Lav din egen grundlov …

Denne Punditokrat er ganske ofte uenige med amerikanske konservative–i og udenfor det Republikanske Parti–med hensyn til, hvad der er de rette principper eller bedste politikker.  Men så sker der som regel det, at jeg finder mig fanget i det modbydelige, binære valg, som desværre bliver presset ned over de fleste observatører af de facto to-parti systemer som f.eks. USA–hvor man kommer til at sympatisere med det mindste af to onder (velvidende at “the lesser of two evils is still evil”).

Og jeg skal altså ikke læse meget af denne AP-artikel med interview med forbundshøjesteretsdommer Stephen Breyer for at løbe skrigende i armene på Scalia, Alito m.fl.:

“Justice Stephen G. Breyer says the Supreme Court must promote the political rights of minorities and look beyond the Constitution’s text when necessary to ensure that “no one gets too powerful.

Breyer, a Clinton appointee who has brokered many of the high court’s 5-4 rulings, spoke in a televised interview that aired one day before justices hear a key case on race in schools. He said judges must consider the practical impact of a decision to ensure democratic participation.

“We’re the boundary patrol,” Breyer said, reiterating themes in his 2005 book that argue in favor of race preferences in university admissions because they would lead to diverse workplaces and leadership.

“It’s a Constitution that protects a democratic system, basic liberties, a rule of law, a degree of equality, a division of powers, state, federal, so that no one gets too powerful,” said Breyer, who often votes with a four-member liberal bloc of justices.

… In his interview, Breyer argued that in some cases it wouldn’t make sense to strictly follow the Constitution because phrases such as “freedom of speech” are vague. Judges must look at the real-world context — not focus solely on framers’ intent, as Scalia has argued — because society is constantly evolving, he said.

“Those words, ‘the freedom of speech,’ ‘Congress shall pass no law abridging the freedom of speech’ — neither they, the founders, nor those words tell you how to apply it to the Internet,” Breyer said.

Pointing to the example of campaign finance, Breyer also said the court was right in 2003 to uphold on a 5-4 vote the McCain-Feingold law that banned unlimited donations to political parties.

Acknowledging that critics had a point in saying the law violates free speech, Breyer said the limits were constitutional because it would make the electoral process more fair and democratic to the little guy who isn’t tied to special interests.

Tsk, tsk, tsk … Breyer er tilsyneladende uvidende om, at USA’s forfatning intet sted definerer systemet som et demokrati, og at der f.eks. ikke engang er en forfatningsmæssig borgerret til at deltage i præsidentvalg.  Eller også er han bare ligeglad–for hvis han synes, at den ret (eller andre rettigheder) skal være der, så … trylle, rylle, rylle … er den der.

Højesteretsdommere kan med andre ord stort set opfatte sig selv som politisk udpegede smagsdommere, som slet ikke behøver at se på, hvad intentionerne med et arrangement var, eller hvad præcedens i snæver forstand ville diktere.  I stedet kan de bare, så frit det lyster dem, omdefinere begreberne, så det passer ind i deres eget ideologiske kram.  Hvis der står “almenvel” kan det tilsyneladende frit bruges til at betyde “diversitet”, og hvis der specificeres et forbud mod indgreb i ytringsfriheden, kan det let fortolkes som konsistent med indgreb i samme.  A er -A.

Hvor er James Madison og Thomas Jefferson, når vi har brug for dem?

24 Kommentarer

  1. Før du kaster dig i armene på Scalia er det vel værd at overveje om det er politisk udpeget smagsdommeri at fortolke præcedens i snæver forstand til at homoseksuel samleje er forfatningsstridigt, som Scalia gjorde det i Lawrence v. Texas: “Today’s opinion is the product of a Court, which is the product of a law-profession culture, that has largely signed on to the so-called homosexual agenda, by which I mean the agenda promoted by some homosexual activists directed at eliminating the moral opprobrium that has traditionally attached to homosexual conduct.” (Justice Antonin Scalia, dissenting)I øvrigt har slaveejeren Thomas Jefferson vist selv haft sit hyr med at tolke intentionerne med visse arrangementer.

