Politisk "newspeak"

Jeg plejer normalt ikke at poste/genbruge mine "grovkorn" fra Berlingske Tidende her på stedet, men da jeg tænkte at disse to fra denne uge, som begge handler om samme underliggende fænomen–politisk sprogbrug–måske kunne vække begejstring her på stedet.  Og så er de faktisk ikke ment helt for sjov–jeg synes faktisk, at der er tale om klokkeklare eksempler på "newspeak"

Til venstre for Djengis Khan

Er De, kære læser, mon fra tid til anden stødt på udtrykket »til højre for Djengis Khan«? Så har De måske også både moret Dem over den farverige metafor og undret Dem over, hvad det i virkeligheden betyder. For hvorfor skulle den hærgende mongol-fyrste (ca. 1162-1227) egentlig være specielt højreorienteret? Lad os se på fakta: Han gik ind for en rigtig stor stat. Han gik meget ind for offentlig omfordeling (især til sig selv og allierede interessegrupper). Han førte i praksis en centralistisk planøkonomisk erhvervspolitik. Han anvendte tvangsarbejde snarere end markedsbetalte lønmodtagere. Han foretrak at »globalisere« gennem krig og erobring snarere end gennem fred og frihandel. Det første han gjorde, når han slog en anden stamme, var at likvidere dens elite og udjævne blandt resten ved at tage, hvad de havde. Omvendt ville Djengis Khan givetvis have været modstander af skattestoppet og en flad skat, af magtens tredeling og retssikkerhed, af en ytringsfrihed så stærk, at man må gøre grin med det, magthaverne godt kan lide, og han praktiserede ikke stor respekt for privat ejendomsret, nedarvede traditioner (hos andre) eller almindelig høflighed. Lad os gætte på, at han ikke holdt sig tilbage for at skænde kristne mindesmærker, smaske og spise med begge albuer på bordet, ikke gjorde meget ud af retstavning og i det hele taget ikke opførte sig som, man kan forvente af en klassisk gentleman. Kort sagt: Khanen var ikke spor borgerlig, men lyder lidt mere som Stalin, en fra Baader-Meinhof, eller andre der ville falde i god smag hos læsere af det hedengangne Land & Folk. Så må vi i fremtiden bede om at få placeret ham pænt til venstre i det politiske billede. Sådan dér et sted mellem Anne Marie Helger, Erik Clausen og Frank Aaen, hvor Helle Thorning-Schmidt lå før Gucci-tiden.

Vi alene eje

George Orwell har ikke levet forgæves. I hvert fald har danske politikere og bureaukrater for længst forstået, at de, som kontrollerer det politiske sprog, kan få sort til at lyde hvidt. Et godt eksempel på den type »newspeak«, der praktiseres i dagens Danmark, er det interessante ord »skatteudgifter«. Umiddelbart skulle man tro, at det er de udgifter, som borgerne har i forbindelse med at skulle betale skat. Men det er det ikke. Så måske det er de udgifter, som skattevæsenet har i forbindelse med selve den praktiske opkrævning af skat? Nej, det er det såmænd heller ikke.

Hvis man vil finde ud af, hvad »skatteudgifter« er, er man nødt til at gå til f.eks. de festlige og fornøjelige hjemmesider, som Finansministeriet og Skatteministeriet underholder borgerne med. Her får man forklaringen, at »skatteudgifter« er et begreb, der blev formuleret af Socialdemokratiet i 1996, og angiver de indtægter, som staten ikke har, når der ikke opkræves lige meget i skat fra alle. Altså hvis f.eks. politikerne bestemte sig for at opkræve 100 pct. af alle indkomster hos alle danskere – og med lidt rettidig omhu skal den signede dag såmænd nok oprinde – og man så sagde, at Peter og Poul hver fik et fradrag på 1.000 kr., eller skulle betale en lavere procent end andre, så ville staten have »skatteudgifter« på i alt 2.000 kr. Så et fradrag for borgerne er altså lig med en udgift for staten – ikke bare en manglende indtægt.

Det er jo til at forstå, og logikken er klar: Som udgangspunkt ejer staten alt og alle, og det beskedne, som vi måtte have tilbage efter endt arbejde, det er faktisk ikke vores, men bare noget, vi har fået lov til at låne. Altså indtil andet er bestemt.

