Nordkoreas Statsbaner

Sidste uge var jeg to gange i København, en gang i Ålborg og en tur hos mine forældre i Haderslev. Idet jeg fik et lift hjem til Århus om søndagen, betød det at jeg – da jeg ikke har bil – kørte med DSB syv (7) gange den uge. Jeg undrer mig stadig over, hvordan min tålmodighed holdt til det, for hvis der findes en virksomhed eller organisation i Danmark, der minder mig om Nordkorea, er det DSB.

 

Eksemplerne bliver ved med at vælte ind, næsten hver gang man kører med de statslige tog. Fredag i sidste uge, da jeg kørte hjem fra København, manglede lyntoget vogn 41 og 42. DSB suspenderede derfor alle pladsreservationer i de to vogne – de var der jo ikke – og jeg undrede mig ligesom jeg gjorde i vinters, da man suspenderede alle pladsreservationer på et tog, der aldrig kom. Det blev i øvrigt gjort over højtalerne efter nogle folk havde ventet i frostvejr på en perron i mere end en time. Findes der nogen anden virksomhed i Danmark, der tillader sig blot at meddele, at den vare man har købt – en pladsreservation – ikke bliver leveret, men at man i øvrigt ikke får sine penge tilbage? Jeg har svært ved at komme på andre eksempler.

 

Der er masser af andre frustrationer. Samme tur med lyntoget fredag aften varede næsten 3½ time, noget i retning af tre kvarter for længe. Hvorfor det skulle vare så længe, og hvorfor vi blev holdende i et kvarter på Hovedbanegården efter den planlagte afgang, blev der ikke givet nogen besked om. Det er i de situationer, jeg kan få helt ondt af personalet, der ikke kan svare på ens spørgsmål. De får nemlig heller ikke noget at vide. Det må være en særlig tålmodig (eller resignerende) type mennesker, der vælger at arbejde for dén virksomhed.

 

En tredje frustration bluser op, hver gang jeg er på besøg hos mine forældre i Haderslev. Det er nemlig besværligt at komme med offentlig transport, hvis man skal syd for Kolding. Man tager enten toget til København og skifter i Fredericia og Kolding, eller tager toget mod Esbjerg, som kører sydpå indtil Kolding, og så drejer vestpå til Esbjerg. Skal man til Sønderjylland, skal man skifte tog. Regionen blev genforenet med Danmark i 1920, men den bid information er åbenbart ikke rigtigt nået så langt ind i DSB, at man lægger køreplaner, der behandler Sønderjylland som en del af landet. På et vist plan er det derfor sigende, at den eneste mulighed for at køre direkte til noget sted syd for Kolding, er ved at tage Deutsche Bahns tog til Hamborg.

 

Jeg kunne blive ved, men det er sandsynligvis ikke sundt for mit blodtryk. Så spørgsmålet er, hvad man skal gøre ved det? DSBs eget svar er massive investeringer i den kollektive trafik – altså i DSB. Det prøver man så på gennem at købe IC4-toget. Der er bare ingen der ved, hvornår de nye tog kan tages i brug. På trods af det, glæder man sig i virksomheden over de nye tog. Jeg føler mig i stedet hensat til det afsnit af Yes Minister, hvor ministeren bliver præsenteret for det mest velfungerende hospital i England – der ikke tager patienter ind… Hvis man spørger politikere, er svaret mere politisk styring. Men hvis man ser på de sidste hundrede års dansk politik, synes den relevante konklusion mere at være, at DSB har været dygtig til at styre politikerne end det omvendte. Så effektivt set er politikernes svar at give DSB mere politisk indflydelse.

 

Som jeg ser det (helt personligt) er der kun to mulige løsninger: En total privatisering, eller 'General Park-løsningen'. Begge løsninger vil kunne give det, DSB har manglet i årtier: Konkrete incitamenter til at levere en ordentlig vare. For at tage den sidste først, vil den løsning være i stil med den måde, Sydkoreas regeringsleder Chung Hee Park brugte overfor landets store, ineffektive industrikonglomerater efter magtovertagelsen i 1961. Han indkaldte til et møde, hvor beskeden var, at man nu mødtes hver fjortende dag og monitorerede virksomhedernes effektiviseringsbestræbelser. Og hvis en virksomhedsleder ikke viste positive resultater? Så smed man ham i fængsel. Virkningen var, at Sydkoreas industri på næsten mirakuløs vis blev mere effektiv fra starten af 60'erne.