  2. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    4. december 2006 at 08:11

    @ RackneDine to sætninger har intet med hinanden at gøre. Præsident Bushs rådgivere har – akkurat ligesom Antonin Scalia – et textistisk syn på forfatningen. Her i landet ville vi nok kalde det positivistisk. De mener at det skrevne ord er ret og derfor, at enhver forfatningsfortolkning skal være indskrænkende. Scalia mener jo netop, at det er kongressen der skal lovgive og ikke højesteret. Bush administrationen og Scalia bruger derfor ikke forfatningen som toiletpapir – tværtimod.@ PKKJames Madison og Thomas Jefferson er døde og livet går videre.Når man snakker om amerikas højesteret og i særdeleshed dommernes politiske holdning, kan man med fordel slå op i Ronald Dworkins Laws Empire, som har nogle fornuftige betragtninger på dette punkt. En pointe er bl.a., at man ikke kun bør definere en højesteretsdommer ud fra hans partipolitiske synspunkter (som de kommer til udtryk i hans opinions). Man skal også kigge nærmere på hvordan han forholder sig til fortolkning af forfatningens bestemmelser.Er den positivistisk/textistisk/what-would-the-framers-do-agtig eller sætter den måske lighedstegn mellem law & moral.?Selvom Dworkin er fortaler for det sidste – og derfor i smal forstand ville blive opfattet som en “liberal” – forekommer det ihvertfald for mig indlysende, at at det er fuld ud acceptabelt at højesteret anlægger en dynamisk fortolkningsstil.Ret og moral hænger sammen og netop derfor er det fornuftigt, at retten tilpasses os der lever nu og ikke mennesker, der har været døde i 200 år.

  3. @JP (som jeg iøvrigt er enig med i kritikken af Scalia): “I øvrigt har slaveejeren Thomas Jefferson vist selv haft sit hyr med at tolke intentionerne med visse arrangementer.”Mig bekendt var Jefferson aldrig højesteretsdommer eller i en anden rolle, hvor han skulle tage stilling til, hvorvidt slaveri var i strid med de intentioner, der lå i forfatningen–men jeg kan naturligvis tage fejl.Derudover er formuleringen–hvis den da ikke blot var ment som en politisk korrekt og anakronistisk kommentar–et flot eksempel på en himmelråbende uvidenhed om, hvad der netop var, hvad Jefferson forsøgte i forbindelse med Uafhængighedserklæringen og de senere Articles of Confederation.@Stenberg: “Ret og moral hænger sammen og netop derfor er det fornuftigt, at retten tilpasses os der lever nu og ikke mennesker, der har været døde i 200 år.”Udover at dette kommer paradoksalt tæt på et kendt citat fra Jefferson, så er det et flot eksempel på etisk og retslig relativisme. Så hvis der imorgen er en højesteretsdommer, der finder det forfatningsmæssigt ok at slå præsidentembede og kongres sammen, totalforbyde ethvert våben, lave en statskirke, o.s.v., så er det stærkeste forfatningsmæssige argument, “OK–hvis du synes …”?Et bedre synspunkt (set fra et klassisk liberalt perspektiv), som hverken er lig med Scalia m.fl.s eller med de løbske højesteretsdommere, der tror, at de fra tid til anden blot kan omdefinere meningen med forfatningen, som det passer dem, finder man hos den fremragende Randy Barnett (som både med-punditokrat Mchangama og jeg fra tid til anden har hevet frem):http://randybarnett.com/Hans forfatningsdoktrin, som han kalder “original meaning” til forskel fra “original intent” (Scalia m.fl.) er uddybet i bogen “Restoring the Lost Constitution” (http://www.amazon.com/Restoring-Lost-Constitution-Presumption-Liberty/dp/0691123764). Der er en wiki-artikel om forskellene her:http://en.wikipedia.org/wiki/Originalism

  4. Jeg finder det sigende (og lidt skræmmende), at PKK kan hidse sig op over ludt pladder om positiv særbehandling, mens afskaffelsen af habeas corpus forbigås i tavshed.

