Den diskrete stillingtagen

En af vores læsere har efterlyst vores stilling til krigen i Mellemøsten mellem Israel og Hizbollah. Vi har desværre ikke fælles holdninger her på bloggen, selvom vi for det meste er enige, men som altid søger vi at efterkomme læsernes ønsker, så her er en holdning.

De fleste læsere af bloggen vil allerede have gættet, hvad den holdning er. Når det gælder om at vælge side mellem et demokrati og en islamofascistisk organisation er det ret forudsigeligt, både i Irak og andre brændpunkter af MØ. I stedet gives ordet her til Victor Davis Hanson, der peger på den manglende opbakning til Israel i visse europæiske kredse, navnlig MSM. Det tager især form af en ligestilling, sådan at de to parter ligestilles i enhver henseende. Det ser pænt ud, i det mindste på overfladen. At man så dækker den ene sides lidelser lidt mere intensivt end den andens, kan altid forklares med, at billederne er bedre (takket været Photoshop og guidede ture).

Denne diskrete stillingtagen, hvor man formelt tager afstand fra begge parter i en konflikt, minder om den Kolde Krig, hvor de samme kredse også var på den forkerte side. Ikke at de selv var klar over det. De opfattede sig selv som upartiske og blot bekymrede "fredstilhængere", der fromt kunne sige, at de skam både var imod Nato OG Warszawapagten. Mange af dem har den dag i dag ikke rigtig fattet, hvilken side det efterlod dem på. Det fik heldigvis ikke den store betydning, for de var ikke så nyttige endda, som Lenin havde håbet på. Men spørgsmålet er, om vi er lige så heldige denne gang. Hermed ordet over til

Victor Davis Hanson, RealClear Politics:

The reactions and media coverage coming out of the West regarding this latest war in the Middle East are as bewildering as they are instructive.

Rep. John Dingell, D-Mich., for example, recently said, "I don't take sides for or against Hezbollah or for or against Israel."

Mere…

19 thoughts on “Den diskrete stillingtagen

  1. MrSoprano

    Åh, naturligvis påfalder det Mr. Law at forsvare Israel her på bloggen. Lige i øjet, som altid.Den moralske ækvivalens gennemstrømmer ganske rigtigt alle de beretninger om krigen, der udgår fra MSM. Som US rigtigt bemærker, så medfører dette altoverskyggende commitment til “objektivitet” sin egen negation – at man ubevidst (og dermed ukritisk) godtager en dogmatisk verdensanskuelse.En bemærkning til krigen: jeg er dybt skuffet over det civile lederskab i Israel i almindelighed og Olmert i særdeleshed (ikke at jeg havde høje forventninger til at begynde med.) Nu – mens raketterne regner ned over Haifaog det nordlige Israel med uformindsket styrke – har han beordret et stop for landoffensiven mod Litani-floden, angiveligt for at “give diplomatiet en chance”.Hvilken regering vælger – mens landet er under angreb! – at nedlægge våbnene og overlade initiativet til en samling bureaukrater tusindvis af kilometer væk (og tilmed en samling bureaukrater,der for manges vedkommende notorisk har vist sig som deciderede fjender af landet.) Imens erklærer Nasrallah (som burde have været død for længst) sig som sejrherre og hævder, at have besejret det uovervindelige IDF (og tager dermed æren fra Olmert.)Ufatteligt. ARGH!IDF er efter sigende rasende over Olmerts håndtering af krigen, som har svækket Israels “detterent ability” betydeligt og som sandsynligvis (og netop derfor) vil resultere i en markant øget terroraktivitet mod Israel og jøder over hele verden og i sidste ende en blodig regionalkrig.En våbenhvile nu er Israels Versailles-traktat.

