Indvandring: hvem vinder og hvem taber? III

En ny undersøgelse fra den amerikanske National Venture Capital Association (NVCA), kaster nyt lys over diskussionen om, hvorvidt immigration medfører flere gavnlige end skadelige effekter.

Undersøgelsen viser, at indvandrere de seneste 15 år har stiftet (eller er medstiftere af) 25% af USA’s venture kapital baserede børsnoterede selskaber. Isolerer man de venture baserede børsnoterede selskaber, hvis forretningsmodel er højteknologisk, står indvandrere bag 40% af disse selskaber. Markedsværdien af børsnoterede selskaber, stiftet af indvandrere er over 500 milliarder USD. Endvidere er halvdelen af de – white collar – arbejdspladser, der er skabt af venture baserede og børsnoterede selskaber, er skabt af sådanne selskaber stiftet af indvandrere, svarende til 220.000 arbejdspladser i USA og 440.000 på verdensplan. Gode eksempler på sådanne selskaber er Yahoo!, Intel, Sun Microsystems og Google.

Tendensen slår endnu kraftigere igennem bland unoterede – og mindre – venture baserede selskaber, hvor undersøgelsen tyder på, at helt op til 47% af sådanne selskaber er stiftet af indvandrere.

De indvandrere, der starter ovennævnte selskaber er ofte fra Indien, men også Israel, Kina, Iran, Taiwan, Storbritannien og Frankrig er godt repræsenteret.

Såfremt undersøgelsen er troværdig – og det tyder omtalen hos både Wall Street Journal og CNN på – er det et glimrende eksempel på, hvorledes en relativ fri markedsøkonomi – overordnet set – formår at høste frugterne af indvandring, mens indvandring alvorligt hæmmer den europæiske velfærdsmodel.

Men undersøgelsen viser også, at der er grund til at udvise stor skepsis når – særligt national-konservative – råber op om, hvorledes indvandring medfører den Vestlige Civilisations undergang. Den teknologi, som de ovennævnte selskaber har skabt og skaber, er jo netop en af grundende til, at vestlige lande stadig har den økonomiske førertrøje på internationalt set.

Mon ikke også Europas fremtid så lysere ud hvis nogle af de indvandrere, der har skabt milliardvirksomheder i USA havde haft muligheden herfor i Europa? Eller hvis de franskmænd og briter, der har startet succesfulde selskaber i USA havde haft samme incitament i deres hjemlande?

Når den national-konservative læser via Google giver sig til at trawle Internettet for indhold, der kan tilbagevise dette indlæg, så husk, at Deres effektive elektroniske søgning kun er mulig på grund af en blanding af en (relativ) åben indvandringspolitik og ditto markedsøkonomi.

20 thoughts on “Indvandring: hvem vinder og hvem taber? III

  1. Ole Birk Olesen

    Når den national-konservative læser via Google giver sig til at trawle Internettet for indhold, der kan tilbagevise dette indlæg, så husk, at Deres effektive elektroniske søgning kun er mulig på grund af en blanding af en (relativ) åben indvandringspolitik og ditto markedsøkonomi.Høhø!

    Svar
  2. Martin Rannje

    Jeg er nok overvejende enig med konklusionen i dette indlaeg, og jeg vil egentlig ogsaa sige tak for gentagne gange at tage emnet op paa en sober og videnskabelig maade. Og saa endda uden at udvise den saedvanlige politisk korrekte beroeringsangst der utvivlsomt aldrig ville tillade at man gjorde indvandringsdebat til et spoergsmaal om oekonomisk gevinst eller tab, selvom det er noedvendigt at foretage den analyse for at kunne vurdere de politiske implikationer af indvandring. Jeg ville nok vaere i tvivl om hvad jeg mente om 100% aabne graenser uden nogen form for kontrol (har nogen stat historisk set haft det?), men mit generelle udgangspunkt er at indvandring er sundt for et samfund og at et lukket samfund snyder sig selv for nogle potentielle gevinster der vil goere det mindre overlevelsesdygtigt paa sigt. Men for lige at komme med en indvending paa de saakaldt “nationalkonservatives” vegne, saa virker det som om at det i de kredse ikke saa meget er indvandring som saadan de har et problem med, men derimod indvandring fra muslimske/islamiske lande. Og jeg forstaar egentlig godt bekymringen for de politiske konsekvenser af Islam, specielt den relativt staerke politiske gren af den religion, selvom jeg ikke koeber ideen om en eller anden skjult verdensomspaendende islamisk konspiration imod vesten.(der ofte synes at ligge implicit i nogle nationalkonservatives argumenter).Men pointen er maaske mere at skulle man benytte argumentet fremfoert i artiklen imod en nationalkonservativ, skulle det maaske naermere vaere “hvad har den oekonomiske gevinst vaeret af indvandring fra islamiske lande/hvor mange store firmaer har muslimer startet?”. En af USAs store styrker er jo at det tiltraekker indvandring fra alle verdensdele…Mvh