  5. @K: “Jeg finder det sigende (og lidt skræmmende), at PKK kan hidse sig op over ludt pladder om positiv særbehandling, mens afskaffelsen af habeas corpus forbigås i tavshed.”To ting:- Hvis du med “afskaffelsen af habeas corpus” mener de indskrænkninger i forfatningens borgerlige frihedsrettigheder, som der er sket i de senere år, så tror jeg, at jeg er “on record” flere steder for at have kritiseret disse. Skal man konstant og til evig tid afdække ethvert hjørne af ethvert emne, hvis man skrive en blog-post? Hvad har du selv nogensinde gjort eller skrevet?- Jeg synes ikke, at der er tale om “ludt [sic] pladder om positiv særbehandling”. Jeg mener, at det er dybt foruroligende, at en forbundshøjesteretsdommer, der som Breyer er et begavet og belæst menneske, kan forholde sig så nonchalant til åbenlyse omkalfatringer af forfatningen.Hvad jeg for nærværende synes er måske ikke “sigende” og ikke “skræmmende”, men så dog beskæmmende er at blive moralsk belært af en anonymiseret skribent om, hvad jeg bør eller ikke bør skrive om.

  6. Hvis man skal tro på venstrefløjens skræmmehistorier er det ellers kun Bush der bruger Forfatningen som toiletpapir. Men Breyer har jo de rette meninger, og så er det okay.

  7. Originalisme er et fupnummer, og hvis man læser de såkaldte originalisters domme, er de præcis ligeså baserede på holdninger og fokus på resultat som de onde, onde liberale dommere.Enhver lov har en række forskellige fortolkninger. Dem skal man naturligvis holde sig indenfor når man dømmer på baggrund af loven. Det sker ikke altid, hvilket naturligvis er forkert.Men nogle love, især i forfatningsret, dækker ganske enkelt ikke over moderne spørgsmål.Og så kollapser enhver mulighed for at gå tilbage til oprindelig mening.Eksempelvis bestod visse af de tidlige amerikanske militiaer af hvide mænd over 21 år. Betyder det at den anden tilføjelse om at bære våben kun gælder hvide mænd over 21 år? Næppe.På sammen måde er det soleklart at da 14. tilføjelse blev forfattet, VAR der racemæssig skelnen i juraen i de amerikanske stater. Dvs. at den “originale” læsning af 14. tilføjelse klokkeklart burde tillade en sådan skelnen i dag!Men de politisk udpegede højesteretsdommere sætter ofte sig selv ud over at finde “lovlige” tolkninger(!) inden for rammerne af en troværdig læsning og dømmer efter de efterfølgende politiske resultater.Det er lidt en farce at følge med i nogen gange. Men Breyer siger jo bare det de allesammen gør, nemlig at de (prøver) at fortolke inden de mulige lovlige fortolkninger (i flertal!), med hensyn både til præcedens og med skelen til generel nutidig konsensus at de ønskede resultater.Så det…/Limagolf

  8. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    5. december 2006 at 08:20

    @ LimagolfNår du nu mener, at man som dommer ikke skal kigge på en lovs forudsætninger – måske som udtrykt i forarbejderne fremfor i selve lovteksten – (for dette er jo et aspekt i den orignialistiske tilgang), hvad mener du så dommerne skal forholde sig til? Skal de vælge en fuldstændig pragmatisk tilgang, hvor alt er muligt?