    Svar
  2. Rasmus Ole Hansen

    Ak ja, hvis verden bare var så enkel.Det undrer mig ikke at venstrefløjen holder med Hizbollah, men det undrer mig en del at så mange der normalt ikke går af vejen for at kritisere statens magt over individet, har så let ved at holde med en stat når den angriber andre lande. Hvis en stat ikke må angribe sine egne borgere, kan den vel ikke lige pludselig blive god når den angriber andre landes borgere.Mr. Law skal have ros for sin utrætelige kamp for at skabe en nuanceret nyhedsdækning. Som US så rigtig påpeger så er en objektiv nyhedsdækning en illusion.US og Ole burde dog holde sig fra at tale om gode og onde. Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode hensigter. Da magten til at gøre det gode, også er magten til at gøre det onde, vil det være bedre, Ole, hvis du husker på Ghandis ord:” Hvis man sørger for midlerne, vil målet sørge for sig selv.”

    Svar
  3. Ole Birk Olesen

    ROH, jeg har ikke skrevet “om gode og onde”. Jeg har skrevet, at det af US fremførte Popper-citat om objektivitet kontra stillingtagen er godt. Hvad har Ghandis ord om mål og midler med det at gøre?

    Svar
  4. Rasmus Ole Hansen

    hehe, når man skyder fra hoften så rammer man det hele.Da du roste US, stod du lige i skudlinien, da jeg kommenterede det andet citat i USes kommentar:”All it takes for bad things to happen is for good people to do nothing.” Jeg beklager, og lader FN finde frem til en passende straf for min udåd : )

    Svar
  5. Niels A Nielsen

    Det er klart, at det under den Kolde Krig var langt finere at være af Ole Espersen-typen end at være af den plumpe, grove Bent Jensen-type. Den første “objektiv”, den anden “subjektiv” og som sådan en utroværdig koldkriger, der ikke fortjente andet end hån og latterliggørelse. Sådan er det også i kampen imod den totalitære islam, som vi står overfor i vor tid, hvor der blandt de “fine” i det Radikale Venstre og andre steder objektiveres og abstraheres overfor et fænomen og en trussel, der kræver subjektiv stillingtagen og resolut handling, hvis den skal standses. “All it takes for bad things to happen is for good people to do nothing.” Ja, fordi de i distraktion og stræben efter objektivitet (og karriere blandt de fine objektive) har glemt at skelne imellem godt og ondt.De subjektive kan trøste sig med Søren Kierkegaards ord i “Afsluttende Uvidenskabelig Efterskrift”:”Man troer i Almindelighed at det at være subjektiv er ingen Kunst. Nu, det forstaaer sig, ethvert Menneske er jo ogsaa saadan et Stykke Subjekt. Men nu at vorde det man saadan uden videre er: ja hvo vilde spilde sin Tid derpaa, det var jo den meest resigne-rede af alle Opgaver i Livet. Ganske vist; men allerede af den Grund er den saare svær, ja den sværeste af Alle, netop fordi ethvert Menneske har en staerk naturlig Lyst og Drift til at blive Andet og Mere. Saaledes gaaer det med alle tilsyneladende ubetydelige Opgaver: netop denne tilsyneladende Ubetydelighed gjør dem uendeligt svære, fordi Opgaven ikke ligefrem vinker og saaledes understøtter den Higende, men fordi Opgaven arbeider ham imod, saa der hører uendelig Anstrængelse til blot her at opdage Opgaven, o: at dette er Opgaven, en Møie man ellers er fritaget for. At tænke over det Eenfoldige, over hvad den Eenfoldige jo ogsaa saaledes veed, er yderst afskrækkende, thi Differentsen bliver. selv ved den yderste Anstrængelse ingenlunde iøinefaldende for det sandselige Menneske. Nei, saa er det Høittravende noget ganske anderledes Herligt.”

