To slags multikulturalisme III

Når man i Danmark er vant til at benhård modstand mod indvandring opfattes som et adelsmærke for højreorienterede, og al kritik af denne position automatisk affærdiges som "kulturradikalisme", "utopi", eller, når det går hedt for sig, "forræderi", er det en befrielse at læse hårdtslående konservative (i den amerikanske forstand) mediers tilgang til emnet. I den forbindelse er Wall Street Journal's leder af i dag forbilledlig:

No issue more deeply divides American conservatives today than immigration. It's the subject on which we get the most critical mail by far, no doubt reflecting this split on the right. So with Congress holding hearings on the issue around the country, perhaps it's a good moment to step back and explain the roots of our own, longstanding position favoring open immigration. A position, by the way, on which we hardly stand alone. There is also President Bush, and before him the Gipper. (See our editorial, "Reagan on Immigration.") In the context of the current debate, we also print an open letter supporting comprehensive immigration reform from 33 prominent conservatives, including former Secretary of State George Shultz and GOP Vice Presidential nominee Jack Kemp. (The letter is available here.) The most frequent criticism we hear is that a newspaper called "The Wall Street Journal" simply wants "cheap labor" for business. This is an odd charge coming from conservatives who profess to believe in the free market, since it echoes the AFL-CIO and liberals who'd just as soon have government dictate wages.

Our own view is that a philosophy of "free markets and free people" includes flexible labor markets. At a fundamental level, this is a matter of freedom and human dignity. These migrants are freely contracting for their labor, which is a basic human right. Far from selling their labor "cheap," they are traveling to the U.S. to sell it more dearly and improve their lives. Like millions of Americans before them, they and certainly their children climb the economic ladder as their skills and education increase.

We realize that critics are not inventing the manifold problems that can arise from illegal immigration:

Trespassing, violent crime, overcrowded hospital emergency rooms, document counterfeiting, human smuggling, corpses in the Arizona desert, and a sense that the government has lost control of the border. But all of these result, ultimately, from too many immigrants chasing too few U.S. visas.

Those migrating here to make a better life for themselves and their families would much prefer to come legally. Give them more legal ways to enter the country, and we are likely to reduce illegal immigration far more effectively than any physical barrier along the Rio Grande ever could. This is not about rewarding bad behavior. It's about bringing immigration policy in line with economic and human reality. And the reality is that the U.S. has a growing demand for workers, while Mexico has both a large supply of such workers and too few jobs at home.

Some conservatives concede this point in theory but then insist that liberal immigration is no longer possible in a modern welfare state, which breeds dependency in a way that the America of a century ago did not. But the immigrants who arrive here come to work, not sit on the dole. And thanks to welfare reform, the welfare rolls have declined despite a surge in illegal immigration in the past decade.

[…]Overall, immigrants contribute far more to our economy than they extract in public benefits.

By far the largest concern we hear on the right concerns culture, especially the worry that the current Hispanic influx is so large it can resist the American genius for assimilation. Hispanics now comprise nearly a third of the population in California and Texas, the country's two biggest states, and cultural assimilation does matter.

This is where the political left does the cause of immigration no good in pursuing a separatist agenda. When such groups as La Raza and the Mexican American Legal Defense and Education Fund push for multiculturalism, bilingual education, foreign language ballots, racial quotas and the like, they undermine support for immigration among even the most open-minded Americans. Most Americans don't want to replicate the Bosnia model; nor are they pining for a U.S. version of the Quebec sovereignty movement. President Bush has been right to assert that immigrants must adopt U.S. norms, and we only wish more figures on the political left would say the same. But the good news is that these newcomers by and large aren't listening to the left-wingers pushing identity politics. Mexican immigrants, like their European predecessors, are assimilating. Their children learn English and by the end of high school prefer it to their parents' native tongue. They also marry people they meet here.

Second-generation Latinos earn less than white Americans but more than blacks and 50% more than first-generation Latinos. According to Tamar Jacoby's "Reinventing the Melting Pot," the most common last names among new homeowners in California include Garcia, Lee, Martinez, Nguyen, Rodriguez and Wong.

Lederen udstiller i hvor høj grad dele af den danske højrefløjs "modstand mod indvandring i hvilken som helst form" langt hen ad vejen i virkeligheden tjener en venstreorienteret agenda, in casu fastholdelsen af en stor velfærdsstat, der som konservative, i modsætning til venstreorienterede, godt ved ikke er forenelig med indvandring (af uuddannet arbejdskraft). Men indvandring er jo blot et ud af mange emner, hvor man må sande, at store dele af den danske højrefløj i virkeligheden har det bedst med den nuværende samfundsmodel og dens rollefordeling mellem det private og offentlige, det er vel nærmere reglen end undtagelsen.   

