Til forsvar for virksomhederne

Som Berlingske kan berette, deltager den danske satiriker, Jørgen Bitsch, i den tegnekonkurrence, som for tiden afholdes i Iran. Her er et uddrag fra artiklen:

JB: Det er relevant at relatere Holocaust-lidelserne til, hvad der foregår i verden i dag, og hvad der kan komme til at ske i morgen. Jeg tænker f.eks. på, som det fremgår af min tegning, hvor mange der rent faktisk dør i den tredje verden som følge af politiske prioriteringer og dermed politiske beslutninger. Det er også en form for Holocaust, hvor pigtråden er erstattet af handelsbarrierer.

Journalisten: Men er det ikke at sætte lighedstegn mellem æbler og pærer?

JB: Det mener jeg ikke. Begge ting er et resultat af politiske prioriteringer og dermed af politiske beslutninger.

Det er en sjov form for logik. Når vi nu ved, at vi har et samfund, der tillader, at mellem 350 og 450 danskere dræbes om året i trafikken, så kan det da ikke gøre noget, at jeg lige nakker dig eller din familie?

Hvis man så bare kunne opfatte den slags holdninger som en opfordring til uhæmmet frihandel. Men nej, det er vist heller ikke lige det, der er meningen.

Han står i øvrigt næppe alene med sit kulturelle selvhad. Der er forbløffende mange danskere, hvis livssyn ubesværet passer med præstestyret i Iran.

I et indlæg i The Times advarer Madsen Pirie fra The Adam Smith Institute mod tendensen til at lægge virksomhederne for had, hvilket i stigende grad sker under dække af det i sig selv rimeligt harmløse, men uheldigt fleksible, begreb Corporate Social Responsibility. Her er en smagsprøve fra indlægget:

The current fad for “corporate social responsibility” carries with it the not-too-subtle message that corporations left to themselves are not socially responsible. Some pressure groups, including Christian Aid and War on Want, have joined with trade unions and other vested interests to establish the “Corporate Responsibility Coalition” (Core) to lobby for laws restricting the way that businesses operate overseas. Given the known anti-business stance of many of them, including full-page ads depicting business as a suit-clad pig riding on the back of a peasant, this is hardly a surprise.

*

Fundamentally these film-makers and lobbyists are anti-capitalist. They equate business activity with greed. They would probably be happier in a world where everyone worked in the public sector, and no one made any profits. We have seen this world, those of us who remember it. It was called communism and it reduced the human condition to squalor and servitude.

Og så mente Francis Fukuyama, at historien var slut. Den mands dømmekraft har aldrig været god.

Det minder mig om resultatet af en anden undersøgelse*, der viste, at selvom mange unge i dag opfatter sig som venstreorienterede, så er de ikke socialister med ønske om at afskaffe ejendomsretten og indføre kollektivt ejerskab på hverken højt eller lavt niveau. De vil sgu’ ikke af med deres Ipods eller forældrekøbte ejerlejligheder. Næ, de opfatter det at være venstreorienteret som “noget med at være god mod de svage”. Aha, så skal vi bare lige have skraldet den indoktrinering af, som de har været udsat for siden vuggestuen, og vist, at det er den liberale markedsøkonomi bedst til.

(* beklager, ingen link, så der er ekstra grund til at være mistroisk )

Kort sagt: It ain’t over.

16 thoughts on “Til forsvar for virksomhederne

  1. Rasmus Ole Hansen

    Ja, den undersøgelse så jeg godt. Den var i Politiken i fredags, til de der selv vil finde den. ( Bare rolig det var fordi jeg var på café, at jeg læste i Politiken).

    Svar
  2. Mr. Law

    Kære Felix,Jeg ved ikke, om JB er tilhænger af CSR. Det står der ikke noget om i interviewet – og heller ikke i min posting.CSR nævnes i sammenhæng med Madsen Piries iagttagelse af, at der (stadig) er mange, som har en negativ opfattelse af erhvervslivet og markedsøkonomien, og de udgør en stor del af tilhængerne af CSR.

