Når forskning bliver misforstået (med vilje?)

Hvis man er samfundsforsker, oplever man tit at folk misforstår ens forskning, dens resultater og i særlig grad dens implikationer. Det kan man ikke sikre sig imod, udover naturligvis at præsentere tingene så pædagogisk som muligt overfor journalister og andre interesserede. Men nogle gange får man fornemmelsen af, at man bliver misforstået med vilje, for ellers er der ikke en historie at skrive.

Det er blandt andet det, der er sket for to særdeles velrenommerede økonomer i USA. Miseren drejer sig om deres nye arbejdspapir “Stature and Status: Height, Ability, and Labor Market Outcomes”, der er kommet i verdens mest prestigefyldte working paper serie, NBER (nummer 12.466). I og for sig er der ikke ret meget nyt i den historie, forfatterne Anne Case og Christina Paxson kan fortælle. Højere børn klarer sig i gennemsnit bedre i kognitive tests som f.eks. intelligenstest, højere voksne i gennemsnit tjener mere, og hvis man er høj som barn bliver man normalt også høj som voksen. Alt i alt viser deres tests, at man som voksen i USA gennemsnitligt tjener cirka én procent mere per ekstra centimeters højde.

Det nye er, at Case og Paxson peger på grunden til at høje mennesker tjener mere: Det er udelukkende fordi de har en kognitiv fordel med fra deres barndom. Det er altså ikke, som andre har foreslået, at arbejdsmarkedet på en eller anden måde diskriminerer mod lave mennesker. Men det var åbenbart ikke nok for Reuters, som postede ‘nyheden’ under titlen “Tall People are Smarter”. Den titel endte hos Washington Post med at blive bragt som et direkte citat fra papiret, og så brød helvede løs.

Angus Deaton fortæller historien i det nye nyhedsbrev fra the Royal Economic Society, men med den specielle twist, at han er gift med en af forfatterne (Anne Case). Han foreslår først, at man søger på Case+Paxson+Height+Princeton for at få en idé om omfanget af diskussionen. Google giver cirka 24.500 hits! En meget stor del af dem er rene nonsens links – cirka 160 af dem indeholder også ordet “bitch” – så kan man gætte på, hvor seriøse de er (!) – men en hel del tager Case og Paxsons papir dødsens alvorligt. “Amy” på bloggen ShortSupport skriver for eksempel, at ” The release of a report like this without disclaimers is really a grave oversight – and dare I say, ethically questionable?”

Eksemplet er selvfølgelig ekstremt, men det kaster også et vist lys over en situation vi også til en vis grad ser snige sig ind på Danmark. For eksempel kræver Amy klart, at man tager en masse forbehold – og reelt tager afstand – fra sine egne forskningsresultater. Hvorfor skulle man det, hvis man er rimeligt sikker på at man har lavet et grundigt stykke arbejde? Og hvorfor burde man overhovedet bekymre sig om, at man bliver misforstået af lægmænd, der ikke har nogen som helst basis for at forstå de forbehold, man som nationaløkonom helt automatisk tager overfor et hvilket som helst empirisk resultat?

For mit vedkommende mener jeg, at det er meget vigtige spørgsmål, min mine egne svar på dem burde være klare for enhver læser. Man tager naturligvis ikke afstand fra sit eget arbejde, og man skriver videnskabelige publikationer til ét bestemt publikum – ens kolleger. Hvis man pludselig skal til at bekymre sig om, hvorvidt ens publikum er hele befolkningen, skal man nok skifte profession! Det er desværre bare den slags problemer man kan få, hvis man skal bekymre sig om hvordan andre formidler ens egen forskning. Vi har en både moralsk og formel forpligtelse til at formidle vores forskning – og det kan man for eksempel gøre på en blog. I et bredere perspektiv er det også det samme problem, man kan løbe ind i, når man tegner satiriske tegninger af forskellige profeter i det man tro, er private omstændigheder. For kan man klandres for at gøre eller sige noget i ét bestemt forum – et videnskabeligt eller privat/hyggeligt – som man ikke ville gøre eller sige i et andet strengt offentligt forum, hvor modtagerne af ens budskab er helt andre med andre muligheder for at forstå det? Jeg håber blot, at danskerne ikke er lige så hurtige til at blive fornærmet over dette og hint som andre folkefærd åbenbart er.

Læs hele papiret her.

