Karen Jespersen rykker til Venstre

Her på Punditokraterne forsøger vi efter bedste evne at følge med i nyhederne. Og dagens nyhed er uden tvivl, at Karen Jespersen stiller op for Venstre. Den tidligere VS'er, socialdemokratiske socialminister, TVA-og Information-journalist og – tør vi vist godt sige – kontroversielle debattør er dermed kommet en lang vej rundt i dansk politik, fra den ene yderpol i 70ernes Danmark (når vi ser bort fra de revolutionære grupper, der endte i Blekingegade) til et parti, der står en lille smule til højre for S i dag.

Begrundelsen for Jespersens partiskifte er ikke det mindst interessante. Jespersen mener nemlig, at Venstre er bedre til at sikre samfundets sammenhængskraft og mere end noget andet parti " står vagt om grundlæggende liberale frihedsværdier. Ytringsfrihed, demokrati og kvinders ligestilling". Hun har dermed taget det, der for hende utvivlsomt er et logisk skridt: Skridtet mod den lejr, der forsvarer individets rettigheder.

Herfra skal der lyde et stort tillykke til Karen Jespersen for at have både modet og indsigten til at slutte sig til Hayeks, Friedmans og en masse mere ydmyge frihedselskeres lejr. Man kan kun håbe på, at hendes tilstedeværelse i Venstre kan bringe resten af partiet tilbage på samme sti. Og Karen, hvis du nogensinde har brug for hjælp eller inspiration, ved du hvor vi er!

Herfra skal der lyde et stort tillykke til Karen Jespersen for at have både modet og indsigten til at slutte sig til Hayeks, Friedmans og en masse mere ydmyge frihedselskeres lejr. Man kan kun håbe på, at hendes tilstedeværelse i Venstre kan bringe resten af partiet tilbage på samme sti. Og Karen, hvis du nogensinde har brug for hjælp eller inspiration, ved du hvor vi er!

36 thoughts on “Karen Jespersen rykker til Venstre

  1. Martin

    Hmm, det tog mig en to-tre gennemlæsninger før jeg fattede at det var “vagt” som i nattevagt og ikke “vagt” som i svagt.

    Svar
  2. JFA

    Det var da det mest naive indlæg, jeg nogensinde har læst på Punditokraterne.Eller er det ironisk ment?At venstre med kyshånd tager imod en populist viser mere at venstre er rykket væk fra individualismen end noget andet.Karen Jespersen er i den grad paternalist – eller maternalist om man vil.

    Svar
  3. Uffe

    Karen J. udtalte ligeledes, at hun stiller op for Venstre, fordi hun vil være med til at kæmpe for lighed, frihed og solidaritet. Er det virklig sandt, at Venstre er stedet for den slags eller er der tale om nysprog ?

    Svar
  4. Jacob Mchangama

    Hmmm…Karen Jespersen nævner Vestre, som garant for lighed og solidaritet. Mon hendes forsvar for liberale frihedsrettigheder inkluderer et konsekvent forsvar for den private ejendomsret, aftalefrihed og mon hun grundlæggende tror på selvejerskab? Næppe, det vidner hendes tid som socialminister i hvertfald ikke om…Hendes forsvar for frihedsrettigheder er nok mere Lars Hedegaardsk end det er Madisonsque. Tilslutningen til Hayek et al. er det derfor nok så som så med. Det må i øvrigt være rart for Søren Pind, Peter Christensen, Leif Mikkelsen – samt andre medlemmer af Venstre, der rent faktisk tager partiets liberale idegrundlag seriøst – at se, at, hvis man går ind for lighed, solidaritet og sammenhængskraft, kan blive hevet ind ny superstar fra socialdemokratiet (givetvis med en ministerpost i udsigt), mens man med ideer som skattenedsættelser, en mindre offentlig sektor og øvrige kernesunde borgerlig-liberale holdninger praktisk talt begår politisk selvmord i selvsamme parti…