  9. selvfølgelig skal man kigge i lovens forudsætninger (det skriver jeg vist også), men det kan stadig give et spillerum at lave en korrekt fortolkning inden for. Men måske giver det også et svar der er modsigende eller tvetydigt i forhold til andre dele af grundloven eller efterfølgende juridisk tradition.Jeg har på intet tidspunkt givet udtryk for at alt er muligt, men det er heller ikke det Breyer siger!/Limagolf

  10. Limagolf: “selvfølgelig skal man kigge i lovens forudsætninger (det skriver jeg vist også), men det kan stadig give et spillerum at lave en korrekt fortolkning inden for.”Tilbage til Breyer: “Justice Stephen G. Breyer says the Supreme Court must promote the political rights of minorities and look beyond the Constitution’s text when necessary to ensure that “no one gets too powerful.” Hvor i forfatningen er der “spillerum” for det? Selv med en _meget_, _meget_ vidtgående “korrekt fortolkning”? Bare et par paragraffer eller tre, tak.Breyer: “… in favor of race preferences in university admissions because they would lead to diverse workplaces and leadership.Ditto, tak.Breyer: “In his interview, Breyer argued that in some cases it wouldn’t make sense to strictly follow the Constitution because phrases such as “freedom of speech” are vague. Judges must look at the real-world context — not focus solely on framers’ intent, as Scalia has argued — because society is constantly evolving, he said.”Hvor er det problemet er med at sige, at ytringsfrihed også holder 215-220 år efter? Og ikke uden videre kan indskrænkes, fordi Madison tilfældigvis ikke lige have hørt om elektroniske medier?Breyer: “Those words, ‘the freedom of speech,’ ‘Congress shall pass no law abridging the freedom of speech’ — neither they, the founders, nor those words tell you how to apply it to the Internet,” Breyer said.”Igen, Limagolf, hvor i forfatningen er det, at du og Breyer kan finde, at der er “spillerum” for det, når der samtidigt tages hensyn til BoR’s bestemmelser om ikke at foretage indgreb i ytringsfriheden? (igen, selv med en _meget_, _meget_ vidtgående “korrekt fortolkning”) Bare et par paragraffer eller tre, tak.Breyer: “Pointing to the example of campaign finance, Breyer also said the court was right in 2003 to uphold on a 5-4 vote the McCain-Feingold law that banned unlimited donations to political parties. Acknowledging that critics had a point in saying the law violates free speech, Breyer said the limits were constitutional because it would make the electoral process more fair and democratic to the little guy who isn’t tied to special interests.”M.a.o. siger Breyer: Jo, her er der faktisk ikke “spillerum” i den ene paragraf–men så opfinder vi den bare et andet sted. For hvor p….. er det lige, at du, Limagolf, & Breyer kan finde forfatningsmæssigt belæg for regulering af politiske bidrag til præsidentkampagner er undtaget for de øvrige bestemmelser? Som jeg husker det, Limagolf, har du selv–med rette, efter min mening–været skeptisk overfor det konstitutionelt acceptable i tidsubegrænset internering uden dom (Guantanamo) og tortur; er det ikke også ting, som vi kan se stort på, når nu der alligevel er så meget “spillerum”?

  11. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    5. december 2006 at 12:18

    @PKKScalias textualisme fokuserer jo lige netop på “original meaning” og ikke på “original intent” – iøvrigt næsten ligesom professor Barnett. Men her skal man også passe på, at man ikke ender i en begræbsmæssig sump: Der er rigtigt variationer af netop originalisme.Der er – mig bekendt – ingen medlemmer af den amerikanske højesteret, som blankt ville afvise orignialisme og erstatte den med et pragmatismens moralens tyranni. Det ville jo netop være forfatningsstridigt.Men havde det netop ikke været for en friere fortolkningsstil end den helt strikte, ville Amerika aldrig have haft domme som f.eks. Brown versus Board of Education.Og det er jo netop her et af de helt store slag skal stås: Ligebeskyttelsesbestemmelsen i den 14. forfatningsvedhæftelse og spørgsmålet om, hvor lang man kan gå, når det kommer til positiv særbehandling:”…No State shall … deny to any person within its jurisdiction the equal protection of the laws.”Det er netop i disse situationer, at Dommer Herkules må vise hvad han dur til. For med så vage og elastiske bestemmelser som denne, har man ikke gjort det alt for let for sig selv.