 

Nu er Park-løsningen sikkert ikke mulig i Danmark (og det er nok ikke så skidt endda). Så den eneste anden måde, man kan løse DSBs problemer på, er at privatisere. Ikke halvt, ikke på en måde der betyder, at staten bevarer en aktiemajoritet, men helt og fuldt, så togdriften i Danmark bliver frigjort fra politisk indflydelse. Nogen vil muligvis have den indvending, at så bliver offentlig transport meget dyrere, men erfaringen viser, at det ganske enkelt ikke er rigtigt. Det eneste 'offentlige' alternativ til DSB, hvis man skal fra Århus til København, er Abildskous Rutebiler, som tilbyder at køre tur-retur cirka 200 kroner billigere end med DSB. Firmaet får ingen støtte, men har stadig et overskud! Hvis det kan lade sig gøre, hvorfor kan DSB så ikke?

 

 

Svaret er simpelt: DSB har intet incitament til at køre effektivt, begrænse omkostningerne, eller levere en service, der i det mindste giver indtryk af, at man har respekt for sine kunder. Det er en monopolvirksomhed, der ikke bare scorer en almindelig monopolgevinst, men også offentlige støttekroner og politisk beskyttelse oveni. Guderne må vide, hvad det firma koster Danmark. Hvis der er anstændighed tilbage i dansk politik, må Folketinget indse, at det er på høje tid at privatisere togdriften.

14 thoughts on “Nordkoreas Statsbaner

  1. ML

    Tro mig, jeg kender godt følelsen af at blive irriteret over DSB og offentlig transport. Meeen hver gang min ryg, bliver smadret i et Arrivatog med et stort toilet midt i kupeen, så savner jeg statsbanerne….Jeg tror, jernbanedrift er og bliver frustrationernes holdeplads. Det er jo heller ikke, fordi alting foregår billigt og upåklageligt i lande med privat jernbanedrift.Jeg synes, dit indlæg er lidt selvmodsigende. Du kan ikke på en og samme tid forlange billigere tog på hovedstrækningen Århus – Kbh og så samtidig forlange bedre forbindelser til Haderslev.Hvis du giver Arriva eller Abildschou pengeruten fra Årh-Kbh, så tror jeg, overhovedet ikke, der kommer til at rulle tog syd for Kongeåen…

    Svar
  2. Mikkel Høgh

    Tjaeh, de privatiserede togbager er nu heller ikke noget at råbe hurra for. Mine forældre bor derude hvor Arriva har overtaget togdriften. Min far tager toget hver dag, og det er godt nok ikke nemt.Da Arriva tog over, så startede de med at “rationalisere” – så meget at Viborg Amt endte med at lave en ny X-bus rute med nøjagtig samme rute som toget, for at supplere de meget få togafgange… Og så er de tog de har købt altså et selvstudie i dårligt design. Bare fordi de fungerer i Italien, er det jo ikke sikkert at de fungerer godt i det danske klima…

    Svar
  3. ML

    Arriva kører jo lige præcis det antal gange, de bliver betalt for. Det er ikke Arriva, der fastsætter køreplanen. Det kan på ingen måde løbe rundt i sig selv. Men ja, togene er elendige. Mine forældre bor også i Arrivaland. Og det er ret tydeligt, at den slags ikke tages med, når man sender ting i udbud… Det næste bliver ved træbænke.

    Svar
  4. Vivi Andersen

    Ja, ja – jeg er klar over det handler om transport men, når vi nu snakker privatisering skulle vi sørge for, at også DR kommer med i puljen !

    Svar
  5. TerminalFrost

    Som påpeget ovenfor, så er der vel ingen grund til at tro, at togforbindelserne til yderområderne bliver bedre efter privatiseringer?Men for en københavner som mig er det godt nok irriterende, at jeg skal betale 18 kr. for at køre én station, ikke mere end et par hundrede meter.

