Rohderi X

Roderiet om Venstres principprogram i den forgangne uge er blevet dækket af stort set alle medier. Diskussionen om proces og magt har fyldt meget. Diskussionen om politiske holdninger har fyldt meget lidt.

Selvom denne blog lægger mest vægt på politisk indhold, så tillad mig ikke desto mindre at bruge lidt af læserens tid på en lille analyse af processen.

De fleste af Venstres topfigurer har udtalt sig: Anders Fogh, Lars Løkke, Claus Hjort Frederiksen. Dog mangler en enkelt at udtale sig (til citat), nemlig Venstres politiske ordfører Jens Rohde. Han er faktisk totalt fraværende. Er han på ferie? Nej, han går troligt til møder om velfærdsforhandlingerne, så han er faktisk i Danmark. Underligt. Jens Rohde, der altid er god for en kvik bemærkning. Hvor har han været henne i al den ballade? Det kunne selvfølgelig være, at han holdt sig for god til at deltage. Men det ville ikke ligne ham. Han har tidligere udtalt, at forslag til Venstres principprogram om at overførselsindkomster skulle stige i takt med inflationen var "usympatiske". Såvel holdningsmæssigt som ansvarsmæssigt (han er trods alt politisk ordfører) er det særdeles underligt, at Jens Rohde ikke har givet lyd fra sig (til citat).

Ren og skær deduktion tilsiger, at Jens Rohde selvfølgelig har snakket med journalister. For han taler meget. Og ren og skær deduktion tilsiger, at Rohde har talt en del med Bjarne Steensbeck, hans gamle ven fra gymnasietiden. Steensbeck (Rohde) kan 17. juni berette – uden kildeangivelse – at Søren Pind ikke vil få ordførerskaber efter sommerferien og at finansordfører Peter Christensen "vil blive holdt uden for indflydelse". Som om nogen overhovedet havde indflydelse i Venstre bortset fra partiets leder.

Men den mest påfaldende ting er Rohdes rolle i en lille artikel i Jyllnads-Posten den 18. juni. Her spekulerer journalist Jette Elbæk Maressa over en mulig rivalisering mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen. Sagen kort:

Kristian Jensen beskrives som en ung ambitøs mand, der er i kridthuset hos Fogh – Jensen kaldes angiveligt "den vestjyske Fogh +10 procent".

Samtidig beskrives Lars Løkke således: "At Lars Løkke Rasmussen samtidig er set i selskab med de rebelske ungløver har ifølge flere kilder, som Morgenavisen Jyllands-Posten har talt med, bevirket at selv inderkredsen i Venstre begyndte at nære tvivl om hans loyalitet".

Artiklen er dybt mærkværdig af flere årsager:

1. Kristian Jensen anses intern i Venstre for at være tilhænger af en mere liberal kurs – ikke det modsatte. Kristian Jensen har sågar for nylig optrådt ved et møde i Libertas-regi. Hvis endelig man skulle lede efter "illoyalitet" skulle det være her.

2. Lars Løkke har gennem mange år været på god fod med Søren Pind, og er i øvrigt en mand, der har en bred omgangkreds. Han har gjort en del for at inddrage Pind og Christensen i arbejdet om Venstres principprogram for at få et fredeligt forløb. Han har ikke haft interesse i ballade.

Kort sagt: Hverken Kristian Jensen eller Lars Løkke har noget imod de såkaldte "liberale rebeller".

Men det er som om "nogen" prøver at presse Lars Løkke til at slå hånden af Søren Pind og Peter Christensen. Og i det hele taget at få en hanekamp i gang mellem Kristian Jensen og Lars Løkke.

Hvem skulle det så være? Den eneste, der har et motiv, er Jens Rohde. Han er reelt isoleret i Venstres folketingsgruppe, hvor han har gjort sig uvenner med de fleste på grund af sin agressive personlige stil. Jens Rohde betragter sig selv som vogteren af "Foghs projekt" i folketingsgruppen og er som sådan mere katolsk end paven. Udsagnet om at nære tvivl om Lars Løkkes "loyalitet" lyder som en typisk Rohde.

Når "loyalitet" pludselig handler om, hvem man spiser middag med eller drikker en øl med, er man virkelig langt ude. Så er der virkelig grund til at tale om paranoia i Venstre.

