Berlingskes dækning af USA

Det er længe siden, at vi her på bloggen bemærkede, at Berlingskes korrespondenter i USA had gone native og fuldt ud opførte sig som indfødte blandt de Bush-bashende MSM, de omgås. Det mærkes især nu, hvor kampens hede under midtvejsvalget stiger og nuancerne droppes.

Poul Høi bidrager i dag med en artikel om de undersøgelser, som Bush må frygte, hvis Nancy Pelosi og hendes demokrater får magten i Repræsentanternes Hus.

Høi indleder bl.a. med denne bemærkning, der måske, måske ikke, er mere spidsfindig, end man umiddelbart tror:

Hvis et parti har flertallet i et af Kongressens kamre, kontrollerer det også dagsordenen i samtlige udvalg, og et udvalg kan til enhver tid tvinge f.eks. forsvarsminister Donald Rumsfeld til at møde op som vidne og under ed svare på spørgsmål, som han ikke har lyst til at svare på.

Nogle af de helt store øjeblikke i amerikansk politik har været sådanne undersøgelser, fra Titanic-undersøgelsen i 1912 over McCarthy-høringerne 40 år senere og til hele regimentet af -gates, Watergate, Iran-Contragate og Monicagate.

Men præsident Bush og hans regering har ikke været udsat for den slags pinagtige undersøgelser af den simple grund, at Republikanerne – med en kortvarig undtagelse – har haft magten i Kongressen i hans embedsperiode.

Dernæst omtaler han Irak på denne måde:

Undersøgelsen over alle undersøgelser. Blev efterretningerne op til krigen bevidst pustet op, og hvem gjorde det? Hvorfor sad vicepræsident Cheney (foto) i CIAs hovedkvarter og sorterede i efterretningerne, og hvorfor oprettede han og Pentagon deres alternative efterretningstjeneste? Hvorfor blev besættelsen af Irak så forplumret, og hvem gjorde det? Hvorfor blev kun olieministeriet bevogtet, og hvorfor blev den irakiske administration opløst? »Plus korruptionen«, skriver den demokratiske kommentator Joseph Palmero. »Det vil være vores pligt at undersøge, hvem i Det Hvide Hus som forgyldte virksomheder som Haliburton med meget gavmilde kontrakter i Irak«.

Læsere af denne blog, og folk, der følger bare en lille smule med, vil vide, at netop spørgsmålet om politisk pres på efterretningerne om Saddams regime er blevet genstand for adskillige uafhængige undersøgelser. Fra UK kan især nævnes Hutton-rapporten og Butler-rapporten. Fra USA kan især nævnes Senates første rapport fra 2004 og Robb-Silberman kommissionen. Som bekendt afviser de alle, at der blev løjet, og at efterretningstjenesterne havde produceret deres skøn efter politisk pres. Ud over links til de pågældende rapporter er her et link fra det Hvide Hus, hvor man hænger New York Times til tørre, fordi de heller ikke havde gjort sig den ulejlighed at læse rapporterne, før de skrev deres ledere.

Det er naturligvis altid muligt for konspirationstilhængere at hævde, at disse rapporter enten er en del af sammensværgelsen eller ikke stiller de rigtige spørgsmål og derfor må efterfølges af yderligere undersøgelser. Men det burde være umuligt at hævde, at de rejste spørgsmål ikke har været undersøgt.

Skal man være venlig mod Poul Høi, og det vil vi gerne være, da han ikke er så slem som mange andre danske USA-kyndige journalister, har han muligvis tilsigtet en sondring mellem de undersøgelser, som Kongressens politikere kan lave på eget initiativ i diverse udvalg, og så de her nævnte store uafhængige undersøgelser. Men så burde han i det mindste have nævnt, at disse undersøgelser har været afholdt. Som teksten er skrevet nu, er det direkte vildledende for den forudsætningsløse læser.

Desværre fortsætter Poul Høi med at nævne …. åh nej, siger I sikkert, ikke det …. Jo, netop: Plame-sagen.

Hvem besluttede sig for at lække navnet på en hemmelig agent – for at underminere en rapport, som hendes mand, en tidligere ambassadør, havde skrevet? Medierne har været på sagen, og en særlig undersøgelsesdommer er på sagen og har tiltalt vicepræsident Cheneys stabschef, men hvem er ellers involveret i en affære, der ikke blot handler om afsløringen af en hemmelig agent, men også om den måde, som Bushs spinmaskine opererer på. Demokraterne vil nyde at få tilsagt Bushs chefstrateg, Karl Rove, som vidne og udspørge ham under ed.

Ved Poul Høi virkelig ikke, at det ER afsløret, hvem der lækkede navnet på Ms Wilson (født Plame), nemlig Richard Armitage? Ved han ikke, at Armitage ikke er ven med hverken Cheney eller Rove, og derfor næppe har afsløret navnet for at skade Wilson? Ved han ikke, at det ikke var nødvendigt at underminere Mr Wilsons rapport, fordi den jo udtrykkeligt bekræftede, at Saddams regime var interesseret i uran fra Niger? Ved han ikke, at det eneste Wilson afslørede, var sig selv? Ved han ikke, at Fitzgerald har opgivet at tiltale andre end den pågældende medarbejder, og det alene for forhold, som knytter sig til efterforskningen, ikke til afsløringen af Plame? Selvfølgelig gør han det. Men hvorfor dælen skriver han så, som han gør? Det kan kun forklares med gone native-syndromet, hvor man kun ser sagen fra sine omgivelsers vinkel. I de kredse handler Plame-sagen om den onde Rove, der knuste en stakkels mor til et par dejlige krølhårede tvillinger, fordi hendes mand tappert havde afsløret Den Store Løgn, og ingen virkelighed skal komme og ændre på det.

