Skat for alle pengene

Jeg skal ellers lige love for, at det i går igen lykkedes CEPOS at få skattelettelser på dagsordenen.  Højdepunktet var en vellykket konference med knap 200 deltagere og et spændende program (present company excluded …), hvis hovedtalere var verdens bedst lønnede professor, Chicago-økonomen Robert Barro fra Harvard University, og chef-arkitekten bag Thatcher-regeringens økonomiske politiske, den fhv. finansminister, Lord  Lawson.

Barro gav med udgangspunkt i sine solide empiriske studier af, hvad der skaber økonomisk vækst, argumenterne for, hvorfor en mindre offentlig sektor vil være en fordel–selv hvis det sker gennem skattelettelser, der ikke er fuldt finansierede, om end han selv foretrak at skaffe et råderum gennem offebntlige besparelser.  Lawson talte med udgangspunkt i sine egne personlige erfaringer om, hvorfor det er vigtigt, at regeringer, der vil gennemføre reformer, har mod, mandshjerte og strategisk sans for at gøre det.  Han stod også for konferencens bedst one-liner: “If you want government off your back, you have to get your hands out of its pocket!”.

Andre talere inkluderede bl.a. skatteminister Kristian Jensen, overvismand og professor Peter Birch Sørensen, CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen, samt forskningschef Torben Tranæs fra Rockwoolfondens Forskningsenhed.  Sidstnævnte kunne bl.a. vise, at Danmark af fem nordeuropæiske lande syntes at være det med mest sort arbejde.

CEPOS havde i forbindelse med konferencen udarbejdet en række analyser og notater, bl.a. ét, der angav forslag til skattelettelser og indeholdt analyser af de sandsynlige dynamiske effekter, og ét, der “præventivt” viste, at selvsamme forslag ikke vil ændre på Danmarks placering m.h.t. lighed målt ud fra den såkaldte ginikoefficient.  (Barro argumenterede iøvrigt på konferencen fint for, hvorfor fokus på lighed er uinteressant i.f.t. at fokusere på, hvor godt folk har det.)

Konferencens talere og temaer er også blevet taget godt imod flere steder i medierne, bl.a. i Dagbladet Børsens leder i går, som fandt CEPOS’ oplæg “stærkt” og gennemarbejdet.  Og Berlingske Tidendes leder plæderer dags dato for “et frihedsorienteret samfund” og føler sig inspireret til at minde (De Radikale? Venstre?) om Viggo Hørups gamle ord:

“Ægte forfriskende ville det være, hvis partierne skelede til Viggo Hørups gode ord fra 1893: »Der maa engang komme Nogle, som siger: Vi vil ikke have Skat, heller ikke god Skat, ikke engang fortrinlig Skat; det er mindre Skat, vi vil have, forstaar I, mindre Skat«.”

PS. Nogle af os havde i går aftes lejlighed til under private former at spise middag med bl.a. Barro og Lord & Lady Lawson, og det var en både interessant og underholdende middag af en slags, man sjældent oplever.  Begge hovedgæsterne holdt små dinner-talks: Lawson om de frihedens fjender, der efter hans mening har erstattet kommunismen: anti-globalisterne; dem, der taler for “sustainable growth”; miljødommedagsprofeterne; dem, der taler om “corporate social responsibility” …  Barro talte derimod varmt og personligt om sin egen private helt og mester, Milton Friedman.  Så var tonen ligesom lagt …

11 thoughts on “Skat for alle pengene

  1. David G.

    Lyder inspirerende, men også totalt deprimerende. For hvor ret end Barro og Lawson har, så er der ikke fjerneste udsigt til, at politikerne godvilligt nogen sinde vil bevæge sig i deres retning. For politikere af den gængse, danske slags er egen magt altid meget mere interessant end borgernes frihed. Selvfølgelig har Lawson ret i, at corporate social responsibility og bæredygtighed er skadelige ideologier … men de breder sig mere og mere, alle politikerne taler varmt om dem og det gør også de tunge erhvervsledere som Dyremose, Due Jensen, Øvlisen og de andre. Nej, det ville have været dybt deprimerende at være med og endnu engang konstatere hvor indlysende det rigtige er, og hvor usandsynligt det er, at det nogensinde går i den retning.