    Svar
  6. Mikael Thoustrup

    At påberåbe sig objektivitet er journalisternes figenblad – som US også rigtigt påpeger. Derfor skal jeg gerne fremlægge mine kilder til linket nedenfor: Det kommer fra en af mine svenske, jødiske venner med familie i Israel. http://www.aish.com/movies/PhotoFraud.aspSamme billeder bliver behandlet her:http://www.zombietime.com/reuters_photo_fraud/ med ganske sjove kommentarer til.”As Paul writes, “Once again we see the — unmistakable — eyebrowless Wailing Woman coming home only to find her third Beirut apartment destroyed…””Det har længe været kendt, at sandheden er det første offer i en krig – men at vestlige nyhedsbureauer er mere aggressive end parternes egne propagandamaskiner kan man jo undre sig lidt over..

    Svar
  7. Lars

    Hvis jeg må tillade mig at tilføje lidt til debatten vdrd Popper. Hans berømte essay er en kritik af tanken at historien “giver sig selv”, så at sige. Altså af den ide, at historiefortællingen er/kan være løsrevet fra et underliggende system af antagelser. Popper plæderer altså for en videnskabelig metode (eller i det mindste metodebevidsthed), ikke for subjektivisme.Korriger mig gerne hvis det er helt forkert, det er et stykke tid siden jeg har læst Popper. Som et addendum kan det nævnes at selvom Popper jo var hårdt ude efter den marxistiske objektivisme – Open Society and it’s enemies – så har marxister nok været blandt de mest flittige brugere af ham (omend ofte indirekte). Jeg er dog helt enig i US’ analyse af at det er den naive objektivisme/historicisme, som Popper kritiserer, der karakteriserer en stor del af nyhedsdækningen. Men det er vel nok den eneste stabile strategi hvis man har tænkt sig at tjene penge på sit MSM.MVH.Lars

    Svar
  8. US

    Jeg er ligesom dig på Israels side.Såfremt jeg har forstået din post korrekt i relation til de nyttige idioter, er jeg enig i din betragtning om, at mange journalisters problematiske vinkling af en række betændte områder i høj grad er et spørgsmål om metode, snarere end det er bevidst manipulation og fordrejning for at hylde egne politiske standpunkter (selvom der dog også er nogle meget tydelige eksempler på sidstnævnte – ingen nævnt, ingen glemt). De fleste journalister bærer ligesom danskerne generelt rundt på forestillingen om, at nyhedsformidling skal være objektiv – og en hel del af journalisterne går nok også rundt med en tro på, at deres egen formidling også i vidt omfang opfylder dette kriterie. Det gjorde de under den Kolde Krig, og man er øjensynligt ikke kommet særligt langt siden da. Det er i mine øjne i lige så høj grad den i professionen iboende objektivismefascination, som det er den (slet) skjulte agenda, der skaber problemerne på formidlingssiden. Objektivisme fostrer handlingslammelse, politisk korrekthed og ensretning. Og for at gøre ondt værre omfatter metodeproblemet ikke kun journalisterne selv – mange mennesker lever stadig under den vildfarelse, at den danske nyhedsformidling (og da især den statslige nyhedsformidling) er unbiased og troværdig. Hvad værre er: De fleste kritikere af DR kritiserer som oftest institutionen for ikke at være objektiv nok. Det er naturligvis en forståelig pragmatisk tilgangsvinkel at tage omstændighederne for givet. Men man savner nu og da en mere fundamental kritik, navnlig en kritik af tanken om, at nyhedsformidling nødvendigvis skal være “objektiv”.For lige at tage fat i gode gamle Karl Popper, der ridser metodeproblemet op på følgende måde (har lige fået læst “The Poverty of Historicism” som sommerlæsning – den kan anbefales):”[…] Aiming at objectivity, they feel bound to avoid any selective point of view; but since this is impossible, they usually adopt points of view without being aware of them. This must defeat their efforts to be objective, for one cannot possibly be critical of one’s own point of view, and conscious of its limitations, without being aware of it.The way out of this dilemma, of course, is to be clear about the necessity of adopting a point of view; to state this point of view plainly, and always to remain conscious that it is one among many […]”Selvom hans bemærkninger egentligt ikke er rettet mod journalistik, men derimod historie, og selvom de har 50 år på bagen, er de stadig relevante. Mennesker der søger den gyldne middelvej med basis i objektiviteteten har en betydeligt større risiko for at komme til at tjene ondskaben end en person, der aktivt har taget stilling. Som en klog mand engang udtalte:”All it takes for bad things to happen is for good people to do nothing.”

