Spændingen er udløst

Tja, så blev spændingen om. hvordan Berlingske m.fl. ville dække Plame-sagen, udløst.

Valget stod mellem at erkende den stærkt mangelfulde og faktuelle ukorrekte dækning, man hidtil havde præsteret, eller at fortie den og fremsætte nye konspirationsteorier.

Resultatet blev, dam-da-da-dammm, det sidste.

Der har allerede været kommentarer fra mere morgenduelige læsere, der i øvrigt ikke kun angår Berlingskes dækning, se kommentarerne til den tidligere posting her. De forskellige blade har vist ikke noget at lade hinanden høre, når det gælder mangelfuld dækning.

Da vi imidlertid har dvælet særligt ved Berlingskes dækning, er det vel kun forudseeligt, at vi laver lidt fisking på dem, bare lidt.

Joe Wilson er tidligere diplomat og var tidligere udstationeret på ambassader i Afrika, og i den egenskab blev han af CIA bedt om at tage til Niger i 2002 for at undersøge en mistanke om, at Irak havde forsøgt at købe såkaldt uran-materiale til brug for fremstilling af atomvåben i det afrikanske land. Det kunne han ikke bekræfte.

Nej, Wilson kunne faktisk bekræfte, at Irak formodentlig havde forsøgt at købe uran, men han mente ikke, at det var lykkedes dem. Se Senatets rapport fra juli 2004 (her).

Sideløbende konkluderede det amerikanske udenrigsministerium, at de dokumenter, som i første omgang havde vækket mistanken, var forfalskninger. Det var CIA enig i, og tjenesten advarede flere gange Det Hvide Hus mod at tage Niger-oplysningen for gode varer. Alligevel omtalte præsident Bush den som en kendsgerning i sin tale om nationens tilstand i januar 2003.

Nej, Bush fremhævede udtrykkeligt, at påstanden var baseret på britiske efterretninger, og at der var tale om forsøg på at skaffe sig uran. Se talen fra januar 2003 her. Vurderingen blev fastholdt af briterne allerede i en rapport fra september 2003, og er senest blev bekræftet som troværdig i Butler-rapporten fra juli 2004 (her). Rapporten afviser også, at de forfalskede Niger-dokumenter har nogen betydning for denne vurdering.

Joe Wilson blev vred. Han så det som et bevis på, at Bush-administrationen bevidst havde manipuleret og misbrugt utroværdige efterretninger for at få solgt krigen til den amerikanske befolkning. Hvis de havde gjort det med så åbenlyst falske oplysninger, som dem han kendte til, havde de måske også gjort det med andre. Så Wilson skrev sin kronik, og derefter rullede Plamegate.

Nej, i sin kronik undrede Wilson sig blot over, om hans rapport om Niger var blevet læst af regeringstoppen (læs gengivelsen her). Senatets 2004-rapport fastslog senere, at det var den ikke blevet, fordi den blot gentog, hvad man allerede mente at vide i CIA, herunder om Saddams interesse i at skaffe sig uran. Det var først i anden omgang, da Wilson opdagede pressens glubende interesse for hans person, at han gik videre og beskyldte regeringen for at lyve. Samtidig gik han ind i kampagnen for at få valgt John Kerry. Da Senatsrapporten udkom, var den så pinlig for Wilson, at han måtte holde lav profil resten af valgkampen.

Sammenfattende kan man opgøre dækningen sådan:

Omtale af Butler-rapporten, der bekræfter Bushs oplysninger i talen til nationen: 0

Omtale af Senatets rapport med kritik af Wilson: 0

Omtale af Richard Armitage, der faktisk lækkede oplysningerne om Ms. Wilson/Plame: 0

Omtale af den magtkamp, der har været mellem CIA og Bush-regeringen, og som udgør en alternativ forklaring på, hvorfor regeringen fandt det interessant, at Joe Wilson var gift med en CIA-ansat: 0

Omtale af de mange rapporter (se links under søgeordet Plame), der har afvist, at der blev løjet eller lagt pres på efterretningstjenesten: 0, men man omtaler dog, at spørgsmålet om løgn er "aldrig undersøgt til bunds".

Sandsynlighed for, at nye undersøgelser vil afsløre, at der alligevel blev løjet og lagt pres på efterretningstjenesten: 0

Man fristes til at fortsætte med følgende, helt subjektive vurdering:

Tillid til kildekritik og -brug i MSM af sager, der angår Bush-regeringen: 0

2 thoughts on “Spændingen er udløst

  1. Poul Højlund

    En så vildledende journalistik fortjener en Cavling-pris.Berlingskes vildførte læsere fortjener din grundige dokumentation i form af en kommentar. Vil avisen ikke optage den, har JP tidligere optaget afviste kronikker (fra Politiken) med ikke ringe fryd.

    Svar

Leave a Reply to Christian Lindhardt-Larsen Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.