    Svar
  3. Rasmus Ole Hansen

    @ Niels” Mon ikke du får endog meget vanskeligt ved at finde “nationalkonservative” eller andre, der betvivler, at USA’s politik med at lade de folk indvandre, der har gode uddannelser og efterspurgte specielle kompetencer, har en positiv økonomisk effekt. Alt andet ville jeg finde meget mærkeligt”. Nå, men jeg kan da i hvert fald huske at Bertel Haarder kom i modvind som intergrationsminister, fordi hans ministerium hurtigt behandlede arbejdstilladelser for edb folk der skulle arbejde i en kort periode hos AP Møller i Kbh. Braindrain. Ja, jeg har hørt om det. Jeg har dog aldrig hørt nogen give bevis for, at det skulle være dårligt at bruger ressourcer der hvor deres anvendelse er bedst.

    Svar
  4. JR

    OBO: “Indvandrerne til USA er faktisk ikke specielt godt uddannede. Andelen af indvandrere, som kun har en grunduddannelse er 22 procent højere end blandt de indfødte amerikanere. I Danmark er den tilsvarende afvigelse mellem indvandrere og indfødtes uddannelsesbaggrund faktisk kun på 3 procent (Gunnar Viby Mogensen, “Folkevandringen til de rige lande”, side 80).”Jeg kan ikke få dine tal om Danmark til at stemme med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Indenrigsministeriets statistik over dette:http://www.nyidanmark.dk/da-dk/spoergsmaal_og_svar/indvandrere_og_efterkommere/svar_7.htmhttp://www.im.dk/publikationer/udl2001/kap03.htmUd fra disse statistikker ses det, at andelen kun med grundskoleuddannelse (eller ingen uddannelse) er langt, langt højere for indvandrere fra ikke-vestlige lande end danskere.Kan du uddybe statistikken lidt for os der ikke lige har “Folkevandringen til de rige lande” stående på hylden?Derudover bør man huske, at mange universiteter i tredjeverdenslande ikke har et niveau som på f.eks. danske universiteter. Hvis man f.eks. ser på top-500-listen over universiteter fra Shanghai Jiao Tong University finder man ikke mange universiteter fra tredjeverdenslande på den.Jeg er iøvrigt (for en gangs skyld) enig med Jacob Mchangama i, at hidtidige indvandringspolitik er skadelig for landet. Vi bør åbne langt mere op for højtkvalificeret indvandring fra lande hvor vi ikke har oplevet kulturelle sammenstød med de demokratiske værdier vi holder kære. Det er vel netop også det regeringen og DF netop har gjort:http://politiken.dk/indland/article194560.ece.

    Svar
  5. Ole Birk Olesen

    JR, forklaringen er den enkle, at tallene fra Gunnar Viby Mogensens bog dækker alle indvandrere, mens de tal, som du har fundet, kun dækker indvandrere fra ikke-vestlige lande.

