Også danskerne stemte (engang) for den private ejendomsret

De folkeafstemninger der i 9 amerikanske delstater begrænsede delstaternes magt til at ekspropriere og/eller kontrollere brugen af privat ejendom, som omtalt i min forrige post, fik givetvis en del liberale danskere til at drømme om en tilsvarende udvikling herhjemme.

Men rent faktisk kender vi i Danmark et tilfælde, der ligner de amerikanske afstemninger, nemlig folkeafstemningen om Jordelovene i 1963. I 1963 Stillede SR regeringen ledet af Jens Otto Krag 10 lovforslag, der bl.a. skulle forhindre udlændinges opkøb af ejendom i Danmark forud for landets forventede medlemskab af EF.

Særligt 4 af lovforslagene var vidtgående og indskrænkende for den private ejendomsret (dog ikke i Grundlovens § 73s juridiske forstand). Disse 4 love omhandlede (i) bopælspligt på landejendomme, (ii) statens forkøbsret til faste ejendomme på mere end 1 HA (Statshusmandsloven), (iii) kommuners forkøbsret til arealer på minimum 6000 m2 og (iv) naturfredning.

Lovforslagene blev vedtaget med de S, Rs og SFs stemmer, mens V og K stemte imod.

Nu skulle man så tro, at lovforslagene ville træde i kraft og at det offentliges adgang til at overtage og regulere privat ejendom – med fællesskabets bedste for øje naturligvis – ville være sikret. Men Venstre og de Konservative udnyttede – for første og hidtil eneste gang i Grundlovens historie – Grundlovens § 42, stk. 1 til at kræve de 4 ovennævnte lovforslag sendt til folkeafstemning. I henhold til Grundlovens § 42, stk. 5 kan et flertal – dog mindst 30% af de stemmeberettigede – nemlig forkaste et sådant vedtaget lovforslag, hvorefter det bortfalder.

Og det var lige præcis hvad der skete. 73% af de stemmeberettigede deltog i afstemningen og stemmerne for og imod de 4 lovforslag der var til afstemning fordelte sig som følger:

  • Erhvervelse af landbrugsejendomme og bopælspligt. Ja 27,7% – Nej 44,5%,
  • Statshusmandsloven, statens forkøbsret til jord. Ja 27,9% – Nej 44,3%,
  • Kommuners forkøbsret til fast ejendom. Ja 28,7% og Nej 43,6%,
  • Naturfredning. Ja 30,8% og Nej 41,5%.

Herefter bortfaldt samtlige 10 lovforslag. Folkeafstemningen blev vundet på en benhård kampagne ført af bl.a. Venstres daværende leder Erik Eriksen og den hårdtslående plakat ovenfor er fra de borgerlige partiers kampagne forud for folkeafstemningen. Der må siges at være ganske langt fra datidens borgerlige partier, som turde – og vandt på – at føre benhård borgerlig politik med den private ejendomsret som fikspunkt, og så nutidens såkaldte borgerlige partier, som har overtaget velfærdsstatsretorikken og væder senge når talen falder på ulighed og skattelettelser.

Forkastelsen af Jordelovene er et sjældent eksempel på, at Grundloven har ydet konkret beskyttelse mod et politisk flertals mere eller mindre vilkårlige magtudøvelse. Endvidere forekommer samspillet mellem § 42s mindretalsgaranti og det efterfølgende folkelige flertal ved folkeafstemningen mod stigende beføjelser til staten på borgernes bekostning mig at være et smukt eksempel på Vestlig konstitutionalisme når det er bedst.

Det hører dog med til historien at så godt som samtlige tiltag i de forkastede lovforslag lige så stille er blevet indført i senere lovgivning. Det hører selvfølgelig også med til historien, at Venstre og de Konservative da de (sammen med R) kom til magten i årene 1968-71, i den grad sadlede om og førte decideret venstreorienteret politik.