27 thoughts on “Politisk "newspeak"

  1. TerminalFrost

    Som anekdoter er interessant nok at pege på ord som “skatteudgifter” o.l., men mere end anekdoter er det heller ikke.Fra et fagligt og videnskabeligt standpunkt giver jeg altså ikke meget for “bevidsthedskontrol gennem sprog” og lignende flyvske og uspecifikke idéer.

    Svar
  2. Peter Nedergaard

    Politik er fyldt med den slags og har vel altid været det.John Adams (1776-1826). En af USA’s grundlæggere og landets anden præsident i 1797-1801 sagde: “Abuse of words has been the great instrument of sophistry and chicanery, of party, faction, and division of society.”En anden senere amerikaner, Gore Videl, sagde: “As societies grow decadent, the language grows decadent, too. Words are used to disguise, not to illuminate, action: you liberate a city by destroying it. Words are to confuse, so that at election time people will solemnly vote against their own interests.” Tilsyneladende gælder fænomenet også ifølge George Orwell bredt i det politiske spektrum: “Political language – and with variations this is true of all political parties, from Conservatives to Anarchists – is designed to make lies sound truthful and murder respectable, and to give an appearance of solidity to pure wind.”

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    Der er måske heller ikke så meget tale om ‘bevidsthedskontrol’ eller lignende, men i højere grad om et ret konkret symbol på, hvordan bureaukratiet ser på fænomenet skat? Som jeg ser det, reflekterer eksemplet – hvor groft det end er – at det offentlige Danmark mener at have ‘ret’ til borgernes penge.

    Svar
  4. David G.

    Det er desværre ikke kun magthaverne, der anser at de har ret til alle borgernes penge og at hvis borgerne beholder nogle af dem, er det “skatteudgifter”. Det er nemlig også det flertal af danskere, der udgør velfærdskoalitionen. Det er hindringen for en liberal politik.Det nye er, at magthaverne er blevet mere åbenlyse i deres ideologi, føler sig sikre i den og overbevist om, at flertallet er enigt. “Skatteudgifter” udtrykker en forandring fra, at magthaverne anså sig som forvaltere af borgernes midler til, at de anser borgerne som principielt uberettigede til deres egne ressourcer.

    Svar
  5. Lisbet

    Lad os sige man var en dygtig erhvervsmand og fik en julebonus på 1 mio. dkk. Man betaler 63% i skat, så er der 370 tkr tilbage. Så køber man en bil for pengene, og heraf udgør afgifter 220 tkr. Så har man reelle varer tilbage til en værdi af 150 tkr.Peter, jeg tror på dit udsagn om at den fulde konfiskation indtræder – men det lader ikke til at nogle har opdaget det, eller også er ‘folket’ ligeglad. Sproget har skabt den kollektive bevidsthed, som jeg stædigt forsøger at overbevise mig selv om, ikke eksisterer. PS. Der bliver iøvrigt, på Cand Merc niveau, givet seriøse forelæsninger i konceptet “The Collective Mind” på Handelshøjskolen i Kbh. Så selv de handelsorienterede har nu opgivet tanken om at der findes et selvstændigt tænkende individ.Sproget er ikke en uspecifik og flyvsk idé – det er indoktrineringens vigtigste værktøj.

    Svar
  6. Ole Birk Olesen

    ML, med din kommentar om, at “tal er taknemmelige”, har du til fulde dokumenteret, at den tomme tønde i denne debat er dig selv. Du kan fremover få lov til at buldre lidt for dig selv, uden at jeg vil forstyrre dig mere med tal.

    Svar
  7. Lisbet

    ML, du skriver: “Og hvem definerer disse “negativt definerede frihedsrettigheder”, du snakker om?”Det er egentlig ikke mig, som sådan, der snakker om det. Prøv eksempelvis at google Isaiah Berlin eller slå konceptet op på Wikipedia, hvis du ønsker definitionen.Med risikoen for, men dog uden intentionen, at provokere, vil jeg slutteligt bemærke, at hvis du opfatter dig selv som liberalist, bør du nok evaluere din selvforståelse. Men evaluer den gerne i den retning, hvor du ender med forelskelsen i de liberalistiske principper og ikke i velfærdsstatens forførende retorik. Liberalismen er bedre, smukkere og i den, er der mere mangfoldighed at elske.

