MSM om blogs

Information havde forleden en artikel om bloggosfæren, hvori bl.a. denne Punditokrat blev interviewet.  I denne uge begynder så i Berlingske Tidende Bent Blüdnikows større rundtur blandt en række borgerlige blogs, markeret med dagens to intro-artikler (her og her); senere i serien kommer en artikel om denne ikke specielt ydmyge blog.  Læs mere ovre hos vores ven på Uriasposten.

6 thoughts on “MSM om blogs

  1. Rasmus Ole Hansen

    Henrik Føhn undrer mig en del. Hvordan kan det være noget dårligt at så mange gider forholde sig til det journalister skriver?Normalt bliver de fleste glade og stolte når nogen interessere sig meget for hvad de går og laver. Selvfølgelig giver de mange kritiske blogs grund til at stramme sig mere an hvad angår saglighed og kildekritik (håber jeg), og det kan selvfølgelig være belastende hvis man lige pludselig bliver tvunget til at lave et ordentligt stykke arbejde.Til sidst et lille eksempel fra danske mediers bevidstløe brug af Ritzaus: “Præsident-grav bombesprængt…Ud over at være præsident for Bosnien under borgerkrigen fra 1992 til 1995…”http://www.jp.dk/udland/artikel:aid=3888266/http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=470292http://www.berlingske.dk/udland/artikel:aid=776212/ Det er jo findt nok, problemet opstår blot i og med at det er faktuelt forkert, at der har været borgerkrig i Bosnien. Landet var anerkendt som selvstændig stat og havde plads i FN, da Serbien angreb.

    Svar
  2. Christian Lindhardt-Larsen

    Henrik Føhns i artiklen i Information:”Nogle af bloggerne ser ifølge Henrik Føhns sig selv som en slags femte statsmagt, og de forsømmer ikke nogen chancer for at kritisere de etablerede medier. “I Dan Rather-sagen var det helt tydeligt, at det var nogle af de konservative bloggere, der førte an, fordi 60 minutes fremlagde en kritik af Bush,” siger han.Han mener, at det er værd at lægge mærke til, hvem det er, der sidder og graver de såkaldte mediekritiske historier frem, hvorfor de gør det, og hvad deres formål og politiske ståsted er.”Der kunne for eksempel godt stilles spørgsmålstegn ved bloggernes troværdighed under Dan Rather-sagen, men det var der ingen, der gjorde, for da bolden først rullede, hoppede de etablerede medier på,” siger han.”Først kritiserer bloggerne de etablerede medier, og så hopper de andre etablerede medier på bloggernes vogn, kritikløst – igen! Så bliver det et underligt selvforstærkende kredsløb.”Naturligvis citerer blogs indenfor sammen gruppe hinanden.Sjovt nok sker det også blandt journalister at man uden ‘kritik’ gengiver havd der står andre steder.Ritzau bliver f. eks. uden redigering gengivet i det fleste aviser. ‘Borgerlige medier’ som JP og BT har netaviser der for overvejden grad er klistert til med Ritzau.Der er dsværre heller ikke den store forskel på vinklerne når man læser Berlingske/JP og så f. eks. Politiken.Hvornår har man endvidere set kritisk på hvilken journalist der bringer en historie ?