  12. Nikolaj,Læg lige mærke til det ganske centrale forbehold i min kommentar: “Hvis man skal tro på venstrefløjens skræmmehistorier…”

  13. Hmm,jeg siger ikke jeg er enig med Breyer, eller at Breyer har juridisk belæg for sine domme. Men jeg mener nu heller ikke Breyer siger at alt er muligt.Bevares, hans begrundelser stinker til himlen, men man vil skulle ind i en konkret analyse af det juridiske grundlag for hans domme, for at hævde de ikke har noget juridisk grundlag.Min oprindelige pointe var, at der kan være flere gyldige fortolkninger, der alle meningsfyldt er inden for lovens rammer. Derfor udpeger man dommere, i stedet for at sætte langtidsledige til at dømme ud fra et flowchart… (der skal forøvrigt snart indstilles domsmænd 😉 )./Limagolf

  14. På sin vis er de såkaldte højreorienterede dommere i USA’s høje retter mere på linie med en dansk forfatningsretlig tradition, der går i retning af at fortolke grundloven indskrænkende. En lov er kun én gang blevet kendt grundlovsstridig i Danmark, og man kunne ikke i sin vildeste fantasi forestille sig at beskytte ex. retten til fri abort med henvisning til grundloven.Alligevel har Breyer & Co ret så langt, at det ikke giver mening at fortolke forfatningen præcis som man gjorde for 200 år siden. Bestemmelserne må i et vist omfang fortolkes ud fra den tid vi lever i. Hvis forfatningen skulle tolkes som på Jefforsons tid, ville slavelove fx ikke være forfatningsstridige. Selv Scalia, Thomas, Roberts m.fl. kan vel næppe få sig selv til at sige, at slaveri ikke er i modstrid med den amerikanske forfatning. Ergo tolker alle i større eller mindre omfang forfatningen i en moderne kontekst.

  15. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    7. december 2006 at 05:19

    Lidt off-topic men alligevel for dem der har lyst: “Scalia and Breyer sell very different constitutional worldviews” af NYTs Dahlia Lithwick hos Slate: http://www.slate.com/id/2154993/Bare et par citater:”The justices agree more than they differ, and they agree about nothing so much as the extent to which they agree. They agree in the majority of the cases they decide, and they agree that “judicial activist” is a stupid label. They agree that religion cases are hard and that judicial minimalism is overrated.””When Scalia speaks, Breyer nods and bobs. Justice Scalia turns inward, folding up his arms and gazing raptly into the middle distance. As Breyer speaks, Scalia first smirks, then giggles, then sort of erupts with a rebuttal, usually aimed right at the tips of his shoes. Where Breyer is ever striving to connect to the world, Scalia is happiest in his head.””Scalia is charming and—as ever—riotously funny. For each time Breyer says his own constitutional approach is “complicated” or “hard,” Scalia retorts that his is “easy as pie” and a “piece of cake.””

  16. “Jeg mener, at det ville være ganske tænkeligt, at man kunne fortolke disse bestemmelser som i konflikt med slaveri, og når det ikke skete, var det ikke så meget fordi “konteksten” ændrede sig på en måde, som man ikke kunne forudse i 1776/87/90, som fordi der var særinteresser på spil, der blokerede politisk for en sådan tolkning.”Men det kunne man jo hævde om mange ting, campaign financing, bl.a. ;-)Jeg er sikker på man kan finde en “founding father” der i en bisætning i et brev har skrvet et ord eller to om bemidlede kontra mindrebemidledes adgang til at føre valgkamp eller lignende…Jeg er enig i at domme skal have en tekstlig baggrund, men hvis man kigger på resultaterne, er der ikke den store forskel på originalisterne og “living constitution”-folkene, blot med omvendt fortegn.Man skulle måske diskutere politisk udpegede dommere i stedet?/Limagolf