    Svar
  5. ML

    Jeg havde fornøjelsen af at se hele pressekonferencen. Jeg synes faktisk Jespersens argumenter var meget konsistente og meningsfulde.Hun henviste netop til Muhammedkrisen, og til hvordan venstrefløjen nu har allieret sig med kræfter som Hizbollah, Hamas og den iranske præsident. Et underligt selskab.Hun har jo også talt om sammenhængskraft længe. Og hun henviste netop til, hvordan målet med sikkerhedsnettet er at give mennesker så mange muligheder i livet som muligt. At det giver dem de største muligheder for at skabe deres eget liv. Jeg må indrømme, at Jespersen ikke sagde to ord på den pressekonference, jeg ikke var enig i.Og hendes logik stemmer da meget fint overens med Venstres politik. At en del kommentatorer her så ikke bryder sig om den er en anden snak. Derfor behøver man ikke håne Jespersen. Jeg anser hende ikke som populist. Tværtimod som meget konsistent i hendes kamp for svage gruppers rettigheder.

    Svar
  6. Jacob Mchangama

    Ad ML: Det er ikke nødvendigvis en hån at konstatere, at Karen Jespersen ikke er liberal i ordets oprindelige forstand. Et forsvar for frihedsrettighederne er mere end at forsvare ytringsfrihed og ligestilling (i meningen lighed for loven) imod muslimske fundamentalister, når folkestemningen er med en. At være liberal er – i min forståelse i hvertfald – tillige uforeneligt med ambitioner om via politiske løsninger at skabe en højere grad af materiel lighed, ligesom solidaritet i form af alskens tvungne ordninger ej heller er udtryk for liberalt tankegods. Sammenhængskraft?: I Statsministerens optik er det tilsyneladende udtryk for den “moderne liberalisme”, hvor velfærdsstaten er forudsætningen for individets frihed, også den fortolkning af liberalismen takker jeg personligt nej tak til, men at den appellerer til Karen Jespersen kan jeg godt forstå.

    Svar
  7. Martin Rannje

    Jeg kan ikke helt læse om Bjørnskovs indlæg er ironisk ment eller ej, men jeg må nok tilslutte mig koret af stemmer der mener at dette siger mere om Venstre end om Karen J. Udover hendes autoritære fortid som leninistisk VS’er (og så vidt jeg har hørt endda en af de mere elitære, hvis det er muligt), så udtalte Karen følgende på den ovennævnte konference: “Jeg mener, at Venstre sikrer en større lighed og solidaritet. Anders Fogh Rasmussen taler meget om samfundets sammenhængskraft. Det er et afgørende pejlemærke for mig, at der bliver ført en politik, der sikrer samfundets sammenhængskraft”http://politiken.dk/indland/article236745.eceSå medmindre at hun med “lighed” mener “lighed for loven”, “solidaritet” hentyder til noget civilsamfunds-relateret og med “sammenhængskraft” tænker på noget i retning af at fri udveksling af varer imellem mennsker skaber gensidig forståelse, så kan man vel dårligt tolke det her som andet end venstrefløjens endelige blåstempling af Venstre som et “ægte” venstrefløjsparti?Mvh

    Svar
  8. ML

    @Jacob Mchangama,Jeg hentydede mere til betegnelser som “populist”. Så vidt jeg er orienteret viser studier, at højtuddannede og oplyste mennesker sjældent skifter politisk standpunkt. Den slags er noget for de dumme… Jeg synes egentlig, det er underligt. Det er da kun naturligt, at man gør sin stilling op engang imellem. Og det gælder sådan set både statsministeren og K Jespersen. Mennesker ændrer sig med alderen, men det gør verden jo også. Det er jo ligesom et tilhørsforhold til en fodboldklub.Mht sammenhængskraften så mener jeg, den er en af vores vigtigste konkurrenceparametre. Det er utopi at forestille sig, at vi kunne opretholde det liberale arbejdsmarked, hvis ikke der var et solidt socialt sikkerhedsnet. Jeg ser ikke nødvendigvis noget modsætningsforhold mellem en velfærdsstat og personlig frihed. Tværtimod. I Danmark har børn alle muligheder, hvis de vil. Dine muligheder for at blive læge er ikke begrænset af dine forældres indkomst. De er kun begrænset af egne evner. Det er personlig frihed i min optik.Selvfølgelig lægger djævlen i detaljer, og detailreguleringen tager tit overhånd i bureaukrati. Men helt generelt så er der en grund til, at udlandet skeler til model i disse år. Jeg har stor respekt for Karen Jespersens integritet – og hendes vilje til at reflektere over eget politiske ståsted.