    Svar
  8. ML

    @Ole, Du forholder dig på ingen måde til kernen i mit indlæg. Jeg bestrider ikke, at der er flere på passiv forsørgelse. Det skriver jeg endda direkte, men jeg kan omvendt ikke se, at absolutte tal fra 1960 og 2006 i direkte sammenligning tjener meget formål. Og det er derfor, jeg skriver, at tal er taknemmelige. Antallet af danskere er eksempelvis steget med 1 mio siden da.Men jeg er ikke interesseret i nogen talkrig. Det tjener ikke noget formål. Jeg har søgt at forklare hvorfor.@ChristianHelt sikkert en fair indvending. Jeg er ikke jubelidiot, hvad resultatet af demokrtiske processer angår. Men jeg synes, du danser lidt uden om det centrale spørgsmål, jeg stiller: Hvad er alternativet? Vi kan sagtens finde problemer med den demokratiske model, men hvem skal ellers bestemme den rimelige størrelse af en offentlig sektor? Man kan selvfølgelig prøve med argumentets kraft, men det er mit indtryk, at folk generelt er rimeligt oplyste, hvad det her angår. Og de ønsker af egen fri vilje at bidrage til det kollektive ansvar i noget nær den udstrækning, vi gør i dag. Der er ikke et flertal, der ønsker en marginalstat. Selvfølgelig er debatten fair i sig selv, men man oplever ofte en nærmest foragt over folk, der når frem til en anden procentsats. Enfoldig ynder fx Gress at kalde det på den her blog. Jeg synes, det er underligt arrogant. For hvorfor er det lige, at en model med 10% objektivt set ikke er ligeså krænkende overfor folk, der vil have en 0%-løsning? Man kan jo ikke engang vælge en teknokrat-løsning på hvor stor den offentlige sektor skal være, for der er uenigheden jo næsten ligeså stor. Kernen bliver igen definitionen af frihedsrettigheder. Og det er og bliver en subjektiv størrelse. Det bliver ikke objektivt af, at nogen fx skrev noget på papir i 1700-tallet.Mht sidste del, så vil min computer af uviste årsager ikke vise mig PDF-dokumenter i dag, selvom jeg har prøvet i forskellige browsere, så vender evt tilbage, når jeg forhåbentlig får lov til at læse den del. Hvis jeg har noget at tilføje til den tid. Foreløbig tak for linket.

    Svar
  9. ML

    @Lisbet:Jeg opfatter mig ikke som liberalist. Jeg opfatter mig ikke som ret meget, for hvad det angår er jeg på linje med Schlüter. Jeg synes ikke, ideologier bringer meget produktivt med dig. Jeg oplever tit, at ideologiske folk argumenterer med lukkede øjne, ikke ulig en diskussion blandt fodboldfans om hvilken klub, der er bedst. Men det er selvfølgelig subjektivt. Jeg kalder mig borgerlig, men det er mere i mangel af bedre og en erkendelse, at jeg føler mig mest hjemme i VK-familien. Mht definitionerne så synes jeg ikke de ændrer pointen at sende den videre til Berlin. Under alle omstændigheder: Hvis et flertal erklærer sig uenge i defintionerne, så har man da et problem. Og det mener jeg ikke, man kan løse ved blot at kalde det flertal for uoplyst eller enfoldigt. (Det har du ikke gjort, men jeg må indrømme, at jeg også aner det latent i det, du skriver)

    Svar
  10. David G.