18 Kommentarer

  1. Interessant indlæg Christian Bjørnskov. Hvis du har tid og lyst, er du meget velkommen til at lægge indlægget op på http://forsker.netVenlig hilsenLennart Kiil

  2. Christian Bjørnskov

    12. november 2006 at 06:21

    Jeg skal blankt erkende, at jeg også i starten syntes at det var en noget underlig kontrovers. Men det kontroversielle var – som Angus Deaton pointerer i RES nyhedsbrev – at Reuter glemte at skrive at højere mennesker er smartere I GENNEMSNIT. Det kom derfor til at se ud som en kategorisk udtalelse, og selvom det selvfølgelig er rendyrket nonsens, stødte det altså en masse amerikanere. Ikke mindst da WaPo citerede Reuter som om det var et direkte citat fra papiret. Men pointen med min post er netop, at det kan gå helt og aldeles galt med de mærkeligste ting. For der er jo i virkeligheden intet kontroversielt i det overhovedet.

  3. Niels A Nielsen

    13. november 2006 at 12:54

    Interessant.Mon ikke problemet er endemisk eller i hvert fald særlig grelt i USA. Selvfølgelig bliver forskning misforstået alle steder (også med vilje); men at misforståelsen skulle være forskerens problem, det skal man da vist være amerikaner for at mene. I ved, ligesom det i USA kan blive mikrovnsproducentens problem, at en tåbelig forbruger finder på at tørre sin kat i den!Når det er sagt, så må forskeren selvfølgelig være forberedt på, at ikke-kyndige kan ske at læse hans rapporter og videreformidle et forkert budskab. Det er vel et (kært?) vilkår, som forskeren ikke skal være fornærmet over men snarere se som en ekstra mulighed for få formidlet den korrekte forståelse af resultaterne til et publikum udenfor det snævre forskningsmiljø. “I et bredere perspektiv er det også det samme problem, man kan løbe ind i, når man tegner satiriske tegninger af forskellige profeter i det man tro, er private omstændigheder.” Det mener jeg nu ikke er helt det samme problem. Man kan have en berettiget forventning om, at ens eskapader i et privat forum ikke bliver gjort til en offentlig begivenhed. Det samme kan man jo strengt taget ikke forvente med offentlig forskning, hvis resultater af princip er frit tilgængelige for alle borgere. Men man kan naturligvis håbe ikke at blive misforstået – så meget;-)

  4. Niels A Nielsen, jeg kan forsikre dig, at det hverken er kært eller sjovt, at blive misforstået med vilje. Det er chikane og dybt perverst. For mig er det en belastning, ikke en mulighed for at formidle den rette forståelse. Det er nemlig en umulighed over for bevidst mobning fra mennesker med en pervers tankegang. Det er råddent gjort, at sætte mit speciale om flagermus i en 3×3 matrix med lumre bagtanker for så, at lade det være op til mig, at rede trådene ud.Det er ikke kun videnskabelig mobning, det er stjernepsykopatisk og det må være en politiopgave, at fjerne de kunstige bats, som har invaderet mit hjem. Jeg vil ikke beskæftige mig med projekter vendt mod mig, baseret på tyveri og kopiering af mine data.

  5. Niels A Nielsen

    14. november 2006 at 07:26

    Det har du helt ret i, Christian Bjørnskov, men nu er vi vel også ovre i et langt alvorligere og mere vidtrækkende problem end misforståelse af forskning på grund af ukyndighed hos modtageren og/eller mediernes trang til sensationsmageri.Fjendtligheden mod din forskning skyldes jo ikke misforståelse.Undertrykkelse og tabuisering af ubekvem viden, fordi den kan undergrave troen på centrale ideologiske dogmer, er givetvis lige så udbredt i Danmark som i USA.

  6. Christian Bjørnskov

    14. november 2006 at 08:38

    Jeg er enig med Niels i at undertrykkelse og tabuisering af ubekvem viden er et alment fænomen. Men at sige, at fjendtligheden mod ulandsforskning ikke skyldes misforståelse og ukyndighed? Jeg møder ret jævnligt den nærmest rationelle misforståelse som en rygmarvsreaktion fra ulandsinteresserede. Men det er selvfølgelig kun min egen erfaring.

  7. Niels A Nielsen

    14. november 2006 at 09:33

    Undskyld, jeg formulerede mig klodset. Du ved naturligvis bedst, hvad fjendtligheden skyldes. Jeg gik blot ud fra, at det var den ikke-misforståede viden, at ulandshjælp er helt ligegyldig, som de fjendtlige reagerede på. Hvis du har fået et uretfærdigt ry som “ond” ulandshjælpsfjendtlig forsker, så kan misforståelsen “med vilje” jo være et undertrykkelsesmiddel overfor forskeren, der publicerer politisk ukorrekt viden. Er det måske det, du mener?

  8. Christian Bjørnskov

    14. november 2006 at 12:32

    Jeg kan til Bjlindhards umisforståelige kommentar tilføje, at man kan møde endda særdeles fjendtlige reaktioner, når man præsenterer folk for de statistiske indikationer for at ulandshjælp er helt ligegyldig. Der er i hvert fald et eksempel hvor danskerne reagerer meget stærkere end amerikanerne.

