Ytringsfrihed og idioti

Som nævnt i en tidligere posting er det sjældent, at jeg får læst Jyllands-Posten. Det er jeg ked af. Det er yderst sjældent, at jeg læser Ekstra Bladet. Det er jeg ikke ked af.

Min latente modvilje blev bekræftet, da jeg i dag fik tilsendt et link til en artikel af Jeppesen, der efter eget udsagn havde haft en rigtig jøde-weekend. (læs her).

Jeg kender ikke hans produktion i øvrigt og kan derfor ikke afvise, at der måske findes forsonende momenter. Måske skriver han altid så groft om andre og kan ikke andet, måske prøvede han blot at være ironisk eller provokerende, måske var det et klodset forsøg på at udstille anti-semitismen, når den er værst. Jeg kender ham ikke, ved ikke hvilken etnicitet han vedkender sig og er i øvrigt også lige glad. Jeg må derfor afstå fra at bedømme hans motiver. Men hans artikel er rædsom.

Den er en umorsom ophobning af fordomme. De er der næsten alle sammen: jøden som anderledes, som fremmed, som religiøst suspekt og udstyret med en næse, der er større end selv denne punditokrat kan mønstre. Vi mangler vel egentlig bare den gamle fordom, som altid har forenet det ekstreme højre med det ekstreme venstre i deres had til jøder, den med jøden som super-kapitalist, der trækker i kapitalens tråde og styrer USA.

Netop fordi jeg mistænker, at artiklen blot er tænkt som et morsomt indslag, ser jeg den som et uhyggeligt tegn på, hvor almindelig jødehadet igen er ved at blive i Europa.

Det er indlysende, at ikke al kritik af Israel er udtryk for jødehad. Men det er lige så åbenlyst, at en stor del af kritikken reelt er udtryk for netop jødehad. En lakmustest er, om der stilles krav til Israel og dets befolkning, som ikke stilles til andre, f.eks. palæstinenserne eller andre lande i regionen. Under dække af anti-israelsk kritik har jødehadet fået en renæssance, jeg ikke havde troet mulig i vores del af verden.

Et eksempel er den kritik, der angår USAs støtte til Israel. Noget af denne kritik kan være berettiget. Men en ikke ubetydelig del synes reelt at bygge på forestillingen om den forræderiske jøde, der kun føler loyalitet over for sin stamme og dermed fører sit intetanende adoptivland i ulykke.

Tag som eksempel krigen i Libanon mellem Hizbollah og Israel sidste sommer. Her kan man kritisere det israelske forsvar og dets begrænsede evne til at slå igen, til at beskytte sine borgere, eller det vise i at angribe ind i Libanon efter Hizbollahs uprovokerede angreb. En sådan kritik føres også i Israel selv.

Men der var også en mere svævende kritik af, at USA så "ensidigt" tog Israels side i konflikten. Ok, hvad var valget? På den ene siden havde man den demokratiske retsstat Israel, der netop var brevet angrebet uprovokeret med drab og kidnapning til følge, og som nu ønskede at afvæbne Hizbollah, hvilket i øvrigt var samme resultat som en FN resolution anbefalede. På den anden side stod den islamofascistiske bevægelse Hizbollah, der støttes af dikaturstaterne Syrien og Iran, og som ønsker at udrydde Israel. Hvordan skulle USA have været mere imødekommende? Skulle man have foreslået, at Hizbollah afleverede halvdelen af sine våben mod, at Israel lod halvdelen af sin befolkning udrydde?

Jeppesens artikel er et symptom på den større lidelse, som det revitaliserede jødehad er i den europæiske krop. Det er en lidelse, der fremkaldes af uvidenhed i al almindelighed, og historieløshed i særdeleshed.

Hans artikel rejser så også spørgsmålet om ytringsfrihed. Skal den slags være lovligt?