    Svar
  9. Peter Kurrild-Klitgaard

    “ML:”Mht sammenhængskraften så mener jeg, den er en af vores vigtigste konkurrenceparametre.” Hvis jeg vidste, hvad “sammenhængskraft” er, kan det være, jeg ville være enig–eller uenig. For mig at se er det–indtil jeg hører andet–en aldeles intetsigende floskel, som alle kan lægge i, hvad de gerne vil, og som løber ud mellem fingrene, som var det varm grød. Af selvsamme årsag har jeg for nærværende lidt svært ved at være overbevist om, at det skulle være et “konkurrenceparameter”, endsige noget der i praksis er vigigt herfor.”Jeg ser ikke nødvendigvis noget modsætningsforhold mellem en velfærdsstat og personlig frihed. Tværtimod. I Danmark har børn alle muligheder, hvis de vil. Dine muligheder for at blive læge er ikke begrænset af dine forældres indkomst. De er kun begrænset af egne evner. Det er personlig frihed i min optik.”Har du læst Sir Isaiah Berlins “Two Concepts of Liberty”? Og har du i givet fald gjort dig nogen overvejelser om, hvad meningsfuldheden og de praktiske konsekvenser er af at operere med et “positivt” frihedsbegreb?

    Svar
  10. Tarzan

    For at blive i det islamiske hjørne, som optager Karen Jespersens sind så meget: Lad det for Muhammeds (Gfvmh) skyld være et ironisk indlæg!PS. Martin: Ha ha! Godt set.

    Svar
  11. ML

    @Peter Kurrild-Klitgaard,Mht sammenhængskraften: Det kan der være noget om. Lad mig prøve at give en definition så. Jeg ser det som det faktum, at der er generel opbakning til sikkerhedsnettet og til, at danske børn får en god og ærlig chance i livet – uanset, hvor de fødes og af hvem. Hvis der lever børn i armod i Sønderjylland, så vil de fleste danskere føle et vist ansvar. Det vil de i betydeligt mindre grad, hvis de lever i Nordtyskland. Det faktum, at vi “passer på hinanden” giver i mine øjne nogle store synergieeffekter. Hvilket da også illusteres af, at vi er så rigt et land. Det fleksible arbejdsmarked er det bedste eksempel. Det bifaldes med rette af liberale. Men en del argumenter så for, at sikkerhedsnettet skal udhules – at dagpengesatsen skal sættes ned etc. Hvorfor? Det er utopi at forestille sig, at man kan gøre det og så samtidigt opretholde det fleksible arbejdsmarked. Så vil der komme officielle og uofficielle hindringer for et dynamisk arbejdsmarked. Folk vil begynde at sikre sig i deres nuværende job. Derfor ser jeg ikke denne konflikt mellem personlig frihed og et socialt sikkerhedsnet, der sikrer, at det på ingen måde er en katastrofe at blive fyret.The American Dream er jo i høj grad en myte. Langt de fleste, der får succes kommer fra rige familier. Tag f.eks. Googles stiftere. De er sønner af universitetsprofessorer. Jeg synes det danske samfund giver børn uanede muligheder, og jeg synes, vi skal værne om det. If it ain’t broke, don’t fix it.”Har du læst Sir Isaiah Berlins “Two Concepts of Liberty”? Og har du i givet fald gjort dig nogen overvejelser om, hvad meningsfuldheden og de praktiske konsekvenser er af at operere med et “positivt” frihedsbegreb?”Nej. Har kun sporadisk hørt om det. Men vil skrive det på to-read-listen.

