Mangfoldighed, forskellighed, samfundsorden, indvandring

Fremmer mangfoldighed (diversity) vækst, velstand, tolerance, retssikkerhed, et blomstrende civilsamfund og alle de andre gode ting, som såvel liberale som alle andre efterstræber?

Ja, siger meningsdannernes mantra, der forlængst i USA og efterhånden også herhjemme har ført til en ekstrem forkvakling af debatten, der censurerer ubekvemme opdagelser eller endog forhindrer, at de gøres, og som fremmer en række klicheer, der kolporteres aldeles ukritisk.  Mangfoldighed sættes lig med flere interessante restauranter, varer i butikkerne, sprog på gaderne og spændende fremmede skikke.  Og det skal man da være et skarn for at foragte.

Men de gode ting, mangfoldigheden, den etniske og kulturelle, medfører, rækker ikke særlig dybt.  Det er der efterhånden en del, der ved, men de fleste af dem tør ikke tale om det.

En af dem er selveste Robert D. Putnam, der blev verdensberømt i 1990rne med sin bog om social kapital, vækst og demokrati baseret på case studies i italiensk historie og samfundsudvikling (How Democracy Works, Princeton 1993) og som siden videreudviklede sin analyse af social kapital og dens skrantende helbred i USA i Bowling Alone (Simon & Schuster 2000).

Putnams seneste projekt har været at undersøge, hvordan tillid mellem mennesker — som jo er en fundamental faktor i social kapital — har det under forskellige etniske betingelser.  Og han fandt at “etnisk diversity får os til at gå i forsvarsposition.  Effekten af diversity er værre, end vi kan forestille os.  Det er ikke engang sådan, at vi ikke har tillid til folk, der ikke ligner os.  I meget diverse samfund har vi ikke engang tillid til dem, der ligner os”.

Hmja, det kan jo ikke overraske nogen, der har blot et overfladisk kendskab til historien og besidder elementær sund fornuft om menneskers sociale natur.  Men det er eksplosiv tale fra en Harvard-professor og bestemt en af de sandheder, meningsmagthaverne (og de politiske, op til og med vore regeringschefer alle til hobe) ikke ønsker påpeget og slet ikke ønsker at diskutere.

Så bange var Putnam for sin egen opdagelse, som byggede på meningsmålinger og analyser af 26.000 personer i 40 amerikanske by- og landsamfund, at han i flere år nægtede at offentliggøre den, indtil han kunne finde på nogle trøstende løsninger at komme med.  Imidlertid afslørede han nogle af sine opdagelser til en journalist fra Financial Times, mens den ellers trofast progressive Los Angeles Times med udgangspunkt i Putnams forskning skrev:

Those who live in more homogeneous places, such as New Hampshire, Montana or Lewiston, Maine, do more with friends and are more involved in community affairs or politics than residents of more cosmopolitan areas, the study said.

Steve Sailer bringer det vigtigste af interviewet og en analyse dels af Putnams opdagelser og dels af det håbløse politisk-ideologiske klima, der censurerer den slags, her.

Se også, a propos Los Angeles, verdens mest multikulturelle by, Sailers omtale af en ny politiroman af James Wambaugh, der gjorde sig kendt for 30 år siden med realistiske romaner om politifolk i L.A., men ellers har været tavs længe.

Som følge af ideologisk motiverede anklager om racisme fik LAPD pålagt at arrestere flere hvide mænd, for der var for få af dem i politirapporterne i forhold til deres andel af befolkningen, og dette tal er for politiet ligesom for arbejdsgivere en slags Ti Bud, der afgør hvem der må ansættes og forfremmes og altså også i L.A., hvem der må arresteres.  Det er ikke noget, Wambaugh har fundet på, det er den vitterlige sandhed, og den betyder, at politiet må bruge ressourcer på at foretage tusindvis af meningsløse anholdelser med medfølgende papirarbejde for at dokumentere den racemæssigt korrekte arrestationstakt i stedet for at patruljere de farlige områder.

De vestlige eliters selvmordsdrift på alle vore andres vegne er i sandhed imponerende af omfang.

10 thoughts on “Mangfoldighed, forskellighed, samfundsorden, indvandring

  1. Martin

    Du har ret. Det er svært at udtale sig i denne debat uden at få ørene i maskinen. En stor skam, da det er et vigtigt problem, som kræver en intens debat. Mener at man kan dele skylden for denne tilstand ligeligt mellem halalhippier og mørkemænd som Krarup og Langballe. Hine har formået at gøre saglig påpegning af integrationsproblemer til hadsk tale, mens sidstnævnte har formået at grave grøfter mellem gode kræfter på begge sider. Godt at der stadig er forum for disse diskussioner, hvor sådanne smålige hensyn må vige for argumenter.