    Jeg kan ikke se hvor jeg har brugt ordet enfoldig i denne tråd, men fred med det.To ting.ML synes at have stor tillid til, at velfærdsstaten faktisk leverer velfærd, eksempelvis sygepleje og uddannelse.Det forekommer mig uberettiget. Det danske sundhedsvæsen er ikke verdens bedste, langt fra. Der er for mange ventelister, for mange sjuske-dødsfald, for lidt professionalisme. Og hvad skolerne angår, turde mange års PISA-undersøgelser og andet have vist, at vi ikke får valuta for pengene.Så blandt mine problemer med den såkaldte velfærdsstat er, at jeg først skal give Kristian Jensen 60-80 pct. af mine penge, men at de penge stort set er smidt ud af vinduet, fordi jeg ikke til gengæld får ydelser af kvalitet. For at få kvalitet må jeg af mine resterende 20-40 pct. købe på markedet eller nøjes med det dårlige. Det er det usle valg, og danskernes passive accept af det, jeg har det svært med, og det såvel af principielle som praktiske grunde. Jeg vil have topkvalitet i sundhedsvæsen, skoler og alle andre ydelser, og det kan jeg i Danmark ikke få, medmindre jeg er så rig, at jeg kan give Kristian Jensen en masse penge og alligevel købe kvalitet. Hvis jeg selv havde rådighed over mine ressourcer ville jeg imidlertid sagtens kunne strikke en tilfredsstillende pakke ydelser sammen. At det er praktisk umuligt eller meget vanskeligt, og at de fleste danskere nøjsomt og veltilpasset accepterer det, er de to hovedhindringer for liberale reformer. Det er en total myte, at danskerne skulle være særlig krævende eller kvalitetsbevidste. Var de det, ville velfærdssystemerne forlængst være lavet radikalt om.Den anden ting er procentsatser for skat og afgifter. For mit vedkommende har jeg en intuitiv fornemmelse af, at ca. en tredjedel i skat plus afgifter er rimeligt. Det er en intuition der underbygges af svenske undersøgelser (vistnok fra Timbro, men det er nogle år siden) af, at tilbøjeligheden til sort arbejde og skattemanipulationer begynder at vokse kraftigt når satserne for almindelige lønmodtagere kommer over tredjedelen. Et andet fingerpeg kan være at topsatsen for den føderale indkomstskat i USA også er en tredjedel (med en lidt højere sats for de meget store indtægter).Jeg beklager iøvrigt at der er en fejl i min sidste post, så linket til teksten ikke dur, men den kan jeg ikke gøre noget ved. Forhåbentlig dukker hele teksten op på et tidspunkt.

    Svar
  11. ML

    Jeg har aldrig påstået, at du har brugt ordet i denne tråd. Men du har brugt det i tidligere debatter på denne blog om samme emne, når du skulle karakterisere folk, der var uenige med dig.Nogle gange er det måske rigtigt, men jeg synes det er lidt farligt at antage, at andre folk er enfoldige eller dumme, blot fordi de er uenige. Specielt når det nu på mange måder er et præferencespørgsmål.Men det var ikke noget personligt angreb. Mere en illustration af min pointe.Jeg mener bestemt ikke det danske sundhedsvæsen hører til i den internationale top. Det ville da også være underligt. For det er faktisk utroligt billigt. Mht uddannelse er jeg uenige. Jeg giver ikke meget for PISA-undersøgelser. Hvis du måler på gymnasieniveau, er vi godt med. Færdiguddannede er gamle, men de er til gengæld også dygtige og selvstændige studerende.Men jeg mener ikke, det er umuligt at strikke en god pakke sammen. Individuelle sunhedsforsikringer er ikke voldsomt dyre i Danmark, netop fordi det offentlige system dækker så store dele af basisydelserne. Personligt så jeg gerne mere brugerbetaling, men mere i den symbolske ende. Alligevel synes jeg, det ville sende et godt signal om, at sundhed ikke bare en kollektiv opgave. Og jeg tror også, det kommer til at give sig selv i fremtiden, da presset vokser enormt på det offentlige sundhedssystem i disse år.Men det er klart, at hvis man er ressourcestærk og velfungerende, så taber man på velfærdssamfundet. Det er næppe en kontroversiel konklusion. Men er det prisen værd? Det er et politisk spørgsmål.

    Svar
  12. Ole Birk Olesen

    ML, din indvending er latterlig. Ja, befolkningstallet er steget med 25 procent siden 1960, men antallet af offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder er jo steget med 450 procent! Så hvad synes du, at din indvending kan bruges til??? Hvis du vil have tallene serveret på en anden måde, så levede seks procent af danskerne i den arbejdsdygtige alder af overførselsindkomst i 1960 – det tilsvarende tal i 2005 var 23 procent.Så ja, velfærdsstaten indbyder i meget høj grad til passiv forsørgelse, og det er der faktisk ingen seriøse mennesker, som er i tvivl om.