    Svar
  9. Kjerulf

    Rasmus:Du er lidt uklar, men jeg tror du mener, at Israel har angrebet “andre lande”. Hvis det er tilfældet: Hvornår?Hezbollah har angrebet Israel og Israel har gengældt. Det er noget helt, helt andet. Hvorvidt Libanon er for eller imod Hezbollah er grænsende til ligegyldigt af to årsager: For det første handler Hezbollah for andre landes regning (Syrien og Iran med sikkerhed og Kina rumsterende et sted bag kulisserne) og for det andet er Libanon ikke i stand til at udøve suverænitet overfor Hezbollah.Naiv objektivisme kontra bevidst vinkling af nyhedsmedier: Jeg er rørt over jeres tiltro til at det skulle være det første og ikke det sidste. Men ingenlunde overbevist. Der er simpelt hen for meget der peger i den anden retning.Og jeg tror at der er ved at ske en forandring i MSM’s betalende klientel: Vi vil gerne have holdninger. Bare de er ærligt præsenteret. Se bare på den kommercielle succes Fox, talk radio m.m. er blevet. Det er ikke bare fordi de bryder et venstredrejet monopol, men lige så meget fordi de har modet til at bekende sig deres holdninger. Noget lignende bør kunne lade sig gøre i DK!Mazel tov.

    Svar
  10. Rasmus Ole Hansen

    @ Kjerulf.En organisation (Hizbollah), har angrebet Israel. Israel angriber så et land (Libanon). Ja, Libanons regering har ikke kunne få bugt med Hizbollah, det er jo også en svær opgave når Hizbollah støttes af Syrien(som ikke går af vejen for at myrde libanesiske politikere) og Iran.At Libanon skulle blive stærkere til at håndtere Hizbollah efter at være blevet bombet, er vist ikke særlig sandsynligt.Indtil videre har man vel blot formået at sprede Hizbollah tilhængerne over hele Libanon, pga. at Shia muslimerne flygter fra Syd Libanon.At du skriver at Hizbollah bliver støttet af andre lande, betyder da blot at Damaskus og Tehran er mere oplagte mål end Beirut. At bombe Hizbollahs fjender fra borgerkrigen er da rimelig underligt, både ud fra et politisk og militær strategisk synspunkt.

    Svar
  11. US

    ROH:Nu har jeg jo intetsteds i mit indlæg givet udtryk for, at man skal forholde sig ukritisk overfor den israelske stats dispositioner? Selvfølgelig skal man ikke det. Ligesom man bør holde sig statens begrænsninger for øje, når man ser i retning af Irak. Men skal vi ikke i det mindste holde fast i, at Israels krig ikke er en angrebskrig?Du skriver:”US og Ole burde dog holde sig fra at tale om gode og onde. Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode hensigter.”Mine betragtninger i nederste afsnit var af teoretisk karakter, og drejer sig ikke så meget om at fælde værdidomme om, hvem der er de “gode” og hvem der “onde”, som om at præsentere den pointe, at pacifister ikke kan slippe udenom et tungt moralsk ansvar. Ikke at tage stilling er også at tage stilling – og denne stillingtagen vil ligesom alle andre have konsekvenser for andre mennesker.Hvad angår værdidommene er jeg dog nødt til at føje nogle bemærkninger på din kommentar:Jeg er helt enig med dig i, at “vejen til helvede er brolagt med gode intentioner”. Det er et af mine ynglingscitater. Jo bedre de er, jo værre går det som regel (a propos førnævnte værk indeholder det også en kritik af utopismen, med hvilken historicismen ofte har gået hånd i hånd).Men dette synspunkt betyder på ingen måde, at man ikke kan skelne mellem “godt” og “ondt” eller generelt fælde værdidomme. Ovenstående synspunkt indebærer, at man skal have sig de på emplementeringssiden relevante konsekvenser for øje, når man fælder værdidomme, og at man derfor ikke kan fælde disse alene på baggrund af intentionerne selv (da disse jo pr. definition er “gode”). På det teoretiske plan kunne du sagtens argumentere for, at handlingers moralske implikationer bør vurderes helt uafhængigt af intentionerne selv, og alene på baggrund af de konsekvenser de givne handlinger måtte have. Citatets implikationer indebærer ikke i sig selv noget argument for, at man ikke kan/bør fælde værdidomme generelt og udtrykke, hvorvidt nogle givne parter er “gode” eller “onde” (ud fra nogle arbitrære definitioner). Hvorfor de to sætningers kombination i dit udsagn undrer mig lidt.Jeg synes du kan siges netop at gå objektivismens ærinde med din bemærkning om, at jeg skal holde mig fra at tale om gode og onde. Hvis ikke jeg selv må vurdere, hvem jeg (igen ud fra en eller anden arbitrær definition) finder er de “gode” og hvem der er de “onde”, hvem må så? Jeg har aldrig foregøglet nogen, at mine betragtninger var objektive, i modsætning til MSM.