    Svar
  6. Jacob Mchangama

    Ad JR:Jeg er ked af at måtte bryde vores bemærkelsesværdige konsensus efter så kort tid:”Vi bør åbne langt mere op for højtkvalificeret indvandring fra lande hvor vi ikke har oplevet kulturelle sammenstød med de demokratiske værdier vi holder kære”Med denne sætning går jeg ud fra, at du mener muslimske lande.Hvis USA skulle have ført samme politik ville man have i hvertfald 6 – sandsynligvis flere – færre børsnoterede selskaber i USA med en markedsværdi på op mod 2 mia USD, samt i hvertfald 13.000 færre arbejdspladser.Læg så hertil at amerikanske muslimer generelt udgør produktive borgere http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3407424 så tyder noget på, at en sådan kulturelt funderet tilgangsvinkel medfører, at man udelukker produktive menneskder.Jeg vil gerne give credit til regeringen og DF for dens seneste tiltag (DF er i øvrigt begyndt at nuancere sine holdninger i forhold til muslimer og Islam i forhold til tidligere og både Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup har for nyligt skrevet indlæg som jeg for 80-90% vedkommende kunne erklære mig enig i).MEN ser man på de kriterier, der er opstillet må man stille sig tvivliende overfor gennemslagskraften af reformerne især i forhold til unge potentielle iværksættere. Årslønnen på DKK 450.000 udelukker så godt, som enhver en ung up and coming inder eller kineser. Selv i det usandsynlige tilfælde, at man skulle besidde en phd i en alder af 27 mangler man 5 point for at opnå green card og der er næppe mange 27 årige phd’er med de 3-5 års arbejdserfaring, der er nødvendige for at opnå yderligere point!!Det vil derfor i høj grad være veluddannede vesterlændinge (næppe tilfældigt) som i givet fald kommer til landet. Det er selvfølgeligt også positivt, men det er altså i høj grad kinesere og indere (og altså åbenbart også (GISP) iranere), der er interessante at få fat i. Dertil skal lægges, at det danske skattesystem gør det uinteressant for mange veluddanede at få arbejde her i landet. Ekspertordningen, hvor udenlandske eksperter kan slippe med 25% skat opvejer kun i ringe grad dette problem da den kræver en indkomst på minimum 63.696 om måneden (inkl. div bidrag) og kun kan udnyttes i samlet set 36 måneder. Ikke attraktivt, hvis man vil tiltrække nøgle medarbejdere, der på lang sigt skal være med til at bygge en virksomhed op.Den nye Green Card ordning er bedre end status quo men medfører næppe et nyt silicon valley i DK og er efter min umiddelbare vurdering derfor langt henad vejen symbolpolitik. Nogle økonomer eller andre, der har betragtninger, der trækker i modsat retning?

    Svar
  7. Ole Birk Olesen

    NAN: Mon ikke du får endog meget vanskeligt ved at finde “nationalkonservative” eller andre, der betvivler, at USA’s politik med at lade de folk indvandre, der har gode uddannelser og efterspurgte specielle kompetencer, har en positiv økonomisk effekt. Alt andet ville jeg finde meget mærkeligt.Indvandrerne til USA er faktisk ikke specielt godt uddannede. Andelen af indvandrere, som kun har en grunduddannelse er 22 procent højere end blandt de indfødte amerikanere. I Danmark er den tilsvarende afvigelse mellem indvandrere og indfødtes uddannelsesbaggrund faktisk kun på 3 procent (Gunnar Viby Mogensen, “Folkevandringen til de rige lande”, side 80). Det er ikke kvaliteten af indvandrerne, som gør, at de i USA er en økonomisk gevinst, mens de herhjemme er en økonomisk belastning. Det er kvaliteten af det politisk-økonomiske system, som de indvandrer til, der gør forskellen.

    Svar
  8. Niels A Nielsen

    @OBOJeg troede, vi talte om den del af indvandrerne, der er med til at etablere højteknologiske virksomheder her. USA håndplukker specialister fra hele verden, Danmark har siden 1973 haft et indvandrerstop. Danske indvandrere er jo dermed i høj grad familiesammenførte eller flygtninge gjort til indvandrere. Deres eventuelle uddannelse eller kompetencer er derfor fuldstændig tilfældige i forhold til behovet (deres etnisk/kulturelle sammensætning er også meget anderledes end de amerikanske indvandrere, hvad der gør det vanskeligt at sammenligne direkte).Det er klart, at en masse faktorer er på spil her – også det økonomiske system, som du nævner – men det ændrer jo overhovedet ikke ved min pointe, at Jacob diskuterer med en stråmand. Naturligvis er der økonomiske fordele ved at importere specialister. Hvem vil dog benægte det?Er det ikke mere interessant at diskutere det eventuelle brain-drain problem?