  17. Uffe: “Alligevel har Breyer & Co ret så langt, at det ikke giver mening at fortolke forfatningen præcis som man gjorde for 200 år siden. Bestemmelserne må i et vist omfang fortolkes ud fra den tid vi lever i.” Selvfølgelig må de det. Det var rimeligt at fortolke 2. forfatningstillæg som, at man har ret til at eje og bære våben–for det er jo, hvad der står … Kan den uden videre udstrækkes til at omfatte andre skydevåben, som ikke fandtes i 1790, f.eks. helautomatiske rifler? Det mener jeg nok. Kan den, i lyset af moderne teknologi, også fortolkes som en garant for, at alle har ret til uhindret at opstille SS20 missiler med nukleare sprænghoveder i parcelhushaven? Nej, det mener jeg ikke, at den paragraf kan bruges til, så selvfølgelig skal der fortolkninger til i.f.t. udviklingen. MEN … det er jo slet ikke, hvad Breyer giver udtryk for. Han gør sig til talsmand for, at man reelt kan nå til de stik modsatte konklusioner af, hvad forfatningen siger, via nogle helt frit opfundne kriterier. Det er noget ganske andet.Uffe: “Hvis forfatningen skulle tolkes som på Jefforsons tid, ville slavelove fx ikke være forfatningsstridige. Selv Scalia, Thomas, Roberts m.fl. kan vel næppe få sig selv til at sige, at slaveri ikke er i modstrid med den amerikanske forfatning. Ergo tolker alle i større eller mindre omfang forfatningen i en moderne kontekst.” Jeg er ked af at sige det, men lige præcis dette er intet mindre end spektakulært forkert … Årsagen til, at slaveri de facto blev fundet forfatningsstridigt var–udover et lille realpolitisk intermezzo kaldet borgerkrigen–to specifikke forfatningstilføjelser: 13. tilføjelse (1865) og 1. sektion i 14. tilføjelse (1868). Der er simpelthen ingen måde, hvorpå Scalia, Thomas, Roberts m.fl. skulle kunne fortolke forfatningen på en måde, så slaveri var lovligt–endsige nogen indikation af at de skulle ønske at gøre det. Det er simpelthen usagligt og/eller uvidende.Spørgsmålet er så, hvorvidt man uden disse tilføjelser legitimt ville kunne have brugt forfatningen til at erklære slaveri forfatningsstridigt? Jeg er ikke en ekspert på området, men der er ting, der taler både for og imod. Jefferson forsøgte–som det tilsyneladende er ret ukendt for flere her på stedet–allerede i 1776 at få kongressen i Philadelphia til at erklære slaveri ulovligt; det lykkedes ikke (omend han dog fik kongressen til at gå med på kritik af slavehandel). Men “abolitionisterne” forsøgte bl.a.–med en vis ret, mener jeg–at henvise til det 5. tillægs bestemmelser om, at ingen uden “due process of law” skal “be deprived of life, liberty, or property”, samt det naturrets-inspirerede 9. tillæg om at fraværet på en bestemt rettighed i forfatningen ikke er ensbetydende med, at borgerne ikke har den pågældende rettighed. Jeg mener, at det ville være ganske tænkeligt, at man kunne fortolke disse bestemmelser som i konflikt med slaveri, og når det ikke skete, var det ikke så meget fordi “konteksten” ændrede sig på en måde, som man ikke kunne forudse i 1776/87/90, som fordi der var særinteresser på spil, der blokerede politisk for en sådan tolkning.

  18. Det er korrekt, at det nu i kraft af amendments nu er indlysende, at slaveri er forbudt. At den famøse Dred Scott-dom forud for den tid, så var en af de indirekte årsager til, at den tilspidsede situation endte i en borgerkrig er en anden (men interessant diskussion).Men abort-spørgsmålet er mere interessant, og jeg synes, det illustrerer, hvor teoretisk bizart det er at analysere verden af i dag med øjne fra 1787.Det er helt legitimt at hævde (som danske dommere også vil gøre) at abortsager ikke skal afgøres i domstolene. Men hvis vi nu ser bort fra det et øjeblik og erkender, at i en amr optik ender det i domstolene. Og i den situation tager jo både de liberale og de konservative dommere stilling. Hvordan kan man så andet end vurdere abortspørgsmålet i en moderne fortolkning af forfatningen? Hvordan kan man andet end vurdere privacy i en moderne kontekst.Det giver ingen mening. Og eksempelet med homoseksuelle, som JP inddrager ovenfor er også godt. Der er næppe tvivl om, at The Founding Fathers ville finde det uacceptabelt. Men betyder det, at det skal straffes indtil, der evt gennemføres en amendmentproces, der gør det lovligt.Det er jo konsekvensen, hvis der var 5 Scaliaer i Højesteret.