  9. Okay, jeg er langtfra ekspert.Men det forekommer mig at være en noget voldsom konklusion, at udviklingsbistand ikke i noget som helst design kan virke hensigtsmæssig.Kunne man ikke også have sagt det om Spanien i 75? Og adgang til frihandel var en vigtig faktor, men det var regional støtte i EU vel også…?

  10. Et andet eksempel er vel mikrolånene. Den slags kunne man vel også adoptere mere i udviklingsbistanden?

  11. Christian Bjørnskov

    15. november 2006 at 01:37

    Selvfølgelig er det en voldsom konklusion, men hvis man ser på, hvordan projekterne har udviklet sig over tid – mere lokalt ejerskab, ændrede prioriteringer osv. – skulle man vel også tro, at effekten blev bedre? Det gør den ikke! Ulandshjælp ahr lige så lidt effekt idag som først i 70’erne. Dermed vil jeg ikke sige, at den ikke kan hjælpe, blot at den givet de modvirkende basalmekanismer aldrig kan gøre nogen særlig forskel.

  12. Men er det ikke netop, fordi korruptionen og den politiske inkompetance fortsætter i landene? Sålænge det er tilfældet er det et – undskyld udtrykket – sort hul.At det er noget af en udfordring at gøre op med den slags, er der ingen tvivl om. Men umuligt er det vel ikke – og i sådan en situation er det svært at se, at bistand ikke kan bruges konstruktivt. Specielt hvis den målrettes mod uddannelse og infrastruktur.At en sikring af reel frihandel sikkert ville gavne meget mere, er vi ikke uenige om. Men det er vi jo reelt ikke interesseret i…

  13. Christian Bjørnskov

    15. november 2006 at 01:49

    Problemet i denne forbindelse er, at en række nye studier viser at ulandshjælpen faktisk bidrager til disse problemer. Med større hjælp følger mere korruption og en yderligere risiko for, at politikerne udskyder nødvendige reformer. Så hjælpen tillader netop korruption og politisk inkompentence at fortsætte. På det plan undergraver den sin egen mulige effekt.

  14. Men fandens advokat ville vel så bemærke, at det i givet fald er den forkerte hjælp… ;)Meeen jeg burde nok læse lidt mere op på det, før jeg klogede mig mere. Mit logiske jeg stejler dog lidt over dine konklusioner.

  15. Christian Bjørnskov

    15. november 2006 at 11:30

    @Niels: Ja, lige præcis. Det er den oplevelse man får, lige meget om det er fra almindelige mennesker – som selvfølgelig kan undskyldes – og helt til Viggo Fischer, som jeg havde en kort kontrovers med i Berlingske sidste år.

  16. Mht ulandsbistandsdebatten har jeg nogle gange indtryk af, at der er signalforvirring i debatten. Hvis en forsker påpeger, at ulandsbistanden i dens nuværende form ikke fungerer særlig godt, tror jeg mange hører det som et argument om, at der slet ikke skal være ulandsbistand.Det er der måske også nogle, der mener, men de færreste vil nok bestride, at man KAN lave et system, hvor kapitalindsprøjtninger bidrager positivt til landenes system – også på langt sigt.Fx ved at proppe alle pengene i uddannelse.

  17. Christian Bjørnskov

    15. november 2006 at 12:03

    ML, du er jo selv påvirket af debatklimaet:-) Den pointe, der oftest blokeres for er, at der findes helt basale økonomiske og politiske mekanismer, der ødelægger de positive virkninger af udviklingsprojekter. Og det er lige meget hvordan de bliver udformet. Med andre ord er det væsentlige problem ikke at “ulandsbistanden i dens nuværende form ikke fungerer særlig godt”, men at ulandsbistand ikke KAN fungere særligt godt. Men det må man ikke sige!

  18. Jakob Kobberholm

    16. november 2006 at 07:21

    Giver det ikke det samme, om det er forskning, meninger eller spørgsmål, der bliver misfortolket bevidst?Lige så længe der har eksisteret “kloge mennesker” der kender sandheden og os “almindelige mennesker” der får den serveret af medierne, har der været interesse i at dreje de lange forklaringer over til at betyde noget andet i de korte resuméer vi får serveret.Et passende eksempel kunne være debatten om Thor Pedersens udtalelse omkring de langsigtede økonomiske modeller.Der var aldrig nogen tvivl om hvad han snakkede om, eller hvad han forsøgte at sige, men alligevel er det blevet til “Vi kan snart købe hele verden” både i medierne og hos enhver modstander af partiet, hvilket hverken er helt eller halvt, hvad han sagde, eller hvad han mente.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