Ex cathedra

Jeg har tit hørt fra borgerligt-liberale studerende indenfor samfundsvidenskabelige fag, at de føler sig frustrerede, når de skal vælge, hvilke valgfrie fag de vil have (når ellers den mulighed måtte byde sig).  Hvis der er gode lærere og spændende fag, kan man selvfølgelig altid vælge dem–og heldigvis kan man som f.eks. økonomi- eller jura-studerende tit tage fag indenfor statskundskab, eller omvendt, eller man kan “shoppe” på helt andre institutioner end ens egen.

Ikke desto mindre hører jeg tit fra studerende, som føler sig frustrerede over, at der på flere studier er mange fag af … skal vi sige … meget eksplicit venstreorienteret observans.  Der er postmodernisme/socialkonstruktivisme mig hér, marxisme mig dér, og mange fag, som prætenderer at være “videnskabelige” er i praksis meget ideologiske.  (“Demokrati-teori” er f.eks. som regel synonymt med den ikke just værdifrie Robert Dahl e.l.)  Til gengæld er der langt mellem fag, der f.eks. behandler borgerlige/liberale tænkere i bund–seriøst, kritisk og uddybende.  Fra tid til anden er der enkelte undervisere det ene eller det andet sted–som regel eksterne–som udbyder noget, men der er langt imellem.

Så lad mig benytte lejligheden til at fremhæve en undtagelse: Min gode (eks-)kollega og gamle kampfælle, lektor Søren Hviid Pedersen, fra Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet.  Han udbyder her i foråret et fag med titlen “Moderne politisk teori: Det frie samfunds politiske filosofi – frihed og ejendomsret”:

“Formålet med seminaret er at gøre den studerende bekendt med de grundlæggende værdier og principper der har influeret på formuleringen af vesteuropæisk politisk teori samt at fokusere på de idehistoriske traditioner der er medvirkende til at opretholde et frit og åbent samfund. Fokus vil derfor være på de liberale og konservative idetraditioner.

De vestlige værdier og samfund er under stadig pres fra religiøs fundamentalisme, (post)marxisme og en altomfattende velfærdsstat. Det kan i den forbindelse være relevant at have et kendskab til de fundamentale politiske værdier, der kendetegner den vestlige politiske idehistorie således, at den vestlige idetraditions alternativer til tidens totalitære tendenser kan reformuleres og revitaliseres.

Vi lægger ud med en læsning af Huntingtons artikel “The West Unique, Not Universal”. Herigennem får vi et overblik over hvilke værdier, der er konstitutive for den vesteuropæiske idehistoriske tradition samt frihedsbegrebets idehistoriske rødder. Herefter skal vi gennemgå Danfords bog og Berlins essay “Two Concepts of Liberty”.

Det er meningen, at frihedsbegrebet skal være det gennemgående tema i seminaret. Det er frihedsbegrebets forskellige udformninger og formuleringer, der har inspireret nogle af de væsentligste vestlige idetraditioner. Frihedsbegrebet indenfor seminarets kontekst spænder over et kontinuum, fra et absolut og negativt frihedsbegreb over til et frihedsbegreb, der er indkapslet i en vision om det gode liv eller, det man kan kalde, struktureret frihed. Fælles for disse opfattelser af frihed er deres fokus på, at det enkelte menneske har et krav på respekt samt, at der findes en sfære omkring det enkelte menneske, som er ukrænkelig. I den forstand repræsenterer henholdsvis klassisk liberalisme og konservatisme disse ovennævnte forskellige forståelser af frihed.

For at belyse de forskellige frihedsopfattelser skal vi læse udvalgte tekster, der repræsenterer henholdsvis de klassisk liberale og konservative idetraditioner. Det er traditioner der både deler visse fundamentale politiske anskuelser men samtidig også repræsenterer vidt forskellige filosofiske og teoretiske anskuelser og værdier.

Seminaret vil fokusere på moderne formuleringer af frihedsbegrebet. Repræsentanter for den klassisk liberale forståelse er valgt Nozick, Rand, Rasmussen & Den Uyl og Rothbard. Disse repræsenterer forskellige udgangspunkter og normative traditioner fælles for dem alle er dog en opslutning om det negative frihedsbegreb. Som repræsentanter for den konservative tradition er valgt Oakeshott, Hayek og Strauss. Her gælder det samme, vidt forskellige udgangspunkter, men en tilslutning til et frihedsbegreb, der betoner frihed som noget, der er struktureret eller indlejret i en kulturel kontekst.”

