Ugens citat: Ayau om universitetsmarkedet

Jeg har netop været i Guatemala, hvor jeg dels deltog i Mont Pelerin Societys kongres og dels besøgte det private Francisco Marroquin Universitet.  Sidstnævnte var ganske imponerende, og det er stort set udelukkende resultatet af et enormt arbejde af iværksætteren Manuel “Muso” Ayau, som Richard Rahn dd. i Washington Times tegner et portræt af.  I artiklen er et for forskere interessant citat fra den aktive mand:

“The true scholar is inherently incapable of running anything. By temperament, he loathes the very concept of authority and, even more, the idea of exercising authority himself. Consequently our faculty is limited to its proper functions: teaching and research in that order. Students participate in governance the same way that customers participate in the governance of Macy’s: If they don’t like the goods offered they can go to Gimbel’s.”

PS. Det hører med til historien, at universitetets bibliotek er opkaldt efter Ludwig von Mises, og at alle studerende–uanset fag–skal tage et semesterkursus om markedsprocessen i “østrigsk” perspektiv …

2 thoughts on “Ugens citat: Ayau om universitetsmarkedet

  1. joachim b

    Men det kan jo ikke være et verdensklasseuniversitet, sådan et får man kun hvis man har Helge Sander til at styre udviklingen. Hvad skal vi med entrepenante universitetsiværksættere når vi har storslåede fusionerede verdensklasseuniversiteter, centralt fastsatte strategiske forskningsområder og en plan der hedder “fra forskning til faktura”?

    Svar
  2. David G.

    Ikke engang Helge Sander kan da for alvor tro at hans metoder eller nogen i Danmark tænkelig metode kan føre til fremkomsten af “verdensklasseuniversiteter”.Hvis han vitterligt tror det, er han endnu dummere, end han iøvrigt gør så meget for at demonstrere, at han er. Og han er farlig. For hellere en kynisk løgner, der udmærket ved, at det han siger er totalt vås, end en, der virkelig tror på det. En sådan gør meget mere skade.Den altid fornuftige Martin Paldam sagde engang til mig, at danske universiteter med ordentlig styring og pasning kunne komme på niveau med de offentligt drevne universiteter i amerikanske midtvest-delstater. Det forekommer mig at være en overkommelig og reel ambition. Men den forfølges heller ikke. I stedet får vi de deprimerende luftkasteller fra Sander & co.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.