Bernard Lewis om demokrati og Mellemøsten

For de mellemøsten-interesserede er her et lille foredrag af Bernard Lewis, hvor han kommer ind på spørgsmålet om, hvorvidt demokrati kan udvikles i regionen.

Det er et tankevækkende stykke og dejligt kort. Jeg er ikke historiker, men Lewis omtaler den afghanske modsstandsbevægelse i 1980erne som talebanere, hvilket vist først var et nyere fænomen. Men det er en detalje. Hans lille hip om det franske demokratis udvikling siden 1789 ("And I'm not sure that they've got it right yet"), kan minde os om, at demokrati kan antage mange former.

Her er en smagsprøve hentet et lille stykke inde:

What is the possibility of freedom in the Islamic world, in the Western sense of the word? If you look at the current literature, you will find two views common in the United States and Europe. One of them holds that Islamic peoples are incapable of decent, civilized government. Whatever the West does, Muslims will be ruled by corrupt tyrants. Therefore the aim of our foreign policy should be to insure that they are our tyrants rather than someone else's–friendly rather than hostile tyrants. This point of view is very much favored in departments of state and foreign offices and is generally known, rather surprisingly, as the "pro-Arab" view. It is, of course, in no sense pro-Arab. It shows ignorance of the Arab past, contempt for the Arab present, and unconcern for the Arab future. The second common view is that Arab ways are different from our ways. They must be allowed to develop in accordance with their cultural principles, but it is possible for them–as for anyone else, anywhere in the world, with discreet help from outside and most specifically from the United States–to develop democratic institutions of a kind. This view is known as the "imperialist" view and has been vigorously denounced and condemned as such.

Her er et link til hele foredraget.

10 thoughts on “Bernard Lewis om demokrati og Mellemøsten

  1. RasmusE

    Jeg synes også Bernhard Lewis er utroligt spændende at læse. Efter sigende skulle han have haft tætte kontakter til Dick Cheney, og meget tyder på, at hans synspunkter spillede en rolle i beslutningen om Irak-krigen. Drømmen om den demokratiske bølge i Mellemøsten er, som jeg har forstået det, i høj grad hans.Desværre er han som enhver anden ældre historiker slem til at kigge tilbage og lave sammenligninger med fortidens begivenheder, og overser dermed tit nutidens problemstillinger, som alt andet lige har større betydning for tingenes tilstand end osmannernes belejring af Wien i 1600-grønlangkål.Hans drøm om en sekularisering med efterfølgende demokratisering af Mellemøsten efter tyrkisk model (han opholdt sig vist i Istanbul i længere tid) er efter min mening lige så smuk som den er naiv.med venlig hilsen

    Svar
  2. Jacob Mchangama

    Ad Rasmuse:Kunne vi idet mindste ikke få præsenteret modargumenterne, før du forfalder til boiler plate snak om naivisme?

    Svar
  3. Jørgen Olsen

    Lewis’s henvisning til årsagen til muslimsk fundamentalisme i Tyskland er tankevækkende. Her understreges, at lovgivning baseret på de bedste hensigter, kan miste sit sigte når denne kan fortolkes i modstrid med ånden i lovgivningen og dermed fremme ekstremistiske synspunkter, hvilket igen understreger behovet for yderst omhyggelige velovervejede tiltag når lovgivningen ønsker at regulere.

    Svar
  4. Anne

    RasmusE:Synes, at det er morsomt, at du klandrer en historiker for at være “slem til at kigge tilbage”. Kan i øvrigt afsløre for dig, at denne tilbøjelighed ikke kun er udbredt blandt ældre historikere, men faktisk er kendetegnende for hele professionen…! Mvh.

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    Tak for linket til Mr. Law. Lad mig benytte lejligheden til at slå et slag for Lewis’ perle af en bog om Mellemsøten – den der hedder “What Went Wrong?” Alle Mellemøstinteresserede burde læse den (synes jeg) og den er endda oversat til dansk.

    Svar
  6. RasmusE

    Til Jakob:Så vidt jeg husker, mener han, at det der fylder allermest i de mellemøstlige muslimers hoveder er tiden omkring 1920, hvor osmannerne forsvandt.Jeg tror han derved fokuserer for meget på historien, og overser væsentligt andre efter min mening vigtigere faktorer som de sociale, politiske og økonomiske forhold.Bernhard Lewis er ekspert i Mellemøstens historie, men ikke på så mange andre områder. Det skal man bare huske når man læser ham.Til Anne:Når historikere vil udtale sig om nutiden/fremtiden, kan det ofte være ret så problematisk.Det er visse historikeres yndlingsgeschæft at sammenligne nuværende udviklingstendenser med tidligere, det synes jeg er irriterende, for det er sjældent et retvisende billede man får ud af sådanne sammenligninger.Politisk islam af i dag er en helt ny genstand, og bør også behandles som sådan.

