Journalister og politik

De fleste af os har det jo nok på fornemmelsen. At den gennemsnitlige danske journalist befinder sig et ganske pænt stykke til venstre for den politiske midte. En betydelig del af standen gør rigtignok en dyd ud af at anskue en given problemstilling fra mere end en side, men den opmærksomme og kritiske avislæser, radiolytter eller tv-seer sidder alligevel af og til tilbage med fornemmelsen af, at en given historie havde en lidt venstresnoet journalistisk vinkling betinget af formidlerens eget politiske ståsted. Den personlige stillingtagen smittede af på emnevalg og udlægning. Under alle omstændigheder er det vel kun de færreste, der tør kaste sig ud i en generel karakteristik af det danske pressekorps som gennemførte højrefløjslakajer.

Man skal imidlertid være ganske varsom med at lufte den slags fornemmelser. I reglen bliver de formastelige mødt med skarpe udfald samt erklæringer om, 1) at danske journalister hverken er mere eller mindre venstredrejede end den gennemsnitlige dansker, og 2) at danske journalister – også dem på P1 – ikke lader deres personlige holdninger påvirke deres journalistiske virke. Det, som nogle få syndere betragter som politisk farvede indlæg, er noget helt andet og meget finere: Kritisk journalistik.

Den slags argumenter har indtil dato været særdeles vanskelige at imødegå. Der er således kun blevet genereret en meget begrænset systematisk viden om, hvor journalister rent faktisk befinder sig på den politiske højre-venstre skala, og en undersøgelse, af hvorvidt politisk ståsted influerer på den journalistiske formidling, er naturligvis behæftet med store metodiske vanskeligheder.

Nu har en gruppe nordiske, samfundsvidenskabelige forskere imidlertid taget det første spadestik. I forbindelse med en større undersøgelse af hvilke personer, der bliver indskrevet på journaliststudiet i de nordiske lande, spurgte undersøgerne nemlig til, hvilket parti de studerende agtede at stemme på, “hvis der var folketingsvalg i morgen?”. Blandt de danske førsteårsstuderende (på Journalisthøjskolen i Århus, journaliststudiet på SDU i Odense og journaliststudiet på RUC) svarede kun ca. 11 procent, at de ville stemme på et af de to siddende regeringspartier eller Dansk Folkeparti (Venstre ca. 8 procent; De Konservative ca. 3 procent; Dansk Folkeparti 0 procent). Hele 34 procent svarede, at de havde til hensigt at stemme på Det Radikale Venstre, mens Enhedslisten med godt og vel 20 procent af de journaliststuderendes stemmer kom ind på en flot andenplads. Nummer tre i prøveafstemningen – med ca. 18 procent af stemmerne – blev SF, mens Socialdemokraterne måtte tage til takke med en ærefuld fjerdeplads og omtrent 14 procent af stemmerne (for statistikker og flere resultater se her).

Nu er det jo langtfra givet, at den pågældende årgang er repræsentativ for de danske journaliststuderende. Og det er da heller ikke umuligt, at de studerende i løbet af studieårene skifter partipolitisk ståsted. Men nogen decideret falsifikation af forestillingen om at danske journalisters politiske holdninger ligger til venstre for gennemsnitsdanskerens, giver undersøgelsen næppe heller anledning til.

31 thoughts on “Journalister og politik

  1. TerminalFrost

    Er der da ikke foretaget en del af sådanne “hvad ville du stemme”-undersøgelser? Det virker ret oplagt.I hvertfald kan jeg oplyse, at på mit eget hold på Statskundskab (KU) holdt vi prøvevalg inden sidste folketingsvalg, og vi nåede frem til nærmest samme resultater. Der var lidt flere borgerlige (her var der flere konservative end venstre-folk), og kun en enkelt socialdemokrat, men tendensen med Radikale, Enhedslisten og SF som de største partier (i den rækkefølge) – og med ingen DF-stemmer – er den samme.

    Svar
  2. saugbjerg

    Tendensen er meget generel for de højere uddannelser. Enhedslisten, SF og DRV’s vælgere er langt de højst uddannede, og så er det jo ikke så mærkeligt at de er overrepræsenteret på de længerevarende uddannelser. Undersøgte man i stedet landbrugsskolerne har jeg den mistanke at venstre nok ville ligge et pænt stykke over de 50%.Konservative er desuden det eneste borgerlige parti hvor over 50% af vælgerne har en studentereksamen eller højere.