    Svar
  12. Rune wl

    Uffe: Jeg skal ikke kunne garantere dig, at Venstre “er stedet for den slags”, deres venstredrejning taget i betragtning.Men for mig at se kan kun liberalismen sikre lighed, frihed og solidaritet. Og det ganske uden brug af newspeak. Lighed og frihed er jo en central del af det ideologiske grundlag, mens jeg finder den liberalistiske forståelse af solidaritet væsenligt mere sympatisk end den man finder hos mere venstreorienterede begrebsforvirrede.

    Svar
  13. Jon Herstad

    At Karen Jespersen nu er blevet venstreløve er i mine øjne kun udtryk for to ting. Hun tør simpelthen ikke melde sig ind i Dansk Folkeparti, da de, for det første, til stadighed ikke er stuerene på venstrefløjen – til hvilken jeg til stadighed mener hun skal medregnes – hvorfor det ikke passer ind i hendes ophøjede selvforståelse. Og for det andet fordi hun i venstre har langt større chance for en ministerpost.På den baggrund finder jeg, at Karen Jespersen i den grad er populist, i lighed med så godt som alle politikere – det ligger ligesom i geschæften.

    Svar
  14. Niels A Nielsen

    @Kurrild. Hayek bruger heldigvis ikke den slags lidt kluntet konstruerede, og ikke særligt præcise politikerbegreber.Dets ophavsmænd har uden tvivl for længst erkendt, og med rette, at det i politik er klogt at have en positivt klingende overskrift for sine politiske bestræbelser. Særligt når de er af denne politisk ukorrekte art.Hayek er ikke politiker, og han behøver ikke tage den slags kommunikationstaktiske hensyn for at sikre sig, at budskabet forstås af/fanger sympati hos så mange som muligt. Hayek opfinder ikke nye ord, hvis han kan opnå sproglig præcision med de eksisterende (og heldigvis for det). Kurrild: “For mig at se er det–indtil jeg hører andet–en aldeles intetsigende floskel, som alle kan lægge i, hvad de gerne vil, og som løber ud mellem fingrene, som var det varm grød.”Jo, men jeg lægger ikke andet i det, end Karen Jespersen selv gør, når hun bruger det i bøger og taler, og her kan jeg se nogle klare paralleller til Hayeks tanker.

    Svar
  15. JFA

    At Karen *ikke* er liberal ses allerede af, at hun støttede kønsrollefeminismen (Steinem, Greer etc.) i 70erne i stedet for blot at støtte den med liberalismen konsistente rettighedsfeminisme (Wollstonecraft, Mill etc.)Mises siger om dette i ‘Socialism’—So far as Feminism seeks to adjust the legal position of woman to that of man, so far as it seeks to offer her legal and economic freedom to develop and act in accordance with her inclinations, desires, and economic circumstances—so far it is nothing more than a branch of the great liberal movement, which advocates peaceful and free evolution.***When, going beyond this, it attacks the institutions of social life under the impression that it will thus be able to remove the natural barriers, it is a spiritual child of Socialism. For it is a characteristic of Socialism to discover in social institutions the origin of unalterable facts of nature, and to endeavour, by reforming these institutions, to reform nature.—Den feminisme Karen støtter er den form Mises nævner til sidst.Nemlig slutpunktsligestillingen – eller med andre ord socialisme.Mary Wollstonecraft derimod gik, som jeg selv gør det, ind for lige rettigheder og pligter. Det vil sige udgangspunktsligestilling.Sorry folks, blot fordi en kvinde er feminist, er hun altså ikke nødvendigvis for frihed.