    Svar
  3. Peter Kurrild-Klitgaard

    Hov! Henrik Føhns refererer til sig selv, mig, sig selv, artiklen i hans avis og sig selv på sin blog, Mondofunza (http://mondofunza.com/2006/08/12/dagbladet-information-2/). Jeg citerer lige med lidt indsatte kommentarer:HF: “I dag er jeg citeret i en artikel i Information om bloggere som den femte statsmagt.Jeg tager hatten af for de bloggere, der på seriøs vis kigger den etablerede presse efter i sømmene. Fx. eksemplet med Reuters’ Photoshop-manipulerede foto i denne uge. Men de danske bloggere, der bare “leger” den femte statsmagt i en bleg afglans af Erhard Jacobsens korstog mod formodede venstreorienterede DR-medarbejdere i 70′erne, har jeg ikke meget til overs for.Min modpart i artiklen er Peter Kurrild-Klitgaard fra Punditokraterne.dk – en fællesblog som jeg dagligt læser med interesse og respekt for deltagernes indsigt og viden i økonomi og politisk filosofi.”Tak!HF: “Desværre forfalder Peter Kurrild-Klitgaard i Informations artikel til den sædvanlige Erhard-retorik:“Danske journalister har ifølge Peter Kurrild-Klitgaard, som også er kommentator ved Berlingske Tidende, en tendens til at hælde mod den politiske venstrefløj. Men eftersom enhver kan starte en blog, så mener han, at blogs er stedet, hvor der er frihed til, at hele det politiske spektrum kan komme til orde.“Her har alle ikke gået på Journalisthøjskolen, haft de samme lærere og været udsat for den samme socialisering,” siger han.””Øh, hvad er problemet med dét citat? Er det ikke et rimeligt faktuelt statement? Hvis det er, hvad Erhard stod for, så var han ihvertfald bedre, end jeg husker ham.HF: “Så vidt jeg er orienteret så har hverken Politikens chefredaktører Tøger Seidenfaden og Stig Ørskov eller Informations chefredaktør Palle Weiss gået på journalisthøjskolen.”Hov, her har vi vist et non sequitur, der vil noget. Det faktum, at der i de danske medier er enkelte journalister (hvis man kan kalde Seidenfaden det, al den stund at det er mange år siden, han har arbejdet som journalist), som ikke er uddannede på DJH, modbeviser vel ikke, at danske journalister skulle være en ganske politisk homogen størrelse?HF: “OK, de to sidstnævnte har godt nok gået på RUC, så det er vel godt nok for en Erhard-retoriker, eller hva’? Det er for tynd en argumentation.”Ja, men så kan man da heldigvis tage de adskillige opgørelser–fra surveys af DJFs medlemmer til ditto af de journalist-studerende–som bekræfter, hvor massivt overvejende disse ligger til venstre for midten. Det kan selvfølgelig også være, at Føhns ikke mener, at en uddannelsesinstitution eller et erhverv har en tendens til at påvirke tankegangen hos dem, der befinder sig i det. Problemet med journalist-standen–eller rettere: et af mange problemer–er her det dobbelte, at de ligesom andre overuddannede tror, at alle andre bliver socialiseret, mens de selv derimod har nået deres egne konklusioner gennem fri rational undersøgelse + at de selv er en fjerde statsmagt, der skal kontrollere alle andre, men at de ikke selv skal “kontrolleres”, idet de jo netop er kontrollanterne. Det er en interessant kombination af hybris og nonsens.HF: ““Danske mediers dækning af USA er ofte meget navlebeskuende og fyldt med jantelov,” siger Peter Kurrild-Klitgaard også.Men mediernes og journalisternes rolle er jo netop at være kritiske overfor den siddende magt. Derfor skal Bush have modvind.”Jeg har intet mod at kritisere Bush, hvilket jeg selv har gjort flere steder, inkl. her på bloggen og i Berlingske. Men er det ikke pudsigt, hvordan Føhns får vendt en udtalelse fra mig om, at danske medier har en tendens til at være ensidigt USA-negative til at fremstille det som om, at dette handler om Bush–som jeg faktisk hverken nævnte eller tænkte på?HF: “Og USA, fordi det er verdens eneste reelle stormagt. Hvilket kun understreger min pointe fra dagens artikel i Information, nemlig at alt for mange bloggere ikke er kritiske på den måde, som er børnepensum på Journalisthøjskolen og de to andre journalistiske uddannelser i Danmark – og i resten af den frie, demokratiske verden i øvrigt. Som professer på Handelshøjskolen lærer man vel også sine elever, at de skal forholde sig kritisk til deres omverden, når de senere indgår i ledelsen og driften af virksomheder?”Faktisk må jeg sige, at jeg af god grund ikke har den fjerneste anelse om, hvad en “professer” på Handelshøjskolen lærer sine elever. Næppe mere end Føhns.”Eller skal de bare slå hælene sammen, læse Berlingske, stemme på Fogh og elske Kongehuset?”Well, en eller måske to ud af tre ville være ok med mig, men spørg Nicolai Foss … 😉 Hvad det så iøvrigt lige har med det, jeg var citeret for at gøre, ved jeg ikke.HF: “I øvrigt er USA formodentlig det land, der får mest positiv omtale i andre landes medier …”Are you f****** kidding me?HF: “… gennem den massive og oftest meget rosende behandling af de mange kulturprodukter, der bliver spyttet ud derovre. Og det er med rette. Amerikansk populærkultur er og har altid været den måske mest interessante i verden. Men den kan i øvrigt også være kritisk over den siddende magt. Netop derfor er den så god!”Nåhhhh … Det er nok dét, man mener med “amerikanske tilstande”.HF: “Og lige én til janteloven; for et stykke tid siden blev jeg affærdiget i Erhard-bloggen Uriaspostens kommentarbox med en bemærkning om, at jeg jo også skriver på Information. Underforstået, så er jeg jo bare en venstreorienteret journalist. Og ja, jeg har gået på DJH. Og jeg har arbejdet på DR P1. Men jeg har også arbejdet på Børsens Nyhedsmagasin og i Berlingske Officin. Var jeg bare spion? Eller er jeg skizofren?”Jeg kan ganske vist ikke se, hvad det har med Janteloven at gøre, og jeg kender ikke Føhns personligt, men han er da sikkert bare som journalister statistisk er: Et stykke til venstre for midten og på jagt efter et ganske oveordentligty velbetalt job. Det sidste skal han såmænd ikke være ked af.HF: “Helt ærligt. Kom ned på jorden. Verden er ikke s/h. Den er kulørt og svær at overskue. Især hvis man er ideologisk farveblind.”Nej, verden er ikke s/h, om end der er en del mennesker og mange handlinger, som er. Den er ganske rigtigt kulørt og svær at overskue. Og hvad så?

    Svar
  4. Repsak

    “Sjovt nok sker det også blandt journalister at man uden ‘kritik’ gengiver havd der står andre steder”.- Var der nogen der sagde Poul Høi? Cavlingpris?

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.