For mig at se, klart ja. Ytringsfriheden er friheden til at sige, hvad man vil, om hvem man vil, uden at blive mødt med overgreb fra Staten eller andre. Det er friheden til at være et dumt svin, hvis man virkelig vil. Grænsen bør gå, hvor ytringerne tilsigter at fremkalde overgreb på andre, hvilket bør fortolkes som en snæver undtagelse til en ellers vidtrækkende frihed.

Ytringsfriheden tjener også til at anskueliggøre, hvem der mener hvad, og den har dermed også den samfundsgavnlige effekt at afsløre den fordomsfuldhed og perfidi, som nogle går rundt og nærer. Ytringsfriheden blotlægger den forkrøblede begrebsverden, som ligger bag mange ideologier.

Ytringsfriheden er også friheden til at kritisere andres brug af ytringsfriheden, og den er dermed ikke en frihed fra kritik eller krænkelser fra andre. Til det brug står kommentarspalten åben for neden. Værs'go.

8 thoughts on “Ytringsfrihed og idioti

  1. ML

    Jeg tror ikke, Jeppesen har noget imod jøder. Han har bare ikke hæmninger, og det bruger han så sine spalter til at illustrere.Til tider må jeg indrømme, at jeg synes, han er sjov. Men kun når han er underspillet. Langt de fleste gange går han meget over stregen. Han har f.eks. ingen problemer med at komme med intime detaljer om folks kønsdele, som han lurer efter på toiletter rundt omkring. Jeg synes, det er beskæmmende, at man kan basere en karriere på det. Men det kan man åbenbart.

