Staten i agent-teoretisk lys

Hvorfor er nogle statsapparater mere rovgriske end andre? Hvad gør de i staten indbyggede tendenser til uhæmmet ekspansion og skatteplyndring latente snarere end manifeste? Er det bureaukraternes gode moral (politikernes ditto kan vi godt glemme alt om i denne forbindelse), som Keynes for eksempel mente (i hans debat med Hayek efter udgivelsen af The Road to Serfdom).  Eller er det markedskræfter — for eksempel skattekonkurrence – som blandt andet historikeren Eric Jones har argumenteret for?

Jeg kan egentlig ikke nødvendigvis se noget uliberalt i Keynes’ synspunkt (selvom det rutinemæssigt er blevet hånet af klassisk-liberale), men dem der (med en vis berettigelse) mener at markedskræfter er en mere stabil check på staten end bureaukrat-moral, vil sikkert finde interessante ting i en fin lille føljeton – “The State as an Organization” – som Professor Michael Rozeff har postet på LewRockwell.com

Rozeff bruger den økonomiske teori om agenter (opdragstagere) og principaler (opdragsgivere) – en teori der er forudskikket hos Adam Smith og hos Ludwig von Mises men først udviklet fra begyndelsen af 1970’erne – til at analysere statens natur og hvad der betinger fremvæksten af den moderne “predatory state”:

States are organizations whose composition, aims and methods depend on the institutions the society uses to control agency costs. The classical liberal vision was of a contractual state cleverly arranged so as to keep agency costs low. The ideal contractual state is an organization that, like a corporation, is owned by its principals, who are the citizens. Commissioned by them, the state’s aims are to dispense law and justice which includes protecting the resources or property of its owners. …

With weaker controls over agency costs, we observe instead varieties of the predatory state. Here the state moves toward becoming an autonomous organization, more like a company owned and operated by one person or a small group of persons but without outside stockholders. Its residual claimants are its members. They are the owners. Citizens do not own the predatory state. They are the prey.

11 Kommentarer

  1. Peter Nedergaard

    8. august 2006 at 03:07

    Interessant, jo da. Men emnet har statskundskaben jo beskæftiget sig med i mange årtier. Her er den dominerende holdning inden for forvaltningsvidenskaben, at bureaukrater ER nyttemaksimerende (løn, prestige, antal overordnede osv.) som alle andre individer i øvrigt. Listen af fortalere for dette synspunkt er lang: Downs, Niskanen, Buchanen, Peters, Frey…..Dette syn er jo stik modsat Keynes’, som måske er liberalt, men efter den meste teori og praksis at dømme er forkert. Keynes løber jo også ind i det problem, som består i, at hans menneskebillede er ét, når det drejer sig om personer i det politiske system (styret af den gode moral) og et helt andet, når det drejer sig om markedet (styret af nyttemaksimeringen).

  2. @ Peter Nedergaard,1) “Statskundskaben, etc.”: Det ved jeg da godt. Jo, da. Bemærk at posten er tagget med “public choice.” 2) Jeg er ikke sikker på, at Keynes’ menneskebillede nødvendigvis er asymmetrisk (og du dokumenterer det ikke). Han kan udmærket have ment at aktører i såvel markeder som i forvaltning var influerede af fx victoriansk moral. At aktørerne i førstnævnte så en gang imellem blev grebet af animal spirits af en anden sag. 3) Hvis det endelig skal være mener jeg egentlig også at det er naivt at forestille sig at præferencer er fuldstændig uafhængige af institutioner og organisationer. Team spirit, loyalitet overfor organisationen etc etc er ikke særligt lette at presse i den grundlæggende nytttemax-model. Her tror jeg egl at det gode, gamle Buchanan-synspkt om perfekt symmetri vil blive nuanceret af “statsvidenskaben” (hvad det så præcis er; jeg studeret selv “statsvidenskab” = polit. i min tid). Det behøver man ikke være en naiv socialist for at mene. Men det er jo en lang diskussion. Jo, da.

  3. Peter Nedergaard

    8. august 2006 at 05:06

    Ad Nicolai Foss:1) Public choice er jo en førende retning inden for statskundskaben. Tidsskriftet af samme navn er blandt de højest rangerende statskundskabstidskrifter.2) Jeg kender ikke noget til Keynes’ menneskebillede ud over, hvad du skriver. Megen fidus har jeg aldrig haft til Keynes, men hvis han mener, at mennesker grundlæggende først og fremmest et styret af hensynet til god moral (hvad det så end er), er han ringere, end jeg troede. 3) Ingen mener vel, at præferencer er uafhænige af institutioner. Tvært imod giver institutioner i høj grad “farve” og “retning” til præferencerne, jf. hele rational choice institutionalismen = Buchanan + institutionalismen. Det grundlæggende spørgsmål for spørgsmålet om menneskebillede er imidlertid, hvad der det, som grundlæggende styrer mennesker inde bag den institutionelle indpakning.

  4. @ Peter Nedergaard1) For anden gang: Mit indlæg var tagget med “public choice”! Jeg ved udmærket hvad PC er. Jeg har reviewet for Public Choice. Jeg er en god bekendt af Bruno Frey. Etc. Good heavens!2) Selvfølgelig mente Keynes ikke det — og det var heller ikke hvad jeg skrev. Prøv at læse Skidelskys biografi.3) Her sammenblander du præferencer og constraints. Public choice teori antager generelt at præferencer er givne, men constraints er forskellige. Jeg antyder blot at institutioner og organisationer kan påvirke ikke blot constraints men også præferencer. Det er er jo iøvrigt også et synspunkt i “statsvidenskaben” (March & Olsen bl.a.).