    Svar
  2. kisanri

    Det er dog ret svært isolere et begreb som diversity fra andre faktorer.Fx vil mere homogene områder i USA typisk være en del mere konservative og religiøse end i “more cosmopolitan areas”.Jeg er enig i at der gøres mange absurde ting i diversitetens navn, men jeg er ikke overbevist om at diversity i sig selv er et problem.

    Svar
  3. Niels A Nielsen

    Gress: “Så bange var Putnam for sin egen opdagelse, som byggede på meningsmålinger og analyser af 26.000 personer i 40 amerikanske by- og landsamfund, at han i flere år nægtede at offentliggøre den, indtil han kunne finde på nogle trøstende løsninger at komme med.” Ja, og hvem mon det er, den skræmte professors “løsninger” skulle trøste? De stakkels mennesker, som mere af nød end af lyst har sat deres lid til eksperters og politikeres begejstrede og lyse tale om velsignelserne ved det “multikulturelle samfund” men som i deres egne lokalsamfund, deres egne kvarterer, er vågnet op til en helt anden virkelighed af mistænksomhed, frygt og lovløshed. En virkelighed, som slet ikke er noget samfund, men en række separate minisamfund, der lever side om side uden meget egentlig kontakt med hinanden (hvor de da ikke ligefrem strides indbyrdes), og hvor kvarterets legeplads ender med at blive bygget (hvis den overhovedet bliver bygget) af de kedelige, blege indfødte.Nej, det er skam ikke dem, der begræder tabet af det lokale og nationale fællesskab, Putnam vil trøste. De folk, Putnam tilsyneladende vil trøste, er multikulturalismens skuffede apologeter, som Putnam overrækker et nyt utopisk projekt på et sølvfad. Som han sagde i anledning af Jack Straws opfordring til muslimske kvinder om ikke at tildække ansigtet: “What we shouldn’t do is to say that they [immigrants] should be more like us. We should construct a new us”Jeg tror Putnam har ret. Det projekt skal nok få en del af de skuffede multikulturelle ideologer til at tørre øjnene. Og på en bagvendt måde vil dette projekts gennemførelse jo også få al anden gråd til at ophøre, for dén er helt sikkert ikke en del af det nye “os”, der skal konstrueres.

    Svar
  4. Søren P

    Er der eventuelt en artikel man kan læse? Jeg synes ikke det fremgår helt klart hvad problemet er. Er det multietnicitet eller multikultur? Eller er det identiske størrelser? Osv. Et link bliver modtaget med glæde!

    Svar
  5. JR

    “Det er dog ret svært isolere et begreb som diversity fra andre faktorer.”Men er det ikke præcis det Putnam har gjort?Hvis man ser på hvad Putnam har publiceret i akademiske tidsskrifter siden 2001 kan jeg kun finde to artikler fra henholdsvis 2001 og 2003 som han er hovedforfatter på:http://ksgaccman.harvard.edu/publications/Search_Faculty.asp?PersonID=119&faculty=FullEr det ikke lidt tyndt for en Harvard-professor (der kan naturligvis være mange gode forklaringer:-)?

    Svar
  6. David G.

    Iflg Putnam er problemet (altså årsagen til faldende tillid og gensidig ghettoisering) multietnicitet, men den kan vel næppe adskilles fra multikultur. Se omtalen i det angivne link.

    Svar
  7. Jacob Mchangama

    Hvis diversitet er så frygteligt (hvad jeg bestemt ikke er enig i så længe diversitet ikke bliver tvunget ned over hovedet på folk. Jeg tvivler i øvrigt også på at Montana har helt den samme økonomiske og kulturelle betydning som f.eks. New York…) kunne man så ikke få nogle konkrete svar og løsninger på bordet: Er det for eksempel din påstand, at USA havde været bedre stillet ved at lukke for al ikke-europæisk indvandring (og dermed afskåret sig fra cremen af asiatiske ingeniører, phd’er m.v.)? Og hvor homogent skal idealsamfundet være? Taler vi alene etnicitet eller skal protestanter og katolikker helst også leve for sig? Skal der lovgives med henblik på at homogenisere? I så fald hvad så med de mange der gerne vil leve i diversitet, i blandede forhold m.v. (såsom de hundreder af tusinder der hvert år søger til NY, London, LA og andre multietniske storbyer)? I øvrigt tvivler jeg på at ellers homogene Nord-Korea har en særlig høj social kapital….