    Svar
  2. Martin Rannje

    Jeg læste i forbindelse med konferencen lidt her og der om skattetryk og reformer, og jeg faldt over Lawsons udtalelse om at topskatten i 1970ernes England havde sneget sig op på uhyrlige 83%! Det anede jeg faktisk ikke – så har man jo nærmest de facto kommunisme… Men jeg erfarede i den forbindelse også at det det var lykkedes Lawson og Thatcher at bringe den ned på omtrent 40% i slutningen af 80erne.Jeg må indrømme at jeg altid har været af det indtryk, muligvis fordi jeg ikke er ældre, at det aldrig nogensinde var lykkedes noget sted i verden at bringe skatter og offentlige udgifter ned (udover mindre nedskæringer, der hurtigt er blevet opslugt igen). Reagans skatterevolution var jo faktisk ret overvurderet, samlet set – der var i mange tilfælde mere tale om omlægninger. Det republikanske fremstød, med Gingrich i spidsen, i midthalvfemsernes USA tabte pusten på rekordtid (det nåede vidst aldrig rigtig at få den), og til trods for at mange hævder (herunder Danmarks statistik) at skatten dalede med et par procentpoint under Nyrup, så mener jeg faktisk at der her også blot var tale om omlægninger. Nu er der jo forskel på det samlede skattetryk (og den måde man beregner det på), og så bare topskatten. Men var der tale om reelle skattelettelser i større stil i 80ernes england, og tilsvarende nedskæringer i statens størrelse, eller var der her også tale om en god bid varm luft? Og er der reelt tale om at det er lykkedes nogen i den vestlige verden at drive staten tilbage (og holdt den stangen siden)? Kan man evt. finde nogle artikler om emnet? (det må man kunne) Blot ren nysgerrighed…Mvh

    Svar
  3. Pietro

    “Let me tell you how it will be /There’s one for you, nineteen for me /’Cause I’m the taxman, yeah, I’m the taxman” — The Beatles, 196695% i skat. Og det er ikke engang løgn.I USA har det været næsten lige så slemt. Fra 1951 til 1963 var den højeste marginalskat på lønindkomst 91%. Man var dog så nådige at indføre et skatteloft, således at ingen kunne frarøves mere end 87% af den samlede lønindkomst. At USA og UK har ry for at være liberalistiske nationer er en gåde.

    Svar
  4. Ole Birk Olesen

    Martin, som du selv kan høre Lawson fortælle – http://www.cepos.dk/cms/index.php?id=286 – så sænkede man ganske vist indkomstskatterne i Storbritanien, men skattetrykket som procent af BNP steg. Forklaringen er, at man samtidig afskaffede en række skattefradrag og øgede skatten på forbrug. Din første antagelse om, at det ikke er lykkedes at trænge staten tilbage noget sted, står således uantastet af det britiske eksempel.

    Svar
  5. Erik Kofoed

    …verdens bedst lønnede professor, Chicago-økonomen Robert Barro fra Harvard University…Bare for at være lidt nysgerrig: Er der nogen, der ved, hvor meget han tjener (sådan cirka..)?Mvh Erik

    Svar
  6. Peter Kurrild-Klitgaard

    Det var indsat som en indirekte reference til, at han for nogle år siden fik _det største kendte jobtilbud_ i den akademiske verden nogensinde, nemlig da Columbia forsøgte at kapre ham fra Harvard. Kontrakten, med alle detaljer (omfattende ikke bare seks-cifret dollar-løn, men også lejlighed, job til konen, privatskole til børnene, samt et stort antal forskerstillinger, som han kunne besætte frit), var så stor, at den endte på forsiden af Wall Street Journal, Financial Times m.v. I sidste ende sprang han så fra kontrakten og blev på Harvard–hvilket givetvis har kostet skolen en pæn sum mere, end han tjente i forvejen. Så hvad hans “pakke” p.t. er, alt i alt, ved jeg ikke, men selve lønnen er givetvis i omegnen af, hvad 4-6 danske professorer får brutto, plus det løse som det sikkert er svært at sætte pris på, men hvis macho-værdi i den akademiske verden formodentlig pænt overgår de ganske begtragtelige beløb, han skovler ind i taler-honorarer. (Mit gæt er, at han i sidstnævnte forbindelse er en af de få ikke-Nobelprisvindere, som kan forlange honorarer i en klasse, som var han det.)

