet er der disses diametrale modsætning: dem, der både vil betale mere i skat og have mere fra det offentlige, og som man derfor passende kan kalde »værdi-socialister«.

En tredje gruppe er de selvopofrende mennesker, som selv vil have mindre fra det offentlige men som er villige til at betale mere i skat. Dem kan man kalde »velfærds-altruisterne«.

Den sidste gruppe er dem, der på den ene side vil betale mindre i skat men på den anden side også have mere fra det offentlige. Denne gruppe, som på den måde gør en dyd ud af at være egoistiske, kan man måske bedst kalde »velfærds-opportunisterne«.
Hvordan fordeler disse fire grupper sig så relativt i befolkningen? Af de adspurgte havde 83 pct. klare synspunkter på de fire muligheder. Tager man de to »rendyrkede« grupper, så er 29 pct. af danskerne i kategorien »værdi-socialister«, mens omvendt kun lidt over 7 pct. er »værdi-borgerlige«. Velfærds-altruisterne, som er villige til at betale mere i skat og selv få ringere ydelser, er på under 2 pct. – og kan muligvis også dække over nogen, der ikke forstod spørgsmålet eller simpelthen lavede sjov.

Den suverænt største af de fire grupper er derimod velfærds-opportunisterne: De vil betale mindre og have mere. Den udgør 45 pct. af befolkningen. Ser man på køn, er mænd og kvinder lige velfærds-opportunistiske, mens flere kvinder er værdi-socialister og flere mænd er værdi-borgerlige, og der er flest af de sidste i Jylland. Unge er mest opportunistiske, og ældre er mindst opportunistiske; den store midtergruppe af 30-69-årige er de mest værdi-borgerlige, men også de mest værdi-socialistiske. Ser man på politisk observans, er det måske ikke så overraskende hos Venstre og Konservative, at man finder flest værdi-borgerlige – men selv her er det kun 13-14 pct. Den opportunistiske indstilling finder man mest udpræget hos vælgerne blandt Dansk Folkeparti, fulgt af Radikale og Venstre.
Og så bliver det jo pludselig ikke så svært at se, hvorfor næsten al dansk politik pludselig handler om dét, som det gør: På den ene side hvorfor skattestoppet er ganske populært, og på den anden side hvorfor stort set alle punkter i regeringens valgprogram sidste år næsten fokuserede på højere offentlige ydelser, og hvorfor det synes så svært at komme igennem med velfærdsreformer. Danskerne er – som en kronikør skrev i Berlingske for nylig – blevet velfærdsjunkier.

Detaljerne i den omtalte meningsmåling offentliggøres i.f.m. CEPOS' store skattekonference d. 12.6., hvori bl.a. Robert Barro og Lord Lawson deltager.

2 thoughts on “Asocial velfærdsegoisme

  1. Peter Buch

    Det kan til stadighed undre mig at der blandt undersøgelsesresultatet på hele 7 % værdi-borgerlige ikke er mennesker nok i stand til at organisere et bedre modstykke til velfærds-opportunisternes linje på udvalgte områder samt på hele den brede front.Det er værre end paradoksalt at de der ønsker lav skat ses som egoister- det er grotesk. Eller en anden endnu værre betegnelse.

    Svar
  2. Peter Buch

    Modtog følgende fra support@smartlog.dkjeg ser dog ikke kommentaren på hjemmesiden men blot tilsendt mig, hvem er nørd nok til at finde hvem der står bag det, check evt. min pc tirsdag eller onsdag opgiv mødested helst i Kbh.Peter Buch:Hej Peter Buch,Der er kommet en ny kommentar til Asocial velfærdsegoisme:svenske fitter rinta http://www.pula-verde-prostituoitu.lollo6.com [URL=http://www.pula-verde-prostituoitu.lollo6.com]gratissexvagina resimleri[/URL]http://punditokraterne.smartlog.dk/55712_Asocial_velfaerdsegoisme.htmlØnsker du ikke længere af modtage denne mail, skal du klikke på nedenståendelink:http://www.smartlog.dk/unsubscribe.php?eid=55712&email=(her kom min e-mail adresse jeg har fjernet PB)Du kan ikke svare på kommentaren ved at svare på denne mail.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.