Overophedet

Som studerende på polit-studiet på Københavns Universitet for 20 år siden var der tit ting i pensum (særlig på første-delen), der irriterede mig; intuitivt forekom de forvrøvlede, men jeg havde som regel ikke indsigt og baggrund nok til at kunne forstå hvorfor de var det. Det betød at jeg kom galt af sted i flere eksaminer fordi jeg stod på mit, men ikke kunne forsvare det tilstrækkeligt. I mikro-teorien kan jeg huske at monopolteorien forekom mig særlig ulogisk (af årsager som jeg senere fandt ud af var "østrigske"). Makro-teorien hadede jeg ret generelt, og i særdeleshed det beslægtede fag "Økonomisk Politik." Særlig irriterende var det når mine medstuderende og lærerne med alvorlige miner talte om "flaskehalse" og "overophedning." Hvad pokker betød det? Det var mine private Hermann Göring-ord.

Jeg har haft en del deja vu'er her på det sidste, for det har været "overophedning" mig her og "overophedning" mig der.  Alvorlige, "respekterede" "cheføkonomer" (et andet ord for en af de mere poppede informationsmedarbejdere i en større bank) har talt i diverse medier om at overophedning truer den danske økonomi (økonomien generelt, ikke bare bestemte brancher (byggebranchen)).  Jeg forstår stadig ikke hvad det betyder. Så jeg fortsætter med at kværulere. Nu risikerer jeg ikke længere så meget (ry og rygte) ved det; jeg er trods alt ikke en fin universitetsøkonom, men blot en beskeden handelshøjskole-professor i strategi og organisation.

Her er nogle af de meninger man muligvis kunne tilskrive begrebet en "overophedet økonomi."

  1. Økonomien balancerer hele tiden på en Harrodsk knivsæg.  Hvis den falder af knivsæggen -ved "overophedning" – eksploderer den.  Kommentar: Det er noget pladder som hører hjemme i 1940'ernes keynesianske fantasiverden,
  2. Økonomien er på sin kapacitetsgrænse. Kommentar: Og hvad så?
  3. Inflation truer.  Kommentar: tja, tjo, bum-bum, måske.  Men hvorfor så ikke bare sige "inflation" og ikke "overophedning"?
  4. I opgangstider ekstrapolerer agenterne i økonomien fortidige data på en mekanisk måde. Denne ekstrapolation danner grundlag irreversible beslutninger. Hvis økonomiens selvkorrigerende kræfter sætter ind (prisstigninger, rentestigninger, etc.) vil mange af disse beslutninger have vist sig at være forkerte, men de kan ikke omgøres.  Investeringer i realkapital vil vise sig at være fejlinvesteringer. Negative multiplikatoreffekter vil sætte ind.  Priser der er stive nedad forstærker problemerne. Etc.  Kommentar: Det er da en slags teori, men den bygger på en væsentlig grad af irrationalitet hos agenter.
  5. Lønafsmitning fra en "ophedet" hjemmemarkedssektor til en sektor der er udsat for international konkurrence.  Kommentar: Hvorfor er det præcis et problem at input-ressourcer er højere vurderede ved den første type produktion end ved den anden type produktion?

Det forekommer mig at begrebet en "overophedet økonomi" i bund og grund bygger på en uliberal forståelse af en markedsøkonomis evne til at korrigere sig selv og på en problematisk opfattelse af hvor rationelle økonomiens agenter er.

Man kan måske ikke afvise overophedningssnakken en bloc. Forklaring 4) (eller lignende forklaringer) foroven er måske respektabel. Men hvem siger, at velfærdstabet ved at  økonomien selv korrigerer sin "overophedning" er større end velfærdstabet, der opstår når regeringer griber ind med finans- og pengepolitiske stramninger? Hvor finder vi lige dén analyse? Ikke desto mindre har det været en implicit trossætning i dansk økonomisk politik i årtier at velfærdstabet ved offentlig indgriben er mindre end velfærdstabet når markedet korrigerer sig selv. Det hviler bare ikke på hverken solid teori eller empiri.  Så vidt jeg da ved. Måske er jeg bare uvidende – eller overophedet.

11 Kommentarer

  1. Peter Nedergaard

    28. maj 2006 at 01:15

    Problemet er vel, at government failures overhovedet ikke indgår som analytisk størrelse i uddannelsen af økonomer på KU. Og så er banen jo fri for at lade selv den mindste lille markedsfejl korrigere via offentlige indgreb. Det eneste sted, hvor begrebet anerkendes analytisk er på statskundskab på AaU og SDU (og måske på økonomi på AaU). Måske er politologerne her foran økonomerne.

  2. Christian Bjørnskov

    28. maj 2006 at 06:17

    Jeg er generelt enig med Peter i hans betragtninger. Det bliver ikke mindre mærkeligt af at vide, at KU faktisk har en aldeles fremragende ekspert på området – David Dreyer Lassen – som man bar evælger ikke rigtigt at bruge. Og så lad mig lige bemærke, at mindst en medarbejder på Handelshøjskolen i Århus også forsøger at bibringe de studerende lidt viden om government failures:-)

  3. Hey,Min kærestes økonomilærer benyttede for noget tid siden “overophedningen” som argument for at der ikke var plads til skattelettelser nu. Det irriterede mig lidt, for det betyder jo at vi aldrig kan få skattelettelser når der er råd til dem…Ikke desto mindre kan jeg ikke lade være med at spekulere lidt over hvor fænomenet egentlig kommer fra – det er vel i bund og grund et produkt af at der bliver spyttet for mange penge ud i systemet. Dengang man havde guldstandard justerede økonomierne vel blot ved at hæve og sænke guldmængden, således at priserne gik op og ned – der eksisterede begrebet “overophedning” vel ikke…?Mvh