    Svar
  2. Auberon Herbert

    Right on, Mr. Law! Næ, Jeppesens usmagelige artikel er såmænd ikke et enkeltstående tilfælde. Nedenfor er tre aktuelle eksempler på mandens produktion: Hans dækning af CEPOS’ iværksætteri-konference forleden, af CEPOS’ årsmøde sidste år, og hans artikel om angrebet på VU-demonstrationen på Rådhuspladsen. Alle tre illustrerer vist meget fint både mandens holdninger, journalistiske “evner”, “humor” og dannelse. Det burde være umuligt at sige om nogen, men dog er det sandt: Han er en skamplet på Ekstra Bladet.***Nyde før man kan yde Ekstra Bladet 23. januar 2007, 1. sektion, side 36 Jeppesen har været til iværksættermøde med tænketanken CeposDet begynder lovende i første linje på overheaden: ’Hvordan får Danmark mere iværksætteri?’ Godt spørgsmål, spændende emne, men hov, hvad er det, der står nedenunder: ’Hvilken rolle spiller de højere skatter og den store offentlige sektor?’ Ah ja. Så er det Cepos, som vi kender dem, drevet frem af et inderligt og oprigtigt had til velfærdssamfundet, der giver folk penge uden at de bestiller noget. Cepos-direktøren Martin Ågerup leder slagets gang med hele fire iværksættereksperter og lektor Christian Bjørnskov, der har forsket i emnet. Og sandelig om ikke han er kommet frem til, at det nok vil være en god idé at sætte skatten ned. Helt utroligt heldigt, at han er kommet frem til lige netop det. Højeste skattetryk Eksperterne begynder. Ham fra vækstfonden vil da godt give Cepos ret i, at hvis man privatiserede alt, ville der være flere firmaer … Højtidelige nik i salen. Hvorefter han fortæller, at de to stater i USA med højest skattetryk også er dem med flest iværksættere. Der popper et par blodige bumser i salen, da han siger det. Og det er ikke tilfældigt. Ens fysiske tilstand er nøje forbundet med ens holdninger. Det er et faktum, at dårlig hud, forhudsforsnævring og fedme ikke blot får en til at ligne en østeuropæer, men også tilføjer en en vis kynisme. En venturekapitalist får ordet, der er stille i salen, han har analyseret utallige iværksættere. Og resultatet … Det er ikke af økonomiske årsager, de gør det. Gennemsnitsblodtrykket i salen stiger til 250 over 200.Tør sex Og hvad er det så, jeg prøver at sige med den drivkraft? Det er meget enkelt. For et Cepos-medlem er alt kyniske beregninger. Sex, for eksempel, er friktion. Det er udvikling af varme, der fører til muskelspasmer. Mange antropologer har troet, at tør sex var et afrikansk problem. Det er det ikke. Det er en af Cepos opfundet, klassisk scoring. De møder en af det modsatte køn og i teorien indgår de en aftale, som de genforhandler umiddelbart inden ejakulation. Men kun i teorien, for det eneste, de kan tale om er, hvor uretfærdigt det er, at enlige mødre får støtte fra staten, og når man bruger den som indgangsvinkel på diskoteket, udelukker man enhver kontakt med de eneste, man nogensinde får en chance hos. Og muligheden for at bruge internettet er også gået i vasken for det klassiske Cepos- medlem, da dating-sider koster penge, og tilliden til betalingsmidler på nettet røg i bund, da de bestilte pillerne, de fik tilbudt i en mail, der lovede dem en ti centimeter længere penis. De ti sekunders pornofilm på nettet kan de heller ikke se længere af frygt for at blive sporet, og en romantisk weekend består af lige dele Se og Hør og lydløs masturbation. Og hvis det ikke er et godt afsæt for en kynisk indgangsvinkel til livet, så ved jeg ikke, hvad der skal til. En hjemmestrikket sweater med poser til tævepatterne i julegave fra mor? Måske. Ekstrem konservatismeEksperterne skyder Ceposdrømmene i sænk, og Christian Bjørnskov uddyber sin forskning med en vigtig lille baggrundsanalyse fra hans fars firma. Det har nemlig vist sig, at det er svært at købe de billigste kontorartikler, da de foretrækker at købe, hvor de plejer. Ågerup nikker begejstret til lektorens bidrag, der, hvis det havde rimet, kunne blive tilføjet De Små Synger. Og hvis jeg må tillade mig at tilføje et par generelle betragtninger til denne artikel, så vil jeg gerne gøre det klart, at Cepos er en