  19. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    8. december 2006 at 04:31

    @PKK”Selvfølgelig skal de udpeges, som det sker; det er netop hele pointen. Hvad skulle man ellers gøre? Overlade det til en flok “upolitiske” embedsmænd …?”De skal da bare privatiseres – så kan I-Can’t-Believe-It’s-A-Court Inc. sælg ansætte sine dommere 🙂

  20. … ja, og det var selvfølgeligt “selv” og ikke “sælg” der skulle stå… Nogle gange er min godt betalte polske assistent dårlig til at tage noter 😀

  21. NHS: “De skal da bare privatiseres – så kan I-Can’t-Believe-It’s-A-Court Inc. sælg ansætte sine dommere :-)”Lad os “cross that bridge when we get there …” 😉 Indtil da satser jeg på en så markant og antagonistisk magtdeling som muligt.

  22. Jacob Mchangama

    8. december 2006 at 11:20

    Ad NHS og PKK:Efter min mening skal den bro slet ikke krydses. Har endnu ikke stødt på et overbevisende anarko-kapitalistisk alternativ til et offentligt retssystem (med mindre man lever i et ekstremt homogent samfund bestående af ganske få indvider). Argumenterne i den litteratur jeg har læst fortaber sig fuldstændig i rationalistiske tåger (og her inkluderer jeg Bruce L. Benson, David Friedman, Hoppe og Rothbard), og er i mine øjne meget langt fra at være i tråd med “the rule of law”, som i mine øjne er en af den klassiske liberalismes vigtigste, hvis ikke det vigtigste – kernekomponenter og (utilsigtede) frembringelser. Jeg kan derfor tilsutte mig den sidste del af PKKs konklusion omkring magtdeling.Mere Scott Gordon mindre David Friedmann når det kommer til retsvæsen.

  23. Limagolf: “Men det kunne man jo hævde om mange ting, campaign financing, bl.a. ;-)”Den må du venligst lige uddybe … Hvordan vil du bruge mit ræsonnement til at nå en sådan konklusion?”Jeg er sikker på man kan finde en “founding father” der i en bisætning i et brev har skrvet et ord eller to om bemidlede kontra mindrebemidledes adgang til at føre valgkamp eller lignende…”1) For det første er det inderligt ligegyldigt, hvad en “founding father” måtte have skrevet i en bisætning i et brev; ifølge amerikansk retstradition er det eneste ikke-retslige dokument, som tillægges en særlig vægt ved fortolkning af forfatningen m.h.t. intentionerne hos “founding fathers” de pamfletter, som er samlet i “The Federalist Papers”.2) I dare you … Find gerne en sådan sætning frem … ;-)”Man skulle måske diskutere politisk udpegede dommere i stedet?”Det synes jeg personligt ikke. Selvfølgelig skal de udpeges, som det sker; det er netop hele pointen. Hvad skulle man ellers gøre? Overlade det til en flok “upolitiske” embedsmænd …?

  24. Mchangama: Kalder du det “rule of law”, at flertallet kan gøre hvad som helst med mindretallet, hvis bare majoriteten vedtager en lov om det? Det var i hvert fald ikke den oprindelige mening bag begrebet! Den demokratiske minimalstat, eller hvad du nu sværger til, har dokumenteret, at den ikke magter at opretholde rule of law, men alene rule of majority. Det er muligt, at du ikke synes, anarkokapitalisme er perfekt, det er muligt, at du synes, det forekommer som et teoretisk projekt, men I dare you: Kom op med en bedre idé, som ikke allerede har dokumenteret sin fiasko!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