Når danske børn bliver gidsler

Ligesom sidste tirsdag var i går anderledes. Efter at have undervist fra 8-10, har jeg de dage kun haft tid til at tage ned på mit kontor og læse min post før jeg har haft en helt anden opgave: 11.45 stod jeg nemlig igen i går blandt bedsteforældre, forældres venner og en enkelt onkel (mig) for at hente børn fra skole – i mit tilfælde altså min nevø. Naturligvis holder jeg meget af drengen og vil gerne hjælpe min søster med problemet, men det er jo ikke ligefrem børnepasning, Handelshøjskolen betaler mig for (selvom man nogle gange kan komme i tvivl når man underviser).

Grunden er, at pædagogerne i en række skolefritidsordninger og andre daginstitutioner i Århus strejker, og andre steder er blokeret af vrede forældre. Området er nemlig et af dem, der for nylig er blevet 'ramt' af besparelser. Og budskabet som pædagoger og forældre ønsker at sende til politikerne er åbenbart, at gud ve og trøste den, der sparer på vores børn. Forældrenes vrede er desværre blot blindt raseri for godt nok bliver der sparet, men man må som altid se det i forhold til hvilket udgiftsniveau man kom fra og hvilken politisk situation, man befinder sig i.

Før nedskæringen havde Århus Danmarks dyreste daginstitutioner, og efter har byen stadig et af de dyreste systemer. Der er således muligvis tale om en serviceforringelse i det omfang, pædagoger m.fl. lader nedskæringerne falde primært på børnenes aktiviteter – de kan jo også skære i kursusaktivitet, mellemlederstillinger osv. så man undgår at skære i børnenes hverdag. Den århusianske reaktion på nedskæringerne er derfor – hvis man må have lov til at sige det – en blanding af tidligere tiders offentlig forkælelse og en helt anden ting: Politisk opportunisme.

Den politiske opportunisme kommer ind i form af byens nuværende borgmester Nicolai Wammens (S) reaktion på nedskæringerne. Den gælder for den sags skyld mange andre borgmestre, højreorienterede som venstreorienterede, for eksempel Helsingørs Per Tersbøl, som har valgt (så vist jeg er informeret – Helsingør er langt fra Århus) at finansiere sit kommunale udgiftseventyr med båndlagte midler. Grunden til at fokusere på Århus – udover at det nu engang er der jeg bor – er at den er et særligt 'rent' eksempel. Den opportunistiske reaktion er selvfølgelig som altid at sige, at det er nogen andres skyld, i dette tilfælde Christiansborg-politikerne og i særdeleshed regeringen. Der er naturligvis nogle kommuner der oplever en reel indtægtsnedgang pga. udligningsreformen, men som professor Poul Erik Mouritzen fra SDU påpegede i Deadline torsdag den 21/9, hører man jo aldrig fra de mange, der vinder ved reformen. 

Og kommuner som Århus klager sig selvom skylden for deres genvordigheder skal findes i de senere års uansvarlige politik. For fire år siden gennemførte Århus således en væsentlig ekspansion af det kommunale budget. Denne ekspansion blev primært orkestreret af den socialdemokratiske gruppe i byrådet, som efterfølgende altså har leveret byens nye borgmester, og den blev gennemført udenom, og til stor irritation for, byens daværende borgmester, Louise Gade (V). Allerede dengang advarede enkelte århusianere mod, at gildet skulle betales på et tidspunkt. Det tidspunkt er nu, men som det altid har været en del af det politiske spil mellem stat og kommuner, sørger kommunerne tit at male sig op i et hjørne. Fra deres selvvalgte hjørne kan de derefter råbe, at staten må hjælpe til at 'løfte byrderne' – alle kan jo se, at kommunens forpligtelser overstiger det bloktilskud, den får fra staten. På det sidste har vi bare haft finansministre, der holder fast overfor kommuner, der opfører denne uansvarlige krigsdans. Og når spillet mislykkes for kommunerne, må de gå til deres egne borgere med beskeden om, at de har brugt for mange penge. Den besked, der sendes til borgerne er bare ikke sandheden, men at nogen andre – staten og den onde regering – har påtvunget dem nedskæringer og serviceforringelser.