    Svar
  3. US

    Hvis man nu accepterer konklusionen om, at journalister – eller i al fald journalist-studerende – er mere venstreorienterede end resten af befolkningen, kommer næste spørgsmål: Er det overhovedet et problem? For hvem?Bortset fra DR så får folk vel det, de er villige til at betale for. Hvis man ikke bryder sig om den redaktionelle linje hos eksempelvis berlingske, kan man bare lade være med at købe avisen. Hvis man gør det alligevel, gør man det ihvertfald ikke lettere for en mere liberalistisk redaktør at starte en konkurrerende avis op, og så har man på sin vis også selv et ansvar for opretholdelsen af status quo. Journalister er vel kun så røde som deres læsere/seere tillader.

    Svar
  4. Benny Baagø

    Undersøgelserne bliver som regel lavet årligt i Århus og i Odense af studiebladene.I alle dem, jeg har set, er radikale størst, og de borgerlige får ikke mange stemmer.Men generelt synes jeg, det er lidt sjovt, at venstrefløjen bander over den borgerlige presse, og højrefløjen bander over de røde journalister…Noget kunne tyde på, at begge kun ser på det, der passer til deres verdensbillede?

    Svar
  5. Asger

    På oeconstudiet i Århus fordelte ‘vælgerne’ sig således i en spørgeskemaundersøgelse lavet i den første uge:V: 26,4R: 21,9S: 17,8K: 12,1SF: 6,9R har virkelig fået et godt tag i de unge… Som jeg husker det, blev R andetstørste parti ved prøvevalgtet på mit daværende gymnasium ved valget i 2001, efter SF naturligvis. Jeg var rystet, men det lader lidt til at være den grumme virkelighed.

    Svar
  6. TerminalFrost

    Saugbjerg, har du tal (og henvisning) på dét? Jeg tror nemlig ikke, at Enhedslisten og SF’s vælgere er højere uddannede end Venstres og de Konservatives (mener at SF’s var en del under, faktisk).Med mindre du mener specifikt FEM+-årige UNIVERSITETSuddannelser. Men så ser du bort fra en masse videregående uddannelser.

    Svar
  7. Erik Kofoed

    @Saugbjerg & Terminalfrost:Kunne det ikke også være interessant at se, hvad de åbenbart så højtuddannede vælgere fra EL og SF rent faktisk studerer? Det ville bestemt ikke være en overraskelse for mig, hvis langt hovedparten af dem sidder og kukkelurer på en eller anden ligegyldig humanistisk uddannelse. Nuvel, de lærer da en masse fine fremmedord, men jeg vil da have langt mere respekt for en gæv jyde (selv med dialekt…) end for en venstreorienteret, arbejdsløs akademiker; uddannelse eller ej.

    Svar
  8. TerminalFrost

    Erik Kofoed,Ja, det er klart. Det var også det, jeg mente med at kigge specifikt på femårige universitetsuddannelser, da humaniora og samfundsfag her fylder en hel del.Kigger man f.eks. over på handelshøjskolerne er billedet et andet.

    Svar
  9. Johannes Jensen

    Det er jo principelt ikke så underligt hvis venstrefløjen har godt tag i de unge på videregående uddannelser. Mange af deres (populistiske) tiltag er direkte rettet mod dette segment: Gratis udannelser, SU etc. Man kan måske forvente at når disse unge begynder at tjene egne penge får de et andet syn på tilværelsen.

    Svar
  10. saugbjerg

    @ TerminalfrostJeg må erkende at min kilde ikke kan tjekkes efter. Jeg har oplysningerne fra statistikker jeg har fået udleveret af min samfundsfagslærer, som apropos er medlem af Rad.V. Hvor han har statistikkerne fra kan jeg ikke få oplyst, og det står ikke på selve statistikkerne. De tal jeg dog har er at 78% af EL’s vælgere har en studentereksamen eller derover. For SF er det 67% og de Radikale er det 76%. Af de konservative vælgere har 55% en studentereksamen eller derover. For resten af partierne gælder det at under 50% af deres vælgere har en studentereksamen. Ser man på hvem der har akademisk uddannelse så scorer B,SF,Ø og Konservative også højst, men min lærer har her undladt at give os konkrete tal.