    Svar
  16. Rune wl

    @Uffe:”Rune WL: Mig bekendt indskrænker liberalismens brug af ordet “lighed” sig udelukkende til lighed for loven. Jeg tror godt du kan regne med, at K. Jespersen også indfortolker økonomisk og social ligestilling i begrebet.”Hvad KJ mener med begreberne, tør jeg ikke komme ind på. Det skulle mere ses som en overordnet teoretisk betragtning.At frihed er en liberal værdi, kan der vist ikke være nogen tvivl om. Solidaritet og lighed burde nok have været uddybet en smule. Hvad angår solidaritet mener jeg, at kun liberale kan sikre denne værdi, ikke fordi liberalismen arbejder for det, men fordi venstrefløjen modarbejder det. Påtvunget solidaritet har ikke ret meget med solidaritet at gøre. Jf. evt. Mr. Laws post “Den invaliderende velfærdsstat”. Lighedsbegrebet kan deles op i to: ‘formel lighed’ og ‘reel lighed’. Hvor det første søger at opnå lige muligheder for alle, vil man med reel lighed sikre økonomisk lighed. Det er ret logisk, at man ikke kan have begge dele, og man derfor må vælge. Når det er sagt, er der naturligvis ikke mange der går ind for udelukkende den ene slags, heller ikke jeg. Men en styrkelse af reel lighed vil altid være en svækkelse af formel, og omvendt. Jeg anser formel lighed som den klart vigtigste, og dette er grunden til at jeg mener, at liberalismen sikrer lighed, om end det er en anden form for lighed, end sådan som venstrefløjen ønsker at definere det.

    Svar
  17. Søren Hviid Pedersen

    For det første må man ønske Venstre “tillykke” med Karen Jespersen, en begivenhed, der måske siger mere om partiet Venstre end om Karen Jespersen! Jeg tror ikke at man skal forvente borgerlig-liberale tiltag fra et parti, der hilser en gammel VS’er og tidligere Socialdemokratiske minister velkommen!!Det er efterhånden kun Det konservative Folkeparti, der er eksponent for en sund borgerlig politik.For det andet vedrørende polemikken om hvorvidt Hayeks forfatterskab rummer et begreb om sammenhængskraft el. lign, vil jeg gerne henvise til en artikel, som den konservative politiske filosof Roger Scruton har skrevet om Hayeks relation til konservatismen. Denne artikel forefindes i den nyligt udkomne The Cambridge Companion to Hayek, pp. 208-231. Her påpeger Scruton, ganske korrekt, at der findes en blind plet i Hayeks forfatterskab og det er fraværet af en kohærent teori om sammenhængen mellem den spontane orden og hvilke forudsætninger denne har for at eksisterer. Det er Scrutons tese at Hayek mangler et begreb om nationen som et fællesskab, der danner rammen og betingelserne for den spontane orden.

    Svar
  18. Jørgen Olsen

    Til alle de ’frelste’ der ikke kan føle glæde over, med Skriftens højtidelige ord: – ’én synder der omvender sig giver mere glæde end 99 (selv)retfærdige som ikke trænger til omvendelse’ Hvor er det dog dejligt, at Karen Jespersen nu ønsker at være med i arbejdet for den fortsatte udvikling af Danmark i mere liberal retning. Det er et langt sejt træk, som er indledt og man skal ikke glemme de mange positive resultater og kursskifter som er opnået, og indledt i årene fra ’systemskiftet’ i 2001. Husk det blot er lidt over 6 år, mod årtiers indskrænkning af borgerlige frihedsbegreber. Modstanderne af dette skifte har sat mange kræfter ind for at overbevise borgerne om, hvor dejligt det er at tilslutte sig et ’Statens lommepenge paradis.’ Venstre er et stort parti med stærke personligheder, Karen bliver en blandt mange ildsjæle, bråvallaslag vil uden tvivl blive udkæmpet og følelser såret, men sådan skal det være, hvis ikke det skal ende i ’saligprisninger’ af hinanden. Ambrose Bierce skriver i Djævelens Ordbog: ’Erfaring er det, som afslører for os, at vi har opgivet ungdommens fejltagelser til fordel for alderens’. Forskellen er blot ungdommens utålmodighed.

