Nostalgi: Krauthammer i de gode gamle dage

Forleden faldt jeg over denne artikel af Charles Krauthammer fra WaPo 18. marts 2005.

Det var i de gode gamle dage, hvor demokratiet netop var indført succesfuldt i Irak, og hvor demokratiet havde spredt sig til Libanon. Slyngelstaterne var bange, Libyen havde opgivet sit a-våbenprogram, og Syrien lod sig presse ud af Libanon. MSM måtte modvilligt overveje, om Bush alligevel havde haft ret i sin politik om, at demokrati ville have en afsmittende effekt. Det bekom dem tydeligvis ikke vel. Som en kommentator udtrykte det: It's like my head is going to explode. Og Krauthammer, han hånede sine modstandere. Tja, det var den gang.

Det sete afhænger af øjnene, der ser. krigsmodstanderne vil sikkert kun se det naive i Krauthammers optimisme. For mig minder foråret 2005 mest om det, der trods alt blev opnået: demokrati i både Irak og Libanon samt små skridt i retning af frihed i de øvrige diktaturer i området. Det bekræftede, at der blandt Mellemøstens arabiske folkeslag findes moderate kræfter, der ønsker demokratiet og er parate til at gribe det, når det tilbydes. Det er vigtigt at fastholde i en tid, hvor medierne søger at give os indtryk af, at diktatur og undertrykkelse er en naturtilstand for arabere.

I morgen skulle Bush fortælle om sin nye Nye Plan. Vi får se. Der er mange forslag i luften lige nu. Her er et link til The Times i dag, hvor Taheri lufter sine. I sidste ende afhænger det af irakerne selv. Det gør nogle til pessimister, men ikke denne punditokrat.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.