    Svar
  9. Ole Birk Olesen

    Jo, brain drain er også interessant. Danmark er et af få OECD-lande, som sender flere skarpe hjerner ud af landet, end vi modtager. 69.000 danskere med en videregående uddannelse bor i udlandet, mens kun 32.000 udlændinge med en videregående uddannelse har valgt at bosætte sig her hos os. Det ændrer bare ikke på, at i USA gør indvandrere nytte uanset uddannelsesbaggrund. Beskæftigelsesgabet mellem indvandrere og indfødte i USA er kun på 4 procent. Selvom indvandrerne er betydeligt dårligere uddannet end amerikanerne, så kommer de altså stadig i arbejde i stort set samme omfang. I Danmark er beskæftigelsesgabet derimod på 41 procent, selvom der ikke er den store forskel på indvandrernes og danskernes uddannelsesbaggrund.

    Svar
  10. Jacob Mchangama

    Ad Martin Rannje:Jeg havde en fornemmelse af, at denne diskussion hurtigt ville komme til at dreje sig om Islam og muslimer…Undersøgelsen konkluderer:India was the most common place of birth for foreign-born founders in the survey, followed by the United Kingdom, China, Iran, and France.Iran må vel kvalificere, som et muslimsk land eller hur?Undersøgelsen inkluderer endvidere et portræt af Said Hilal fra Libanon – vis navn antyder at han er muslim – og som er stifter af det børsnoterede Applied Medical Resources.(her er i øvrigt hans kommentarer om livet i USA: “We’re very blessed inthe United States to be a people focused on the future.”)Endelig kan det ikke udelukkes at en del af de indere der er omfattet af undersøgelsen er muslimer. Indiens rigeste mand, Azim Premji der er Formand i i Wipro og god for 8 mia USD http://www.usnews.com/usnews/biztech/articles/050502/2india.b.htm er f.eks. muslim.Ad NAN:I denne post https://www.punditokraterne.dk/63998_To_versioner_af_amerikansk_udlaendingepolitik_Den_Kjaersgaardske_og_den_amerikanske.html har Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgåård, som vel er national konservativ – forsøgt at lægge den amerikanske model i graven.I samme tråd er refereret til Jesper Langballes kommentarer i Berlingske Tidende 22.06.06, 3. sektion s. 10 til en Green Card ordning, hvor Langballe afviste at lade mange tusinde veluddannede indvandrere komme til landet.Endelig er følgende citat fra Den Danske Forening vel meget sigende: “det seneste års tid har Danmark for alvor stiftet bekendskab med den internationale kapital, der i kraft af store fonde, er istand til at opkøbe et hvilket som helst dansk selskab eller firma. Hvis man drøfter det med andre, er svaret næsten altid, at det er udviklingen, og at vi bevæger os i en international verden, der går i retning af det multietniske og multikulturelle samfund. Underforstået, det nationale er en tid der er ovre.Det vi som folk og nation må spørge os selv om, er hvor stor en aktionsradius vi vil give de store multinationale selskaber. Og i hvor stor en grad vi vil multietnisere og internationalisere Danmark.”At inddrage national-konservatismen, som modstander af den amerikanske model er derfor ikke at inddrage en stråmand. (selvom man selvfølgelig sagtens kan være national-konservativ og gå ind for den amerikanske model, jeg har blot endnu ikke set mange eksempler herpå).Jeg skal bemærke, at jeg bestemt ikke går ind for fuldstændig fri indvandring eller nationalstatens ophævelse. Det tror jeg heller ikke du finder mange amerikanere der gør. Jeg går dog ind for en mere lempelig indvandringspolitik end den der føres i DK idet den nuværende politik er kortsigtet og i det lange løb skadelig for landet.