    Svar
  13. ML

    Nu tænker jeg højt, men kunne det ikke tænkes, at folk ikke ligefrem er forelskede i en stat, men ganske simpelt foretrækker det. Ligesom vi foretrækker at have vores penge i en bank. Hvorfor ikke gemme guld hjemme i kælderen.Jeg forstår ikke, hvorfor folk bliver så ophidsede, når det her emne diskuteres. Hvad er det helt præcist, folk forhindres i at gøre?De konstante teser om, at den danske velfærdsstat indbyder til passiv forsørgelse hviler mest på tomme tønder. Hvorfor er der så så få, der når alt kommer til alt ikke gider arbejde? Jeg tror, der er to hovedforklaringer. 1) Folk vil gerne arbejde. Det giver identitet og indhold i hverdagen.2) Det er irriterende at blive umyndiggjort, som man gør som arbejdsløs. Systemet bestemmer i meget stor udstrækning over ens hverdag.Jeg må hellere for ordens skyld nævne, at jeg aldrig selv har været arbejdsløs.Men jeg tror ikke, folk lader sig forsørge af økonomiske årsager. Så det meste af den skingre retorik, som jeg ofte synes, der er på denne blog, synes formet af et alt for voldsomt fokus på privatøkonomiske forhold.Hvad er det folk begrænses i? Jeg synes, vi har masser af muligheder. Og fjerner man den sociale garant det er, at man ikke sulter, hvis man mister sit arbejde, så mister vi også utroligt meget af den fleksibilitet og liberalisme, der ER på det danske arbejdsmarked. Jeg kan ikke forestille mig, at det er prisen værd. If it ain’t broke, don’t fix it.Og dertil kommer, at jeg personligt får nytteværdi ud af vide, at folk ikke behøver sulte i dette land eller undvære lægebehandling.

    Svar
  14. Ole Birk Olesen

    ML, hvilke tomme tønder taler du om? Er det de tønder, som fortæller, at antallet af passivt forsørgede i den arbejdsdygtige alder er forøget fra 200.000 i 1960 til 900.000 i dag? Er det de tønder, som hver dag fortæller om jobs, som ikke besættes, skønt vi har masser af passivt forsørgede? Er det de tønder, som beretter, at kun 40 procent af kontanthjælpsmodtagerne i dette land søger arbejde og kan påtage sig et i løbet af 14 dage? Eller er det måske de tønder, som kan fortælle, at 10 procent af kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 4 og 5 – de angiveligt ikke arbejdsmarkedsparate – arbejder sort? Jeg synes ikke, at de tønder er tomme, men du kan måske bevæge dig væk fra slagordsplanet og konkretisere din kritik?

    Svar
  15. ML

    Jeg mener ikke, man uden videre kan sammenligne Danmark af 1960 med Danmark af 2006. Kvinder, indvandrere mv er helt andre faktorer. Hvis velfærdsstaten indbyder så markant til passiv forsørgelse er det jo underligt, at der er rekordmange i beskæftigelse.Men ja, der er også flere i passiv forsørgelse. Hvorfor i alverden skulle jeg bestride det – det har jeg ikke gjort. Tværtimod. Jeg har bestridt, at de gør det, fordi de synes, det er fedt at blive forsørget på den måde. Og det synes jeg ville være meget mere interessant at diskutere.

    Svar
  16. Lisbet

    Jeg tror ikke på, at op til 85% skatte- og afgiftsopkrævning kun er til for at forhindre folk i at sulte eller at skulle undvære lægebehandling… Men dit spørgsmål om, hvad “folk” forhindres i, er nok det mest interessante. Helt basalt forhindres de, der leverer indtægtsgrundlaget for skatteopkrævningen og dermed finansieringen af velfærdsstaten, jo det det frie valg af, hvad de ønsker at deres optjente penge skal bruges på. Min indtægt er min ejendom, og hvis 85% af den bliver opkrævet med tvang, er det en krænkelse af den private ejendomsret, som er en uundværlig del af et frit samfund.Men nu er jeg kørt ud på et sidespor, for det var jo sprog det handlede om. Så hvis man som ML ikke kan se, hvad der er galt med velfærdsstaten i dens nuværende omfang, så er man vel enten imod det frie samfund, liberalistisk defineret, eller hjernevasket (i mangel af et bedre udtryk) af retorikken om, hvor godt vi har det i Danmark og hvor retfærdigt det er, at omfordele i den nuværende udstrækning.