I Jyllands-Postens artikel den 18. juni står der blandt andet:

"Centralt står en episode på den københavnske natrestaurant Rio Bravo. Efter den lange afslutningsdebat i Folketinget torsdag den 1. juni, fortsatte en gruppe Venstrefolk festen i byen. Med ved bordet var blandt andre Lars Løkke Rasmussen, Kristian Jensen, Leif Mikkelsen, Søren Pind og Peter Christensen. Senere på natten fik de følgeskab af en journalist fra Ekstra-Bladet, og siden har det føget med beskyldninger om, hvem i selskabet, der er afsender til en ubehagelig historie i avisen om Anders Fogh Rasmussens spindoktor Michael Ulveman, der sammenlignes med det belgiske nationalikon Manniken Pis – statuen af en lille dreng som tisser."

Det interessante er, at den pågældende journalist var to: Det ene var Anders Langballe fra Ekstra Bladet, den anden var Anne Mette Svane fra Jyllands-Posten. Det glemte Jyllands-Posten lige at fortælle i forbifarten.

Ingen af de implicerede kan huske at have talt om Manniken Pis. Men det er i og for sig sagen uvedkommende. Venstre er ramt af krav om total "loyalitet". Og Jens Rohde er den eneste, der nyder godt af, at andre V-folketingsmedlemmer har problemer. For Jens Rohde er den eneste, der bilder sig ind, at man kan være total "loyal" – og det er i virkeligheden det eneste, der gør ham interessant for Venstres ledelse.

4 thoughts on “Rohderi X

  1. Joachim Boll

    Et andet interessant element i forhold til Rohdes loyalitet er de sager hvor han er gået imod partiets ledelse. Fx den seneste sag om adgang til kunstig befrugtning. Det fik fx følgende kommentar fra Børsens Anders Krab Johansen, som virker ret naiv: “Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (S) er næstformand i Venstre, den uofficielle kronprins i partiet, og overtager derfor ledelsen af Venstre i formandens fravær. Men det interesserer ham åbenbart ikke. For det er bemærkelsesværdigt, at det netop er Løkkes lovforslag om kunstig befrugtning, udligning og valgkredsreform, som har givet uro i Venstre. Hvis næstformanden ikke har kontrol over sine egne partifæller, når det gælder hans egne lovforslag, er der noget galt. Man kunne få den tanke, at nogle venstrefolk udfordrer Løkkes status som kronprins. Sikkert er det, at flere og flere taler om, at Fogh ser et større potentiale i skatteminister Kristian Jensen (V).”Så skal vi virkelig tro på at Jens Rohde og lige præcis de nødvendige otte venstrefolk stemte mod venstretoppens linje. Altså Rohde var rebellen, Fogh var stiktosset, Løkke kunne intet stille op, ingen i Venstres ledelse kunne presse bare én af de otte rebeller til at komme tilbage til partiets linje? Det virker da lidt mystisk.Er det ikke mere sandsynligt at Fogh og Løkke i virkeligheden syntes udmærket om det vedtagne forslag, men bare ikke kunne melde ud aht. de Konservative og DF? Så Rohde fik opgaven med at skrabe et lille alternativt flertal sammen. Loyal eller rebel – døm selv…

    Svar
  2. Redaktøren

    REDAKTIONEL OPKLARING: Det vil måske forvirre visse læsere, at denne post bærer titlen “Rohderi X”, når nu den seneste post i samme serie ellers bærer titlen “Rohderi III” (http://www.punditokraterne.dk/37285_Rohderi_III.html). Dette skyldes dog ikke, at vi Punditokrater ikke kan tælle. Årsagen er snarere den simple, at vi har ræsonneret, at der givetvis har været (mindst) seks andre Rohderier, man kunne have skrevet om, men at vi har valgt at spare vore læsere for slige bedrøvelige fortællinger. Vi håber i det hele taget, at der vil blive længere imellem dem …

    Svar
  3. David G.

    Vi er langt ude i sumpen, hvis Kristian Jensen, der ikke ser noget galt i at bruge penge på kampagner mod sort arbejde og i sin fremtoning virker som en blanding af ivrig bogholder og selvglad betonsocialdemokrat, kan kaldes liberal.Er han liberal, er jeg jomfru Maria.

    Svar
  4. Joachim B

    Jamen, David, Kristian Jensen ikke er liberal han er ultraliberal! Det ved alle vi Politikenlæsere… Hvad du så bliver ved jeg ikke

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.