Endelig har Poul Høi så en lille vignet på samme side (desværre ingen links). Under overskriften “Dagens giftigste kommentar” omtales en republikaner, der irriteret over, at hans demokratiske modpart på en og samme gang angreb sex-skandalen om Foley og roste Teddy Kennedy, skulle have sagt: Jeg ved, at Dennis Hastert ikke kørte over en bro og efterlod en ung person i vandet. Dennis Hastert slog ikke nogen ihjel”. Hvortil Høi meget nænsomt forklarer:

Kommentaren var en henvisning til en ulykke i 1969, hvor Kennedy kørte i vandet, og en ung medarbejder druknede.

En ung medarbejder?! Det var hans elskerinde, og skandalen var, at Teddy reddede sig selv, tog hjem, og først flere timer efter fortalte myndighederne, at hun stadig lå i bilen på bunden af søen. Kan det tænkes, at Høi ikke kender Chappaquiddick-skandalen? Helt utænkeligt. Men hvorfor så denne hensynsfuldhed?

Nå, denne omgang Berlingske Bashing bør ikke afsluttes uden at rose omtalen i samme sektion af den britiske general Dannatts udtalelser om situationen i Irak. Personligt mener jeg (naturligvis), at man lægger mere i Dannatts udtalelser, end de kan bære. En tilsvarende vurdering har The Times leder i dag, og Dannatts efterfølgende “præciseringer” kan tolkes på samme måde (eller som følgagtighed), men dækningen er i det mindste nuanceret, bl.a. får vi for en sjælden gangs skyld lov at høre fra de danske soldater i Irak. De giver udtryk for deres frustration over den manglende opbakning fra hjemlige politikere, og den manglende anerkendelse af deres indsats.

Berlingske kan altså godt lave dækkende og nuanceret analyse, hvorfor skal vi så have en så lav standard på USA-stoffet?

22 thoughts on “Berlingskes dækning af USA

  1. Rasmus Ole Hansen

    Mon ikke Berlingske bare har været ualmindeligt dovne på udlandsstoffet i deres lørdags udgave.Du peger på hisorier vest fra, men man behøver ikke engang helt til USA. Kigger man mod øst vedr. minister polemikken i Sverige, så rapportere Berlingske med følgende overskrift “Ubetalt TV-licens fælder svensk minister”. Det er vist ikke lige derfor, men sådan kan det jo gå når man bare trykker Ritzaus telegrammer direkte.

    Svar
  2. Jørgen Olsen

    Ved læsning af Berlingskes artikel forekom den både præcis og grundig, derfor tak for de påpegede ‘unøjagtigheder’ Tak fordi nogle har overskud, gennem deres viden, til ekstra grundig research. Desværre vil man ofte i såvel i de æterbårne, som trykte, nyhedsmedier opleve en roden rundt i navne og stillingsbetegnelser fra selv notorisk erfarne journalister, som vel ofte benytter sig af deres rutine til at opsummere ting som de mener at huske dem. For man mistænker dem vel ikke for ikke at gøre deres hjemmearbejde ordentligt? Groft sagt kan man som Soya sige:’Journalister er overfladiske, unøjagtige og upålidelige. De ligner i det hele taget deres medmennesker.’Faren opstår når journalisten ikke vil erkende sine fejl qua sin egen indbildte betydning og ordenes magi føler sig hævet over andre selvstændigt tænkende. Den slags profeter findes desværre.

    Svar
  3. RasmusE

    Poul Høi har begået et par småfejl i sin artikel, men han har i det mindste ikke ukritisk brugt det hvide hus udsagn som en upartisk troværdig kilde :-)”Ud over links til de pågældende rapporter er her et link fra det Hvide Hus, hvor man hænger New York Times til tørre, fordi de heller ikke havde gjort sig den ulejlighed at læse rapporterne, før de skrev deres ledere.”Det hvide hus udspyr politisk spin i ekstreme mængder, og det link der er blot endnu et i rækken af halve sandheder, der skal dække over en række katastrofale fejltagelser begået af bush-administrationen.Mvh

    Svar
  4. RasmusE

    Bare lige for at give et eksempel på det sørgelige debatniveau der trives i i USA og som Det hvide hus med sine fordrejninger er hovedansvarlig for:Det hvide hus skriver”The New York Times Editorial Implies That There Was Political Pressure To Change Intelligence.:”Og hvor i NY Times mener det hvide hus så at finde belæg for dette:”Richard Kerr, a former deputy director of central intelligence, said in 2003 that there was ‘significant pressure on the intelligence community to find evidence that supported a connection’ between Iraq and Al Qaeda. The C.I.A. ombudsman told the Senate Intelligence Committee that the administration’s ‘hammering’ on Iraq intelligence was harder than he had seen in his 32 years at the agency.” (Editorial, “Decoding Mr. Bush’s Denials,” The New York Times, 11/15/05) “Og så er det jeg spørger, hvor i hede hule har NY Times skrevet noget om at “There Was Political Pressure To Change Intelligence”, som det hvide hus påstår?Ingen steder, det er simpelt hen en grov fordrejning af det NY Times siger, og det tangerer ren løgn.Det er nemt nok at skyde modstanderens argumenter ned, når man tillægger dem nogle de ikke har :-)Mvh

    Svar
  5. Mr Law

    Kære Rasmuse,jeg er ikke uenig i, at WH ikke just er et sandhedsvidne. Det forventer jeg nu heller ikke af en politisk aktør. Men jeg forventer bedre af Berlingske. De eksempler, jeg fremhæver, er udtryk for elendig journalistik.Mit link til WH var da også mere for at vise, at journalister næppe kan være ubekendte med, at disse undersøgelser findes. De er lette at finde på Internettet, det kræver kun et par museklik, og her på det pågældende link er de endda samlet.Din forargelse på vegne af NYT deler jeg derimod ikke. Det har været NYTs holdning, før, under og efter de mange undersøgelser, at der var et politisk pres på efterretningstjenesten. En påstand, man i øvrigt altid kan forsvare uanset de mange undersøgelser, fordi man altid kan definere pres tilpas blødt. Og nej, jeg har ikke ressourcer til at finde nøjagtige citater. Det må forblive en udokumenteret påstand fra min side.