    Svar
  11. Niels A Nielsen

    “Når den national-konservative læser via Google giver sig til at trawle Internettet for indhold, der kan tilbagevise dette indlæg, så husk, at Deres effektive elektroniske søgning kun er mulig på grund af en blanding af en (relativ) åben indvandringspolitik og ditto markedsøkonomi.”Der er mindst en fordel ved at gøre nar af en stråmand: Ingen kan blive fornærmede 😉 Mon ikke du får endog meget vanskeligt ved at finde “nationalkonservative” eller andre, der betvivler, at USA’s politik med at lade de folk indvandre, der har gode uddannelser og efterspurgte specielle kompetencer, har en positiv økonomisk effekt. Alt andet ville jeg finde meget mærkeligt. At det er en stråmand, du diskuterer med, udleder jeg af, at han i hvert fald ikke har kommenteret på de to øvrige indlæg i denne serie (han er nok travlt optaget som fugleskræmsel). Der har været en diskussion om det gavnlige i indvandring af uuddannet arbejdskraft til USA fra Mexico, og det er jo da heller ikke fortrinsvis mexicanere, der har været med til at skabe nye højteknologiske virksomheder, kan vi se af din liste.Hvis vi nu skal se et økonomisk problem her, så kunne det jo være hos det land, der emigreres fra. Findes der undersøgelser, der har undersøgt de økonomiske virkninger af det “brain drain”, som mindre udviklede lande i stigende grad bliver udsat for, efterhånden som også flere og flere vestlige lande kopierer USA’s politik på dette område? Er det på langt sigt i USA’s og de øvrige udviklede landes interesse, hvis resten af verden drænes for de bedste hoveder? Vil en nådesløs konkurrence om de bedste hoveder ikke medføre, at nogle lande og områder, som har et dårligt udgangspunkt for at fostre, tiltrække og holde på gode folk, vil visne hen ligesom ø-samfund og yderområder har gjort indenfor Danmarks grænser? Eller de bliver måske snarere stadig farligere krudttønder af mennesker, der truer med at trække os alle i afgrunden?Dét kunne det være interessant at få større klarhed over. Stråmanden kan du få for dig selv.

    Svar
  12. Jacob Mchangama

    Hvis følgende udtalelser fra Jesper Langballe ikke udgør et synspunkt, der strider mod undersøgelsens resultat, vil du så ikke venligst forklare mig, hvad du udleder deraf?:”Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Jesper Langballe fastslår, at grænsen ikke kommer til at stå på vid gab for udenlandske specialister. Han er ikke meget for at sætte tal på, men den kommende invasion af velkvalificerede udlændinge skal ikke tælles i tusinder”Endelig din elegante afslutningsbemærkning:”Jeg kan godt se det nu. Stillet overfor denne undersøgelses epokegørende opdagelser må alle kunne indse, at de apokalyptiske mørkemænds frygt hviler på et falsk grundlag…”Indrømmet overfor så vægtige og velargumenterede modargumenter falder mine konklusioner i denne post og tidligere poster om samme emne fuldstændig til jorden…

    Svar
  13. Jacob Mchangama

    Ad NANHvis følgende udtalelser fra Jesper Langballe ikke udgør et synspunkt, der strider mod undersøgelsens resultat, vil du så ikke venligst forklare mig, hvad du udleder deraf?:”Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Jesper Langballe fastslår, at grænsen ikke kommer til at stå på vid gab for udenlandske specialister. Han er ikke meget for at sætte tal på, men den kommende invasion af velkvalificerede udlændinge skal ikke tælles i tusinder”Endelig din elegante afslutningsbemærkning:”Jeg kan godt se det nu. Stillet overfor denne undersøgelses epokegørende opdagelser må alle kunne indse, at de apokalyptiske mørkemænds frygt hviler på et falsk grundlag…”Indrømmet overfor så vægtige og velargumenterede modargumenter falder mine konklusioner i denne post og tidligere poster om samme emne fuldstændig til jorden…

    Svar
  14. JC

    USA har en kvote af H1B-visa på omkring 65.000 årligt. Det svarer til, at vi uddelte knap 1.200 specialistvisa årligt. Det vil næppe kunne mærkes i hverken Kooperationen eller i præstefætrenes jyske valgkredse (allerhøjst indirekte når bloktilskuddene øges). Det vil til gengæld give københavnske life science og teknologivirksomheder tiltrængt arbejdskraft.I USA gives H1B-visa ikke kun til PhD’er, heller ikke kun til folk inden for de naturvidenskablige uddannelser eller til højtlønnede. En modtager af et H1B-visa kan sagtens have en bacheloruddannelse inden for marketing og tjene, hvad der svarer til 180.000 kr. årligt.Trods disse relativt frie rammer oplever amerikanerne alligevel, at ordningen er for snæver og besværlig. Det bør vi tage ved lære af, når den danske ordning oprettes.En del af den amerikanske succes med H1B-ordningen skyldes, at mange udlændinge kommer på ordningen efter at have taget en uddannelse på et amerikansk universitet. En del af integrationen til det amerikanske samfund sker således i studietiden.En tilsvarende dansk ordning kunne sikre, at danske universiteter får en større andel af de dygtige udenlandske studenter. I dag er det jo mindre attraktivt for eksempelvis en dygtig indisk studerende at læse i Danmark, når han skal forlade landet efter eksamen.Endelig kunne vi begynde med at ophæve restriktionerne over for arbejdstagere fra de nye EU-medlemslande. Så får vi billig og kvalificeret arbejdskraft uden administrationsbesvær.