    Svar
  6. Limagolf

    taksterne bliver ikke fastsat af DSB, men af det store takstfællesskab der består af amtslige busselskaber, DSB, metro, osv.Hovedlinien giver dundrende overskud, og DSB kunne sagtens køre billigere på den… HVIS der havde været kapacitet (og det er der ikke fordi indkøb af materiel var på finansloven i de gode gamle dage) OG DSB frit kunne fastsætte sine takster.Iøvrigt er der flere faktuelle fejl og udbredte misforståelser både i hovedteksten og i kommentarerne.Jeg er ikke uenig i af DSB skal privatiseres. Men DSB er ufatteligt meget bedre drevet end banedanmark, netop fordi der er blevet skabt en incitamentssktruktur.Privatiser skinnenettet først! Det vil være den hurtigste vej til bedre togdrift!/Limagolf

    Svar
  7. Limagolf

    “@LimagolfKunne du ikke uddybe disse fejl og mangler, så vi kunne blive klogere?”Det orker jeg ikke rigtigt. Der er fem fejl i selve indlægget og to i kommentarerne.Men jeg vil opfordre alle der brokker sig i en uendelighed over DSB, om at sætte sig ind i strukturen omkring den kollektive trafik. Det er ikke helt enkelt at drive jernbane i Danmark.Jeg går ind for privatisering af DSB, men det er p.t. ikke DSB der er den største stopklods på banen i Danmark. DSB er en relativt veldrevet virksomhed, der kører med milliardoverskud, netop fordi der er blevet skabt en incitamentsstruktur!Desværre er infrastrukturen i ret dårlig stand, kombineret med at man har øget sikkerhedskravene (eller er begyndt at håndhæve de gamle!). Så det vil give ualmindeligt meget mere meneing at privatisere selve banenettet, eller idet mindste vedligeholdelsen af det.Derudover kunne man godt forenkle de mange, mange regler der gælder for jernbanedrift, der ikke gælder for busdrift.Og ja, tillad endelig at alle må drive kollektive trafikvirksomheder! Konkurrence er godt, meget konkurrence er meget godt.Jeg kan godt forstå folk er frustrerede over driften som den har været de sidste par år. Men prøv lige at tænke tilbage på jeres seneste flyveture. Sandsynligheden taler for at i både har oplevet forsinkelser og overbookning. I har sikkert også siddet i kø på motorvejene omkring København for nyligt.Hvordan bliver det bedre? Ved at der bliver lavet en langsigtet plan for offentlig transport i Danmark, der FORHÅBENTLIG indeholder liberaliseringer.(privatejet langsgående havnetunnel i Københavns havn, osv.)/Limagolf

    Svar
  8. Karsten

    Jeg vil endda snarere sige: deregulér kollektiv transport i Danmark, lad enhver med lyst og initiativ drive busruter og evt jernabanetrafik (usandsynligt) for egen regning og risiko (det har været forbudt siden 1920’erne). Så vil antallet af busruter stige. Man skal fokusere på ydelsen at blive transporteret fra et sted til et andet og ikke på transportformen.

    Svar
  9. Limagolf

    DSB benytter selv Desiro tog på Svendborgbanen, der er identisk dem Arriva bruger. Og opgradering af togene VAR en del af Arrivas kontrakt (IIRC).Så det er ikke det der skal afgøre om vi skal have offentligt eller privat togdrift i Danmark!;-)/Limagolf

    Svar
  10. ML

    Så vidt jeg ved er Arriva-togene bygget til at være S-tog. De egner sig i mine øjne også bedst til korte rejser. Ikke til 2-timers pendlertog.

    Svar
  11. JJA

    Jeg forstår ikke kritikken af arrivas tog, deligger langt bedere og roligere end DSB’s tog, nu har jeg ikke kørt i dem i myldretid, men jeg har altid fundet dem ganske fine, selvom vi ikke har at gøre med lænestole.

    Svar
  12. Peter

    Der er X-bus fra Vejle til Sønderjylland. Den kører Vejle – Kolding – Haderslev – Åbenrå – Sønderborg.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.