    Svar
  6. Niels A Nielsen

    ad RasmusEMr Law havde ikke behøvet at lede længe efter dokumentation for sin opfattelse af NYT’s holdning. Den leder som Rasmus E henviser til men forståeligt nok ikke linker til (http://www.nytimes.com/2005/11/15/opinion/15tue1.html?ex=1289710800&en=d341df71c8d7c041&ei=5088&partner=rssnyt&emc=rss) er alt nok. Det interessante afsnit er lige ovenfor det af RasmusE citerede:”Mr. Bush has said in recent days that the first phase of the Senate Intelligence Committee’s investigation on Iraq found no evidence of political pressure to change the intelligence. That is true only in the very narrow way the Republicans on the committee insisted on defining pressure: as direct pressure from senior officials to change intelligence. Instead, the Bush administration made what it wanted to hear crystal clear and kept sending reports back to be redone until it got those answers.”Der var altså ifølge NYT ikke et _direkte_ pres men, må man uvægerligt forstå, et _indirekte_ pres for at ændre efterretninger.Når Det Hvide Hus skriver”The New York Times Editorial Implies That There Was Political Pressure To Change Intelligence.”, er det således en yderst loyal gengivelse af lederen. Til RasmusE’s oplysning kan jeg oplyse, at ‘imply’ betyder: ‘suggest indirectly that something is true’ ‘to hint at, suggest’. Ordet ‘Imply’ er endda efter min mening et alt for svagt ord. Løgnagtigheden er helt på RasmusE’s side, når han illoyalt og med propagandistisk hensigt plukker i NYT’s leder.

    Svar
  7. Christian Svanberg

    “Ved Poul Høi virkelig ikke, at det ER afsløret, hvem der lækkede navnet på Ms Wilson (født Plame), nemlig Richard Armitage? Ved han ikke, at Armitage ikke er ven med hverken Cheney eller Rove, og derfor næppe har afsløret navnet for at skade Wilson? Ved han ikke, at det ikke var nødvendigt at underminere Mr Wilsons rapport, fordi den jo udtrykkeligt bekræftede, at Saddams regime var interesseret i uran fra Niger? Ved han ikke, at det eneste Wilson afslørede, var sig selv? Ved han ikke, at Fitzgerald har opgivet at tiltale andre end den pågældende medarbejder, og det alene for forhold, som knytter sig til efterforskningen, ikke til afsløringen af Plame?”Armitage har indrømmet, at han afslørede navnet, men han har samtidig anført, at han ikke havde været bekendt med, at hun var “undercover”. Dette er naturligvis centralt for vurdering af om han bevidst har søgt at skade nogen, og han er derfor ikke tiltalt. Modsat kan Scooter Libby, der er den ansatte som er tiltalt (dog som du nævner kun for falsk forklaring og for at lægge hindringer i vejen)og som netop arbejdede for Cheney mistænkes for at have villet skade Wilson (se nedenfor). Og det er vel derfor – som Høi gør – relevant at spørge hvem der ellers kunne havde været indvolveret i beslutningen om at afsløre Plame. Om vi nogenside får et svar er dog tvivlsomt, da Libby jo ikke vil tale…Noget helt andet er, at påstanden aldrig har været, at man fra Bush administrationens side ville underminere rapporten. Den blev jo netop IKKE påberåbt i Bushs “State of The Union” tale. Men snarere at man ville skade/hævne sig på Wilson for hans efterfølgende udtalelser til en række medier, hvor han beskyldte Bush for at lyve! Så her er Høi på vildspor, men det retter din kritik ikke ligefrem op på.I øvrigt kan jeg ikke helt følge din implicitte beskyldning om at Høi skulle være sådan lidt venstreorienteret/anti-Bush. Hans artikler er generelt nogle af de mest konservative i danske medier om USA. Men det siger naturligvis ikke meget ;)Mvh

    Svar
  8. Mr Law

    Kære Christian,Jeg er bekendt med, at der stadig er nogle, som prøver at redde Plame-sagen ved at pege på, at Armitage fik oplysningen om Plame fra papirer udarbejdet af regeringen. Den vinkel lanceres vist af Isikof & Corn i deres bog Hybris, hvor de fastslog, at rygterne om Armitage som den egentlige lækage var rigtige. (se Den sidste hån, 29/8 06). Problemet er blot, at det stadig ikke rykker ved, at lækagen ikke blev foretaget af Rove eller andre i inderkredsen omkring Bush. Det kan højst blive en påstand om, at de havde tænkt sig at gøre det, hvis ikke Armitage var kommet først. Og så må man endda fortsat lukke øjnene for, at regeringen måske kunne have haft en berettiget interesse i at undersøge, om Wilson mon havde en mere personlig interesse i det CIA, der allerede den gang og i øvrigt stadig (f.eks. det skønsomme uddrag fra april-måneds NIE foretaget medio september) fører en mediekampagne mod regeringen til fordel for demokraterne.Det er for resten ikke korrekt, at påstanden aldrig har været, at regeringen ville underminere Wilsons rapport. Det har været hovedpåstanden i amerikansk MSM, også i de versioner, som dansk MSM har markedsført, bl.a. Høi i Berlingske og DR (se under Plame her på bloggen).Det var netop denne groteske side af sagen, der først fangede min interesse, fordi det var så åbenbart i strid med fakta. Wilsons rapport afslørede som bekendt ingenting, Bush henviste aldrig til køb, men forsøg på køb, og aldrig til Niger, men til Afrika, hvilket blev opretholdt af Butler-rapporten, der udtrykkeligt afviste relevansen af de forfalskede dokumenter. Åh Gud, hvor har vi dog trasket rundt i det her.Det var disse åbenlyse faktuelle fejl, som let kunne undgås ved blot at læse de offentliggjorte rapporter, der fangede min interesse for Plame-sagen, men ganske længe troede jeg faktisk også, at Plame var blevet afsløret af regeringen, hvilket jo er et selvstændigt forhold. Jeg tvivlede lidt mere på, om det var sket for at skade, men nærmere for at fremhæve, at Wilson ikke var den uafhængige iagttager, han førte sig frem som. Men ikke desto mindre troede jeg egentlig at kilden var Rove eller deromkring. Andre mere indsigtsfulde iagttagere, f.eks. Hitchens, var allerede klar over, at Novak næppe ville gå Roves ærinde, men så meget inde i sagerne var der få, som var.Da kilden til “afsløringen” også viste sig at være en and, var katastrofen fuldstændig.Kort sagt: Plame-sagen er det største journalistiske flop, siden Dan Rather stod på TV og viftede med et Microsoft dokument, som han påstod var fra begyndelsen af 1970’erne. I lighed med Rathergate viser den, hvor galt det går, når journalisterne lader miljøets politiske stemning nedtone deres kritiske sans.Om Poul Høis politiske ståsted: nej, jeg er helt sikker på, at han ikke er til venstre. Det gælder også hans kollega derovre. Jeg har faktisk en gang forsvaret Høi, da han tillod sig at skrive positivt om Irak og straks blev irettesat af en DR-kollega om, at sådan måtte man ikke skrive (se linket ndf.) Det er netop det frustrerende; at han kan gøre det bedre. Men han er i den grad blevet opslugt af stemningen i de amerikanske MSM, hvor det gælder om at knalde Bush og republikanerne til midtvejsvalget, og hvor alle nuancer er røget en tur i den gode sags tjeneste.Det eneste gode er, at de denne gang nok er på den vindende side, så det ikke bliver lige så pinagtigt som i 2004, hvor de lige så unuanceret støttede Kerry.http://www.jur.ku.dk/medarbejdere/jurnetfiler/jesperlauhansen/debat/2004/Konformiteten.pdf