    Svar
  17. ML

    @Lisbet, Jeg er med på, at det uanset, hvordan man vender og drejer det er et indgreb i din ejendomsret. Men det er jo produktet af en demokratisk proces. Hvor ville du sætte grænsen? Vil en skatteprocent på 10% ikke også være et indgreb? Hvorfor skal folk tvinges til at betale til fængsler og politi, hvis de ikke vil? Hvordan vil du komme udover det kollektive handlingsdillemma?Alle satser over 0 er i mine øjne arbitrære. Og jeg kan ikke se bedre modeller til at fastsætte disse arbitrære grænser end den demokratiske proces. Men jeg synes, det er en spændende debat.@Ole: Tal er taknemmelige. For det første var der mange grupper, der ikke var på arbejdsmarkedet dengang. For det andet fik du fx ikke sådan bare førtidspension, hvis du var nedslidt. Du måtte groft sagt leve lidt af almisser.Men jeg bestrider ikke, at der er flere, der bliver passivt forsørget alt i alt. Jeg vender mig blot mod ideen om, at de bliver det, fordi de synes, det er den fedeste måde at leve på. Det tror jeg på ingen måde. Og derfor tror jeg også fokuset på, at det økonomisk set ikke kan betale sig så meget at arbejde for mange grupper, er særligt interessant. For man kan jo spørge sig selv om, hvorfor der så er så utroligt mange, der gør det af egen fri vilje. Det er den med kæppen og guleroden. Jeg mener godt, man kan være borgerlig uden at svinge kæppe i tide og utide. At man kan være borgerlig, FORDI man tror på mennesker. Det mener beskæftigelsesministeren så ikke. Og hvis vi fjerner de sociale garantier, så ryger grundpillen i det fleksible danske arbejdsmarked også. Hvis arbejdsløshed bliver en trussel mod det daglige brød, ryger mobiliteten. Jeg kan ikke forstå, hvorfor nogen vil sætte det over styr. Men hvis de vil, så må de jo bruge deres demokratisk ret. Eller også må de emigrere. Groft sagt.

    Svar
  18. Lisbet

    Det er, ud fra liberalistiske principper, nemt nok at argumentere for loven, da den blot er den kollektive organisering af den enkeltes individuelle ret til sin person, sin frihed og sin ejendom. Bastiat skriver om dette i “The Law”, hvis du er interesseret. Du har ret i at alle satser over 0 er en form for indgriben, men ligefrem arbitrære er nok at overdrive efter min mening. Ikke at jeg har udregningen klar parat, men der er vist ingen tvivl om at staten, i dens nuværende omfang, ikke kan retfærdiggøres udfra liberalistiske synspunkter. Din tese om at ‘folket’ gerne vil leve under begrænset frihed er virkeligt spændende. Tænk, hvis det er rigtigt. Så vil jeg meget gerne emigrere – endda som politisk flygtning. Min tese om at ‘folket’ er blevet hjernevasket gennem mediernes, mere eller mindre bevidst, valgte retorik, vælger jeg nu at holde fast i lidt længere. Din tese er ubehagelig at forholde sig til for mig, fordi den forudsætter udpræget fraskrivelse af ansvar, og det er 1) meget lidt liberalistisk samt 2) overordentligt skræmmende for min fremtid.PS. Bare fordi noget er demokratisk er det ikke ensbetydende med at det er retfærdigt. Demokratiet er kun retfærdigt, ud fra et liberalistisk synspunkt, hvis det spiller sammen med de negativt definerede frihedsrettigheder. Det gør det ikke udelukkende i Danmark.

