Frihedens globale tilstand

Den amerikanske NGO Freedom House har for nyligt udgivet sin årlige "Freedom of the World" rapport, der bedømmer samtlige verdens landes grad af individuel og politisk frihed.

Freedom House operer med tre kategorier af lande således, at de bedømte lande, alt efter hvordan de scorer i kategorierne borgerlige frihedsrettigheder og politiske frihedsrettigheder, rubriceres, som "free", "partly free" og "not free". Scoren går fra 1-7 – hvor 1 er den højeste grad af frihed og 7 den laveste – i hver kategori.

2006 var ifølge Freedom House et år, hvor friheden stagnerede globalt set. I både Asien og Afrika forværredes borgerlige og politiske frihedsrettigheder i en række lande, herunder Thailand og Congo (Brazzaville), mens fremskridtene globalt set var ganske beskedne. Den mest positive udvikling er givetvis Ukraine, der med en score på 3 for politiske frihedsrettigheder og 2 for borgerlige frihedsrettigheder lige akkurat kan kalde sig frit.

Samlet set er der ifølge Freedom House's rapport 90 frie, 58 delvist frie og 45 ufrie lande (og territorier) i verden p.t. (mod 42 i 1976). De frie lande fordeler sig på 11 i Afrika, 1 i Mellemøsten og Nord-Afrika (Israel), 16 i Asien, 25 i Latin, Mellem, og Nordamerika 13 i det gamle Østeuropa og tidligere Sovjetunionen, samt 24 i vest-Europa (kun Tyrkiet er delvis frit).

Freedom House konkluderer, at der siden den globale friheds annus mirabilis i 1998 er sket en kedelig udvikling og det liberale demokrati er ikke længere på, hvad der ellers på daværende tidspunkt, virkede som en ustoppelig global sejrsmarch.

Frihedens trænge kår er også genstand for en artikel hos Reason (skrevet af den fremragende Cathy Young). Cathy Young afslutter med følgende spørgsmål:

  Why the setbacks for freedom, which seemed to be on the rise around the world a decade ago? Could it be that the rise and fall of democratic aspirations have their own cycles? Could it be that the universalist vision of freedom and democracy is doomed to fail, because it does not take cultural differences into account? Could it be that freedom's champions lack the resolve to stand up to its enemies?

Denne punditokrat skal ikke påstå at have svarene – men hælder til, at de af Cathy Young nævnte grunde, samt en hel række øvrige kendte (og ukendte) faktorer spiller ind, hvorfor der givetvis ingen mirakelkur findes.

3 thoughts on “Frihedens globale tilstand

  1. JR

    JM: “Freedom House konkluderer, at der siden den globale friheds annus mirabilis i 1998 er sket en kedelig udvikling og det liberale demokrati er ikke længere på, hvad der ellers på daværende tidspunkt, virkede som en ustoppelig global sejrsmarch.”Svaghedstegnene viste sig vel allerede før dette. Samuel P. Huntington har i 1993 og 1996 grundigt dokumenteret hvordan demokratierne (på trods af, at der er blevet flere af dem) i Verden har mistet indflydelse i lang, lang tid.Det kunne i øvrigt være interessant at se en analyse af friheden i Verden hvor man i stedet for at se på udviklingen baseret på lande så på hvor mange mennesker der lever under de forskellige frihedsgrader – eller hvordan udviklingen er i samlet GDP under de forskellige frihedsgrader. Det vil give et bedre billede af hvordan den samlede frihed og det samlede styrkeforhold udvikler sig.CB: “Det er bestemt interessant læsning!”Og Paldam lægger ikke fingrene imellem: “This essay is an attempt to explain the fact that Islam is the strongest barrier to democracy in the world today.”Ikke noget med islamisme eller islamisk fundamentalisme – men ganske enkelt islam.

    Svar
  2. Niels A Nielsen

    Mange tak CB for linket til Martin Paldams papir, som jeg inderligt håber, han vil forsøge at få publiceret i et videnskabeligt tidsskrift på trods af dets bløde, fortolkende karakter. Som han siger:”Any attempt to explain the Muslim Gap quickly hits the gulf separating two levels of analysis:3 (L1) The “hard” social sciences measure the Gap and study its dynamics at the operational level of statistics and data. This provides a solid, but shallow, analysis. (L2) The level of the “soft” sciences of the Arts provides a web of speculation about perceptions of facts. It is deeper, but also cheaper as little is testable and cumulative – even the perceived facts are dubious.4 It is difficult to bridge the gulf and attach the hard operational explanations to some parts of the web, but this is what we try to do.”Det er et fremragende forsøg på at forklare, hvorfor demokrati og økonomisk udvikling har så trange vilkår i muslimske lande. Den helt indlysende forklaring, som en herskende politisk korrekthed med alskens midler har forsøgt og forsøger at spærre for og undertrykke, tager Paldam trodsigt op, og han argumenterer efter min mening overbevisende for, at det er Islam i dens fremherskende former, der får så mange af verdens lande til at stivne i både demokratisk og økonomisk henseende.”Two barriers exists to the democratic transition: Socialism (Communism) and Islam.”, siger Paldam.Desværre er kun den ene på retur.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.