    Svar
  9. Christian Svanberg

    “Det er for resten ikke korrekt, at påstanden aldrig har været, at regeringen ville underminere Wilsons rapport. Det har været hovedpåstanden i amerikansk MSM, også i de versioner, som dansk MSM har markedsført, bl.a. Høi i Berlingske og DR (se under Plame her på bloggen).”Det kan man jo altid diskutere, jeg vil dog holde fast på, at det som Wilson selv har anført er, at de ville hævne sig og store dele af MSM har delt denne opfattelse.Ud fra dit svar er det som om, du er parat til helt at udelukke, at der fra Bush-administrationens side er foregået noget suspekt. Du må da indrømme, at Libbys rolle helt objektivt ser meget uheldig ud, og det lugter af, at den eneste grund til at han trak sig, ikke kun var at han blev tiltalt…Mvh

    Svar
  10. Cristian Svanberg

    Kære Mr. Law (Jesper)”Det efterlader mulighed nr. 3, som jeg ærlig talt anser som den mest sandsynlige. Men medgivet, den slags motivforskning får vi aldrig afklaret.”Så er vi vist enige…;)

    Svar
  11. Christian

    Høis dækning af USA er så ringe så ringe og så farvet – det er ikke journalistik men holdningsartikler – han er så lyserød som de flest danske journalister – det er ærgeligt at en avis som Berlingske der siger at den er borgelig – konservativ – ikke kan præstere bedre kvalitet – jeg ønsker som avislæser ikke at få påduttet holdningen igennem artikler som skal synes objektive.Hverken den ene eller den anden vej. Så må avisen som sådan godt være venstreorienteret, men når journalister bliver politiske eller formanende så står jeg af.Det er en ringeagtsholdning overfor læseren, som åbenbart ikke kan antages at kunne tænke selv.Hele dækningen af Irak og de andre ‘sager’, herunder præsidentvalget var et skoleeksempel på hvor ringe det står til.Men det er nu ikke kun i Danmark at dækningen er så dårlig – mit indtryk er at det gælder de fleste europæiske lande – ihvertfald Tyksland og Norden – og også England med undtagelser.Høi fik iøvrigt en Cavlingspris for nogle år siden ……

    Svar
  12. Mr Law

    Kære Christian,Jeg tror, at det er et sundt princip at være skeptisk over for politikere uanset deres politiske ståsted, så nej, jeg vil ikke helt udelukke eventuelle nederdrægtige motiver fra regeringens side. På den anden side tror jeg også, at Blairs gamle spindoktor, Alastair Campbell, ramte rigtigt, da han hævdede, at skurkagtigheder i politik ikke er at regne for noget sammenlignet med medierne.Man kan uden at overbelaste de små grå tænke sig tre motiver for, at Bush-regeringen interesserede sig for, om Wilson havde en personlig forbindelse til de regeringsfjendtlige kredse i CIA:1) Man ønskede at underminere Wilsons troværdighed ved at hævde, at han kun havde fået hvervet i Niger p.g.a. sin kone og ikke fordi han i øvrigt havde kvalifikationerne selv.2) Man ønskede at oute konen for at udsætte hende for livsfare, fordi hun ikke bare var ansat i CIA, men havde været hemmelig agent.3) Man ønskede at påpege, at Wilson ikke var en uafhængig iagttager, men havde nære forbindelser til CIA, og dermed var en del af det blame-game om ansvaret for efterretningerne om Saddams WMD, som begyndte i slutningen af 2003, da man måtte indse, at efterretningerne var overdrevne.Efter min vurdering lyder nr. 1 ikke videre troværdig. Wilsons karriere var kendt og ville næppe blive formindsket af, at hans kone var i CIA.Mulighed nr. 2 lyder heller ikke særlig troværdig i betragtning af fru Wilsons tid som hemmelig agent lå flere år tilbage. Det ville endvidere kræve, at man vidste, at hun var hemmelig agent, hvilket er tvivlsomt, om det var kendt i de kredse. Med Fitzgerald beslutning for flere måneder siden om ikke at rejse tiltale, må muligheden reelt anses for udelukket.Det efterlader mulighed nr. 3, som jeg ærlig talt anser som den mest sandsynlige. Men medgivet, den slags motivforskning får vi aldrig afklaret.Min anke er da også, at danske medier, herunder Berlingske, udførligt har behandlet mulighed nr. 1 og 2, men aldrig nr. 3. Det er – efter min opfattelse – dårlig journalistik.