    Svar
  19. Publikum

    ML:Man kan da godt være tilskyndet (“indbudt”) til passiv forsørgelse uden, at man synes det er fedt. Måske har man blot lært, at det ikke lønner sig at tage små ufaglærte jobs, mens man er på dagpenge. Min egen erfaring for min korte periode på dagpenge efter endt uddannelse var: at lade sig hyre til et enkeltstående job over tre dage gav et par hundrede kroner ekstra for ca. 30 timers arbejde + en hulens masse mere bøvl med at udfylde papirerne, få pengene til tiden osv. Det er ikke fordi man jublende siger ja til et sådant tilbud næste gang – og hvis AF ikke kender til tilbuddet risikerer man jo intet ved at sige nej. Jeg holdt i hvert fald op med selv at opsøge den slags, selv om jeg havde dårlig samvittighed over, at jeg så gik over til mere passivt at vente på, at det rette job dukkede op. Men hold da op, hvor det er svært at motivere sig selv til at lede efter et job, der stort set kun føre til mere besvær. Selv når man som mig betragter pasiv forsørgelse som en skam og virkelig tog det som et hak i æren. Personer, der har taget imod mere af velfærdsstatsideologien, har nok lettere at forlige sig med det.Indbydelsen ligger der, og den bliver brugt. Og folkets gode vilje er ikke nok til at få bugt med den situation.

    Svar
  20. ML

    Det bliver jo hurtigt en kamp på ord, men jeg mener ikke, at jeg agiterer for “begrænset frihed”. I hvert fald ikke i min egen optik. Jeg ved godt, det ligger besnærende nært på den nyere retorik fra statsministeren, men i mine øjne er der ikke nødvendigvis noget modsætningsforhold mellem frihed og en velfærdsstat.Det giver mig frihed at vide, at hvis jeg bliver kronisk syg i morgen, så er der mange bekymringer, jeg ikke behøver gøre mig. Man kan så spørge, om det ikke er folks eget ansvar at forsikre sig – at sikre sig mod ulykker. Jo. Men jeg mener blot, argumentet overser, at vi ikke er herre over eget liv. Hvordan skal et menneske, der bliver alvorligt sygt i sin studietid have haft nogen rimelig chance for at forsikre sig? Hvordan skal et barn, der fødes på gaden have nogen chance for overhovedet at komme frem i verden på ærlig vis.Så kører alt efter en snor, så er jeg sådan det meget på linje med dig. Men de gør det ikke altid. Er man rendyrket liberalist, kan man selvfølgelig kalde det naturlig selektion. Så jeg agiterer ikke for en fraskrivelse af ansvar. Tværtimod vil jeg mene. Der findes kollektivt ansvar og individuet ansvar. Og kunsten er at finde den rette kobling. Det er for så vidt underordnet, hvor jeg synes, den skal ligge. Jeg har et meget pragmatisk forhold til det. Men det interessante spørgsmål er i mine øjne, hvordan vi fastsætter, hvor den rette kombination er. Og hvem definerer disse “negativt definerede frihedsrettigheder”, du snakker om. Er det ikke også i sidste ende arbitrært? Jeg er enig i, at demokrati langtfra altid er retfærdigt. Men jeg har svært ved at se andre modeller? For hvem skal diktere de her definitioner? Hvem skal elles fastsætte størrelsen på den stat, der maksimerer folks individuelle friheder.Nogle vil sige 12%, andre vil sige 65%. Hvem skal bestemme, hvis det ikke er flertallet?

    Svar
  21. ML

    [indskudt bemærkning]Det ville være en stor hjælp, hvis man kunne lave RSS-feed på de artikeltråde, man debaterer i. Plus at siden opdaterede automatisk, når man besøgte den.

    Svar
  22. Christian Bjørnskov

    Det er vist her, Public Choice litteratuern kommer til sin ret. Gordon Tullock’s ‘logrolling’ begreb – at politikere altid forhandler over flere emner og derfor kan give lidt hér og tage lidt dér – er i mine øjne helt centralt for at forstå, hvorfor et land kan ende med en ‘velfærdsstat’. Én gruppe ønsker flere penge til børnehaver, en anden til fodboldstadion. Og hvis deres respektive politikere blot kan finde sammen over en kop kaffe, kan de let aftale, at de begge stemmer for udgiftsforhøjelser på den andens område. Så har vi pludselig fået et hop på to områder, selvom der ikke er flertal i befolkningen for nogen af dem! Så at implicere- som nogen synes at gøre her – at velfærdsstaten er resultatet af en sund demokratisk proces, er at stramme den lidt rigeligt.Mht. argumentet at folk ikke behøver være forelskede i staten, men stadig kan foretrække den: Tag et kig på effekten af offentligt forburg på folks subjektive tilfredshed med deres liv her: http://www.wif.ethz.ch/research/wp_05_44.pdfDet er ikke just gode nyheder for folk, der mener at velfærdsstaten er et objektivt gode.PS @ML: Mht. automatisk opdatering osv. er vi desværre underlagt vores internetudbyder.