    Svar
  8. JR

    JM: Jeg svarer på dit indlæg selv om det er stilet til en anden;-)Nu ved jeg ikke helt hvilke aspekter af diversitet du mener. Jeg går dog ud fra, at det er etnisk og kulturel (ret mig hvis jeg tager fejl).”Er det for eksempel din påstand, at USA havde været bedre stillet ved at lukke for al ikke-europæisk indvandring (og dermed afskåret sig fra cremen af asiatiske ingeniører, phd’er m.v.)?”Der kan naturligvis være både positive og negative effekter af indvandring. Jeg er ikke i tvivl om, at de positive effekter af indvandring af højtuddannet arbejdskraft langt opvejer de negative. I Danmark har vi så (indtil 2001) valgt også at satse på indvandring af arbejdskraft med lave uddannelser. Det er vel det NAN kritiserer?”Og hvor homogent skal idealsamfundet være? Taler vi alene etnicitet eller skal protestanter og katolikker helst også leve for sig?”Der er vist ikke nogen, der har talt for at indføre apartheid her i landet. Det betyder dog ikke, at man ikke kan tage hensyn til den sociale kapital når man tager politiske beslutninger, f.eks. i udlændigelovgivningen.Man kan vel med god ret sige, at regeringen allerede har lavet tiltag som f.eks. 24-års-reglen, der formindsker faldet i social kapital og deraf følgende lavere uddannelsesniveau, højere kriminalitet (som Putnam viser korrelation med i nedenstående artikel).http://radio.weblogs.com/0107127/stories/2003/03/25/socialCapitalTheLinkToAttainmentIsumaSpring2001.html

    Svar
  9. Jacob Mchangama

    Kære JR.Mit indlæg var nu mest rettet til medpunditokrat Gress, men jeg kunne forestille mig at NAN var fuldstændig enig. Jeg er glad for at konstatere at vi er fuldstændig enige i at indvandring medfører både positive og negative konsekvenser og at fordelene ved veluddannet indvandring (generelt) opvejer ulemperne. Jeg synes nu ikke jeg pådutter Hr. Gress apartheid motiver, men da jeg kan konstatere, at indvandringsskeptikere ofte begræder diversitet/indvandring men sjældent kommer med løsningsforslag er jeg naturligvis interesseret i, hvad man havde forestillet sig at gøre ved “problemet” og, hvilke kriterier man vil anvende når man som du foreslår “tage[r] hensyn til den sociale kapital” ved “politiske beslutninger”.Min fornemmelse er at man meget hurtigt kommer ud på et skråplan med anvendelse af fuldstændigt vilkårlige kriterier og utålelig tvang, hvis man konsekvent vil søge at opretholde en homogen befolkning fra politisk hold, især i indvandringslande som f.eks. USA og Australien.Derfor mine spørgsmål, som jeg stadig håber at få et svar på…

    Svar
  10. David G.

    Jeg tror ikke Putnam ville være uenig i at social kapital er afgørende, det er trods alt ham der relancerede begrebet med så stor succes i 1990rne.Derfor vil tilvandring af mennesker med høj social kapital uanset etnicitet og kultur naturligvis berige modtagersamfundet såvel kulturelt som økonomisk (det er det sande i den herhjemme så populære Floridas teser).Problemet er at ikke alle tilvandrere har høj social kapital eller ønsker at deltage aktivt i det civilsamfund, de kommer til.Ingen kan eller ønsker at gøre New York eller London kedeligere, men disse eksempler på plussums-resultater for alle af multietnicitet er undtagelser, og hvor stor plussummen er, er vist heller ikke kendt.Hvis løsningen er kun at tillade indvandring af personer med høj social kapital eller potentiale herfor, vil det som Mchangama siger være meget svært i praksis at opstille regler. Men man kunne fx begynde med at ophæve den automatiske ret til familiesammenføring, som er blevet en fed gesjæft for visse klanhøvdinge i Pakistan, Somalia og andre steder. Man kunne også gøre opholdsret afhængig af bevist produktivitet. Men det vil i Danmark først kræve at velfærdssamfundet liberaliseres kraftigt, fordi det nuværende gør det meget vanskeligt for store andele af indvandrerne at demonstrere produktivitet.Det er iøvrigt forkert at betegne USA som et indvandringsland. Det er et nybyggerland, i hvert fald indtil for ca. 20 år siden da den latinamerikanske masseindvandring tog fart. At den har kostet mere end den har tilført, udover at få de følger, Putnam opdagede, er ubestridt, alle enkelte succeshistorier til trods, og de findes jo også.

    Svar

Leave a Reply to JRCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.