farce. Det er de udstødte børn, der drømmer om at sidde og trække i trådene i et stort spil. Det er den mest ekstreme konservatisme, der fejlagtigt tror, at den er beslægtet med det, man kalder innovation, og hvis man skulle beskrive Cepos’ gennemslagskraft bedst, kunne man sammenligne den med, hvis Christiania nedsatte en gruppe, der skulle arbejde for flere børsnoteringer i Norge. Og i øvrigt stemmer de fleste iværksættere langt til venstre, for hvis man har det overblik, der kræves for at starte en virksomhed, er man også i stand til at se ulighederne i samfundet. ***Jeppesen: Lykken er liberal Ekstra Bladet 14. marts 2006, 1. sektion, side 40 Jeppesen har været til årsdagen for tænketanken CEPOS Af Michael Jeppesen Ved indgangen er Morten Messerschmidt trådt i karakter med en dyb stemme, der kræver, at regeringen kommer i udvalg. På fladskærmene viser de CNN, og DR2’s Martin Breum sidder henslængt i en sofa og gumler på en bolle med ost. Det er virkelig et magtfuldt selskab, der fejrer årsdag her i selskabslokalerne på SAS-hotellet, og netop som jeg skal til at liste indenfor, kommer chefen for hele foretagendet ud. Martin Ågerup. Flink mand, men meget tørstig. Han skyller et glas æblejuice i sig. Hans habit er sprækket ned ad ryggen.Lykken er liberalJeg sætter mig ved siden af en ulasteligt klædt herre, der hedder Vagn Koch Nielsen, som ivrigt har noteret ‘personlig frihed’ ud for Claus Hjort Frederiksens navn på programmet.Sidste taler slutter med at sige ‘lykken er liberal’, og Vagn klapper så ekstatisk, at bukserne hopper op, og Bart Simpsons nøgne krop titter frem på strømperne.Ordstyrer Samuel Rachlin smager på ordet ‘window of opportunity’ og peger med en blød hånd og et lille fnis over på beskæftigelsesministeren.Ren retorikSalen gjalder med pubertære spørgsmål fra de studentertosser, der udgør den borgerlige-liberale tænketank CEPOS.- Det er, så vidt jeg ved, kun Jesus, der er opstået fra de døde, så hvordan skal det gå med liberalismen, efter at Anders Fogh puttede den i graven?Claus Hjort affejer knøsen med en let ligegyldig hån, og han behøver heller ikke bruge argumentation for de øvrige indvendinger. Ren retorik kan gøre det. Og sådan vil det altid være, når magten møder amatørerne. Og i tilfældet CEPOS er det pæneste, man kan sige om de virkende medlemmer, at de måske har en chance som professionelle kroniklobbyister.De ultra-liberales dilemmaTil den efterfølgende reception på det nye CEPOS-kontor i Vestergade står gæsterne forskrækkede og kigger på buffeten, indtil en dame i jakkesæt kommer med en ordre.- I må gerne gå i gang med vin og vand.Der er ellers også store instruktioner på et whiteboard på endevæggen. ‘Praktisk info’ -står der øverst, og nedenunder har de skrevet, hvad der befinder sig på bordet, hvor toiletterne er, og hvor man må ryge.Faktisk er det lidt sjovt med ultra-liberale. De vil så gerne have, at mennesket skal bestemme alting selv, men det er aldrig gået op for dem, at det ikke er på grund af samfundet, men på grund af deres egen mentale tilstand, at de aldrig har fået den frihed, som de drømmer om.Samuel Rachlin hilser på en mand og fortæller ham, at hans navneskilt vender på hovedet.- Skal jeg lige vende det for dig?Han piller lidt og får det af og vender det og piller lidt og får det på igen.KU’ere i joggingsætNu kommer pengemændene. Lars Sejer Christensen, ejer af Saxobank og indehaver af en stor flot gul bums på næsen.Lars er spektakulær. Han er alt det, en tænketank drømmer om. Men hvis en tænketank skal have magt, så skal medlemmerne investere. Og det gør de kun i sig selv. For pengemændene er pengene vigtigst. For politikerne er magten vigtigst. For de unge pubertær-liberale medlemmer af CEPOS er medlemskabet af CEPOS vigtigst.Det myldrer med unge konservative piger i joggingsæt og nedbidte negle, væggene er for hvide, og…Elevatorblik fra RachlinHvem er det, der rører m
    ig på brystet?!Det er Samuel
