Cheminova

Nu har jeg i snart en uge ærgret mig stadig mere over Politikens hetz mod Cheminova uden at have fået sat ét ord på skrift derom. Så er det jo godt, at andre er flittigere end jeg. I dagens udgave af Weekendavisen får Leif Blædel sat tingene i rette perspektiv med nogle få, men velvalgte ord.

Under overskriften “Hysteri. Hetz baseret på enøjethed og misvisning” forklarer Blædel, hvorfor Cheminovas mange kritikere er gået helt galt i byen i denne her sag. Der er desværre ikke fri elektronisk adgang til artiklen, men de følgende to afsnit sammenfatter så nogenlunde budskabet:

“Gu’ er det da giftigt, stoffet. Det er også fint, at vi ikke bruger det herhjemme mere. Men hvis vi ikke havde andre og mindre giftige midler, eller hvis de andre var så dyre, at vi ikke havde råd til at bruge dem, så ville Bladan ikke være forbudt herhjemme og stadig blive brugt i dansk landbrug.

Det er det, som er humlen i Brasilien og forskellige u-lande. Deres bønder må producere med de midler, de har råd til at købe, og Bladan er væsentligt billigere end de fine stoffer, som anvendes i Danmark. Økonomer vil kunne forklare, hvilke konsekvenser i form af arbejdsløshed, nogle steder i form af sult, det ville have, hvis bønderne i de lande skulle producere uden hjælp af Bladan. Og det er enøjet og ikke særlig god journalistik at hetze løs mod fabrikken, som leverer de lande varen”.

Bedre kunne det ikke være sagt. Og man må da håbe, at Connie Hedegaard holder Weekendavisen, for hendes bidrag har bestemt ikke gjort sagen bedre. Lad mig blot nævne de visdomsord hun fik fyret af i søndagsudgaven af Politiken: “Jeg har før opfordret virksomheder – og vil gerne gentage denne opfordring – til ikke at udsætte befolkningerne i andre lande for ringere miljøvilkår end det, vi selv vil acceptere herhjemme”.

Den hedegaarske formel er en ret effektivt opskrift på, hvordan man kan forhindre fattige lande i at udvikle sig – og den udtrykker i det hele taget en vestlig arrogance, man skal lede længe efter. Danmark ville i hvert fald aldrig havde nået sin nuværende velstand, hvis vi under hele processen skulle have levet op til Hedegaards miljøkrav anno 2006. Lidt sund fornuft efterlyses så mindeligt!

6 thoughts on “Cheminova

  1. Peter

    Det er pudsigt at Politiken og dens læsere til stadighed himler op omkring USA’s påståede imperialisme. Når snakken så går på regler som denne, så er det pludseligt helt i orden at tvinge mindre udviklede lande til at efterleve vores love….

    Svar
  2. Asger

    Jeg ser det som en måde at score billige point på. Ja, alle kan da forarges over at se og høre, at landmænd i u-lande bruger disse kemikalier, men det er jo ikke ligefrem, fordi Cheminova tvinger dem til at gøre det. Jeg tvivler stærkt på, at landmændene er uvidende om kemikaliernes farlighed. Jeg medgiver her dog gerne, at de sikkert ikke til fulde har forstået konsekvenserne, men det har de danske landmænd velsagtens heller ikke af de stoffer, de bruger. Men alternativet er bar så meget værre. Skulle landbruget sættes tilbage til år 1532. Hvad nu hvis vi fortalte dem, at de får ondt i ryggen af at bruge en plov og ikke en moderne landbrugsmaskine? Skulle vi så ikke sælge dem plove? Ok, eksemplet er lidt søgt, men jeg håber, at min pointe er klar.Andre tilsvarende er de famøse sweatshops ved den amerikanske grænse, lavtlønsarbejde i Asien og indiske arbejdere, der ophugger udtjente skibe. Ja, arbejderne arbejder under forfærdelige forhold, men alternativet er måske, at de dør af sult. Er det det, vi foretrækker?

    Svar
  3. Peter

    Asger:Præcis min pointe, men her er kernepublikummet fra avisen på Rådhuspladsen sikkert klar med følgende argument: Hvis bare man indfører en ordentligt gang social ansvarlighed (som vist er det pæne ord for socialisme i vore dage) så dør ingen af sult, og de rige svin bliver tvunget til at afgive de formuer de har tjent på beskotning af de fattige…..

    Svar
  4. Poul Højlund

    Hvis vi nu fik FN til at forbyde farlige sprøjtegifte, fattigdom i almindelighed, sult, krig, kvindeundertrykkelse og forfølgelse af anderledes tænkende, så ville verden blive et lykkeligt sted. Nå, ja, de mangler sådan set bare at forbyde de farlige sprøjtegifte, resten har de haft fat i. Ergo: der hviler sandelig et tungt ansvar på Cheminova.Lidt mere seriøst: har nogen tjekket brugsanvisningerne på eksporten? Tekst til analfabeter? IKEA-tegninger? Bladan er noget farligt skidt; en landmand herhjemme døde for ikke så mange år siden efter at have gået med en utæt rygsprøjte.

    Svar
  5. Frida

    Uden for pædagogisk rækkevidde? Var det bare et spørgsmål om at forstå. Connie Hedegaard er en af venstrefløjens mest kyniske spin-moralister.

    Svar
  6. NHS

    Nu skal jeg selvfølgelig ikke gøre mig til ekspert udi landbrug og sprøjtemidler… Men hvad nu hvis bondemanden i udlandet brugte genmodificeret korn m.v., der kunne klare vind, vejr og kræ helt af sig selv – nå nej… I Europa er det farligt at spise genmodificeret mad.Under alle omstændigheder tror jeg ikke vi skal regne med at se, at Aarhus Universitet sælger sine aktiver i Auriga. Det ville bare skade århusiansk (og dansk) forskning alt for meget på pengepungen.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.