Så litteraturen omfatter altså nogle for læserne af denne blog velkendte navne.  Studerende fra andre fag end statskundskab og fra andre steder end SDU kan også tage faget–og det kan endda ske ved at skrive en fri opgave efter nærmere aftale med underviseren.  Så er dén reklame leveret …

17 thoughts on “Ex cathedra

  1. Harry Manback

    “Repræsentanter for den klassisk liberale forståelse er valgt Nozick, Rand, Rasmussen & Den Uyl og Rothbard”Rothbard i skolen. Bare det var mig!

    Svar
  2. Victor Eremita

    Rothbard??Jeg erindrer stadig hvor totalt tom i blikket min professor i politisk filosofi blev, da jeg til en forelæsning i tidernes morgen spurgte ind til netop Rothbard. Men okay, nu VAR det jo også på AAU, og så kan det jo egentlig ikke overraske x)En ting er sikkert: Ovenstående ville aldrig nå i udbud heroppe; man skulle jo nødig blive klogere, eller sandfærdigt kritisk. Desværre.

    Svar
  3. ML

    Jeg ville da være ligeså lidt ansporet til at tage et fag, der hældede til højre side, som et, der syntes venstreskævt.

    Svar
  4. Peter Kurrild-Klitgaard

    ML: “Jeg ville da være ligeså lidt ansporet til at tage et fag, der hældede til højre side, som et, der syntes venstreskævt.”Hvilket der er god grund til. Efter min mening bør man generelt altid tage de bedste og mest relevante fag, uafhængigt af f.eks. lærerens politiske orientering i.f.t. ens egen, og jeg har (næsten) altid selv foretrukket en god lærer, jeg var uenig i, og nogle teorier jeg havde brug for at lære, fremfor en dårlig lærer jeg var enig med og nogle teorier, jeg i forvejen kunne lide. Og derfor skrev jeg også ovenfor: “Hvis der er gode lærere og spændende fag, kan man selvfølgelig altid vælge dem—og heldigvis kan man som f.eks. økonomi- eller jura-studerende tit tage fag indenfor statskundskab, eller omvendt, eller man kan “shoppe” på helt andre institutioner end ens egen.” Men faktum er–som antydet af Victor Eremita, og som jeg selv har oplevet, både som studerende og siden som underviser–at på mange institutioner er det stort set umuligt at erhverve sig et kendskab til store dele af nyere (eller ældre) politisk teori, mens der omvendt (næsten) ikke er grænser for f.eks. hvor meget man kan finde, der repeterer sig selv og hinanden. Til den slags er et fag som det nævnte ikke blot et godt supplement men noget ganske naturligt.

    Svar
  5. kgw

    Kære Kurrild-KlitgaardMener du, at en socialkonstruktivistisk analyse af en problemstilling nødvendigvis er venstreorienteret?vhKasper

    Svar
  6. Peter Kurrild-Klitgaard

    KGW: “Mener du, at en socialkonstruktivistisk analyse af en problemstilling nødvendigvis er venstreorienteret?”Hmmmm … Godt spørgsmål. Nej, i den bredeste forstand ikke nødvendigvis; medregnes f.eks. Alfred Schütz, Peter Berger og adskillige mere eller mindre “østrigske” økonomer og sociologer blandt socialkonstruktivister, må svaret vel være nej. Men jeg mener, at der er nogle ganske naturlige “spring” fra den epistemologiske relativisme, man finder hos næsten alle socialkonstruktivister, til den etiske og metafysiske relativisme, man finder hos stort set alle på den post-marxistiske venstrefløj. Og et bud er, at hvis man runder af til nærmeste decimal, så er mere end 99 ud af 100 danske samfundsforskere, som er begejstrede for socialkonstruktivistiske teorier, også at finde på venstrefløjen.Diskussionen har iøvrigt været oppe at vende her nogle gange før, jf. posterne og kommentarerne her:https://www.punditokraterne.dk/pomo.html

    Svar
  7. ML

    @Ask,Nu blev jeg nysgerrig, så gik ind og så på faget. Der er kun angivet 3 eks. på litteratur. Den fulde liste er tydeligvis ikke lavet endnu, og da den uden tvivl kommer til at bestå af mindst 15 forskellige kilder, så er det måske noget bombastiske udtalelser, du kommer med.Hele seminaret går jo ud på at belyse emnet – og diskutere det på den baggrund. Intet vil afholde dig fra at lave en meget kritisk opgave. Det ville da være oplagt. Den slags har aldrig givet mig problemer. Tværtimod.Men når det er sagt, så ville det nok ikke være min førsteprioritet… 😉

    Svar
  8. Ask M-N

    Jeg kan ikke afstå fra at komme med et eksempel fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet: et bachelorseminar om herlighederne ved borgerløn. Beskrivelsen af seminaret er ganske vist meget neutral, men af litteraturlisten fremgår det, at teksterne hovedsageligt argumenterer FOR borgerløn. F.eks. Guy Standing (ed.): Promoting Income Security as a Right… Som en ret???!!!