Det fantastiske er derfor den underliggende grund til at jeg de sidste to tirsdage har måttet hente min nevø i skolen: Grunden er, at folk overreagerer ved at tro på nogle aldeles utroværdige kommunalpolitikere, der skyder skylden på regeringen. Virkeligheden er, at århusianske politikere udenom en ansvarlig borgmester for fire år siden gennemførte et uansvarligt udgiftshop. Man tissede økonomisk i bukserne og det varmede så dejligt dengang. Nu er det så alle andres skyld at de fryser og den kommunale økonomi er begyndt at stinke. I går hentede jeg min nevø, som for længe siden holdt op med at tisse i bukserne, fordi danske kommunalpolitikere stadig ikke er renlige.

15 Kommentarer

  1. Jeg er fuldstændig enig i Bjørnskovs kommentar. Den politiske debat i Århus har udviklet sig til en syg og navlebeskuende affære, og det er kun blevet værre med Wammen, der vel er det nærmeste vi kommer på en professionel grædekone i dagens Danmark.I dag har jeg passet fem børn (mine egne to og tre “tilløbere”) fordi skole, SFO og fritidshjem strejker. Det er da meget hyggeligt, men jeg og mange andre forældre føler os noget misbrugt af blokerende egocentriske forældre, Århus Lærerforening og ikke mindst BUPL.Sjovt nok synes børnene, at det er fedt at fritidstilbudene er lukkede. “Så kan alle lege, fordi ingen skal noget”, som min datter på 9 udtrykte det. Det giver nye legemønstre, og ikke mindst grund til eftertanke. Måske behøver børnene ikke blive pakket ind i voksenstyrede tilbud og pædagogisk tilsyn og konfliktstyring? Who knows, måske finder vi ud af at vi slet ikke har brug for alle pædagogerne, det ville sgu da være skæbnens ironi for BUPL.

  2. svend erik georg larsen

    27. september 2006 at 02:58

    Det er rent til grin – det gode de vil gør de ikke, men det onde de ikke vil gør de:Forældre berøver børnene deres hverdag i børnepasningen, og skolelærere og forældre forhindrer i samdrægtighed, at eleverne bliver klogere end de selv er.

  3. Det er trist at se at visse faggrupper har betydelige vanskeligheder ved at acceptere demokratiske beslutninger. Og det er påfaldende at ledelserne af de pågældene faggruppers fagorganisationer i vidt omfang består mennesker der ikke fremstår som demokratiets mest udtalte støtter.

  4. Utroværdige politikere, velfærdsjunkier (forældre), lokalpolitikeres ansvarsforflygtigelse m.h.t. økonomi er en ting, men kan nogen forklare hvorfor det er en kommunal opgave at passebørn?Hvordan kan forældre tro, at de kan opdrage deres egne børn, hvis de sender dem hen til offentlighedens opsyn og omsorg? Hvorfor får forældre børn, hvis de ikke selv vil passe og opdrage dem? Hvorfor vil forældre gladelig overlade deres børn til medlemmer af BUPL?

  5. Ja, hvorfor vil forældre gladeligt overlade deres børn til BUPL-medlemmer, hvorfor vil de ikke have mere hånd i hanke med, hvordan børnene skal opleve samfundet, og hvorfor i al verden vil de for øjnene af deres børn demonstrere og blokere institutionerne? Er det ikke vigtigt, at børn allerede tidligt får en ide om, hvad demokrati er, og hvorfor, det er vigtigt at holde fast i demokratiet og ikke kun tænke på, hvormeget mere der kan opnås af tilskud.

  6. Det er rigtig nok at forbruget nok var lige lovlig højt i det år, hvor der blev lavet forlig uden om daværende Borgmester, Louise Gade.Men hovedårsagen til at Århus kommune skal spare, er vel nærmere, at der er langt flere som er kommet på førtidspension, end man havde budgetteret med + at Århus kommune har fået en regning på 44 millioner kr. grundet udligningsreformen.

  7. Michael Kastberg

    27. september 2006 at 06:03

    Om jeg fatter hvordan medierne kan få dette til at være en historie. Det eneste det handler om, er at Århus kommune har valgt at bruge pengene på noget andet end børnene. Vis mig udgiftslisten til kulturstøtte, og lur mig om jeg ikke snildt finde nogle penge man i stedet kunne bruge på børnene. Almindelige mennesker prioritere også deres udgifter. Hvorfor er politikere ikke også nødt til dette? Det er da om noget det de er der for.