    Svar
  23. Rune Toftegaard Selsing

    “Men paradoksalt nok tror jeg, at netop det her bureaukrati er en stor del af grunden til, at folk VIL have et arbejde. I hvert fald hvis man bare har lidt ressourcer. Arbejdsløse bliver jo drevet rundt i bureaukratijunglen dag ud og dag ind, som var de aber i en grotte”. Du kan kalde det paradoksalt, men det er faktisk det, der er meningen. Netop fordi socialdemokraterne også har indset at mennesker reagerer på incitamenter, blev rådighedsreglerne (under Nyrup og Lykketoft) strammet voldsomt. Rationalet er meget simpelt, at hvis man ikke kan eller vil røre ydelsesniveauet, må man tage de forsørgedes fritid. På denne måde bliver det mindre attraktivt at være på offentlig forsørgelse, fordi fritidsfordelen ved forsørgelse forsvinder.Det er selvfølgelig et fantastisk ressourcespild især af de menneskelige ressourcer. Men det er en måde at afhjælpe velfærdsstatens tendens til at passivisere befolkningen. Hvis du køber velfærdsstaten, må du også købe den nedværdigende behandling af mennesker.

    Svar
  24. ML

    Men hvorfor bruges argumentet om, at der ikke er meget økonomisk vundet ved at arbejde så ofte som hovedforklaring? Det er min primære indvending. Jeg tror ikke på, at det betyder ret meget i sidste ende.

    Svar
  25. ML

    @Publikum:Du har helt ret i, at bureaukratiet er frygteligt. Og systemet opfordrer på ingen måde til 3-dages beskæftigelser rundt omkring. Det er helt klart et problem. Og jeg ville ønske, der blev gjort noget ved det. Det må kunne gøres lang enklere med selvbetjening via internettet.Men paradoksalt nok tror jeg, at netop det her bureaukrati er en stor del af grunden til, at folk VIL have et arbejde. I hvert fald hvis man bare har lidt ressourcer. Arbejdsløse bliver jo drevet rundt i bureaukratijunglen dag ud og dag ind, som var de aber i en grotte.

    Svar
  26. Christian H.

    Din intuition fejler ikke noget ML. De fleste empiriske studier har vist, at økonomiske incitamenter generelt har en effekt, men at denne ofte er langt mindre end forventet. Her kan bl.a. henvises Michael Rosholms artikel, “Oversigt over litteratur af økonomiske incitamenter” samt Andersens & Clements artikel “Ledighed og incitamentseffekter: Hvad ved vi?”. Begge er at finde på beskæftigelsesministeriets hjemmeside. Der er nemlig en række andre faktorer end rent økonomiske der har betydning for om man vælger at arbejde. Hvis man ikke tror på dette kan det blot pointeres, at henved 130.000 danskere hver dag arbejder, uden at de reelt har et betydeligt økonomisk incitament til det. Der er mange mulige forklaringer. En af disse er, at danskere har en, i internationale sammenhæng, exceptionel høj arbejdsmoral, oberationaliseret bl.a. ved at måle, hvor mange der mener de vil vælge at arbejde, til trods for at de ikke har behov for pengene. Derudover er det at være arbejdsløs forbundet med en kraftig stigmatisering (ikke mindst i kraft af den før påpegede meget høje arbejdsmoral). Sidst men ikke mindst anser de fleste mennesker også deres arbejde som en kilde til mere end blot en økonomisk gevinst. Når man spørger folk, hvad de mener er de største ulemper ved at være uden for arbejdsmarkedet, er der lige så mange der fremhæver den manglende kontakt med kollegaer som der er mennesker der fremhæver tabet af indkomst. Andre faktorer, som ikke at have noget at stå op til om morgenen, fremhæves også af mange.

    Svar

Leave a Reply to LisbetCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.