    Svar
  12. Ole Birk Olesen

    Det er et godt Popper-citat, US – det vil jeg huske på. Det er betryggende at vide, at en klog mand for mange år siden har tænkt det samme, som man selv går og tænker i dag … Helt ved siden af er det åbenbart ikke, selvom kun meget få har forstået det.

    Svar
  13. Christoffersen

    US (eller andre) har du en sidetal til Popper citatet?Og så lige til selve konflikten: Der er ingen tvivl om at det blive svært at besejre hizbollah, og at mange flere vil tilslutte sig organisations kamp med Isreal pga. den nuværende situation. Men på den anden side, er det Hizbollah der allene har skylden for konflitken. I næsten 10 år har organisationen oprustet og gjort sig klar til kamp. Den starter kampen på et afgørende tidspunkt i Libanons historie, på kanten til et rigtigt demokrati. Hizbollah har ofret sine egne borgeres sikkerhed og velstand på et tidspunkt hvor “mellemøstens paris” virkelig boomede. Og dermed sættes al snakken om at terrorister fødes af sultende mødre og forarmede lande også i relief. Det gik jo godt! genopbygningsstøtte / Marshall hjælp er således svært at advokere for, når selvsamme bruges til angrebsvåben. Men alt det er næsten ligegyldigt. HAvde Libanon været belligende på det afrikanse kontinetn, havde man kaldt staten for “failed” eller “weak”. ude af stand til at håndhæve sit voldsmonopol, og dermed ude af stand til at beskytte sine indbyggere og ikke mindst sine naboer. Som sådan er staten illigitim, og må under administration, mens en interantion styrke sørger for at rydde op i den lokale milits (Hizbollah) rækker.

    Svar
  14. Rasmus Ole Hansen

    @ USSelvfølgelig må al stillingtagen være subjektiv. En mening er jo resultatet af en analyse på baggrund af de informationer man har til rådighed.Det er så har MSM påstår at levere objektiv information, som læserne/seerne kan danne en mening på baggrund af.Problemet i Libanon er i mine øjne at MSM forstår objektivitet som at være ukritisk overfor kilderne. En referering af en begivenhed vil jo altid blive subjektiv eftersom forskellige journalister formulere sig forskeligt.MSM bliver derfor stærkt subjektive i denne dækning pga. to forhold. 1: en ukritisk refering af Hizbollahs rundvisninger. Nyhederne er dermed propaganda snare end information om hvad der sker dernede.2: Da Hizbollah kan fremvise de mest dramatiske billeder og historier, vælger MSM selvfølgelig en klar overvægt af disse historier.Nu var det jo egentlig også den afsluttende bemærkning “All it takes for bad things to happen is for good people to do nothing”,jeg kommenterede, da Popper citatet er godt ramt i denne sammenhæng. @ KjerulfDet var dig der skrev at Hizbollah blev støttet af Syrien og Iran, hvilket de jo gør. Jeg anfører så bare at Damaskus og Tehran, vel så er mere oplagte mål en Beirut. Det var ikke et forslag til at man skal bombe Damaskus og Tehran.Ja, Israel er blevet angrebet af Hizbollah……men ikke af Libanon. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje at det er en kamp imod Hizbollah…….og ikke imod Libanon.