  8. Jeg er virkelig rystet over, hvor lidt format, der er i Wammen. Han gemmer sig jo som en skræmt lille dreng.Endnu engang synes jeg, Gade viser mere format. Jeg kan ikke tolere ulovlige blokader. Jeg hader det som pesten.

  9. Kan nogen med mere forstand på kommunal- og indenrigspolitik fortælle mig, hvorvidt alt det her kan være led i oppositionens (langsigtede) strategi? Jeg mener dette:- Et flertal uden om borgmesteren i Århus (men inkluderende Socialdemokraterne) ekspanderede for fire år siden deres budget, vel vidende at det var uholdbart i længden.- Socialdemokraterne i Århus indgår nu en bred aftale med både højrefløjen og venstrefløjen om at skære ned på kommunens budgetter.- Med nedskæringer i hus indtager Socialdemokraterne i Århus rollen ikke som det ansvarlige parti, der selvfølgelig vil overholde og stå ved en aftale, men som partiet, der var tvunget af Christiansborg til at skære ned.- Alt dette sker parallelt med, at Socialdemokraterne på Christiansborg kører ene og alene på dén tangent, at regeringen skærer ned for at gøre plads til skattelettelser (hvilken den – overhovedet – ikke har antydet. Desværre.).- Koblingen sørger Wammen selvfølgelig for at lave – han bruger endda Christiansborgspartiets retorik.- Imens sørger Socialdemokraterne for, at strejkerne ikke dæmper sig – tværtimod: en spredning ville være til deres egen fordel. Med andre ord: “krisen” fabrikeres så Socialdemokraternes påstande om regering ens ønsker om nedskæringer synes at holde stik.

  10. Jensbaggesensvej

    27. september 2006 at 10:58

    Det mest uforstålige er pædagoernes og forældrenes argument om, at besparelserne vil “skade” børnene. Man spørger sig selv: Når alle andre kommuner i landet har haft lavere pasningsudgifter end Århus, hvordan kan børn i disse kommuner overhovedet have overlevet en børnepasning på et så skrabet niveau? Det ville være rart med lidt realisme i debatten, herunder en reel diskussion af udviklingen i udgifterne på børnepasningsområdet

  11. Noget der kunne undre er- hvorfor der ikke er større koncurrance blandt institutioner der kan leve op til det de lover til en pris mennesker vil betale uden nødvendigvis at få statsstøtte til det. Samt hvorfor der ikke er ( blandt andet )forældre der er i stand til at skabe disse virksomheder – det kunne jo opfattes som tegn på de selv var blevet- voksne.

  12. Tak til Christian for at sætte tingene på plads.Omend jeg ikke sympatiserer med metoderne, eller finder besparelserne urimelige, så forstår jeg på et eller andet plan godt, at forældrene er skuffede, for det var noget helt andet, politikerne fortalte dem under valgkampen for mindre end et år siden.De nødvendige besparelser har været offentlig kendt siden august 2004, hvor JP Århus beskrev kommunens økonomiske problemer. Alligevel valgte byrådspolitikerne under Borgmester Louise Gade (V) i 2004 og 2005 at udskyde besparelserne til efter kommunalvalget, hvorved det kun blev værre.På trods af den kendte økonomiske situation lovede Socialdemokraterne og Venstre guld og grønne skove under kommunalvalget efteråret 2005, herunder bl.a. et konkret socialdemokratisk løfte om 100 mio. kr. mere til folkeskolerne og om muligt genindførelse af kostordningerne i børnehaverne. Og Venstre ville bl.a. arbejde for “Gode medarbejdernormeringer”. Valgløfter der helt forudsigeligt ikke kan indfries. Tillige måtte Venstres byrådskandidater ikke komme med konkrete spare-forslag. Med sådanne valgløfter må politikerne forvente en reaktion, når de få måneder efter gør det stik modsatte. Ironisk nok udraderede vælgerne de konservative, der som det eneste parti ville forholde sig til kommunens elendige økonomi.Alt i alt viser demokratiet sig fra sin værste side i Århus i disse dage. Politikere, der bevidst fremsatte løfter, de ikke kan holde, for at blive valgt, og vælgere der er dumme nok til at hoppe på limpinden og derefter give andre skylden for dumheden.Ak ak ak. Godt man ikke bor i Århus længere :-)Og så forstår jeg ikke, lige som andre debattører på bloggen, hvorfor forældrene ikke kræver pasningen privatiseret. Hvorfor overgiver de frivilligt børnepasningen til nogle vildt fremmede mennesker i byrådet frem for selv at tage ansvar.