    Svar
  13. Christian Svanberg

    Kære ChristianSå er det vist heller ikke værre…som konservativ vil jeg nok sige, at Høi generelt set giver et afbalanceret billede af USA, og ikke ligger under for Svend Auken-mentaliteten. Men du har måske nogle konkrete eksempler, der kan overbevise mig om det modsatte?Vedr. Cavling-prisen er den i mine øjne, blot noget der går på tur blandt pressens medlemmer, uden at der er nogen synderlige kvalitetskrav tilknyttet.Mvh

    Svar
  14. Jesper

    Det er altså ikke kun NYT som påstår at efterretningsrapporter blev bøjet til fordel for politiske konklusioner. Prøv at læse Paul R. Pillars artikel i Foreign Affairs Marts/April 2006. Pillar var CIA National Intelligence Officer fra 2000 til 2005 og var anset for at være tjenestens ledende anti-terror analytiker. Nu tør man jo dårligt nok citere noget som helst fra en artikel af frygt for at blive kaldt illoyal og propagandistisk, så jeg vil anbefale en læsning af artiklen i sin helhed for håndfaste beviser (hvis man altså finder tidligere CIA ansatte pålidelige) på at White House politiserede efterretningsvæsenet: http://www.foreignaffairs.org/20060301faessay85202/paul-r-pillar/intelligence-policy-and-the-war-in-iraq.html. Mig bekendt er det ikke lykkedes WH eller andre at afvise Pillars påstande, men jeg vil med interesse gennemlæse beviser på det modsatte.Eller hvad med Tyler Drumheller, karriere-analytiker i 26 år ved CIA og i 2001 CIAs højstplacerede medarbejder i Europa. Drumheller underkende påstandene om at Irak havde forsøgt at erhverve yellowcake i Niger fordi påstandene var upålidelige. Det var i øvrigt denne afvisning som førte til at Wilson blev sendt til Niger for at undersøge efterretningerne nærmere. Han fandt heller ingenting. CIA var, fra Tenet og nedefter, overbevist om at Niger-påstandene ikke havde noget på sig. Tenet forsøgte personligt at overtale Hadley og Rice til at fjerne påstandene fra Bushs 2003 State of the Union address. Men det skete som bekendt ikke.Derfor kan NYT og alle andre nu tillade sig at skrive at det Hvide Hus har bøjet efterretninger til fordel for politiske konklusioner og dermed lagt politisk pres på efterretningstjenesterne.Mr. Law -> du skriver om Poul Høi: “han er i den grad blevet opslugt af stemningen i de amerikanske MSM, hvor det gælder om at knalde Bush og republikanerne til midtvejsvalget, og hvor alle nuancer er røget en tur i den gode sags tjeneste.”Jeg kan ikke forholde mig til samtlige amerikanske MSM, det kan du jo i øvrigt heller ikke, så jeg bare tilføje at selvom der foregår Bush-bashing i visse medier til visse tider, så ligger det politiske landskab i USA i øjeblikket sådan at republikanerne er ualmindeligt pressede op til midtvejsvalget, politisk, etisk, whatever. En stor del af det vi er vidne til i medierne er en gengivelse af dette forhold. Det er ikke det samme som Bush-bashing. Det ville jo være lodret løgn at stille sig op a’la den tidligere irakiske informationsminister og påstå at det hele kører for Bush/RNC/NRSC/NRCC.