    Svar
  3. Felix

    Jørgen Bitsch (blev han mon drillet i skolen?) taler om politiske prioriteringer, handelsbarrierer, der medfører problemer (ala holocaust). Derefter bliver han beskyldt for at ville fremme “corporate social-responsibility”. Jeg ved ikke om jeg har misforsået noget, men hvordan slutter man fra “modstander af handelsbarrierer” til “tilhænger af social responsibility”? Kunne ikke finde det i interviewet ihvertfald….

    Svar
  4. OBC

    Ja, manden er gal. Holocaust må kunne sammenlignes med motorvejsbyggeri. Begge dele er jo et resultat af politiske beslutninger og prioriteter !!

    Svar
  5. David G.

    Mr LawMin største bekymring er at der er mange også veluddannede og magtfulde erhvervsleder der vitterligt tror på CSR-ideologien. Store virksomheder i USA og andre lande har oprettet hele afdelinger hvis eneste interesse er at fremme CSR og hævde dens nødvendighed. Det er ligesom med diversity og kvoteringer og den slags — store virksomheder infiltreres af folk med en interesse i ideologien, der overtaler velmenende men uvidende bestyrelser til at oprette afdelinger, der så ansætter flere ideologer.Jeg mener at Digby Anderson på Social Affairs Unit har skrevet nogle ting rettet til erhvervsledere for at imødegå denne ideologiske infiltrering, som jo ender med at koste virksomhederne milliarder.

    Svar
  6. Rune

    Her er hans tegning han deltager med:http://www.danskundergrund.dk/images/Bitsch_the_real_holocaust_2.jpgEn besynderlig blanding af opfordring til frihandel (tarifs), gamle marxistiske slogans (sweat shops, imperalistic wars, western lifestyles, etc).Jeg ved ikke om det er det irrationelle patalogiske had til Israel der florere på venstrefløjen der får ham til at deltage i denne let gennemskuelige konkurrence, eller han bare er dum i roen.Se iøvrigt her for den bedste “Israeli Anti-Semitic Cartoons Contest”http://www.boomka.org/

    Svar
  7. Rasmus Ole Hansen

    Jakob LignellLovlig bestikkelse?Som når en erhvervsbyggetilladelse koster 300.000 kr. i Kbh., men 30.000 kr. i Vojens.Det er da fint nok at nogen gider lave alternative regnskabsrapporteringer, men jeg kan ikke se det er andet en markedsføring. Til brug ved regnskabsanalyse for eksterne eller som styringsværktøj internt, er det for mig at se lige så andvendeligt som varm luft.Det er vel også det du er inde på, hvis jeg har forstået dit indlæg korrekt.

    Svar
  8. Søren P

    Jeg forstår ikke rigtigt, at det kan være det helt store problem, at nogle virksomheder følger en CSR-strategi. Hvis det er varm luft (hvilket meget af det sikkert er) betyder det at omkostningerne stiger, hvilket igen betyder at 1) prisen stiger 2)profitten falder eller en kombination af begge. Hvis ikke enten forbrugerne eller ejerne vil betale en pris for CSR, så må virksomheden skifte strategi eller lukke.Princippet er det samme for økologi, “fair trade” osv.

    Svar
  9. Christian Bjørnskov

    Søren, du kan ikke sammenligne CSR med fair trade. Ved fair trade varer betaler forbrugerne både for varens værdi og den værdi de subjektivt tillægger det ‘gode’ de gør for fattige. Fair trade kan derfor, i modsætning til CSR, godt overleve på markedsvilkår, selvom det er direkte skadeligt for både os selv (vi betaler for meget) og de fattige. Det eneste der kræves, er uvidende forbrugere, og dem er der bogstaveligt talt millioner af.

    Svar
  10. Søren P

    Point taken. Du har selvfølgelig helt ret mht. at fair trade har den stik modsatte effekt af hensigten. Men mekanismen med at forbrugerne (eller ejerne) betaler både for en vare og for den værdi, de får ud af, at en virksomhed har mange handicappede ansatte eller lign. er vel den samme. Så CSR kan muligvis også overleve på markedsvilkår, hvis der ellers er nogen der gider betale for det. Min pointe var blot, at markedet sikkert som vanligt er ret godt til at bestemme, hvilken strategi der er den bedste – hvis det ellers får lov.

