Dør han da ikke snart?

Den offentlige mening er ikke altid lige let at forstå, specielt ikke hvis man har et lidt logisk-rationelt syn på verden. Den har ofte meget lidt tålmodighed når det gælder USA's præsident Bush, hvis politik ikke altid er lige kontroversiel, mens den på andre områder enten er helt ligeglad eller næsten uendeligt tålmodig og overbærende. På det første område kan det for eksempel undre, at den nordkoreanske befolknings utrolige lidelser ikke berører danskerne mere, end de gør. Hvorfor har danske medier og danske politikere ikke en mere konsekvent holdning til verdens måske mest vanvittige styre? På det andet område kan det undre mig gang på gang – og ikke bare mig, men også andre med-Punditokrater (se her) – at medier og politikere er så blødsødne når snakken falder på Cuba.

Når det sker, er det nærmest lindrende at læse enkelte udenlandske aviser, hvor der heldigvis ikke bliver lagt fingre imellem. Det var i hvert fald en følelse af lettelse jeg oplevede, da jeg læste en helsidesartikel om Fidel Castro i Die Welts søndagsudgave. Den tyske avis kaldte en spade for en spade, og citerede blandt andet den cubanske menneskerettighedsforkæmper Elizardo Sánchez for at kalde sit lands politik for 'tropisk neostalinisme'. Så for at dele min lettelse med læserne, er her et par andre udpluk fra artiklen. Man kan kun ønske, at danske aviser ville skrive ligeså klart, selvom det nok er et helt uopnåeligt ønske.

"Auch in Bürgerlichen Kreisen im Westen hat sich das Bild vom tapfer widerstehenden Inselparadies festgesetzt, das dem sprichwörtlichen kleinen gallischen Dorf aus der bunten Welt der Comics gleicht".

(I borgerlige kredse i Vesten har billedet af den tapre modstand i øparadiset også bidt sig fast i en grad der minder om den velkendte lille galliske by fra tegneseriernes verden)

Die Welt har også en befriende klar – og meget præcis stikpille til alle Castros vestlige beundrere, som helt åbenlyst lukker øjnene for cubanernes stinkende virkelighed. Artiklen fortsætter nemlig med:

"Dabei sehen Castros Bewunderere meist grosszügig darüber hinweg, dass Kuba ein brutaler Polizeistaat ist."

(Således ser Castros beundrere storsindet bort fra, at Cuba er en brutal politistat)

Det er da klar tale, i modsætning til f.eks. Svend Aukens klamme kammerateri med forbryderen Castro (se her). Hvorfor er der ingen danskere, der spørger lige ud, om Castro da ikke snart dør?

8 tanker om "Dør han da ikke snart?"

  1. MrSoprano

    Uha, det var skammeligt, at se et skattet medlem af den danske lovgivende forsamling hygge sig med diktatoren i det land i verden, der efter sigende har flest politiske fanger pr. indbygger. Får det ingen konsekvenser for Svend eller hvordan ser det ud?

    Svar
  2. MrSoprano

    “Det kan da godt være, at Cuba er et diktatur, men der også mange gode ting. Eksempelvis er Cuba det land i verden med flest læger pr. indbygger.”/Svend Auken

    Svar
  3. Karsten

    Du spørger hvorfor ingen danskere spørger til Castros død og det forventelige systemskifte derefter? Fordi rigtig mange mennesker, herunder også bladskrivere og disses redaktørere, er vokset op under parolen fire ben godt, to ben ondt. De to ben er altid USA, det frie marked og den liberale tanke. Tidsmæssigt tror jeg den satte sig igennem omkring 1970 og den har ikke her i landet været udfordret siden, så da alle tilsyneladende mener det samme må det jo være det “rigtige”. Jeg tror ikke engang der ligger kalkulationer om give læserne hvad de ønsker bag de danske massemediers ensidighed.

    Svar
  4. Søren P

    Hvis han snart dør ville man hvertfald observere et naturligt eksperiment, der kunne hjælpe med til at belyse hvorvidt lederskab betyder noget. Måske der er en eller anden, der har læst noget om hvad man ex ante kan forvente, når man står overfor et muligt regimeskifte? Man kunne forestille sig en ssh. fordeling over forskellige regimetyper. Lidt name dropping vil blive værdsat!

    Svar

Skriv et svar