Frihed, lighed, demokrati–og velstand?

Jeg holdt i fredags–med cirka et halvt års forsinkelse–tiltrædelsesforelæsning som professor i almen og sammenlignende statskundskab ved Københavns Universitet.  Det skete under den sexede overskrift "Frihed, lighed, demokrati–og velstand?  Nogle empiriske perspektiver på klassiske politologiske temaer".  Gab.

Det gik vist nogenlunde.  Der var bl.a. et par Punditokrater tilstede, og vores med-punditokrat Foss har været så særdeles venlig at skrive et par ord om det andetsteds.  Her vil jeg nøjes med nedenfor at vise jer tre lot-diagrammer, der spillede en central (men ikke afgørende) rolle i forelæsningen.  De meget, meget, meget interesserede kan om føje tid rekvirere et tryk af forelæsningen.

15 thoughts on “Frihed, lighed, demokrati–og velstand?

  1. perd

    Jeg fik vist blandet begreberne lidt sammen! Der er forskel på hvad der står i en tekst og hvad man tror der står! Jeg var lidt for hurtigt – beklager! 🙂

    Svar
  2. JR

    @Peter Kurrild-KlitgaardJeg går ud fra, at “Økonomisk Frihed” er et sammensat index. Har du også undersøgt hvilke delparametre i dette index der er de vigtigste for at opnå vækst?

    Svar
  3. Niels

    For mig viser disse diagrammer mest af alt, at der er en anden/andre parametre der er væsentligere for økonomisk vækst. Men jeg er jo også kun ingeniør…

    Svar
  4. Peter Kurrild-Klitgaard

    @Niels: Det har du lidt ret i–for så vidt at disse alle blot er partielle, bivariate korrelationer, og at forklaringskraften i hvert tilfælde er relativt svag.Men … pointen i min forelæsning var, at når man kontrollerer for andre, plausible variabler, så falder enhver betydning af indkomstulighed og næsten enhver betydning af demokrati væk, hvorimod økonomisk frihed omvendt viser sig at være en robust, relativt stærk og positiv faktor for forklaringen af økonomisk vækst (r2 = ca. 0,15, når der er kontrolleret for andre faktorer). Indkomstulighed og demokrati synes, i bedste fald, at udvise tendenser til ikke-lineære sammenhænge med økonomisk vækst.

    Svar
  5. perd

    Hvis jeg har forstået ovenstående rigtigt, hvilket jeg tvivler på, så undre “det her mig lidt!? Global Competitiveness Report 2006-2007Switzerland, Finland and Sweden are the world’s most competitive economies according to The Global Competitiveness Report 2006-2007, released by the World Economic Forum on 26 September 2006. Denmark, Singapore, the United States, Japan, Germany, the Netherlands and the United Kingdom complete the top ten list, but the United States shows the most pronounced drop, falling from first to sixth.http://www.weforum.org/en/initiatives/gcp/Global%20Competitiveness%20Report/index.htm

    Svar
  6. Lauge Skovgaard

    @Klitgaard: A) Hvordan ved du, at det er økonomisk frihed der fører til vækst og ikke omvendt? Er det en IV-estimering? B) Hvordan ser det ud, når du delere regressionen op i forhold til indkomst? Er relationen mellem frihed og vækst den samme for lav- som for høj-indkomstlande?

    Svar
  7. Christian Bjørnskov

    @Lauge: Et svar herfra så Peter ikke behøver svare på alt. Relationen er sandsynligvis endogen, sådan at rigere lande har råd til f.eks. bedre retsvæsener osv., men hovedparten af kausaliteten går FRA økonomisk frihed TIL vækst. Det er i hvert fald hvad studier der bruger enten IV eller Granger kausalitet viser. Den overordnede relation er den samme for rige som fattige lande. Når den ofte findes til at være lidt svagere for rige lande skyldes det, at de i forvejen har nået et relativt højt niveau. Håber det er fyldestgørende svar.

    Svar
  8. Lauge Skovgaard

    @Bjørnskov. Ok tak. Men så er det vel en smule misvisende at rapportere en r2 på 0.15, hvis der ikke er kontrolleret for endogenitet via IV eller andre metoder..

    Svar
  9. Christian Bjørnskov

    Da PKK vist nok er ude at rejse vil jeg tillade mig at svare på hans vegne. Der er en masse forskning i, hvordan økonomisk frihed påvirker vækst. De generelle fund peger for det første stærkt på, at kvaliteten i retsvæsenet er en stærk faktor bag vækst. For det andet er størrelsen af de offentlige interventioner som oftest negativt forbundet med vækst, omend det muligvis primært er i rige lande at man finder denne mekanisme. Område 4 – international åbenhed – er en af de stærkeste faktorer bag vækst og investeringer, mens resten er mere tvivlsomt, også selvom visse studier peger på indirekte mekanismer.Håber det er et fyldestgørende svar.God weekend

    Svar
  10. David G.

    Det var en aldeles fortrinlig forelæsning, også for en inkarneret humanist som mig. Den bekræftede min fornemmelse af, at velstandens kilder er at finde i kvalitative faktorer snarere end i dem, der let lader sig måle (og selv de er ikke altid éntydige; retssikkerhed er således ikke helt så let kvantificerbar).Emnet er nok blandt de allervæsentligste i samfunds- og humanvidenskaberne og hvis alle gode folk kan slå energierne sammen kan det være vi finder ud af noget brugbart.

    Svar
  11. Nic

    Det har uden tvivl været en interessant forelæsning, som jeg gerne havde hørt!Hvis jeg havde været til stede, ville jeg dog gerne have hørt, hvorledes en så forskelligartet og omdiskuteret størrelse som Demokrati lader sig konvertere til en målbar enhed, som meningsfuldt kan plottes ind i et diagram?

    Svar
  12. Larsen

    @Peter Kurrild-KlitgaardJeg går ud fra, at “Økonomisk Frihed” er et sammensat index. Har du også undersøgt hvilke delparametre i dette index der er de vigtigste for at opnå vækst?

    Svar

Leave a Reply to David G.Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.