    Rachlin.- Hvorfor går du sådan og noterer? Er du journalist?- Øh hellip Ja.- Nå hellip Hvor er du fra?- Ekstra Bladet.- Hvad hedder du?- Michael Jeppesen.Han giver mig elevatorblik, og jeg har lyst til at spørge, om jeg godt må gå nu.- Okay, siger han så endelig langsomt, og jeg skynder mig ud af galehuset med en underlig kilden i maven, som kan skyldes lidt af hvert, men som nok kan forklares med, at jeg ikke er så god til tosser. Og gamle mænd i skabet. ***Jeppesen: Politikontrol -skaber sammenhold Ekstra Bladet 8. januar 2007, reportage, side 40 Jeppesen har været ude at demonstrere med Venstres Ungdom En skaldet dreng står foran de 25 andre VU’ere på Christiansborgs Slotsplads i et nålestribet jakkesæt og taler højt i mobiltelefon. Han har glemt at tage sit let slidte gæsteklistermærke fra Christiansborg af reverset. Det, synes han nok, er rigtig pinligt, når han engang opdager det. Pressen er mødt talstærkt frem. TV2 News er her også. Dog uden helikopter. Den er i Skive for at filme en hest, der foler. Jeg tager min BMW-nøglering op af lommen. Al samtale blandt VU’erne går i stå. Jeg lægger den forsigtigt tilbage i lommen. De begynder at snakke igen. – Kultur er ikke noget, man skaber! Kultur er noget, man køber! Et slag for ejendomsretten Ungdomshusets forening for flere operahuse i København er mødt talstærkt frem. De er klædt i festtøj, snakker med Matador-accent og hjælper med passende slagsange. – Kontordomiciler, og flere biler! VU’erne samles i en gruppe. Den skaldede tager en gul, trafiksikker refleksvest på og gør klar til at lede demonstrationen de flere meter ned til Rådhuspladsen. Demonstrationen er et slag for ejendomsretten, en ret som er yderst truet i Danmark. Livsration kærlighed – Ud med menneskeret, ind med ejendomsret! Det er dem fra Ungdomshusets forening, der har taget teten. De har sågar fakler ligesom VU’ernes, og de uddeler glade champagne og kransekage til de fremmødte borgerlige. VU’erne ved ikke, hvad de skal gøre af sig selv med al den kærlighed. De er næsten ved at blive kvalt i den. Men det er selvfølgelig også hårdt at få lige så meget på en halv time, som man har fået hele livet. Der kommer ti mere fra Ungdomshuset i den klassiske uniform med rifter. – Ungdomshuset bli’r! Foreningen svarer igen. – Vi fodrer vores guldfisk med penge! De unge jyske betjente er forvirrede. De stiller sig op og beskytter dem fra foreningen. – Man skal eje for at nyde! Krydser om 20 år Selv VU’erne griner nu. Det ville de ikke gøre, hvis de kendte deres egen paradoksale fremtid. Og det ville dem fra foreningen heller ikke. Om 20 år, når de har tjent kassen og sidder i deres fede job med en udtjent idealisme i baglommen, handler det kun om én ting, og det er at beskytte det, de har fået skrabet sammen. Og omtrent på samme tid går det op for en flok middelmådige funktionærer, at de ikke kun spildte deres VU-ungdom, men også deres voksendom, og så er det, de endelig begynder at leve lidt (julefrokoster, skilsmisser, sekretærdating.dk). – Ingen kommunister i vores gader! VU og Dansk Front VU demonstrerer sammen med både Dansk Front og Nynazisterne. Ungdomshuset svarer igen: – Ingen nynazister i vores gader. En af dem fra Dansk Front råber tilbage: – I kan selv være nazister! Og en af hans kammerater råber hæst: – Jeg er fremskridtets mand! På Nyhedsavisen er de 35 VU’ere blevet til 150. Meget mærkeligt da Nyhedsavisen ellers er et sandhedsforum af Guds nåde. Heldigvis er der en forklaring. Det er bare ikke gået op for Nyhedsavisens unge journalist, at dem forrest med de sjove slogans ikke er ægte VU’ere, men vi har også kun været sammen med dem i en time, så det skal hun nok nå. Beskidte fakler På Rådhuspladsen deler VU’erne vand på flaske og plasticspande ud. – Det er til at slukke faklerne med, så det ikke går ud over vores fine rådhusplads. Den søde VU-pige med det permanentede hår smiler. – Vi følger reglerne. Ja, men tænk sig at være stolt af det. NB. I den stærkt overvurderede gratisradioavis kan jeg senere høre, at de to flasker, som udefrakommende kastede, er blevet til, at de unge borgerlige blev mødt af stenkastende og flaskekastende unge, og at det førte til klammerier og tumult. Har Ekstra Bladet fået uventet konkurrence?