    Svar
  15. JR

    JM: “”Vi bør åbne langt mere op for højtkvalificeret indvandring fra lande hvor vi ikke har oplevet kulturelle sammenstød med de demokratiske værdier vi holder kære”Med denne sætning går jeg ud fra, at du mener muslimske lande.”Jeg havde nu forestillet mig en række objektive kriterier. Et kriterium kunne f.eks. være, at de lande hvor voldskriminalitetsraten (evt. korrigeret for demografiske og sociale forhold) blandt allerede bosatte indvandrere i Danmark overstiger den etnisk danske befolknings kriminalitetsrate med over 25% udelukkes. Spærringen kan naturligvis fjernes hvis kriminalitetsmønstret ændres. Men du har da ret i, at det i dag først og fremmest er muslimske lande, der vil rammes af det. Det er vel ikke mere odiøst end at vi kræver visa for gæster fra dele af Verden.JM: “Selv i det usandsynlige tilfælde, at man skulle besidde en phd i en alder af 27 mangler man 5 point for at opnå green card og der er næppe mange 27 årige phd’er med de 3-5 års arbejdserfaring, der er nødvendige for at opnå yderligere point!!”Det er heller ikke nødvendigt. Politiken forsimpler ordningen. I virkeligheden får du også point for andre ting. Se nederst her:http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=8856Det er f.eks. tilstrækkeligt at have taget en ph.d.-grad indenfor en udvalgt udddannelsesretning uanset alder.JM: “Dertil skal lægges, at det danske skattesystem gør det uinteressant for mange veluddanede at få arbejde her i landet. Ekspertordningen, hvor udenlandske eksperter kan slippe med 25% skat opvejer kun i ringe grad dette problem da den kræver en indkomst på minimum 63.696 om måneden (inkl. div bidrag) og kun kan udnyttes i samlet set 36 måneder. Ikke attraktivt, hvis man vil tiltrække nøgle medarbejdere, der på lang sigt skal være med til at bygge en virksomhed op.”Enig.

    Svar
  16. Niels A Nielsen

    @Jacob_Ingen_ af de synspunkter og argumenter, som du henviser til, modsiges af (eller modsiger), at det har en positiv økonomisk effekt at importere højtuddannede specialister med særligt efterspurgte kompetencer. Indtil du præsenterer mig for et synspunkt, der modsiges af undersøgelsens resultater, må jeg fastholde, at du diskuterer med en stråmand i dit indlæg. Han dukker nok op i kommentarerne senere ;-)”Men undersøgelsen viser også, at der er grund til at udvise stor skepsis når – særligt national-konservative – råber op om, hvorledes indvandring medfører den Vestlige Civilisations undergang. Den teknologi, som de ovennævnte selskaber har skabt og skaber, er jo netop en af grundende til, at vestlige lande stadig har den økonomiske førertrøje på internationalt set.”Jeg kan godt se det nu. Stillet overfor denne undersøgelses epokegørende opdagelser må alle kunne indse, at de apokalyptiske mørkemænds frygt hviler på et falsk grundlag…@OBO: Helt off-topic. Din afsløring af lærebogsforfatter Gregers Friisberg i fredagens Berlingske var ROFLOL-kostelig.

    Svar
  17. JC

    Uden for New York og nogle få andre storbyer er 180.000 kr (30.0000 dollars) skam en udmærket startløn for en amerikaner, der kommer frisk med en college degree. Lønmodtagere tjener generelt ikke så meget herovre, med mindre de er inden for engineering, law, finance eller medicine (men efter skat tjener en amerikansk marketing assistant dog næsten set det samme, som i Danmark)Ham jeg kender, tjente ca. 30,000 dollar med et marketingjob og var på et H1B-visum. At det er en helt almindelige løn, fremgår eksempelvis af denne liste (7. linie i opstillingen):http://www.iaap-hq.org/researchtrends/Salaries_2006.htmLønningerne i Danmark for folk med mellemlange uddannelser er enestående.Der skal i øvrigt ikke meget til for at dokumentere over for myndighederne, at lønnen mindst svarer til gennemsnitslønnen i området.