    Svar
  15. kjerulf

    Rasmus:Du har ret i at der mangler et led i min argumentation:Den libanesiske hær marcherer sammen med Hezbollah og lader den opsætte sine symboler (flag etc.) på grænseposter. Så i den udstrækning der er en fungerende libanesisk stat har den skabt en tilstand, hvor der er en velbegrundet mistanke om, at den vil det samme som Hezbollah. Flytter ikke rigtig noget: Israel er blevet angrebet fra libanesisk område, den libanesiske stat hverken kan eller vil gøre noget ved det, så må de gøre det selv.Husk også på, at Libanon blandt andet har afvist det vilkår for våbenhvile at de kidnappede israelske soldater skulle tilbageleveres.Anyway, for lidt siden var du principielt imod at en stat angreb en anden. Og nu skal Israel angribe både Syrien og Iran? Bare rolig: Jeg er rørende enig i det første. Bashir Assad skal bare have et par præcisionsbomber henover morgenbordet, så vil indre spændinger i det syriske samfund gøre resten.Iran er en større opgave, den må den civiliserede verden ordne i fællesskab. Sådan som vi til sidst fik taget os sammen til at ordne Nazityskland og Japan.Alt det ved vi mere om efter den 22. ds., hvor Ahmadi-Nejad jo har lovet os fyrværkeri big time….

    Svar
  16. Poul Højlund

    Interessant debat; dog en præcisering:Såvidt jeg har forstået eksperternes udlægning er Israel på sikker grund folkeretligt. I følge folkeretten er der fra libanesisk territorium rettet et angreb (eller rettere: adskillige) angreb mod Israel. Israel er derfor er sin gode (folke)ret til at svare igen med et angreb på den stat, fra hvis territorium et angreb har fundet sted.Derudover: Hizbollah er en ikke-statslig terrorbevægelse. Mig bekendt er der bred enighed om, at disse skal bekæmpes med alle midler.Endvidere: Hizbollah og Israel fører – som bemærket forleden af Rukow i JP – en stedfortræderkrig. De egentlige deltagere er Iran og Syrien, der tester den vestlige vilje (både EU og USA)til at forsvare vesten mod islamofascismen.Som bekendt har vi været i krig mod islamofascismen siden WTC-angrebet. Danske soldater deltager aktivt. Den nuværende situation i Libanon er en del af dette krigskompleks.At DR og TV2 i den situation krampagtigt fastholder deres såkaldte objektivitet, taler for sig selv og er desværre ikke overraskende. Men at der på Punditokraterne ikke er enighed er derimod meget overraskende. Det er vigtigt, at vi kan se, hvem der befinder sig hvor i afklaringens landskab. Jeg ser frem til en åben fremlæggelse af diverse synspunkter.

