Om social retfærdighed og fred på venezuelansk, iransk (og fransk)

Blandt mange både danske og udenlandske venstreorienterede er Hugo Chavez' et forbillede på grund af hans tiltag, der skal modvirke effekterne af den udbyttende globalisering og sikre "social retfærdighed" og, ikke mindst, hans hårde opposition til den nuværende amerikanske administration.

For skeptikere er Chavez revolution derimod et skoleeksempel på at retsstatsprincipper er uforenelige med socialistiske målsætninger om social retfærdighed og derfor må vige for vilkårlig magtudvidelse, svækkelse af centrale institutioner, vold og undertrykkelse.

Men endnu mere beskæmmende for de venstreorienterede der støtter Chavez end den forudsigelige undergang af hvilke retsstatsprincipper der måtte have været opbygget i Venezuela, er Chavez' udenrigspolitiske alliancer. Udover sit nære forhold til Fidel Castro, (som netop, om end midlertidigt, har ladet sig inspirere af den nordkoreanske fortolkning af kommunismen, der som bekendt indebærer oprettelsen af et familiedynasti), har Chavez for nyligt plejet omgang med klodens måske p.t. største trussel mod verdensfreden, Irans præsident Ahmadinejad.

Under Chavez besøg i Iran udtalte Ahmadinejad ifølge Politiken følgende rørende ord om Chavez:

"Hr. Chavez er min bror og bror af hele den iranske nation og af alle frihedssøgende mennesker i verden"

Chavez replicerede overfor en utvivlsomt grådkvalt forsamling:

"Vi er sammen med dig og Iran for altid. Så længe vi forbliver sammen, vil vi kunne vinde over den (amerikanske) imperialisme, men hvis vi går fra hinanden, vil de kunne skubbe os væk".

Den sociale retfærdighed, som Hugo Chavez og hans inden- og udenlandske støtter ser som det bærende element i Chavez' mission, er med andre ord forenelig med et regime, der offentligt henretter homoseksuelle og politiske modstandere, som har en udbredt anvendelse af tortur, som systematisk undertrykker kvinder og som siden 1979 har pumpet utallige milliarder af dollars i diverse terrororganisationer og derfor bærer en stor del af skylden ikke blot for den nuværende konflikt i Mellemøsten men for de tusinder af uskyldige liv som islamistiske terrorister har krævet siden den islamiske revolution.

Man skal være drevet af en særdeles enøjet ideologisk fanatisme, hvis man på ovenstående baggrund kan opretholde, at Hugo Chavez holder nøglen til et attraktiv alternativ til en amerikansk domineret verdensorden.

Når vi nu snakker om Iran kan i øvrigt oplyses, at Frankrigs udenrigsminister netop har udtalt, at 

"I regionen (Mellemøsten) er der naturligvis et land som Iran. Et stort land, et stort folk og en stor civilisation, som er respekteret og som spiller en stabiliserende rolle i regionen".

Udtalelsen blev meget passende fremsat i Libanon og skal uden tvivl ses som en cadeau til den konstruktive og "stabiliserende" rolle Iran har spillet i forbindelse med den igangværende konflikt. Uden Irans tilstedeværelse og utrættelige fredsbestræbelser var det nok for alvor gået galt.

I en endnu ikke offentliggjort udtalelse fra det iranske udenrigsministerium som kun Punditokraterne har set, lyder det som svar på den franske udenrigsministers ros:

"Iran takker Frankrig for at anerkende den islamiske republiks mangeårige bestræbelser på fredelig sameksistens i regionen, som igangsat i 1979 af Ayatollah Khomeini. Iran anerkender desuden Frankrigs vigtige rolle heri, ved fra 1978-1979 at have givet husly og beskyttelse til den salige Ayatollah, forud for hans hjemvenden som den islamiske revolutions sejrherre". 

7 thoughts on “Om social retfærdighed og fred på venezuelansk, iransk (og fransk)

  1. Lars Hvidberg

    Glem i øvrigt ikke, at Chavez også lige var en tur forbi Hviderusland – Europas sidste tilbageværende diktatur – på vej til Iran. Ja, det er skønne venner man kan bryste sig af, når man går ind for social retfærdighed og en alternativ verdensorden. Gad vide hvordan de forklarer den på Modkraft? Tør de bekende kulør og springe rent ud på diktaturets side?

    Svar
  2. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    Hvad kan man sige?: Chavez & Co. i Latinamerika har været gode til, at kaste perler efter svin.Der er rigtigt trist at se, at visse mennesker stadig mener, at man kan opnå frihed igennem en (stærk) stat og “omtænkninger af samfundet”. Tak for det Rawles.

    Svar
  3. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    Iøvrigt et godt link til Arbejderen, der har en smuk overskrift: “I Venezuela har de fattige magten”… Så er det nok derfor, at det hele går af H* til dernede. Man burde sende Atlas Shrugged til Venezuela og Arbejderes redaktion 🙂

    Svar
  4. David Pontoppidan

    Nu er det nok næppe Harvard professoren John Rawls’ forsøg på at udvikle en af de mest koncise og velargumenterede moralfilosofiske teorier om retfærdighed nogensinde, der er skyld i Hugo Chavez’ diktatur…

    Svar
  5. G.C.

    Den franske udenrigsministers udtalelser bør i øvrigt ikke undre. Frankrig er degenereret til en parodi på sig selv og har gennem mange år optrådt dybt illoyalt over for den vestlige verden i almindelighed og USA i særdeleshed. Det være sig politisk, økonomisk, militært, kulturelt. Hvornår mon resten af Europa får nok og kyler dem ud af EU og NATO?

    Svar
  6. Nikolaj Hawaleschka Stenberg - Tankepolitiet

    Det er rigtigt Esbern – jeg ville være meget overrasket hvis noget andet havde været tilfældet! Men ligesom det er med atombomben, så er den politiske konsekvense af Rawles tankespin en af de ting, man gerne måtte afopfinde.

    Svar

Leave a Reply to Nikolaj Hawaleschka StenbergCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.