    Svar
  7. Kim Joensen

    Rasmus:Da Lewis’ emne er statebuilding (uden at jeg har læst det fulde foredrag) er det vel meget relevant at gå lidt historisk til værks …Spørgsmålet er nok snarere, som du selv peger på, hvilke dimensioner, der lægges ind i de historiske studier … Det centrale er vel, om der fra sammenlignende studier over tid og sted af sociale, politiske og økonomiske forhold kan uddrages nogle teoretiske pointer, hvad angår mobilisering, organiseringsformer mv. … Det interessante spørgsmål er så, om Politisk Islam er meget anderledes end andre sociale bevægelser … Det er det nok ikke …

    Svar
  8. Anne

    RasmusE:Bernard Lewis laver ikke banale sammenligninger; det er der faktisk ingen kompetente historikere, der gør, når de forholder sig til aktuelle problemstillinger. Lewis’ anliggende er at forstå et socialt fænomen (politisk islam) i dets historicitet, hvilket er noget ganske andet. Dette gør han ved at perspektivere i forhold til den historiske viden og indsigt, han har tilvejebragt gennem et langt professionelt liv. Nu kan jeg i sagens natur ikke vide, hvilke faglige traditioner du henhører under/trækker på, men affejningen af historievidenskabens relevans (sådan fortolker jeg dit udsagn) forekommer mig – undskyld mig – lidt studentikos i den forstand, at man kommer til at virke som en samfundsvidenskabelig studerende, der på baggrund af en indførelse i kvantitativ datananlyse, rationel-choice-teori, spil-teori etc. helt ukritisk har taget den tro til sig, at der findes teorier, der hinsides deres tids – og rumlige kontekstualitet kan begribe og forklare sociale fænomener i deres totalitet, dvs. uden blik for deres unikke, historiske kontekst. Dette er efter min mening det virkeligt naive. Historiefaget – med undtagelse af de udøvere, der i en tilstand af vildfarelse, har orienteret sig inden for den historiske materialisme – indebærer en afvisning af en sådan reduktion af den sociale virkelighed, uden nødvendigvis herved at forfalde til banal deskriptivisme. Retfærdigvis skal det i denne henseende bemærkes, at denne erkendelse for tiden vinder indpas inden for samfundsvidenskaben. Endelig må jeg modsætte mig identificeringen af Lewis som en gammel, naiv mand. Den mand repræsenterer en generation af akademikere/ intellektuelle, hvis viden – og dannelsesniveau næppe overgås – eller bliver overgået – af vor tids generation af akademikere. Mvh.

    Svar
  9. RasmusE

    “Endelig må jeg modsætte mig identificeringen af Lewis som en gammel, naiv mand.”Bernhard Lewis mener bl. a. at Europa vil blive islamisk inden for de næste hundrede år. Undskyld mig, men det tror jeg altså ikke på.Desuden har han som en af chefideologerne for Irak-krigen haft den ide, at mirakelkuren for Mellemøsten er en ordentlig omgang demokrati. Og undskyld mig, det synes jeg altså er temmelig naivt. Det der med at kalde ham gammel var rigtig nok polemisk og studentikost sagt, så det trækker jeg lige tilbage :-)”men affejningen af historievidenskabens relevans”Bernhard Lewis er en af verdens mest vidende Mellemøsthistorikere, og er helt sikkert værd at lytte til. Mit ærinde er ikke at affeje historievidenskabens relevans, blot at mane til forsigtighed når historisk viden nærmest alene bruges til at forklare et aktuelt fænomen.Før Bernhard Lewis også her ophøjes til guru, ville jeg bare kort fortælle, hvorfor Bernhard Lewis også har kritikere.Det er svært at spå, især om fremtiden, og jeg synes man skal have det in mente, for selv en kapacitet som Bernhard Lewis kan altså tage fejl en gang imellem.Med venlig hilsenRasmus EliasenP.S.: Jeg studerer historie, og jeg er selv modstander af relativisme, usaglig kritik, og en nedskydning af intelligente mennesker, der tør komme med gode bud på bestemte fænomener.Men når man som Bernhard Lewis har stor indflydelse på de politiske beslutninger, som har enorm betydning for os alle, synes jeg lidt kritik må være på sin plads.

    Svar
  10. Mr Law

    Her er et længere bidrag med Lewis, som en interesseret læser har sendt os.Der er en del gentagelser fra ovenstående posting, men også en del nyt, bl.a. om den danske profet-sag, og så mere uddybende om muligheden for at sprede “en ordentlig gang demokrati” i Mellemøsten (“No, not our capacity, their capacity”).http://pewforum.org/events/index.php?EventID=107

    Svar

Leave a Reply to Kim JoensenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.