Spørg Atilla

Jeg havde forleden (13.XII.2006) et indlæg i Berlingske Tidendes “Groft Sagt”, som nok var en kende mere seriøst, end de normalt er dér.  Så her kommer noget genbrug, tilsat lidt relevante links.

***

Det er ikke just konsensus om, hvorvidt EU skal lade Tyrkiet komme ind i den angivelige varme. Nogle mener, at landet ikke er modent nok–andre at netop medlemskab vil modne det yderligere. Det skal vi såmænd ikke kloge os om her. Men man kan jo spørge den tyrkiske professor i statskundskab, dr. Atilla Yayla.

Han holdt 18. november i år en forelæsning i Izmir på invitation af det regerende parti. Konferencen omhandlede forskelle mellem EU og Tyrkiet, og i sin tale opremsede Yayla de træk, han mente kendetegner civilisationer: retssikkerhed, privat ejendomsret, frihandel, aftalefrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed osv., hvorefter han vurderede Tyrkiet på disse parametre. Yayla kritiserede her »Kemalismen«–tyrkernes tilnærmelsesvise tilbedelse af statens grundlægger, Mustafa Kemal Atatürk–som mindede ham om den persondyrkelse, man har set af diktatorer i kommunistiske regimer. Ups.

Den etpartistat og personkult, som Atatürk havde skabt, havde kørt Tyrkiet ud på et sidespor i forhold til europæiske idealer om demokrati og frihed. Ups.

Men værst af alt refererede Yayla ikke konsekvent til Atatürk som »Vor Forfader« og »Den Ophøjede Leder«, som det praktiseres, men i en bisætning som »denne mand. Dobbelt ups.

Den nationale reaktion udeblev ikke fra den nationale reaktion: Yayla blev straks angrebet i stort set alle medier, og en regeringsvenlig avis trykte hans portræt på forsiden med teksten »Forræder!«. Derefter blev han suspenderet fra sin stilling som professor ved det statslige Gazi Universitet, mens der pågår en undersøgelse af hans holdninger og af, at han var rejst til Izmir for at holde talen uden universitetets forudgående tilladelse. »Jeg kan ikke tillade, at en person, der er modstander af republikkens grundlæggende principper, underviser studerende«, udtalte rektoren.

Sagen har fået en del international opmærksomhed, men er indtil videre ubemærket i de større danske medier. Men hvis der er nogen, der vil høre en mening om, hvorvidt Tyrkiet er klar til EU, kan de jo ringe til den suspenderede professor.

***

Den eneste danske avis, som har omtalt sagen er Information i en ultrakort notits.  Det tjener avisen til ære, men så meget desto mere mærkeligt er det, at aviser som Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende slet ikke har omtalt den–især givet dette års debatter om både Tyrkiet, om ytringsfrihed og om forskere i medierne.

Links:

6 thoughts on “Spørg Atilla

  1. Peter Kurrild-Klitgaard

    En cadeau til Svenning Dalgaard, som sammen med Ulla Therkelsen er blandt de relativt få TV2-journalister, man kan have respekt for. Gad vide om/hvorfor, selve TV2 ikke har fundet historien interessant nok?

    Svar
  2. Niels Munk

    Jeg mener at have læst, at Kemal Atatürk har sagt, at “den eneste civilisation som findes, er den vestlige”.Hans efterfølgere har i så fald ikke læst på lektien.

    Svar
  3. Dogan Lorentzen.

    atilla Yayla er højre orienteret halv religiøs fachistisk person. Religiøse vesener har aldrig være tilfreds med ATATURK`s reformer! derfor er det ikke overraskelse at mr Atilla har negative holdninger om ATATURK.

    Svar
  4. Peter Kurrild-Klitgaard

    Dogan Lorentzen: “atilla Yayla er højre orienteret halv religiøs fachistisk person.”A) Hvad er dit belæg for at påstå, at han er en “faschistisk [sic] person”?B) Og hvad så, hvis han iøvrigt var? Er det (eller noget andet) en rimelig begrundelse for at suspendere ham og iværksætte en sag imod ham for nogle udtalelser, der i bund og grund er korrekte?

    Svar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.