    Svar
  9. TD

    God reklame for et fag, der ser rigtigt spændende ud. Det kunne være man skulle i gang med at skrive en ansøgning til studienævnet om deltagelse i Odense. Der er givet mange grunde til, at der ikke udbydes mange fag, der indarbejder liberale/konservative tænkere ved de tre danske statskundskabsinstitutter. Men én af dem er, at der næppe er mange ansatte, som har sympati for disse tænkere. En anden grund er naturligvis, at politiske teoretikere i det hele taget ikke er i overflod på selv samme institutioner. Den generelle trend i statskundskaben i disse år er desværre, at man fokuserer på diskurser, konstruktioner og andet humanistisk inspireret “videnskab”. Selv fag udbudt om klassiske statskundskabstemaer som vælgeradfærd og dagsordensfastsættelse går stille og roligt i den retning. Hvis man som studerende gerne vil arbejder med mere borgerlige temaer, så gælder det blot om, at vælge en underviser der er villig til at acceptere ens opgaveidé, selvom den måske er i udkanten af faget. De findes, både med den ene og den anden politiske holdning, men min erfaring siger, at de undervisere der hælder til den borgerlige side er lidt mere frie og med på skæve idéer. Problemet for os studerende er blot at finde dem, i modsætning til konstruktivister, marxister og andre med de tendenser, så går mange yngre borgerlige universitetsansatte ikke og skilter med deres holdninger. Jeg tror, at det er for farligt for deres karriere, hvis de gjorde det.

    Svar
  10. Martin Rannje

    Terminalfrost: Morsomt – jeg tænkte nøjagtigt det samme da jeg så fagudbuddet (“politisk sociologi” – social differentiering, nye magtformer, institutioner og magt??? Hvad hulen? Sidste semester blev vi også spist af med en masse abstrakt hurlumhej om “idebegrebet i nyinstitutionalismen” osv. Det mest konkrete og anvendelige fag er Pedersens “Scandinavian Political Systems”, men det interesserer jeg mig blot ikke videre for). For nylig var der en artikel i Information om forskellen på Statskundskab på KU og Statskundskab i Århus – den grundlæggende årsag til forskellen i traditioner, var at KUs Statskundskab var vokset ud af det humanistiske fakultet – det er givetvis derfor at vi år efter år skal belemres med meningsløse tirader om “nye former for institutionel magt” og “problematikker indenfor post-strukturalismen”. Havde jeg vidst dette før jeg startede på KU, havde jeg nok overvejet at flytte til Århus. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal tage dette semester, og af hensyn til de nye krav til kandidatuddannelsen er jeg nødt til at tage et fag under statskundskabskategorien. Der er ikke et eneste formalistisk institutionelt fag, som efter min mening vel nok er det mest klassiske statskundskabsområde. Der var oprindeligt et interessant seminar om den amerikanske kongres, men det er naturligvis blevet aflyst :S. Jeg frygtede faktisk for dette, og forsøgte at få oprettet et fag m. PKK (om Public Choice el. lign.), men han havde desværre ikke tid på dette semester. Så det bliver det næste istedet…Oh well, bliver nødt til at tage nogle fag på Økonomi og CBS i dette semester ser det ud til.Mvh

    Svar
  11. TerminalFrost

    Jeg har selv kommenteret det sørgelige udbud af fag til næste semester på statskundskab på KU. Se selv fagene (http://www.sis.ku.dk/lp/visafsnit.asp?snr=39395&sprog=dk&inframe=0); mest sigende er nok fagene inden for delkategorien “statskundskab” (ses her: http://www.sis.ku.dk/lp/VisAfsnit.asp?Snr=39440&Sprog=DK&InFrame=0) ; et fagudbud, som vel højst kan karakteriseres som politisk sociologi og ikke statskundskab.Jeg har en lille anekdote fra min tid på andet semester. Her havde vi Politisk Teori og Idéhistorie og havde (fornuftigt nok) en undervisningsgang om den moderne liberalisme, hvor Rawls var på pensum. Det overraskende var så – med tanke på vigtigheden af debatten mellem disse to – at Nozick glimrede ved sit fravær på pensum.Hvad gør en liberalt-sindet studerende så? Laver selvfølgelig et oplæg om Nozick. Jeg kan love Jer for, at der blev rullet med øjnene blandt mine medstuderende.