  13. Det er rent faktisk i situationer som denne, hvor pøbelvældet står for døren og gadens parlament samles, at jeg er glad for, at borgerlige partier til stadighed forsøger at gøre deres profiler mere spiselig for “midtervælgerne”…… Ja, jeg skammer mig endda over at skrive det jeg lige har skrevet!Men den socialdemokratiske frygt i 1960’erne for, at parcelhuse og egen bil ville betyde Socialdemokratiets død viste sig jo (desværre!) ikke at passe. Socialdemokraterne har nok været for gode til at lefle.I Sverige har Moderaterne profileret sig som “Det nye arbejderparti” ud fra en tanke om, at alle er arbejdere… Og det er jo et fint skalkeskjul for at få gennemført et mere frit samfund – omend det så vil ske i små skridt.Voucher-systemet som KV-regeringen så småt er ved at indføre i Danmark er et skridt på vejen – et skridt, der før eller siden vil sikrer Hr. & Fru. Danmark (hvad end de stemmer på) et frit valg…. Men er jeg ikke ude på et sidespor nu? Måske. Hvis jeg skal fremføre en pointe skal den være, at situationer som den i Århus, hvor stupide fagforeningsfolk tager små forsvarsløse børn som gisler, skal forebygges. Og forebyggelse kommer kun ved at træffe svære valg, der ikke gør en populær hos de egoistiske velfærdsjunkier. Hvis de små skridt er vejen frem, må det jo bare være sådan det er.

  14. Jeg følger dig hele vejen, og har på forældremøderne blot fået bekræftet hvorledes forkælelsen også gennemsyrer min generation (sen X). Ud af 22 på det første møde, hvor 11 var imod blokade og 4-5 stykker (kvinder) kun stemte for fordi institutionerne alligevel ville være lukket – så var jeg den eneste som nævnte ordet prioritering.En mente demokratiet var i fare når man lavede besparelser ‘på børnene’, og jeg følte mig undertiden hensat til et 1. maj-møde.For de røde hardlinere (i Århus) handler det kun delvist om besparelser, men først og fremmest om at mobilisere til fordel for SF & Enhedslisten på Socialdemokratiets bekostning. Et dødsskrig fra overdrevet med dine og mine børn som gidsel.Min beretning kan læses her: http://www.uriasposten.net/?p=3848Der var møde igen igår, og der kom flere end tidligere – de fleste modstandere af strejke/blokade. Lederen af institutionen lagde ud med at sige, at det ikke var pædagogernes ønske at vi blev uvenner over emnet, og mente ikke vi skulle blokere når pædagogerne alligevel havde besluttet sig for at strejke.Hardlineren fra det første møde, udtrykte mistænksomhed i forhold til den holdning, og forsøgte at gøde jorden for en blokade uanset institutionens holdning. For ham var regeringen problemet, og nogen burde fortælle ham at der faktisk var afholdt både folketingsvalg og kommunalvalg. Jeg fortalte ham det ikke, så havde han talt i ti minutter om institutioner helt uden personale med 200 spædbørn – og den må han fortælle vennerne i BUPL – den gider jeg ikke høre på.Væsentligste diskussionsemne på mødet igår var besparelsernes betydning for SFO’en, og det viste sig tydeligvis at være her hunden lå begravet. Flere af strejke/blokade-tilhængerne var bange for at få deres børn tilknytte X-SFO (ghetto, mange indvandrere) i modsætning til Y-SFO (dyrt villakvarter) – det blev selvfølgelig beskrevet som et valg mellem en ‘velfungerende’ eller en ‘ikke-velfungerende’ institution, men den sang har jeg hørt før.- er også ved at være mør. Har haft tre drenge i alderen 2-4 hjemme på anden uge… (kun to er mine).

  15. Jeg er ikke den eneste, der er mistænksom, jf. mine teorier længere oppe. Se Jyllandsposten:http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3989010/ “Jeg kan godt forstå dem, der mener, at borgmesteren og BUPL må have samarbejdet om en helt anden agenda rettet mod regeringen. De røde i byrådssalen har ihvertfald intet gjort for at dæmpe folks meningsløse vrede.”

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