  4. David Dreyer Lassen

    28. maj 2006 at 08:55

    Tak Christian 8^)Jeg opfatter Nicolais indlæg som et indlæg mod brug og misbrug af makroteori generelt, og det måske særligt i bankøkonomernes variant. Men bankøkonomer er nok en anden historie.Jeg ved ikke hvornår Peter sidst har tjekket økonomistudiets pensum. Indrømmet, der er ikke mange østrigere, men så står det jo en frit for at læse kurser andre steder – og det er måske endda efficient, hvis der er bedre lærere i sådanne kurser andre steder (CBS)? Så sent som i forrige uge underviste jeg i korruption vs. korrektion af market failures (i faget offentlig udgiftspolitik, såmænd – udmærket artikel i øvrigt, Acemoglu & Verdier i AER). Herudover kører vi regelmæssigt kurser i politisk økonomi (hvor politikerne er rent- og nyttemaksimerende, ligevægtene er underspilsperfekte og jeg skal komme efter dig). Mueller’s Public Choice III bog er (i mangel af bedre, indrømmet) pensum i tredje års-faget økonomisk politik. Og de studerende møder Coase-teoremet i obligatorisk mikroøkonomi. Og der er mere endnu. Kunne der være endnu mere? Jo, men der kan jo altid være mere af noget, særligt af noget man godt kan lide, og der er meget de skal lære.Generelt er det jo også vigtigt at forstå baggrunden for diskussioner om offentlig indgriben, bl.a. for at kunne kritisere den på fornuftig vis, ligesom deskriptive analyser af det offentliges indgriben kræver en ide om hvad alle det offentliges hensyn er.

  5. Nicolai Foss

    28. maj 2006 at 10:45

    David, Det er ganske rigtigt et indlæg mod _misbrug_ af makroteori (jeg har fået et mere afslappet forhold til makro siden ;-)). Jeg er meget glad for at høre at det står så godt til på mit gamle studie nu. Det lyder som om at polit nu er lysår fra Leif Johansens planlægningsfantasier.

  6. Christian Bjørnskov

    28. maj 2006 at 10:56

    Hej David. Det var beroligende!!! Coase er selvfølgelig også pensum her, men jeg oplever nogle gange, at mine kolleger er mere opsatte på at vise, hvorfor det (måske) ikke virker alligevel, end at lære de studerende hvad det er. Men er det er ikke en generel erfaring, at selvom man gør sit for at banke lidt public choice-fornuft ind i hovedet på folk, så ender de alligevel med at konkludere, at regeringen skal gribe ind? Skolingen er meget stærk på de første år, og så betyder det mindre, hvad man iøvrigt underviser i senere. Det er i hvert fald min oplevelse af mine danske og øvrigt vesteuropæiske studerende. Dem fra øst- og ulande ser ligesom lidt anderledes på tingene:-)

  7. God kværulering. Bliv endelig ved med det.

  8. Overophedning er vist nok, når det offentlige bruger for mange penge og ansætter medarbejdere. Men det er ikke noget, jeg har lært på scient.pol.-studiet…

  9. Tobias Ekman

    30. maj 2006 at 10:02

    Overophedet kan vel også betyde at folk ikke gider arbejde over pga af højt skattetryk. Efterspørgslen på arbejdskraft stiger, men efterspørgerne gider ikke at betale 60 % ekstra omkostning til skattestaten.Udbyderne ville gerne have de ekstra penge, men gider ikke aflevere 60 % til staten. Udbud og efterspørgsel bliver paralelforskudt i hver sin retning. Det bliver så kaldt for en fejl ved kapitalismen af antiøstrigerne. Eller er det helt forkert?

  10. Henrik Dahl

    1. juni 2006 at 12:00

    (Blot til orientering – jeg er ikke selv blevet klogere)Berlingske Tidende 1. juni:”Vismænd advarer mod overophedning af økonomienBlusset under de økonomiske kedler er nu så kraftigt, at risikoen for en overophedning er betydelig, advarer de økonomiske vismænd.Der er fyret så meget op under den danske økonomi, at faren for overophedning er betydelig. Der er behov for reformer på arbejdsmarkedet.Advarslen kommer fra de økonomiske vismænd, der udgør formandskabet i Det Økonomiske Råd.- Den meget lave ledighed kombineret med den betydelige købekraft, der ligger i de store skattefrie kapitalgevinster på boligmarkedet, indebærer, at risikoen for overophedning af økonomien er betydelig, skriver vismændene.Der er ikke udsigt til, at problemet løser sig selv lige henne om hjørnet, og derfor må regeringen skride ind med reformer. En kur mod overophedning kunne være at give østeuropæere fri adgang til det danske arbejdsmarked, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at Østarbejderaftalen blev forlænget i yderligere tre år”.

  11. Rune Toftegaard Selsing

    2. juni 2006 at 01:38

    I gymnasiet vidste jeg præcis, hvad overophedning var, men nu er jeg politstuderende og total konfus. Derfor ærgrer det mig, at der er sket én eller anden fejl på siden sådan så Nicolais artikel er forsvundet. Kan I ikke få den frem igen? Ps. På politstuddiet bruges der faktisk hele forelæsninger på østrigsk økonomi. Det er godt nok i videnskabsteori, men de er der.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