    Svar
  17. US

    @ Christoffersen:Side 140, 2. afsnit, i min udgave.@ ROH:1. Enig med dine indledende betragtninger om mediedækningen.2. Jeg har travlt og dette bliver derfor mit sidste indlæg i mindst et par dage, men jeg vil alligevel gerne tage bolden op: Jeg er lidt i tvivl om, hvad det konkret er, du har imod det sidste citat? Nu er jeg ikke filosof, men jeg vil alligevel forsøge herunder at systematisere argumentet lidt mere, for at få klarlagt logikken bag. Først citatet til dem der måtte have glemt det: “All it takes for bad things to happen is for good people to do nothing”.Argumentet simpelt modelleret:Hvisa1: Gode mennesker primært gør gode ting,a2: Onde/dårlige mennesker primært gør onde/dårlige ting,a3: Summen af hhv. gode handlinger og onde/dårlige handlinger afhænger negativt af hinanden.=>Der vil blive gjort flere onde/dårlige handlinger, og det samlede udkomme vil være værre, forstået som bestående af flere onde/dårlige handlinger og færre gode handlinger, hvis de onde/dårlige mennesker handler og de gode ikke handler, end hvis både de gode og dårlige/onde mennesker handler.Det udkomme ovenfor beskrevet, hvor gode mennesker undlader at handle, er, hvad jeg betragter som citatets “bad things to happen”.En endog mildere version af argumentet kunne præsenteres uden a3, hvor de to udfald (igen afhængig af gode menneskers aktivitet vs inaktivitet) i så tilfælde var: 1. Kun de onde/dårlige mennesker handler – og vi ved fra a2, at de primært gør onde/dårlige ting,2. Begge grupper handler, hvilket vil betyde flere gode handlinger i forhold til dårlige og derfor et bedre udfald end 1.I et komparativt perspektiv vil situationen hvor de gode handler fremfor at være passive også i dette tilfælde være at foretrække, og 1 kunne hermed også i den simple version af argumentet være vores “bad things to happen”.Antagelserne burde i øvrigt være til at gennemskue: Så længe du opererer med en konsistent begrebsverden, og undlader at definere onde menneskers handlinger som værende konsekvent gode, vil der ikke være nogle problemer med citatets aktuelle udforming på det generelle plan i relation til a1 og a2. A3 indeholder en erkendelse af/antagelse om, at gode mennesker i kraft af deres gode handlinger er i stand til at forhindre nogle dårlige handlinger i at blive foretaget, og at de også gør dette (at det omvendte også holder er ikke direkte relevant i citatets sammenhæng, men synspunktet er dog for at bevare metodologisk konsistent og symmetri medtaget i antagelsen alligevel). Man kunne også argumentere for, at eftersom begreberne god og ond(/dårlig) er gensidigt udelukkende (og kollektivt udtømmende – fuldstændigt neutrale handlinger er alene teoretiske konstruktioner), vil en god handling i sig selv også udelukke en ond/dårlig handling – men denne effekt er ikke specielt relevant i denne diskussion, hvor førstnævnte aspekt af a3 er af betydeligt større interesse. At inddrage intentioner kan som jeg ser det kun mudre argumentationen, men ikke ændre på udfaldet, med mindre man som sagt tillader konsekvent definitorisk asymmetri mellem begreber og handlinger (hvorvidt dette overhovedet er en gendrivelse kan jeg ikke helt gennemskue, men hvor meget jeg synes et sådant begrebsapparat er værd, vil jeg heller ikke udtale mig om…)Målet med citatet var som tidligere nævnt at få blandet tredjeparten, de “objektive”, især de vestlige af slagsen, med ind i diskussionen, og hvis du af den ene eller anden grund ønsker at holde disse mennesker ansvarsfrie, så er vi i høj grad uenige.US

    Svar
  18. RasmusE

    Sidder og surfer mellem de forskellige blogs. Rigtig fin blog denne her, og ikke så skinger som andre islamkritiske højreorienterede blogs (uriasposten,polemiken), men stadig ikke helt fri for irriterende alt for hurtige generaliserende konklusioner i bedste mccarthy-stil a la “venstrefløjen holder med Hizbollah”. Slap dog af med sræmmebillederne.P.S.: Citatet “All it takes for bad things to happen is for good people to do nothing.” tilskrives vist den konservative tankes grundlægger Edmund Burke.

    Svar
  19. jojo

    ROH, jeg har ikke skrevet “om gode og onde”. Jeg har skrevet, at det af US fremførte Popper-citat om objektivitet kontra stillingtagen er godt. Hvad har Ghandis ord om mål og midler med det at gøre?

    Svar

Leave a Reply to kjerulf Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.