    Svar
  11. Andreas

    Da jeg startede på statskundskab på SDU i 2005 var billedet nogenlunde det samme.Rad V var største, SF og EL meget større end ved valg til Folketinget og de borgelige og i særdeleshed DF fik færre stemmer end ved valg til Folketinget.Men ser man på andre grupper, som aldersmæssigt, økonomisk osv. er meget ens, vil billedet måske være det samme.Den underviser, som gennemførte undersøgelsen på mit studie sagde, at der ikke var nogen data for, hvorledes folk stemmer, når de er færdige med deres studie. Det ville jo være interessant at se. For jeg tvivler på, at der stadig er 20% som vil stemme på EL, når de har gennemført deres journalistuddannelse. Ikke fordi de er blevet klogere, men fordi de er blevet ældre.Man kan blot konstatere, at det er godt, at stemmeretten i Danmark gælder alle uanset uddannelsesniveau.

    Svar
  12. Peter Kurrild-Klitgaard

    Jeg fik tallene for halvanden måned siden af Jens Ringsmose og lad mig en passant nævne, at jeg har forlystet mig med dem i “Groft Sagt” d. 29.X. Her kommer to styk: Kritisk journalistik I Seere med speciel sans for humor (eller søvnbesvær) kunne for nylig iagttage Deadlines interview med den nypensionerede DR-journalist Kjeld Koplev. Adspurgt om det virkeligt var sandt, at han var en »rød lejesvend« – og det må jo siges at være et af de helt særligt nærgående og hårde journalistiske spørgsmål – svarede han: Næ, han var såmænd bare »kritisk«. Det er sikkert sandt nok – lidt på samme måde som at vi her på Groft sagt såmænd bare er ekstra kritiske på sådan en lidt ikke just »rød lejesvend«-agtig måde. Nu og da kan man dog få på fornemmelsen, at medlemmerne af den danske journaliststand måske ikke er helt sådan »politisk repræsentative« i forhold til befolkningen som helhed. Nuvel, man kan vel sagtens være et politisk bevidst menneske og så alligevel være en objektiv – og kritisk! – journalist. Men det er dog alligevel lidt interessant, hvis der er en voldsom diskrepans mellem journalisternes politiske orientering og befolkningen. Her kan resultaterne af det såkaldte »Hovdabrekka«-projekt måske interessere. Dette er et survey af alle nordiske journaliststuderende og viser, at de danske er blandt de mest venstreorienterede i Norden. Hvor f.eks. de svenske journaliststuderende stort set ligner befolkningen som helhed, tilter de danske voldsomt til venstre. F.eks. er de ca. 10 gange mere begejstrede for Enhedslisten end befolkningen. Og de borgerlige? V og K får i alt lige omkring 10 pct., mens Dansk Folkeparti (hvis det da er et borgerligt parti) slet ikke får nogen tilslutning. Med andre ord scorer de nuværende oppositionspartier ca. 90 pct. blandt journalistspirerne, mod mindre end 50 pct. i befolkningen. Her var måske et emne for en gang undersøgende, kritisk journalistik – men hvem skal skrive det?Peter Kurrild-KlitgaardKritisk journalistik II Hovdabrekka-undersøgelsen af de nordiske journaliststuderende viser ikke bare, at de danske er de mest venstreorienterede, men også at det er dem, der er de mest politisk interesserede af deres nordiske fagfæller. Det er jo egentlig ikke så skidt – hvis resten ellers er i orden. Men undersøgelsen viser nogle andre lidt pudsige ting om de danske journalistspirer. Adspurgt om, hvad de finder er de vigtigste egenskaber ved en journalist, svarer mere end halvdelen, at det er »nysgerrighed«. Derimod er andelen, der finder, at »grundighed og nøjagtighed« er vigtigst, på under 10 pct., mens »kundskab om samfundet« med 2 pct. er den næstmindst vigtige egenskab ved en journalist – efter deres egen mening. Og deres opfattelse af egen mission? Her overgås dét at være en objektiv formidler af at skulle »kritisere uretfærdighed« og »stimulere nye tanker«. Så vi udklækker altså nogle journalister, som ikke er hæmmet af viden eller evner, men som gerne vil »opdage noget« og fortælle andre, hvad de skal mene. Eftersom »nysgerrighed« isoleret er en egenskab, der er stort set så nyttig som et par briller til en blind, har vi med disse prioriteringer måske en del af forklaringen på, hvorfor danske journalister som samlet stand synes at have en opmærksomhed og koncentrationsevne som et to-årigt barn – og en omhyggelighed og viden, der halter lidt efter dét.Peter Kurrild-Klitgaard