    Svar
  3. US

    Jeg tror ikke jødehadet er så udbredt endda. Men jødehadet er heller ikke det værste. Det kan konfronteres, det kan bekæmpes. Med ord.Det bliver det bare ikke. Det værste er ikke jødehadet, det værste er ligegyldigheden. Den passive accept fra alle dem, der burde vide bedre og ikke siger fra. Alle dem, som allerede en gang burde have lært lektien.Næsten alle er idag enige om, at nazismen var noget skidt. Alligevel ignorerer man truslen mod jøderne, som om nazisme og jødeforfølgelse er to forskellige ting. Man ignorerer, at nogle af jødehadets højeste stemmer idag tilhører lige netop det muslimske mindretal, man har så travlt med at beskytte. Det er forkasteligt.

    Svar
  4. Rasmus Ole Hansen

    Nu har jeg ikke støt på nogen emner eller grupper som Jeppesen ikke har gjort nar af. Som jeg læser din kommentar, Jesper, så bruger du blot Jeppesens artikel som brohoved til at tage en debat op om noget helt andet du hellere vil tale om. Jeppesens satiriske form der ret banalt blot går ud på at tage til forskellige receptioner o.lign. og gøre nar af deltagerne, kan næppe stå distancen for at være en del af en hemmelig propagandamaskine.

    Svar
  5. Auberon Herbert

    “Nu har jeg ikke støt på nogen emner eller grupper som Jeppesen ikke har gjort nar af.”Findes der noget som helst eksempel på, at han har “gjort nar af” venstreorienterede holdninger på samme måde, som han gør det af ikke-venstreorienterede (f.eks. i artiklerne overnfor)? Jeg tænker ikke på venstreorienterede politikere som fx Lykketoft men på selve deres holdninger? I artiklen om VU-demonstrationen er det da ret eksplicit, hvor hans sympatier ligger.

    Svar
  6. Rasmus Ole Hansen

    @ Auberon HerbertJeg har ikke tænkt mig at researche på Jeppesens bagsider, dertil er det at give ham lidt for meget opmærksomhed.Dog kan jeg da huske ham være til en Socialdemokratisk reception hvor han omtaler Anker Jørgensen som Yoda.Der var også en artikel med en der lavede den U-landsindsamling i sin butik. Jeppesen kommenterer så med orderne “Hvad er vigtigst? At hun ikke gør en forskel eller at hun tror hun gør en forskel”.Men som ML skriver, han har skabt en karriere på ikke at have nogen hæmninger i forhold til dem han skriver om, og fred være med det. Latterliggørelse er både med til at få folk til at tage sig selv mindre alvorligt (hvis man da har selvironi), og udstiller også ofte mange fordomme som det de er…latterlige.

    Svar
  7. N-J Koordt

    Sikke noget fis! Jeppesen er jo bare sjov, på en måde der appellerer til Ekstra Bladets målgruppe – givetvis en anden livsstilsgruppe end de der læser Børsen. Men hans humor er ikke mere grov end den man finder på Liberator.dk. Nogle af hans iagtagelser er faktisk også ganske skarpe – navnlig når han f.eks. i karakteristikken af idealernes, magtens og pengenes mænd blotlægger nogle svagheder i liberales samarbejde.Det er ikke alle forundt at forstå ironi, og for jøder har en vis paranoia givetvis været overlevelses-kriterie i fortidens Europa. Men man skal passe på med at overreagere, hvis man gerne vil tages alvorligt.

    Svar
  8. Michael Jensen

    Jeg må give N-J Koordt ret. Jeppesens skriverier har også mange rammende pointer, som andre, mere lødige skribenter aldrig ville fange eller i det mindste aldrig ville nedlade sig til at beskrive.Eksempelvis hvordan Svend Erik Hovmand bliver helt kuldret, når Helle Thorning kaster med sit hår. Vi kan alle sammen se, at det er hamrende useriøst, men nedenunder de maskuline facader og de alvorlige miner er det jo det, der giver hende magten.Det må man ikke underkende. Og det er godt, at der er nogen, der tør skrive det.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.