  5. Under 3) mente jeg selvfølgelig at “præferencer er givne, mens det er constraints der varierer.”

  6. Peter Nedergaard

    8. august 2006 at 07:56

    1) Jamen dog! Jamen dog! Jeg anerkender selvfølgelig i al stilfærdighed din viden om PC. 2) Om Keynes skrev du: “Hvad gør de i staten indbyggede tendenser til uhæmmet ekspansion og skatteplyndring latente snarere end manifeste? Er det bureaukraternes gode moral […] som Keynes for eksempel mente.” Så bliver den gode moral jo hos Keynes også styrende for adfærden og dermed hans menneskeopfattelse! Og det er da et naivt synspunkt at have af Keynes.3)Ok. Her var jeg upræcis. Ang. statsvidenskab og statskundskab: Du blander de to begreber både i første og og andet svar. Normalt er statsvidenskab økonomi og statskundkskab er politologi. Men hos dig er man ikke sikker (March & Olsen som økonomer??).

  7. 1) Det var rart. 2) Det kan vist citat-manipulation: At jeg skriver at Keynes mente at bureaukrater kunne udvise god moral omformer du først til at “mennesker grundlæggende først og fremmest et styret af hensynet til god moral.” Det siger jeg så, at Keynes ikke sagde. Og så mener du åbenbart at jeg er inkonsistent, når du har fordrejet hvad jeg sagde. Good heavens once more,3) Ja, jeg blandede ganske rigtigt statsvidenskab og -kundskab sammen, fordi jeg fejllæste dit “forvaltningsvidenskab.” Og jeg ved da godt — og du ved at jeg ved det — at March og Olsen ikke er økonomer.

  8. Peter Nedergaard

    8. august 2006 at 08:51

    Så er 1 + 3) løst.Ang. 2) bliver dit svar jo mere end strid om ord end om substans. Lad os nu tale substans. Ifølge dig mener Keynes, at det er bureaukraternes “gode moral”, som lægger en en dæmper på statens ekspansion. Det er ifølge hele PC-litteraturen et dybt naivt synspunkt. Jeg er enig med PC-literaturen.Men hvad mener du? Er du enig med PC-litt.? Hvis du ikke er, hvad er så begrundelsen? Er det så med begrundelse i institutionerne? I bekræftende fald er du mere teoretisk “blød” end de rationelle institutionalister og ender vel i en slags sociologisk institutionalisme. Vil du virkeligt helt derud?

  9. Til Peter Nedergaard. a)Du lægger ord i munden på den arme punditokrat, og ender derfor med at tale med dig selv og ikke Foss. Foss henviste jo netop artiklen til dem, der måske mener der er andet, der er vigtigere end bureaukraternes moral.b)Du begynder en diskussion om begrebet “menneskebillede”. Det kunne få tanker om Giddens, Bourdieu og andre til at flyve igennem hovedet på ellers funktionsdygtige individer. Jeg vil advare mod den slags teoretisering, da den først og fremmest har sin oprindelse som en produktdifferentieringsmekanisme indenfor de såkaldte samfundsvidenskaber – det er først i anden omgang der forsøges opfundet en logisk basis. Den fungerer således at en række forskningsmiljøer kan nyde det Hicksianske “stille liv” lidt nemmere, end hvis man ikke kunne henvise til den slags hver gang nogen siger noget der strider mod ens egne forskningsresultater.Men ja, samfundsvidenskab er jo af naturlige årsager oftest statsfinansieret.Nå, det var min mening – sandsynligvis ikke Keynes’. ;-)MVH.Lars

  10. “Lad os nu tale substans.” Et dejligt retorisk kneb. Og jeg er selvfølgelig enig! “Men hvad mener du? Er du enig med PC-litt.? Hvis du ikke er, hvad er så begrundelsen?” OK — Jeg mener at der er grund til at tage alvorligt at præferencer er endogene, i økonomi generelt, og _måske_ særligt i teorier om organisatorisk og konstitutionelt design (herunder økonomiske bureaukrati-teorier, public choice-teori, constitutional political economy, etc.). Et relevant spørgsmål er nemlig om ikke institutioner og organisationer påvirker præference-dannelse — og måske ovenikøbet kan designes med denne indsigt in mente? Hvis det er tilfældet skal institutioner og organisationer ikke blot designes således at egeninteresse kanaliseres i socialt optimalt retninger, men også til at påvirke hvad økonomer kalder “other-regarding preferences.” Ja, jeg er klar over at det kan give mindelser om den skinbarlige kommunisme, sovjet-mennesket, etc., men jeg er ikke parat til bare at afvise hypotesen om at institutioner etc. kan designes til gunstigt at påvirke præferencer. Seriøse økonomer har teoretiseret (formelt, matematisk) om dette det sidste tiår (apropos: Det bringer sørme økonomi tættere på March & Olsen), og det giver ihvertfald mig grund til at tage det alvorligt, og overveje om det ikke er muligt at bureaukrater udstyret med en tilpas victoriansk moral rent faktisk kan være sådan skruet sammen at de ikke nødvendigvis er budget-maximerende etc.

  11. Peter Nedergaard

    8. august 2006 at 11:25

    Til Nicolai:Tak for et grundigt svar. Det har sat et par tanker i gang.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