    Svar
  13. Bjarne Thyregod

    I “Partiernes medlemmer”, red. af Lars Bille og Jørgen Elkit, Magtudredningen 2003, kan man bla. læse: “I forhold til andre partier har Enhedslisten den bedst uddannede medlemsskare med hele 70 % med studentereksamen og 41 % med en lang videregående uddannelse. Det er det parti, der har forholdsvis flest uddannelsessøgende, hvad der givetvis er en væsentlig del af forklaringen på, at mange medlemmer har en årlig bruttohusstandsindkomst under 125.000 kr.Om vælgernes uddannelsesniveau kan man hos Rune StubagerIi afhandlingen “The Education Cleavage: New Politics in Denmark” læse:På det nye politiske landkort er vælgerkorpset hos SF, Enhedslisten og De Radikale derfor domineret af de højtuddannede, mens folk med kort uddannelse fylder rækkerne hos Socialdemokraterne og i særdeleshed Dansk Folkeparti. Venstre og De Konservative tiltrækker derimod vælgere fra forskellige uddannelsesgrupper”Så uddannelse og holdninger har en vis sammenhæng.Men i en medieverden hvor dagbladet Arbejderen med sine 2500 abbonenter er eneste avis med holdninger til venstre for socialdemokratiet. Socialdemokratiet er uden egen avis men med en avis med socialdemokratisk tilsnit (Information).Alle andre aviser er borgerlige mange liberale, enkelte nationalkonservative.Altså en meget markant overvægt til højre i såvel ejerkredsen som i den redaktionelle linie. Mon ikke den redaktionelle linie og ejerkredsens økonomisk/politiske præferencer betyder mere.

    Svar
  14. Jørgen Olsen

    Tak til PKK for Groft sagt kommentarerne. 2 lige på og hårdt citater. 1.Arnold Wesker:’En journalist er en mand, der lader sig besætte af et fantasifoster og lokker sandheden hen til fantasien’. Filmen ‘Fear And Loathing In Las Vegas’, Johnny Depp i hovedrollen,fra 1998 baseret på bog af Hunter S. Thompson skildrer denne sit eget erhverv. ‘Jeg har brugt halvdelen af mit liv på at slippe væk fra journalistik, men jeg sidder stadig fast i den -en ussel branche og en vane værre en heroin, en mærkelig lurvet verden fuld af utilpassede, drukkenbolte og fiaskoer.’ Hele medieverdenens kultur fastholder ofte dens performere i en verden af mangel på realitetssans og kraftig selvovervurdering.

    Svar
  15. Peter Kurrild-Klitgaard

    Bjarne Thyregod: “Men i en medieverden hvor dagbladet Arbejderen med sine 2500 abbonenter er eneste avis med holdninger til venstre for socialdemokratiet.”Politiken? Nyhedsavisen? Berlingskes udlandskorrespondenter?”Socialdemokratiet er uden egen avis men med en avis med socialdemokratisk tilsnit (Information).”Politikens Hus må vist siges, både på det redaktionelle plan og på det personlige plan at have endog ekstremt kraftige socialdemokratiske “credentials”.”Alle andre aviser er borgerlige mange liberale, enkelte nationalkonservative.”Målt ud fra hvad? Tag Fyens Stiftstidende, som formelt er en uafhængig konservativ avis, men som i mindst et kvart århundrede ikke har haft noget, der minder om en borgerlig politisk linie, hverken på redaktionel eller journalistisk plan.”Altså en meget markant overvægt til højre i såvel ejerkredsen som i den redaktionelle linie. Mon ikke den redaktionelle linie og ejerkredsens økonomisk/politiske præferencer betyder mere.”Ikke hvis man har blot det mindste kendskab til, hvordan dagligdagen på danske aviser fungerer.

