Dagens citat II

Søndag er traditionelt en stille dag i bloggosfæren. Jeg vil derfor blot bringe et citat, der for mig slår hovedet på sømmet og forklarer, hvorfor jeg anser den klassiske liberalismes stædige insisisteren på frihed for en moralsk forudsætning for det gode samfund.

Citatet er Frederick Douglas' en bemærkelsesværdig mand, der blev født som slave i 1818 i Maryland men flygtede og på trods af, at han aldrig havde modtaget egentlig skolegang blev en af de mest markante og velformulerede skikkelser i kampen mod slaveriet og for den sorte befolknings ligeret.

I 1848 skrev Douglas et brev til sin tidligere ejer Thomas Auld og forklarede ham, hvorfor det var berettiget at Douglas var flygtet:

I have often thought I should like to explain to you the grounds upon which I have justified myself in running away from you. I am almost ashamed to do so now, for by this time you may have discovered them yourself. I will, however, glance at them. […]The morality of the act, I dispose as follows: I am myself; you are yourself; we are two distinct persons, equal persons. What you are, I am. You are a man, and so am I. God created both, and made us separate beings. I am not by nature bound to you, or you to me. Nature does not make your existence depend upon me, or mine to depend upon yours. I cannot walk upon your legs, or you upon mine.

 I cannot breathe for you, or you for me; I must breathe for myself, and you for yourself. We are distinct persons, and are each equally provided with faculties necessary to our individual existence. In leaving you, I took nothing but what belonged to me, and in no way lessened your means for obtaining an honest living. Your faculties remained yours, and mine became useful to their rightful owner. I therefore see no wrong in any part of the transaction. It is true, I went off secretly, but that was more your fault than mine. Had I let you into the secret, you would have defeated the enterprise entirely; but for this, I should have been really glad to have made you acquainted with my intentions to leave.

Citatet er ikke kun relevant for perioden, hvor egentligt slaveri var tilladt, men også for vores tid, hvor store dele af verdens befolkning synes at mene at have et juridisk krav på frugterne af deres medmenneskers bestræbelser og arbejde. Man kunne særligt i en amerikansk kontekst ønske sig, at den sorte del af USAs befolkning i højere grad lod sig inspirere af den politiske filosofi der tændte gløden i Frederick Douglass, end af denne filosofis bastardiserede amerikanske navnefælle, som er muse for nuværende sorte politiske ikoner som Jesse Jackson og Al Sharpton.

4 thoughts on “Dagens citat II

  1. Christian Bjørnskov

    Kan man måske tillade sig at drage paralleller i velfærdsdiskussionen i Danmark – omend det er en faktor mindre vigtigt end slaveri? Specielt sætningen “I cannot breathe for you, or you for me; I must breathe for myself, and you for yourself” virker egentlig ganske relevant i et land, hvor nogle grupper nærmest mener, at samfundet burde trække vejret for dem, hvis det var fysisk muligt. Eller er den sammenligning for langt ude?

    Svar
  2. ML

    @BjørnskovJeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvorvidt sammenligningen er for langt ude, men hvis du vil drage den, så kan vel omvendt spørge, hvilken ret et samfund har til at putte folk i fængsel.

    Svar
  3. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    Er det i overkanten at sige, at den eneste grund til, at Hr. Douglas er berettiget til at flygte, at han ikke frivilligt har indgået en kontrakt med Hr. Auld?For – som sådan – er der vel intet galt i slaveri, såfremt slaverikontrakten er indgået imellem to frie mennesker, hver ved deres sansers fulde fornuft.

    Svar
  4. Lisbet

    Tak for den. Den sætter gang i tankeprocessen og det er berigende at se det lyriske og følelsesmæssige aspekt af liberalismen udtrykt.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.