    Svar
  15. Peter Buch

    Newt Gingrich i ugebrev 16 oktober 2006 1. Promoting a proven economic prosperity agenda of lower taxes and pro-growth policies vs. the failed policies of higher taxes, more regulation and bloated bureaucratic structures of the past. 2. Left-wing San Francisco radical ideas vs. the values held by the rest of America 3. Defeating terrorism and the dictatorships who threaten America vs. appeasing and being defeated by them If Republicans calmly and clearly communicate these choice and their consequences and, in particular, are able to win the argument on the three big truths, Republicans will have a much better election day than people expect.Let me explain each one.The First Big Truth: America Can’t Go Back to Tax Increases, Big Bureaucracy, Slow Economy, Rising Unemployment and Liberal PoliciesIt should be easy for Republicans to make the case that your wallet, your job and your country’s economy are at stake in this election.If you think you have too much money in your family budget, then you have a party to vote for, because Democrats will gladly raise your taxes shifting your money from your family to Washington bureaucrats.On the other hand, if you think you can spend your own money better than a Washington bureaucrat, then you, too, have a party to vote for, because Republicans will stop Nancy Pelosi and Charlie Rangel from raising your taxes.The future with a Speaker Pelosi based upon the historic record…The Democrats’ record is clear.Nancy Pelosi voted against every Republican tax cut. She voted for the largest tax increase in history.Nancy Pelosi voted 19 times against eliminating the death tax.Nancy Pelosi voted five times for raising gasoline taxes.Nancy Pelosi is so pro-high taxes she was one of only 27 members to vote against tax relief for poor neighborhoods in the inner city (presumably including her constituents in San Francisco).The Future with Charlie Rangel as chairman of Ways and Means based upon the historic record…Charlie Rangel is the perfect Ways and Means chairman for a Nancy-Pelosi-San-Francisco-values majority. Rangel recently said he “cannot think of one” of President George W. Bush’s first-term tax cuts that deserve to be continued.As the Washington Times noted: “Mr. Rangel, of course, voted against the 2001 and 2003 tax cuts, he voted against the 2006 measure that extended the 2003 cuts from the end of 2008 to the end of 2010, and he has vociferously opposed making the 2001 and 2003 cuts permanent.”Failure to sustain the tax cuts would have real impact on people’s lives. As the Heritage Foundation reported, the Rangel position would have the following results:• Tax rates will rise substantially in each tax bracket, some by 450 basis points; • Low-income taxpayers will see the 10-percent tax bracket disappear, and they will have to pay taxes at the 15-percent rate; • Married taxpayers will see the marriage penalty return; • Taxpayers with children will lose 50 percent of their child tax credits; • Taxes on dividends will increase beginning on Jan. 1, 2009; • Taxes on capital gains will increase, also beginning on Jan. 1, 2009; and • Federal death taxes will come back to life in 2011, after fading down to nothing in 2010. Heritage estimated that these tax increases would lead to the loss of “more than one million lost jobs each year between 2011 and 2014; more than $100 billion less in economic output per year; slower wage and salary growth; and slower savings growth.”So Which Future Will It Be?The choice presented by the first big truth is very clear and very simple:If you want to go back to high taxes, high interest rates, high inflation, slower economic growth, more unemployment, fewer savings, shorter vacations and more bureaucracy, then you have a party in the Democrats — because the Democrat record proves that Democratic policies will produce these results.On the other hand if you want more take-home pay, more jobs, more economic growth, more time with your family and more savings with lower taxes and smaller bureaucracy, then you have a party in the Republicans.It really is that simple and direct. Republicans just have to focus on, make the case for, and then win the argument with the historic record.The Second Big Truth: San Francisco, Left-wing Values are Rejected by Most Americans and Should Not be Third in Line to be PresidentAny conservative who is considering staying home this fall has to consider the consequence of their not voting.The Democrats are set to put as third in line to be President the most liberal leader they have ever had.These positions are so unpopular that virtually any Republican candidate, even in a very moderate district, ought to be able to sharply draw the contrast.If you go back to my newsletter of September 5 on the American Eleven, you will see the kind of solutions that are supported by the vast majority of the American people.Contrast that newsletter with Nancy Pelosi’s voting record.Nancy Pelosi legitimately represents the values of her liberal San Francisco district.They are simply not values most Americans can support or feel comfortable with in the powerful position her party is willing to give her.America vs. the Pelosi Record at HomeConsider the following votes (all opposed by the vast majority of Americans):• On July 31, 1996, Pelosi voted against the historic Welfare Reform Bill and later voted against its reauthorization; • On July 19, 2006, Pelosi voted against protecting the right to say “one nation under God” in the Pledge of Allegiance; • On Sept. 20, 2006, Pelosi voted against requiring that voters be identified so we could ensure only legal citizens are voting; • On July 13, 2006, Pelosi voted against requiring English on ballots; • On June 30, 2005, Pelosi refused to side with homeowners against the Kelo decision that allows cities to seize private property for profitable ventures, even though 365 members voted to stop cities from taking private property. • Pelosi has voted at least 12 times against the death penalty; • Pelosi was one of only 67 House members to vote against the 1996 Defense of Marriage Act (DOMA); • Pelosi has voted at least eight times against banning partial-birth abortion, at least three times against the Unborn Victims of Violence Act (Laci’s law), and scored a perfect 100 percent rating from NARAL Pro-Choice America; • Pelosi voted against a bill that would “[b]ar the transportation of a minor girl across state lines to obtain an abortion without the consent of a parent, guardian or judge;” • Pelosi voted at least 31 times for using local or federal taxpayer dollars to fund abortions; and • Pelosi received an “F” rating from the National Rifle Association. The Third Big Truth: Terrorists and Dictators are a Real Threat to Our Lives, Our Country and Our Children, and We Need a Strategy for Securing and Winning. We Cannot Go Back to a Strategy for Appeasing the Losing.The North Korean nuclear test was a powerful warning about how dangerous the world is becoming.The United Nations’ speeches of Iran’s Ahmadinejad and Venezuela’s Chavez are reminders of how much they hate us and how much they are determined to defeat us.The continuing brutality and violence in Iraq is more evidence that we have real enemies who want to kill us. The London bombing plot to destroy 10 airliners included a husband and wife who the London Telegraph reports “allegedly planned to take their six-month-old baby on a mid-air suicide mission.” Imagine an enemy willing to kill their own six-month-old baby if that would help them kill us (the opposite of the story of King Solomon and the two mothers who argued over the baby and the real mother proved her love by being willing to give up the baby to save its life).In the face of these dangers and this hatred, the Democrats would make the person third in line to be Commander-in-Chief an authentic representative of the policies of weakness and appeasement, which Ambassador Jeanne Kirkpatrick described in 1984 as “the San Francisco Democrats.” Ironically, this new potential Commander-in-Chief really is a San Francisco Democrat.America vs. the Pelosi Record AbroadConsid
    er the following national sec
    urity votes by a would-be Speaker Nancy Pelosi:• On Sept. 14, 2006, Pelosi voted against building a fence on the border to protect America from terrorists; • Before 9/11, Pelosi repeatedly voted to cut intelligence (in 1993 by $500 million) and after 9/11 she has still voted to cut intelligence (in 2004 she voted to withhold 25 percent of intelligence funds); • When you ask why we were not more prepared for 9/11, remember that six months before Sept. 11, 2001, Pelosi voted to decrease proposed defense spending by $65 billion; • The next time you think about North Korean nuclear tests and North Korean efforts to develop an intercontinental ballistic missile to reach the United States, remember that in 2002, Pelosi voted for an amendment to the FY 2003 Defense authorization that would block FY 2003 funding for space-based missile defense programs; • Pelosi led a faction of 124 House Democrats who voted against final passage of the Patriot Act’s reauthorization; • Pelosi voted against the $87-billion Iraq/Afghanistan supplemental that included extra money for body armor for our soldiers; • Pelosi voted against creation of Homeland Security Department; • Pelosi was one of only 33 members to vote against prohibiting U.S. citizens and companies from conducting any financial transaction with countries that have been identified by the State Department as active sponsors of terrorism; and • In 2004, Pelosi voted against House passage of the intelligence overhaul bill, which reorganized 15 intelligence agencies under one Director of National Intelligence. Pelosi also supports immediate troop withdrawal from Iraq, saying that “[I] myself support the course of action that Mr. Murtha has put forth.” And let’s be clear about exactly what Mr. Murtha is for: withdrawing from Iraq and leaving it to the terrorists.The future with Alcee L. Hastings as chairman of the Intelligence Committee based upon the historic record…If all of this were not extraordinary enough, Nancy Pelosi has made clear her intention, if the Democrats gain the majority, to force ranking Democrat Jane Harman (Calif.) to step down and replace her with Alcee L. Hastings of Florida as the chairman of the House Intelligence Committee. Hastings is a former federal judge who was indicted in 1981 for influence peddling, then impeached by a vote of 413-3 in the House and removed from his judgeship by subsequent conviction in the Senate on eight articles of impeachment. Hastings’ conviction was only the sixth time that the Senate has removed a judge from office in an impeachment trial. It is not clear why Pelosi would place her trust in an impeached former judge to lead the oversight of our nation’s intelligence agencies.Never in American history has a person with such consistent an anti-defense, anti-intelligence and anti-security record been allowed to be third in line to be Commander-in-Chief. Every Democrat running for Congress should be required to defend their decision to vote for a person who believes in such weakness, appeasement and withdrawal policies to run the House.The Election’s Not Over Until It’s OverThe 2006 elections are a long way from over. Republicans can still make a compelling case for victory.The San Francisco left is unacceptable to the American people. Their policies are too expensive for our wallets and our family budgets, and too weak to trust in a world of terrorists and dictators who want to kill us.Republicans owe it to the country to make the next three weeks count. Republicans can win if they have the confidence to know what’s right and to say what’s right. Republicans owe it to the country to make the choice clear.