    Svar
  16. Ole Birk Olesen

    Ja, det er interessant med de tal, Bjarne Thyregod. Hvis man kigger på, hvilken slags højtuddannede vælgere, Enhedslisten og SF tiltrækker, så finder man, at det er den slags, som er offentligt ansat. Det er hverken ingeniører, cand. merc.’er eller farmaceuter. De privatansatte arbejdere, som man hævder at repræsentere, er der kun et fåtal af. Dermed er Enhedslisten og SF reduceret til interessevaretagelsespartier for den herskende klasse, som Jørgen S. Dich jo kaldte de offentligt ansatte. Tillykke?

    Svar
  17. Njarne Thyregod

    Peter Kurrild Klitgaard der findes én avis til venstre for Socialdemokratiet dagbladet Arbejderen med 2.800 abonnenter. Det er et uomgængeligt faktum.Avisernes politiske linie ligger i deres redaktionelle linie, hviken oftest afspejles i lederen, behandling og vinkling af stoffet, deres valg af indhold og prioriteringen deraf.Det burde være 1. semester stof på en hvilken uddannelse at kunne forstå hvorledes ejerforhold influerer på indhold og beslutninger. At afvise dette er naivt grænsende til det ubegavede eller ren fortrængning.Og jeg fastholder at Socialdemokraterne har èn avis der ligger delvist på deres linie nemlig Information.Politiken er i meget væsentlig omfang en Radikal avis, se på deres holdninger til Indvandringspolitik, boligpolitik, fordelingspolitik, skattepolitik osv osv – her er der dramatisk afstand til Socialdemokraterne.De radikale må vel siges at ligge på midten/ til højre i dansk politik. De radikale er et liberlistisk parti, ligegyldigt om man kan lide den socialliberale side hos dem. F.eks. er Deres skattepolitiske væsentlig mere liberal end regeringens/venstres.Hvis du havde det mindste kendskab til hvordan dagligdagen på en avis fungerer( som du jo antyder at have, ville du også vide at journalisternes politiske holdninger ikke har den mindste indflydelse på artiklerne der offentliggøres, men at der redaktionen og den bagvedliggende (ejerkreds /redaktions) politiske linie der er afgørende.Ole Birk Olesen nu er du jo som journalist jo åbenbart målgruppen for Enhedslisten, men er alligevel havnet på den ultra liberalistiske fløj, sådan er der jo så mange ting der ikke hænger sammen med din stereotypiske inddeling.F.eks er der jo rigtig mange Punditokrater/ ultraliberalister, der er offentligt ansatteOg ja der er 51% af de faglærte arbejdere der stemte til højre for Socialdemokratiet ved sidste valg.Men det er så en hel anden debat som vi gerne kan tag, selvom det vel var journalisters politiske orientering, aviser og deres udtrykte holdninger debatten handlede om.

    Svar
  18. Christian Lindhardt-Larsen

    Da jeg læste HA på Odense Universitet i 90’erne, lavede rer.socerne (*sic* ) en meningsundsersøgelse. Jeg mener at huske at den gav 75-80 procent til V, K og Z hvilket ‘rystede’ de langhårede studerende. Jeg gik på Svendborg Gymnasium der var et af landets rødeste, men alligevel var det et chock at begive sig ind på Universitets bibliotek, hvis hylder bugnede af marxistisk dogmatisme.Da vi havde metodelærer huskede jeg også en rød lektor, der havde en god humor. Han kaldte os ‘sorte svin’ 🙂

    Svar
  19. Kimporator

    Apropos korrelationen mellem uddannelsesniveau og venstresnoethed: Journalistuddannelsen er ikke blandt de lange.Sammenhængen skal nok nærmere findes i at uddannelser, der styrker mulighederne for at opdrage befolkningen, tiltrækker typer der ønsker at frelse samfundet fra den onde hvide mand.Eksempler: journalister, skolelærere, præster, pædagoger, kommunikation…

    Svar
  20. cm

    Att: Njarne ThyregodDu skrev:”Det burde være 1. semester stof på en hvilken uddannelse at kunne forstå hvorledes ejerforhold influerer på indhold og beslutninger. At afvise dette er naivt grænsende til det ubegavede eller ren fortrængning.”Her er der lidt der antyder at det nærmere dig der er ubegavet eller uvidende:”Research on the economics of the media industry suggests that papers slant their coverage to their readers’ tastes, not based on an internal agenda.”December 7, 2006 New York Times