    Svar
  19. Peter Kurrild-Klitgaard

    Til JO m.fl.:Ja, men man kan da godt glæde sig (i det store billede) og være bekymret (i det mindre billede). Jf. min ovenfor adviserede kommentar i dagens Berlingske:”VS, S og VKaren Jespersen har – hvis det skulle være forbigået nogens opmærksomhed – taget, hvad der må være den længst mulige ideologiske omvej for at komme fra én politisk karriere til en anden. (En numerolog ville dog sikkert have hæftet sig ved sandsynligheden for, at en karriere, som begyndte i VS og fortsatte i S, naturligvis måtte ende i V – hvilket så sikkert også ville være første gang, en sådan sagde noget sandt.)Men al ære og respekt for den ideologiske vandring. Her på Groft sagt foretrækker vi generelt mennesker, der tager turen dén vej frem for dem, der tager den modsatte, og både Venstre og Karen Jespersen kunne såmænd have valgt værre end hinanden – og tredje gang er jo som bekendt lykkens gang, så tillykke med det.Vi kan bare – udover at spørge hvor Ralf mon nu er henne? – ikke lade være med at notere os, at det tilsyneladende er lettere at slippe ind i Venstres første geled, hvis man er en frafalden synder, end hvis man er en, ja, liberal. Sidstnævnte har det vist for tiden sværere med at trænge igennem hierarkiet, end en vis kamel har det med at komme igennem det kendte nåleøje. Uden sammenligning i øvrigt.Peter Kurrild-Klitgaard”@SHP: “Det er efterhånden kun Det konservative Folkeparti, der er eksponent for en sund borgerlig politik.”Well, they may talk the talk [nogle gange], but can they walk the walk?SHP: “For det andet vedrørende polemikken om hvorvidt Hayeks forfatterskab rummer et begreb om sammenhængskraft el. lign, vil jeg gerne henvise til en artikel, som den konservative politiske filosof Roger Scruton har skrevet om Hayeks relation til konservatismen. Denne artikel forefindes i den nyligt udkomne The Cambridge Companion to Hayek, pp. 208-231. Her påpeger Scruton, ganske korrekt, at der findes en blind plet i Hayeks forfatterskab og det er fraværet af en kohærent teori om sammenhængen mellem den spontane orden og hvilke forudsætninger denne har for at eksisterer. Det er Scrutons tese at Hayek mangler et begreb om nationen som et fællesskab, der danner rammen og betingelserne for den spontane orden.”Jeg hører til dem, der tror, at Hayek var mere konservativ, end han selv troede–men mindre konservativ end mange/nogle konservative tror … Og jeg er ihvertfald enig med dig, hvis du mener, at han reelt mangler et begreb, der kan oversættes som “sammenhængskraft”–om det så er en god eller dårlig ting, er nok en helt anden diskussion …

    Svar
  20. Auberon Herbert

    Det viser sig, at Karen Jespersens udtalelser om sin egen fortid (“Jeg har altid været imod kommunismen og alle totalitære kræfter.”) vist var lidt … revisionistiske. Se http://www.humanisme.dk/debat/pr070202.php :”Med disse ord kritiserede hun TV-Avisen for at have karakteriseret hendes politiske udspring i den »fundamentalistiske venstrefløj«. Men hun løj for åben tv-skærm: • KAREN JESPERSEN: VI MANGLER »ET VIRKELIG KOMMUNISTISK PARTI« I Politisk Revy tilsluttede Karen Jespersen sig en »konklusion om, at ‘det, vi mangler, er et parti, et virkelig kommunistisk parti, der ikke forråder arbejderne’, gælder på det helt abstrakte plan både dengang og nu« (Politisk Revy nr. 236, 1974). • KAREN JESPERSEN: ALMEN BESTEMMELSE OM, »AT DEN BORGERLIGE STAT MÅ ØDELÆGGES« Endvidere mente Karen Jespersen, at »bestemmelser som, at den borgerlige stat må ødelægges, at hærens ledelse må bekæmpes, og at værdiloven sættes ud af kraft« godt kan »bestemmes alment« (Politisk Revy nr. 237, 1974). • KAREN JESPERSEN: RØDE UNDTAGELSER FRA DEMOKRATIET I august 1979 var hun og Ralf Pittelkow involveret i et fløjopgør i VS, der udsprang af diskussioner om Sovjets invasion i Afghanistan. Her gik Pittelkow og Jespersen ind for »røde undtagelser« fra demokratiet. “Hendes “liberale” værdier har de også en god kommentar til ovre i børnehaven:http://liberator.dk/brog/?p=70#comments