    Svar
  16. RasmusE

    Til Niels A. Nielsen:Før du fyrer følgende svada af:”Løgnagtigheden er helt på RasmusE’s side, når han illoyalt og med propagandistisk hensigt plukker i NYT’s leder.”, kunne man måske forvente, at du havde undersøgt sagerne lidt nærmere.Jeg har ikke plukket i nogen leder. Jeg har videregivet PRÆCIS det som det hvide hus plukkede ud for at underbygge sin påstand. Så INTET citatfusk der, men til gengæld 13 til din evne for at komme med latterlige beskyldninger, og 03 til din evne til at tage kritisk stilling til noget som helst, når du beslutter dig at kaste dig i brechen for sandhedsværdien af noget en spinmaskine har produceret.Du kan selv gå ind på http://www.whitehouse.gov/news/releases/2005/11/20051115-1.html og vurdere om det hvide hus ikke lige netop gør sig skyldig i det du uden grund beskylder mig for.Bare lige endnu et eksempel på spinneri fra det hvide hus´ hjemmeside, siden du endnu ikke har fattet pointen:”The New York Times Editorial Says Foreign Intelligence Services Did Not Support American Intelligence.” Og hvad bygger det hvide hus denne antagelse på?”Foreign intelligence services did not have full access to American intelligence. But some had dissenting opinions that were ignored or not shown to top American officials.” (Editorial, “Decoding Mr. Bush’s Denials,” The New York Times, 11/15/05)”Læg mærke til NYT´s nuancerende “but some”, nej, der er ikke meget plads til nuancer når det hvide hus og Karl Rove kører det igennem spinmaskinen. “Ich bin nicht überzeugt” sagde Joschka Fischer før krigen. Frankrig og Rusland krævede flere beviser. Det er muligt disse lande havde andre skumle motiver med at kræve flere beviser, men der var for hede hule h….. ikke WMD i Irak, kun skrot. Hvem havde ret, og hvem tog fejl? Er det så svært at indse/indrømme?

    Svar
  17. Mr Law

    Jeg har været off-line de sidste dage pga skoleferien, men debatten kører da heldigvis selv.@Jesper:Som nævnt kan man definere pres så til pas svagt, at man altid kan gøre gældende, at der var et pres. Men når Senatet alligevel i sin rapport fra 2004 kunne afvise, at der var udøvet et pres og i stedet fastslå, at det faktisk var efterretningstjenesternes egen opfattelse, og når man tager til efterretning, at Senatet ellers ikke er bange for at nå konklusioner, der måtte mishage regeringen (som vi har set det i den seneste Senats rapport), ja, så er jeg ikke særligt imponeret over artikler mv., der fastholder påstanden om et pres. Hvis de ikke kunne holde vand til at påvirke de hidtil afholdte undersøgelser, giver jeg ikke meget for dem.Om Niger i Bush SOTU må jeg så minde om, at Niger ikke blev nævnt? Talen ligger på nettet og vi har tidligere linket til den, så det er let at tjekke. Bush fremførte britiske efterretninger om, at Saddam havde forsøgt at skaffe uran fra Afrika, hvilket Butler-rapporten efterfølgende udtrykkeligt har opretholdt som troværdigt. Duelfer-rapporten har ligeledes fastslået, at Saddam ønskede a-våben ud fra den meget fornuftige vurdering, at Iran nok var i fuld fart med at skaffe sig dem. Det var således ikke helt forrykt for Saddam i 1998, hvor han netop havde hældt FN-inspektørerne ud, og hvor han kunne forudse sanktionernes ophævelse eller de facto-opgivelse pga korruption, at kontakte Niger, hvor han tidligere havde skaffet sin uran, for at høre, om der var mere til salg.Jeg forstår generelt ikke den tendens, som man ser nogle steder, hvor Saddam søges fremstillet som en uskyldsren og forfulgt uskyldighed, der aldrig kunne drømme om at få WMD. Læs Duelfer-rapporten, så ren var han nu heller ikke. Han var godt i gang med langtrækkende raketter, og det var næppe blomster, han ville sætte i spidsen. Han havde bevaret sin våbenprogrammer så godt, som han kunne under sanktionerne. Der var ikke meget tilbage af hans a-våbenprogram, bortset fra forskerne, som blev holdt i gang med andre projekter, men hans b- og c-våben kunne hurtigt aktiveres, når sanktionerne var væk. Duelfers skøn var, at produktionen kunne være klar på nogle uger, måske måneder. Saddams sorte uheld var 11/9, der kom lige som han var ved at få opløst sanktionerne. Trist for ham, godt for os og for den irakiske befolkning, hvis flertal — iflg. PIPAs seneste undersøgelse — stadig finder, at det har været alle tabene værd at få ham væltet.Og til slut om MSM og Høi going-native. Enig, der er betydelig mere spredning i amerikanske medier end i danske, hvor der reelt ikke er nogen spredning overhovedet (hvis man alene ser på den journalistiske dækning og ikke på ledere og debatindlæg fra mere eller mindre kværulantisk forrykte læsere som undertegnede). Mit indtryk er ikke desto mindre, at Høi er omgivet af den fløj, som er størst i amerikansk MSM, hvilket er Bush-bashing fløjen (temmeligt forvirrende kaldet liberals derovre). Det er oplagt, at der er meget at kritisere Bush-regeringen for. Det er fraværet af nuancer og viljen til at selektere (eller med en journalistisk eufemisme: vinkle) nyheder, som jeg finder utilfredsstillende for Berlingeren (men ikke nødvendigvis for Politiken eller Information).Og nu: tilbage til ferielandet og fraværet af blogs…