    Svar
  18. JR

    JC: “I USA gives H1B-visa ikke kun til PhD’er, heller ikke kun til folk inden for de naturvidenskablige uddannelser eller til højtlønnede. En modtager af et H1B-visa kan sagtens have en bacheloruddannelse inden for marketing og tjene, hvad der svarer til 180.000 kr. årligt.”Det kan de vist kun hvis de snyder med visummet. Et af kravene er, at”The wage level offered to you (the H-1B employee) is greater of the actual wage level paid to all other individuals similarly employed at the place of employment, or the prevailing wage for the occupation in the area of employment is based on the best information available.”…altså med mindre bachelorer i marketing er overordentligt dårligt betalt i det område du taler om.

    Svar
  19. Niels A Nielsen

    @Jacob:En lille tænkt historie:Jeg er ved renovere mit hus, og jeg skal beslutte mig for, om jeg skal lægge glaserede teglsten på mit tag eller almindelige røde teglsten uden glasur.Selvom jeg anerkender og tror på sælgerens argumenter om, at glaserede tegl i længden er det billigste alternativ (fordi de har en meget lang forventet holdbarhed på 75 år mod de almindelige tagstens 40 år, og fordi et tag med glaserede tegl er vedligeholdelsesfrit, da alger og mos har meget svært ved at sætte sig fast på taget), så fortæller jeg ham, at jeg trods denne fordel foretrækker de almindelige røde tegl, fordi jeg kan lide den måde de patineres på, og fordi jeg regner med, at huset er nemmere at sælge med almindelige tegl, der passer bedre ind i husets øvrige stil.Sælgeren, der stadig gerne vil sælge mig de dyrere glaserede tegl, henter nu et dokument og giver mig det, alt imens han begejstret fortæller om dets indhold, som han mener må få mig til at ændre min beslutning. Dokumentet refererer resultaterne af en stor ny forskningsundersøgelse, der viser, at den gennemsnitlige levetid på glaserede tegl er i hvert fald 75 år mens den forventede levetid på traditionelle tegl kun er ca. 40 år.Jeg siger lettere irriteret til ham: “Hører du overhovedet ikke, hvad jeg siger til dig. Jeg tvivler overhovedet ikke på, at glaserede tegl har en fordel i form af længere holdbarhed. Jeg lægger blot mere vægt på tagets udseende og husets salgbarhed.”—End ikke hvis Jesper Langballe havde været lodret imod en Greencard-ordning, ville det udelukke, at han samtidig fuldtud anerkendte, at der er økonomiske fordele for landet (som ovenfor beskrevet) ved en sådan ordning. Det er han ikke…

    Svar
  20. Jacob Mchangama

    Ad NAN:Det er jo en interessant fortolkning men så vidt jeg kan se uden nogen som helst støtte i den referede tekst fra Berlingske.Mht til din lille tænkte historie, så finder jeg, at det er en yderst upassende sammenligning. Ejeren af et hus har lov til at være dumstædig – det er hans prærogativ. Men når politikere der er dumstædige – som vel er den rette karakteristik for en der anerkender fordelene ved en ordning men stemmer imod – på vegne af de virksomheder, der finansierer de midler Langballe på sine gamle år så rundhåndet deler ud af via sit medlemsskab af DF, er situationen en ganske anden.Det er i mine øjne uansvarligt at lægge stemmer til en stadig udvidelse af en i længden ufinasierbar velfærdsstat og samtidig blokere tiltag, der i det mindste ville kunne gøre samfundet mere fleksibelt og dynamisk…. I øvrigt påstod mit indlæg ikke at nationalkonservative var imod indvandring af højtuddannet arbejdskraft, men imod indvandring som sådan. Som du vil kunne se i nogle af portrætterne er visse af de iværksættere folk der er kommet il USA som børn eller som teenagere..

    Svar

Leave a Reply to Rasmus Ole HansenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.