2 thoughts on “To slags multikulturalisme III

  1. JR

    “Lederen udstiller i hvor høj grad dele af den danske højrefløjs “modstand mod indvandring i hvilken som helst form” langt hen ad vejen i virkeligheden tjener en venstreorienteret agenda, in casu fastholdelsen af en stor velfærdsstat,…” Man kunne lige så vel påstå, at højrefløjens støtte til et effektivt skattevæsen tjener en venstreorienteret agenda, in casu fastholdelsen af en stor velfærdsstat,…Det er et spørgsmål om prioriteter. Jeg ser den indvandring et flertal i Folketinget har tilladt gennem en lang række år som den største trussel, ikke blot mod den danske velfærdsstat – men mod den danske stat og vores sikkerhed. I den situation kan jeg naturligvis ikke støtte indvandring selv om det har den positive bivirkning, at det afskaffer velfærdsstaten.”Men indvandring er jo blot et ud af mange emner, hvor man må sande, at store dele af den danske højrefløj i virkeligheden har det bedst med den nuværende samfundsmodel og dens rollefordeling mellem det private og offentlige, det er vel nærmere reglen end undtagelsen.”Dansk Folkeparti kan rigtig nok næppe siges at være økonomisk højreorienterede. Det samme gælder tilsyneladende mange venstrefolk og konservative. Jeg har imidlertid blandt disse ikke bemærket en korrelation mellem deres holdning til indvandring og deres økonomiske politiske orientering. Har du?Til sidst:”Trespassing, violent crime, overcrowded hospital emergency rooms, document counterfeiting, human smuggling, corpses in the Arizona desert, and a sense that the government has lost control of the border. But all of these result, ultimately, from too many immigrants chasing too few U.S. visas.”Det kan man da kalde naivt. I Danmark som i USA er der en kraftig overrepræsentation af voldelig kriminalitet fra de fattige indvandrergrupper (som er lovligt i landet) samt specielt deres efterkommere. At kalde det en konsekvens af for få visa skal man da vist have en god fantasi for at kunne gøre.

    Svar
  2. Jacob Mchangama

    “Man kunne lige så vel påstå, at højrefløjens støtte til et effektivt skattevæsen tjener en venstreorienteret agenda, in casu fastholdelsen af en stor velfærdsstat,…” Det er vel indeholdt i min afslutning skulle jeg mene…”Det er et spørgsmål om prioriteter. Jeg ser den indvandring et flertal i Folketinget har tilladt gennem en lang række år som den største trussel, ikke blot mod den danske velfærdsstat – men mod den danske stat og vores sikkerhed. I den situation kan jeg naturligvis ikke støtte indvandring selv om det har den positive bivirkning, at det afskaffer velfærdsstaten.”Jeg har svært ved at se hvordan den indvandring der er blevet tilladt de seneste 30 år kan adskilles fra det faktum, at landet i samme periode har været en velfærdsstat. Det har naturligvis stor indlfydelse på hvilke mennesker der kommer til landet, samt den tilgang disse mennesker har til landet når de er ankommet.”Dansk Folkeparti kan rigtig nok næppe siges at være økonomisk højreorienterede. Det samme gælder tilsyneladende mange venstrefolk og konservative. Jeg har imidlertid blandt disse ikke bemærket en korrelation mellem deres holdning til indvandring og deres økonomiske politiske orientering. Har du?”Holdningen til indvandring passer som jeg ser det fint med den politiske udvikling Venstre og Konservative har gennemgået kulminerende under denne regerings glæde for “sammenhængskraft”, “lighed” og andre velfærdstiltag (omend skepsis overfor indvandring nok ville være mere naturlig hos de konservative end hos Venstre). Jeg ville have fuld forståelse for en stram udlændingepolitik, hvis den var begrundet i nødvendigheden af, at stoppe den uheldige udvikling, men på den præmis, at udlændingepolitiken skulle til revision, når det der burde være det vigtigste mål for en borgerlig dansk regering, nemlig en mindre offentlig sektor og et opgør med velfærdsgoder til alle uanset indkomst, var gennemført. “Det kan man da kalde naivt. I Danmark som i USA er der en kraftig overrepræsentation af voldelig kriminalitet fra de fattige indvandrergrupper (som er lovligt i landet) samt specielt deres efterkommere. At kalde det en konsekvens af for få visa skal man da vist have en god fantasi for at kunne gøre.”I USA er den gruppe der er kraftigst overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken de sorte. Jeg håber vi kan være enige om, at den sorte del af USAs befolkning ikke kan betegnes som indvandrere!! Rent faktisk har mange af disse efterkommere af slaver jo været i USA i mange flere generationer end (i hvertfald visse) grupper som polakker, irere, italienere m.v., der idag anses som almindelige (hvide) amerikanere. Det interessante i den forbindelse er, at den sorte del af befolkningen i højere grad end andre bor i socialt boligbyggere, og er på overførselsindkomster, delvist grundet en offermentalitet hos gruppen selv og dårlig samvittighed og paternalisme hos magthavere. Det er sådan set meget lig den situation danske indvandrere befinder sig i. Endnu mere interessant er det at de afrikanere der rent faktisk er indvandret til USA klarer sig bedre end den gennemsnitlige amerikaner, dette gælder også for en række andre indvandrergrupper og også indvandrere fra fattige lande.

    Svar

Leave a Reply to Jacob MchangamaCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.