    Svar
  7. Martin Rannje

    Sært – jeg havde faktisk hørt (fra dybt upålidelige kilder) at verdens bedst lønnede professor var den opportunistiske feminist Judith Butler fra Berkeley. Men det kan jeg så forstå at det ikke er. Jeg må indrømme at jeg heller ikke ville forstå hvorfor, eftersom at hendes bidrag til samfundsvidenskaberne mildest talt er til at overse. Men det behøver vel ikke nødvendigvis at være afgørende for hendes løn…Mvh

    Svar
  8. David G.

    Jeg bliver optimist den dag en dansk regering erklærer som mål at halvere skatte-afgiftstrykket over fx 20 år, afskaffer efterløn og pensionsalder og begynder målrettet at fjerne forbrugsafgifter, begyndende med registreringsafgiften.Men tak for påmindelserne om at der er sket noget siden dengang topskattesatsen i England var 98 pct. (nemlig 83 på arbejdsindkomst og yderligere 15 på afkast af formue og investeringer). Og dog forekommer det vel ingen af os, at staten hverken i England eller USA er blevet mindre nævenyttig, formynderisk eller herskesyg siden da. (Tænk bare på sundhedsfascismen og den grønne overtro … borgerlige politikere der siger bæredygtig i hveranden sætning og kaster snesevis af milliarder efter samfundsøkonomisk skadelige ting som vindmøller … kønskvotering ved ansættelser osv osv).Skatterne er lavere, reglerne er flere og staten langt, langt større. Måske er det det bedste håb.

    Svar
  9. David G.

    Gennemsnitslønnen for en full professor i samfundsvidenskaber i USA er omkring 100-120.000 USD og føderal topskat er 33 pct. Til gengæld skal man bestille noget og forhøjelser afhænger heraf og ikke af lefleri eller nogen fagforening. Det er velkendt i USA at kun de dumme og uproduktive føler behov for at være medlemmer af nogen lønforhandlende organisation.Økonomer har normalt den bedste forhandlingsposition. Et tilfælde som Butler har derimod en meget stærk ideologisk baseret forhandlingsposition, fordi universiteterne vil bevise, at de er multikulturalistiske, feministiske osv. Hun kan let ligge i 200.000-USD-klassen plus alt det løse, bolighjælp, skolepenge til børn osv.Taberne i spillet er de, der uanset evner ikke behersker en enten ideologisk eller fagligt fashionabel disciplin, de unge, de politisk ukorrekte og de gammeldags lærde, der ikke søger stjernestatus. De er ofte henvist til årelange forløb med løsansættelser (3.000 USD pr. semesterlangt course) uden sygesikring, pensionsbidrag eller noget andet ekstra. Der findes en mindre underskov af blogs om det her herunder også blogs af folk, der har forladt den akademiske verden, og folk, der er anonyme fordi de frygter at bloggeri vil tælle mod dem, når de skal søge om tenure, dvs. livsvarig ansættelse.

    Svar
  10. LARS NIELSEN

    HVOR ER PROGRESSIONEN VÆRSTSåvidt jeg husker, fandt man for nogle år siden ud af, at de lavtlønnede havde en værre “progression” end de store indkomster, fordi sociale ydelser aftrappes med indkomsten. Det har CEPOS ikke nævnt noget om, og dermed er det beklageligvis afsløret, at tænketanken ikke er seriøs.Desuden glemmer man, at mange store indkomster har et morsomt og spændende job, medens mange lavtlønnede har et kedeligt og uinteressant job.

    Svar

Leave a Reply to Martin RannjeCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.