5 thoughts on “Også danskerne stemte (engang) for den private ejendomsret

  1. Jørgen Olsen

    Så sandt at samtlige af de forkastede lovforlag lige så stille er blevet indført i den senere lovgivning. Sørgeligt at måtte sande at såselv Venstre som Konservative, også på dette område, undertiden undlader at føre som du nævner ’benhård borgerlig politik med den private ejendomsret som fikspunkt.’ Et aktuelt eks. er Frederikssund Kommunes ’storslåede vision’ om en helt ny by ’en modelby eller mønsterby for fremtidige byer og bolig- og erhvervsbyggeri’ i området St.Rørbæk. Her planlægger man at inddrage over 300 hk jord til denne forkromede plan. Det skal bemærkes at området ikke er udset til de klassiske ekspropriationseks. som brobyggeri, større motorveje osv., men decideret boligbyggeri, butikscenter mv. Der planlægges 6000 boliger, 6000 arbejdspladser og omkring 15000 indbyggere. På www. nyby.frederikssund-kom.dk redegøres for detaljer og økonomi. Fra starten har man utvetydigt nævnt ordet ekspropriation, og udfra dette i den grad sat samtlige berørte beboere i området i en fastlåst position. Man har haft ejd.mægler til at vurdere de berørte ejendomme, men ikke oplyst om eventuelle vurderinger trods gentagne forespørgsler. Man har haft en konsulent ansat til at orientere om proceduren, denne har samtidig fremkommet med eksempler på ekspropriationer og hvad et evt. prisniveau ville være. Kommunen har indbudt til utallige borgermøder for en såkaldt ’orientering’, men hvor for ringe og af og til direkte forkerte referater er udsendt. Mange husejere har været bragt i en pinefuld situation, fordi de ikke har kunnet få besked om, de ville blive ’skånet’ eller blive tvunget til ufrivillig afståelse. Grupper af beboere har engageret advokat som har haft som hovedanke, krænkelse af menneskerettigheder grundet kommunens fremgangsmåde. Ved en nærmere undersøgelse af økonomien ses tydeligt at der forventes et endog anseeligt massivt overskud til kommunen når det store projekt er fuldført, men alene på grund af forventningerne om erhvervelse af jordarealerne til landbrugsekspropriationspriser. Protesterne har været massive, og grundet kommunens økonomi, og et afslag fra Indenrigsministeriet på en låneansøgning, hvilket forhåbentligtvis må være en ægte borgerlig tilkendegivelse?, har man nu i ’storslået gestus’ skånet 2 små parcelhusenklaver og fundet at de kan integreres i den ’store vision’, men samtidig har man ikke opgivet ekspropriationstanken og ved de seneste informationer givet til kende at der arbejdes videre med disse planer. Byrådets borgerlige medlemmer har ikke været entydige i deres holdning til dette prestigeprojekt, hvilket de er blevet klandret for, og er med til at understrege at selv borgerlige kan lade sig forføre af en ide og en vision, finansieret ved en tvangsmæssig erhvervelse, som de uden tøven burde forkaste pr. automatik især med tanke på den åbenlyse profitjagen som denne ’vision’ er udtryk for, og ikke så meget almenvellets interesser. Så du har ret i, at der sadles om og føres decideret venstreorienteret politik. Er definitionen på en moderne borgerlig mon ikke som Willis Player påstod ”En liberal er en person, hvis interesser ikke står på spil i øjeblikket.”?

    Svar
  2. Jacob Mchangama

    Ad Jørgen O:Det er desværre min fornemmelse at den udvikling du referer til i Frederikssund langt fra er enestående og at visse kommunalpolitikere opfatter al ejendom i kommunen som deres egen.Mht dit citat, så er der jo noget om snakken når man ser på den politiske udvikling overalt i Vesten. Men det kunne også være interessant at se hvor mange af os “lænestolsliberalister” der ville kunne holde principperne i hævd, hvis vi fik magt. Det er langt fra givet at praksis ville stemme overens med teorienMåske havde den spanske filosof Jose Ortega y Gasset ret da han skrev:’Liberalism – it is well to recall this today – is the supreme form of generosity; it is the right which the majority concedes to minorities and hence it is the noblest cry that has ever resounded in this planet. It announces the determination to share existence with the enemy; more than that, with an enemy that is weak. It was incredible that the human species should have arrived at so noble an attitude, so paradoxical, so refined, so acrobatic, so antinatural. Hence, it is not to be wondered at that this same humanity should soon appear anxious to get rid of it. It is a discipline too difficult and complex to take firm root on earth.’

    Svar
  3. Jørgen Olsen

    Thomas Nielsen udtalte de nu berømte om LO: ”Vi har sejret, – ad helvede til.” Ja, for hvor forsvandt idealerne, eller ideologien hen midt i den nye forførende velstand hvad mere var der at kæmpe for andet end endnu mere forkælelse?Så kombinationen af det moderne velfærdssamfund og forbrugersamfund er en potent giftblanding, når det gælder om at tage livet langsomt af det anstændige menneske, eller den ægte borger, uden at han selv opdager det.Den ægte borger er erstattet af et vrælende pattebarn der vil tages op hele tiden, vugges og tilfredsstilles i søvn, for jeg er universets centrum. Forskellen på det ægte borgerlige, liberale, og det småborgerlige, pattebarns, projekt er, at hvor det småborgerlige drejer sig om at tilfredsstille den ’lille mand’ og snakke ham efter munden, da går det ægte borgerlige ud på at frigøre pattebarnet fra mors skørter og lade ham finde den ’store mand’, der egentlig findes i ethvert menneske. Derfor bør der føres ’voksne samtaler’, hvor der appelleres til de høje idealer fremfor altid at fokusere på en behovsmætning eller daglig giftdosis af velfærd finansieret gennem fællesskabets store skattefyldte diffuse kiste.Du har inderligt ret i, at det kunne være interessant at se hvor mange af os ”lænestolsliberalister” der ville kunne holde principperne i hævd, hvis vi fik magt. Men hvis ikke de store idealer eller den voksne psyke plejes vil det ende i magtmisbrug og en allerhelvedes succes. Dwight D. Eisenhower sagde: ”Ideologer er mennesker, der tror, at menneskeheden er bedre end mennesker.” Ja, og heldigvis for det

    Svar

Leave a Reply to Felix Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.