Venstre(selv)sving

Beskyldningerne fyger i Venstre. Ballet blev åbnet af partiets "strateg" Claus Hjort Frederiksen. På en ret ustrategisk måde beskylde han i Jyllands-Posten de to unge liberale folketingsmedlemmer Peter Christensen og Søren Pind for at "destabilisere regeringen". Bare fordi de to folketingsmedlemmer ville deltage i debatten om Venstres ny principprogram.

Claus Hjort Frederiksens reaktion var fuldstændig overdrevet. Hvis der skal så lidt til at destabilisere regeringen, kan den sandelig ikke være særlig stabil!

Peter Christensen og Søren Pind ville fremsætte en lille håndfuld ændringsforslag til Venstres nye principprogram. Der skulle blandt andet noget med om maksimalt 50 procent i skat, og om at den offentlige sektor skulle fylde relativt mindre i samfundsøkonomien. Hvad er egentlig det kontroversielle? Med mindre man da altså er socialist eller lider af forfølgelsesvanvid?

Hvis Claus Hjort Frederiksen virkelig mener, at den slags holdninger i Venstres principprogram kan destabilisere regeringen, skulle han tage at læse formuleringerne i det gældende program: "Venstre vil arbejde for en gradvis sænkning af skattetrykket. Det skal ske ved lavere offentlige udgifter og øget vækst i den private sektor."

Det står der sort på hvidt: "Lavere offentlige udgifter". De gældende formuleringer i principprogrammet er faktisk mere vidtgående end de småbitte ændringsforslag, som Peter Christensen og Søren Pind ville stille!

Hvis man endelig skulle svinge sig op til kritik af den dynamiske duo, kunne man måske spørge sig selv, om ikke de er for fredsommelige. Christensen og Pinds forslag om, at den offentlige sektor skal fylde relativt mindre i samfundsøkonomien, er faktisk præcis den politik, som regeringen fører i dag. Man satser på, at den private sektor vokser hurtigere end den offentlige. Skulle det virkelig være destabiliserende?

Nu har både Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen slået fast, at Venstrefolk kan stille de ændringsforslag, de vil. Alt er til debat, siger de. Men det er svært at tro, med mindre Venstres ledelse giver en ordentlig opsang til de kræfter i partiet, der prøver at kujonere folk på plads. Hvis ikke man gør det, lader man mismodet sprede sig. Så gøder man jorden for "anonyme kilder" og andre kritikere, der ikke har mod til at stå åbent frem.

Og når man hindrer, at partifolkene kan få luft gennem åben politisk debat, kanaliserer man eventuelle frustrationer over i fnidder om poster og placeringer. Senest har medierne bragt en – forståelig – historie om utilfredshed med Venstres gruppeformand Svend Erik Hovmand, og en – temmelig uforståelig – historie om, at der findes en "klub" politikere og spindoktorer, der hader chefspindoktor Michel Ulveman i Statsministeriet. Hadeklubben kendes bl.a. ved, at de har små statuer af Maneken Pis stående på deres kontorer.

Som regeringsparti er Venstre automatisk udsat for en vis nedslidningsproces. Tænk bare på, hvad der overgik de konservative i 80'erne. Danmarks største borgerlige parti var en skygge af sig selv efter regeringsårene. Derfor er det vigtigere end nogensinde at holde gejsten oppe og den sunde partikultur i live. Med al ære og respekt for Anders Fogh er det ikke gjort ved hans one-man-shows i skjorteærmer ved Venstres landsmøder. Det ser godt ud, indrømmet. Men når man lytter efter er der ikke mange holdninger i al talen om globaliseringsparathed og flexicurity. Det lyder som en velformuleret udgave af Poul Nyrup Rasmussen.

Det er ikke sådan man videreudvikler sit partis politik. Derfor er der brug for plads i Venstre til at debattere, hvor man gerne vil være henne på lidt længere sigt. Også selvom det skulle betyde – uha uha – at Venstre får som mål, at folk maksimalt skal betale 50 procent af sidst tjente krone i skat.

3 thoughts on “Venstre(selv)sving

  1. Zorro

    Jeg har ikke lagt mærke til, at Lars Løkke har udtalt sig anderledes end Claus Hjort. Han har som en kommentar til den aktuelle debat sagt, at “selvom der er højt til loftet, behøver man jo ikke at fare op under det, for så risikerer man at slå hovedet”. Hvordan kan det forstås anderledes, end at Christensen og Pind havde fortjent at blive slået ned? Han har endvidere sagt, at “man kan stille de forslag, man vil, men jeg synes ikke, det er smart at så tvivl om Venstres linje”. Nøjagtigt det samme budskab som Claus Hjorts.Så hvorfor skal Lars Løkke undtages for kritik?

    Svar
  2. René Andreasen

    Den manglende plads til liberale synspunkter i venstre synes i den grad at understrege behovet for et reelt liberalt alternativ. Ifbm ændringerne af principprogrammet fuldbyrder Venstre sin vandring fra et liberalt parti til forsvarer af velfærdsstaten.Det understreges bl.a. ved, at man i revisionen vil sløjfe ønsket om en mindre offentlig sektor. Hvis man ikke har et ønske om, at verdens største offentlige sektor skal være mindre, så kan man vel næppe kalde sig liberal. Måske man i samme ombæring bør overveje at sløjfe ‘undertitlen’ til partinavnet – “Danmarks Liberale Parti” (et forslag VU’s formand i øvrigt har luftet ved tidligere lejlighed).

    Svar
  3. Peter Buch

    Når der i det politiske spektrum ikke er nogen reel repræsentation og handlen af de valgte repræsentanter der i deres patiprogram tydeligt angiver de principper de står for, er det oplagt at både Venstre og hele den liberale vælgermasse som sådan ( i større eller mindre udstrækning ) har et stort problem.Der burde være grundlag nok for et parti at stille op på.Som det aktuelt ser ud står kampen om fordeling af enorme opkrævede summer og liberalismen for borgere og samfund i dette er vist- til at overse.

    Svar

Leave a Reply to ZorroCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.