Ny definition af lighed

Venstres finansordfører Peter Christensen kom for skade at skrive følgende i Politiken den 4. september:

Næste gang vi får ulighedstal i Danmark er jeg sikker på, at uligheden har fået endnu et nyk opad. Så længe det skyldes stigende beskæftigelse og stigende velstand, vil jeg ikke fælde én eneste tåre over det. Tværtimod

Det blev af fagforeningen 3F og deres ligesindede på Berlingske Tidende gjort til, at ordføreren "jublede" over ulighed.

Og det faldt ikke i god jord hos beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen:

Det, synes jeg, er en dum udtalelse. For vi arbejder ikke for at skabe andet end større lighed i det danske samfund. Det vil vi utrætteligt fortsætte med. Og jeg glæder mig som beskæftigelsesminister over, at den største lighed, vi kan skabe, er ved at få folk i arbejde, siger Claus Hjort Frederiksen. (ritzau den 7. september)

Det lyder interessant, at Venstre arbejder for mere lighed. Men det er vist en definitionssag.

Claus Hjort Frederiksen har øjensynligt skabt sin egen definition af lighed. Det handler om at have et arbejde. Den nye definition løser måske et akut problem for ministeren – men skaber straks et nyt: Hvad med de 250.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder, som er på efterløn? Er de så holdt uden for det eftertragtede "lighedssamfund"?

 

2 Comments

  1. Økonomisk lighed er velfærdsstatens primære motivation, men egentlig økonomisk lighed har vi kun i Horsens statsfængsel.Velfærdsstaten forudsætter tilstedeværelsen af effektive og produktive skatteydere, men den straffer de mest produktive borgere økonomisk, hvorimod den belønner folk som ikke yder til fællesskabet.Velfærdsstaten forudsætter et rigt samfund, men samtidig fjerner den resourcer fra de mest værdiskabende dele af samfundet, og bruger dem til omfordeling. Noget som hverken skaber nye værdier til samundet, og ej heller hjælper de svage.Velfærdsstaten forudsætter solidaritet, men undergraver selv solidariteten i samfundet, ved at fordele værdierne i samfundet udfra en politisk logik, snarere end efter behov eller fortjeneste. Velfærdsstaten er en kage der skal deles, et såkaldt zero-sum game, og de største stykker af kagen går til de grupper i samfundet der kan råbe højest, og som har de største rundsave på albuerne.Hvis vi, af hensyn til den økonomiske lighed, ikke ønsker at motivere folk med gulerod, så er der kun stokken tilbage. Velfærdsstatens opretholdelse forudsætter politisk styring af samfundet, ligesom den økonomiske lighed i Horsens statsfængsel gør det.

  2. Markedsøkonomen

    10. september 2006 at 01:15

    Men passer Horsens statsfængsel egentlig ikke meget godt med den samfundsopbygning som folk der stræber efter økonomisk lighed frem for alt ønsker?En stor masse, hvor alle har de samme midler til rådighed, dygtighed ikke bliver belønnet fordi alle udfører det samme arbejde, og vigtigst af alt en gruppe mennesker der sidder på toppen af det hele og styrer hver eneste lille detalje, lige fra de indsattes økonomi til hvor lang tid de har til at være udenfor deres celle. Er de danske fængsler et godt billede på hvordan et kommunistisk/socialistisk samfund ville se ud, hvis et sådant blev opbygget fra bunden?

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