    Svar
  18. Niels A Nielsen

    @Rasmus EJeg vil skynde mig at sige, at jeg har ikke nogen særlig indsigt i det emne, som Mr Law tager op her. Jeg reagerede blot på følgende helvedesudbrud fra Rasmus E: “Og så er det jeg spørger, hvor i hede hule har NY Times skrevet noget om at “There Was Political Pressure To Change Intelligence”, som det hvide hus påstår?Ingen steder, det er simpelt hen en grov fordrejning af det NY Times siger, og det tangerer ren løgn.”Har WH da virkelig taget påstanden ud af det blå, tænkte jeg.Jeg fandt lederen og så, at når WH skriver “The New York Times Editorial Implies That There Was Political Pressure To Change Intelligence.” så er det en yderst loyal (måske endda for forsigtig) gengivelse af lederen. Og når Mr Law’s skrev, at det også var hans indtryk, at NYT både før, under og efter krigen har fremført tesen om et politisk pres på efteretningstjenesterne, syntes jeg, at det var på sin plads at bringe den dokumentation, som jeg havde fundet.Rasmus E har læst NYT’s leder (det giver han i hvert fald indtryk af) og kommer så med sin svada: “Og så er det jeg spørger, hvor i hede hule har NY Times skrevet noget om at “There Was Political Pressure To Change Intelligence”, som det hvide hus påstår? [i den leder, som WH henviser til]Ingen steder [jo, i den leder, som WH henviser til], det er simpelt hen en grov fordrejning [nej, det er en simpel gengivelse] af det NY Times siger, og det tangerer ren løgn.”Jeg fastholder min bedømmelse af den slags.Rasmus E skulle måske lære at læse en tekst, før han kommer med sine bandbuller. WH vælger i omtalte afsnit at gengive NYT’s påstand og dernæst citere den del af NYT’s leder, som lederskribenten bruger til at underbygge den fremsatte påstand om politisk pres. Hvad fordrejende eller usandt er der i det? Jeg er sikker på, at WH hellere end gerne ville have citeret hele smøren, altså også afsnittet før det citerede, der indeholder påstanden om et politisk pres. Hvorfor ikke?PS. Jeg udelukker naturligvis ikke på nogen måde, at WH kan have løjet i alle mulige andre sammenhænge eller groft fordrejet efteretninger eller lavet urimeligt spin i lange baner. PPS @Jesper. Jeg er ked af, hvis jeg har gjort dig bange for at bringe citater sådan helt generelt. Jeg er glad, hvis du er blevet mere bange for at citere illoyalt og med propagandistisk hensigt 😉

    Svar
  19. kjerulf

    hmmm…@Rasmuse:Der er ingen, der bestrider, at det Hvide Hus’ ytringer i denne som andre sager er politiske partsindlæg. Selvfølgelig er de det. Men de debatindlæg de forholder sig kritisk til, f.eks. i Plame-sagen eller den bredere debat om politisk indflydelse på efterretningstjenesternes arbejde, er også politiske partsindlæg. Amerikansk MSM er ikke objektiv nyhedsdækning, den er partisk. Nærmere bestemt for et parti, der i de seneste landsdækkende valg har klaret sig rigtig, rigtig dårligt. Derfor giver de den en skalle for at vende udviklingen. New York Times er ikke en uvildig kommentator, det er et partiorgan (den sidste republikaner, de anbefalede i et præsidentvalg var Eisenhower i ´52…). Men Poul Høi gengiver sine kilder uden at redegøre fyldestgørende for deres politiske ståsted. Dermed vinkler han sine historier. Det er han i øvrigt i sin gode ret til. Gåden for os af borgerlig/liberal observans er snarere, at Tante Berlinger lader ham gøre det.Men kære Rasmuse: Når jeg læser dit tonefald, får jeg indtrykket af, at det er helt ok for dig at den ene side udgiver partsindlæg, mens det er forkert at den anden gør det. (WH utroværdig/NYT hævet over enhver mistanke) Jeg håber virkelig, du er kommet til at udtrykke, det du egentlig mente, på en uheldig måde…

    Svar
  20. RasmusE

    “Gåden for os af borgerlig/liberal observans er snarere, at Tante Berlinger lader ham gøre det.”Gåden for mange af os på sidelinjen er, at seludnævnte såkaldte “borgerlig-liberale” finder det vigtigere at finde småfejl hos NYT og Poul Høi, end at holde øje med og kritisere hvad den amerikanske præsident Bush rent faktisk foretager sig af alskens ulykker. Se det er den store gåde.mvh

    Svar
  21. RasmusE

    Hehe, ja det er vi enige om Mr. Law.På samme tid hvor George Bush netop har gennemført lovgivning, der tilsidesætter genevekonventionen og elementære retsprincipper, vælger en person der kalder sig Mr. Law at beskæftige sig med småfnidderier i pressen.Så ja, en af os lider af proportionsforvrængning :-)mvh

    Svar

Leave a Reply to ChristianCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.