    Svar
  12. Ask M-N

    @ML:Ja, det er rigtigt nok. Som jeg også skriver i kommentaren, virker oplægget relativt neutralt (selvom det dog implicit lanceres som løsningen på problemet med at aktivere arbejdsløse). Jeg synes dog stadig det er slående, at hovedparten af litteraturen virker meget pro-borgerløn… For den begrænsede pensumstørrelse taget i betragtning udgør tre bøger formentlig langt den største part, selvom der måtte komme en håndfuld kritiske artikler.Når det er sagt, har du selvfølgelig ret i, at man sagtens kan skrive en kritisk opgave. Men i forlængelse af PKK’s post syntes jeg bare det var et udmærket eksempel på, hvordan fagudbuddet ofte er mærkbart venstredrejet.Til instituttets forsvar skal det dog siges, at Nannestad har et seminar om, hvordan velfærdsstaten forhindrer integration 🙂

    Svar
  13. TerminalFrost

    Martin Rannje,Tak for påpegelsen (altså Informations artikel), det var interessant læsning. En af de mest interessante forskelle mellem København og Århus, som jeg er stødt på, er på fakultetsniveau. På Århus ser det samfundsvidenskabelige fakultet således ud: http://www.au.dk/da/sam , altså jura, økonomi, statskundskab og psykologi. På KU består Samfundsvidenskabeligt Fakultet som bekendt af antropologi, sociologi, psykologi, statskundskab og økonomi – og her er Økonomisk Institut ikke fysisk beliggende hos os andre på det gamle Kommunehospital. I dette tilfælde afspejler det faglige sig i det fysiske. It goes without saying at økonomi heller ikke fagligt ligger tæt på os på Statskundskab, mens jeg ofte kan have svært ved at se forskel på vores uddannelse og sociologiens.Mht. valgfag i næste semester har jeg haft et øje til det samfundsvidenskabelige udbud om offentlig økonomi (ses her: http://www.sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=85081&Sprog=DK&InFrame=0 ). Det hjælper selvfølgelig ikke, hvis du skal have et fag inden for statskundskab (der er du simpelthen på skideren!)…Jeg har i øvrigt kommenteret både udbudene og senest sociologiens kolonialisering af Statskundskab på KU på min blog: http://terminalfrost.wordpress.com/tag/statskundskab/ Altså i tilfælde af, at du havde lyst til at fortsætte diskussionen uden at kapre dagsordenen herinde.Cheers.

    Svar
  14. Martin Rannje

    Terminalfrost:Offentlig økonomifaget er desværre så vidt jeg ved noget af et blålys. Jeg mente også oprindeligt at det så rimeligt interessant ud, og det bliver udbudt næsten hvert semester, endda med en lektor fra CBS. Men de folk jeg kender der har haft det har ikke haft meget godt at sige om det – og jeg har desværre aldrig hørt nogen sige noget godt om Lise Lyck, der altså udbyder faget. Problemet skulle være at niveauet er temmeligt lavt, og derudover er lektoren ekstremt ustruktureret og forvirret. Men hun er efter sigende rimeligt generøs med karakterne dog…Men jo, jeg tager muligvis diskussionen videre på din blog – for jeg kan se at du spørger til hvad “Statskundskab” egentlig er. Og det er efter min mening også et rimeligt flydende begreb, og undertiden kan det endog være særdeles svært at drage et skel imellem hvad der er statskundskab og hvad der er forvaltning (Public choice benyttes i begge traditioner – interessegruppe analyse kunne også være et felt indenfor begge discipliner, afhængigt af hvordan man vinkler det) eller international politik (hvad er EU?). Det er klart nok at der skal være plads til forskellige “sociologisk inspirerede ” tilgange til statskundskab (f.eks. nogen af retningerne indenfor nyinstitutionalismen), men det eller “diskursive magtformer” osv. er godt nok ikke ligefrem det jeg ville betegne som “klassisk statskundskab”, som Bang har skrevet til dig. En “klassisk tilgang” til statskundskab (hvis sådan en findes – jeg er ikke ekspert) burde efter min mening være mere “legalistisk”, “formalistisk” og “rationalistisk” for nu at sætte nogle smarte ord på det.Mvh

    Svar
  15. TerminalFrost

    Martin Rannje,Jeg er ked af at høre, at faget om offentlig økonomi ikke tidligere har imponeret. Jeg har da også selv haft mine tvivl om faget (bl.a. på baggrund af underviserens publikationer samt det foreløbige pensum – hvilket er det eneste bedømmelsesgrundlag, jeg har), men har lidt sat min lid til det. Et af de få andre interessante udbud (der vist alle ligger inden for IP) er dét om Coercive Diplomacy. Desværre ligger det langt fra, hvad jeg godt kunne tænke mig at skrive bachelor om…Jeg er enig med dig om, hvad en klassisk tilgang til statskundskab skulle være. Det var da også dét, jeg havde regnet med, da jeg startede på Københavns Universitet (jeg husker stadig, at jeg var temmelig desillusioneret omkring faget i de første semestre…der er vist lige en idé til et blog-indlæg dér).

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.