Blinde anmeldelser

Hvis MSM kan bruge korrespondenter, der refererer fra undersøgelser, de kun har et meget perifært kendskab til (se her), kan vi vel også anmelde film, vi kun kender fra andres anmeldelser, men ikke selv har set. Det er jo en stor hjælp for os med mindre børn og uden aktive bedsteforældre; os for hvem biografture siden de fik talefilm hører til de absolute undtagelser. So here we go.

Vi lægger ud med Hvordan slipper vi af med de andre? af Anders Rønnow Klarlund.

Den anmeldes bl.a. af Berlingskes Ebbe Iversen. Når man betænker, hvor tålmodig og tilvænnet han er til dansk films sædvanlige venstresnoede politiske korrekthed, må filmen virkelig være noget af en stinker. For mand, hvor han er utilfreds.

Baseret på Iversens referat kan handlingen frit gengives således:

Vi er i et fremtids samfund, der nødvendigvis må komme – formodentlig om meget kort tid – hvis den onde borgerlige regering får lov at fortsætte med sin umenneskelige politik. Her henretter man alle de sjove og kreative typer, der ellers normalt ville stemme på Socialdemokraterne og venstre over, og Søren Pilmark får som en af de få ros for sin rolle som bødlen. Mandens talent er simpelt hen for stort til at blive kvalt selv i sådan en film.

I denne snart-fremtids verden gælder Københavner-kriterierne, hvor uproduktive typer skal henrettes for at sikre "nationens fortsatte eksistens og sammenhængskraft". Stort gys, og tænkte vi det ikke nok. Nationalisme er jo noget værre noget, og "sammenhængskraft" er jo det frygtelige ord, som frafaldne venstreorienterede bruger, når de dyrker Dansk Folkepartis nationalisme. Tænk bare på Karen Jespersen. Så galt kan det ikke bare gå, så galt går det.

Søren Fauli spiller prototypen på det radikale gode menneske, der for enhver pris gerne vil være med som politiker, når man nu ikke kan lave noget mere nyttigt. Men det er ikke spor sjovt at være et godt menneske i sådan et væmmeligt samfund, og han bruger derfor det meste af tiden på at brække sig over de væmmelige ting, han må bevidne.

Filmens surprise er, at en af de internerede Belinda nok er medlem af modstandbevægelsen (oh søde gys, tænk at være med i en rigtig modstandsbevægelse. Selv et fremtidigt nationalistisk diktatur har da i det mindste nogle gode sider. Så kan man også få gået med det army-tøj, der ser lidt aparte ud under normale omstændigheder) også var den person, som forfattede de frygtelige sentenser om "sammenhængskraft". Ha! Sådan går det med Karen Jespersen og andre, der flirter med borgerlige bevægelser. Så kan de lære det.

Ifølge Iversen bryder filmen helt sammen herefter, og vi savner desværre fantasi (as always) til at gætte hvordan, og stopper derfor her.

Ak ja, når selv Iversen har svært ved at sluge sødsuppen, må det godt nok være slemt. Må vi anbefale, at hvis man virkelig hører til på den såkaldte venstrefløj og savner lidt selvransagelse, så bliv hjemme og læs en bog. Læs f.eks. denne her, der anmeldes af en af de få personer på venstrefløjen, som har integritet (vi siger ikke mere, der skal jo også være lidt spænding. Læs her).

4 thoughts on “Blinde anmeldelser

  1. Sorte Sambo

    Jeg har netop været til premiere og kan heller ikke genkende anmeldelsen. Som Informations anmelder skriver, er Søren Pilmark den eneste karakter, der bliver fremstillet sympatisk (i betydningen viljestærk, konsekvent og ærlig). Vi får ingen sympati med taberne, og hvis ellers du hader dansk socialpolitik, er filmen ganske underholdende. Af samme grund havde Informations anmelder intet positivt at sige om filmen.

    Svar
  2. Rasmus Ole Hansen

    Ja jeg er ikke i tvivl om at filmen kan forstås på flere måder. En Berlingske læser fortolker filmen på følgende måde med 6 stjerner:”Filmen er en protest mod den social politik der føres mod de der har det værst i DK Fra VKO regeringen.”Ha Ha det er jo i sin egen banale form en hyldende morsom kommentar. Ja, hvad foregår der egentlig i i kælderen på Marienborg kunne man jo spørge sig selv : p

    Svar
  3. Leclerc

    Jeg vil nu gerne anbefale filmen, og jeg kan på ingen måde genkende Ebbe Iversens beskrivelse af filmen – bla andet siges det direkte at Søren Faulis karakter er sovialdemokrat, og har stemt for Københavner-kriterierne.Der er noget politik at tænke over i filmen, men jeg opdagede ikke nogen ideologisk stillingtagen. Man kan nærmest tolke hvad man vil ud af filmen, og det synes jeg er en kvalitet ved en film.

    Svar
  4. Rune wl

    Har skrevet en kritik af diverse anmeldelser (incl. jeres) på min blog. Har desværre misset Berlingskes anmeldelse. Men jeg mener bestemt ikke at filmen skal opfattes politisk. Med mindre altså at formålet har været en nazismekritisk film…

    Svar

Leave a Reply to LeclercCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.