    Svar
  11. Mr. Law

    Ja, Handelshøjskolen i Kbh. (CBS) har afdelinger, der arbejder særligt med CSR.Det er med CSR, som det tidligere var med miljøpolitikken: der er ret mange, som ønsker at bruge det som dække for erhvervsfjendtlige holdninger, men det gælder heldigvis ikke alle. Spørgsmålet er så, om man af den grund helt bør afvise at beskæftige sig med emnet. Det mener jeg ikke, for så overlader man det netop til de venstreekstreme.Det rigtige må være, at man anerkender de dele, der virker fornuftige, og så bruger kritikken på at oute skabskommunisterne. Det gælder for miljøpolitikken, og det gælder for CSR.

    Svar
  12. Jakob Lignell

    Til Rasmus. Man kan også bruge CSR som en form for lovlig bestikkelse i meget klanbaserede samfund. Her kan en virksomhed eksempelvis få adgang til markedet eller mindske bureaukratiske barriere, hvis virksomheden støtter ledende politikeres ”klaner.” (dvs. indirekte bestikkelse) CSR kan således være forbundet med korruption, og som sådan kan virksomheder (også uforvaret) få blakket deres ry, såfremt de ikke rationelt kan argumentere for deres dispositioner. Altruisme og forretning hænger ikke sammen, for en virksomhed der ikke lever for at tjene penge, vil ikke leve længe, og derfor vil alle altruistiske(ikke økonomisk rationelt begrundet) argumenter potentielt blive modtaget med skepsis af omverdenen.

    Svar
  13. Felix

    Kære Mr. LawJeg var nok for hurtig på aftrækkeren. Men for lige at forsøge at være en ordkløver igen, mener du så at det er udtryk for kulturelt selvhad hvis man f.eks. kritiserer EUs landbrugsstøtte? Jeg ved godt at JB kun talte om “handelsbarrierer” og at jeg er måske ude i noget væveri….Mvh

    Svar
  14. Peter

    Jeg forstår ikke hypen omkring CSR.Hvorfor skal en virksomhed opsætte et sæt rigide regler, og en endnu mere unyttig regnsskabsaflæggelse end den nuværende. Hvorfor ikke bare opføre sig ordentligt, behandle medarbejderne godt, og så ellers bare være tilfreds?CSR er ligesom ISO certificeringer, det ser flot ud, men man kan ikke bruge det til noget i praksis.

    Svar
  15. Rasmus Ole Hansen

    Handelshøjskolen i København havde da vist i foråret en større skrive konkurrence om CSR.Ud over selvfølgelig at bruge det til at brande sin virksomhed, kan jeg ikke se hvad man kan bruge det til.

    Svar
  16. Mikael Thoustrup

    CBS kobler jævnligt hovedet fra og tænker med det nederste af ryggen – de har endda kalenderlagt det til mindst een gang om året, hvor [url=http://www.wellweb.org/%5DWELL afholder deres konkurrence i CSR[/url] (håber koderne virker).At tegnere, kunstnere og andre hippi-typer (som Dolph ville karakterisere dem som) ikke forstår noget af hvordan et samfund vokser og bliver rigere og hvor central en rolle virksomheder spiller kan til en hvis grænse forståes. Hvor skulle de dog have lært det henne i vores socialdemokratiske samfund? Men at folk, der direkte studerer markeds- og erhvervsøkonomi ikke har forstået noget af det hele er en smule beskæmmende. Jeg får som CBS-studerende en smule røde øre. Tillad mig at lege djævlens advokat: Hvis nu virksomhederne bare opfylder en efterspørgsel i samfundet (e.i. behovet for at købe varer fra ‘etiske’ virksomheder) så er det vel sådan markedet fungere. Således er det vel ikke selve CSR der er problemet, men blot den etik, som CSR i det nuværende samfund repræsenterer? I et mere liberalt/objektivistisk samfund, hvor det etisk korrekte ville være at tjene så mange penge som muligt, ville en CSR-opmærksom virksomhed således være en, der reklamere med at den er dygtig til profitmaksimering frem for at den sender penge til sultne børn i Afrika, som er tilfældet i dag..

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.