    Svar
  21. NN

    Den undersøgelse var latterlig alene fordi den gik ud fra, at hvis man ikke stemte på V, K eller O så var man venstreorienteret.Og ja, det er sikkert rigtigt at det store flertal af (unge) på journalistuddannelserne er mere eller mindre venstreorienterede. Det samme ville gælde, hvis man undersøgte lægestudiet, blikkenslagerlærlinge eller enhver anden gruppe af unge. Normalen er jo, at unge er mere til venstre, og når de bliver ældre, så glider de mod højre – intet nyt der.Endvidere pudsigt, at mange såkaldt venstreorienterede journalister skulle være et problem – hvorfor er næsten alle de trykte medier så borgerlige? Kan det fungere sammen? Ja, for når vi har en borgerlig regering vil enhver kritisk forholden sig til den forekomme venstreorienteret. Når landet en dag, formentlig, får en socialdemokratisk ledet regering, vil journalisterne forekomme højreorienterede – de er jo “imod” ved at være kritiske.

    Svar
  22. Peter Kurrild-Klitgaard

    @NN:”Den undersøgelse var latterlig alene fordi den gik ud fra, at hvis man ikke stemte på V, K eller O så var man venstreorienteret.”Hvor fremgår det? (Og er det iøvrigt ikke en meget rimelig antagelse? Du må ihvertfald gerne forklare, hvorfor den skulle være “latterlig”.)”Og ja, det er sikkert rigtigt at det store flertal af (unge) på journalistuddannelserne er mere eller mindre venstreorienterede. Det samme ville gælde, hvis man undersøgte lægestudiet, blikkenslagerlærlinge eller enhver anden gruppe af unge.”Nej, det er faktisk ikke tilfældet. På de videregående uddannelsesinstitutioner er der–især på nogle studier–en overvægt af venstreorienterede, men i gruppen af yngre vælgere som helhed, er det cirka 50-50.”Normalen er jo, at unge er mere til venstre, og når de bliver ældre, så glider de mod højre – intet nyt der.”Det er muligvis trenden gennem livet, men det har ikke siden 1980erne været normalt med en decideret overvægt af ungdommen, der stemmer venstreorienteret; faktisk har der været år/årgangen, hvor overvægten var klart i højreorienteret favør.”Endvidere pudsigt, at mange såkaldt venstreorienterede journalister skulle være et problem – hvorfor er næsten alle de trykte medier så borgerlige?”Er de det?”Kan det fungere sammen? Ja, for når vi har en borgerlig regering vil enhver kritisk forholden sig til den forekomme venstreorienteret. Når landet en dag, formentlig, får en socialdemokratisk ledet regering, vil journalisterne forekomme højreorienterede – de er jo “imod” ved at være kritiske.”Pudsigt nok gik det henover hovedet på mig, da Anker og Nyrup var statsministre …

    Svar
  23. Auberon Herbert

    Njarne Thyregod skriver: “Hvis du havde det mindste kendskab til hvordan dagligdagen på en avis fungerer( som du jo antyder at have, ville du også vide at journalisternes politiske holdninger ikke har den mindste indflydelse på artiklerne der offentliggøres, men at der redaktionen og den bagvedliggende (ejerkreds /redaktions) politiske linie der er afgørende”Ja, det er klart, at det forhold at størstedelen af danske journalister er venstreorienterede da aldrig nogensinde kunne komme til at påvirke, hvad de ville dække journalistisk, eller hvordan de ville vinkle det. Tag nu blot fx KGB-aktøren Jørgen Dragsdahl . . . .http://www.uriasposten.net/?p=4184

    Svar
  24. Peter Kurrild-Klitgaard

    Apropos … Kim Møller har på Uriasposten denne meget interessante afdækning af, hvordan medieforskeren professor Frands Mortensen tidligere har forsøgt at argumentere for behovet og mulighederne for en revolutionær journalistik:http://www.uriasposten.net/?p=4297Det er fra de gakkede 1970ere, og det er interessant at se på, hvordan mediebilledet er blevet siden da.

    Svar

Leave a Reply to Ole Birk OlesenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.