    Svar
  21. JFA

    Hayek følger Popper i den forstand at han ser samfundet i en evolutionær sammenhæng.Gør man det, bliver det tydeligt at selve samfundets vandring gennem historien bidrager med en visdom som ikke kan erhverves gennem rationel tænkning.I den forstand har Hayek en stor respekt for det bestående.Han er derfor ikke tilfalds overfor en revolutionær hubris, hvor man ukritisk vil udskifte traditionelle institutioner med abstrakte politiske idealer.Samtidigt forstår Hayek (som Popper) at frihed er nødvendigt for at samfundet kan udvikle og tilpasse sig.Hos Hayek finder vi derfor en sund balance mellem liberalisme og konservatisme.

    Svar
  22. Søren Hviid Pedersen

    Det er efterhånden kun Det konservative Folkeparti, der er eksponent for en sund borgerlig politik.”Well, they may talk the talk [nogle gange], but can they walk the walk?Ja, Peter, hvordan synes du selv det ligesom går med partiet Venstre både i ord og handlinger?!! Og specielt sammenlignet med de konservative!”Jeg hører til dem, der tror, at Hayek var mere konservativ, end han selv troede–men mindre konservativ end mange/nogle konservative tror … Og jeg er ihvertfald enig med dig, hvis du mener, at han reelt mangler et begreb, der kan oversættes som “sammenhængskraft”–om det så er en god eller dårlig ting, er nok en helt anden diskussion …” Nej, der tager du fejl igen. For det første var Hayek ikke en liberal ideologisk fantast, men en tænksom konservativ liberal. For det andet er Hayek et sjældent eksempel på en liberal der kan tænke en tanke, der ikke forudsætter en eller anden form for atomistisk individualisme, men netop forsøger at sammenkæde indvidualisme og social kontekst, og netop derfor er han lige på nippet til at overskride liberalismen. For det tredje hvis liberalisme som idedoktrin skal have en fremtid, bliver den nødt til at gennemtænke, læs:nytænke, relationen individ og social kontekst. Det er Hayeks store fortjenste at han fosøgte dette, det kunne mange såkaldte liberale lære noget af. Om man skal kalde det sammenhængskraft ved jeg ikke, men man skal som liberal måske tage lidt mere ved lære af konservatismen!

    Svar
  23. Peter Kurrild-Klitgaard

    SHP: “Ja, Peter, hvordan synes du selv det ligesom går med partiet Venstre både i ord og handlinger?!!”Det tror jeg, at jeg har givet så rigeligt udtryk for, både her på stedet og andre steder, at jeg ikke behøver at hverken gentage eller uddybe … ;-)”Og specielt sammenlignet med de konservative!”Som sagt: They may talk the talk, but can they walk the walk?Jeg er hér bange for, at jeg ikke deler din optimisme m.h.t. det partipolitiske i almindelighed og KF i særdeleshed. De Konservative har ikke på ét eneste punkt–senest nu heller ikke skattepolitikken–formået at holde fanen vedvarende højt; hver gang man er kommet med et pip (og dem har der været nogle af, om end de har været få og beskedne), så har man lynhurtigt ladet sig banke på plads af V-bosserne. (På det allerseneste er der oveni det hele eksempler på, at det internt i regeringen har været KF, som har trukket i en defaitistisk retning, selv når V-ministre ville noget bedre–men det er noget, som jeg desværre ikke kan uddybe her.) Mente man bare noget af det, man har luftet i skåltalerne alvorligt, burde man trække en streg i sandet og true med at forlade regeringen og vælge i stedet at stå udenfor og stille krav–men hvis man har gjort det, har AFR tilsyneladende “called the bluff”. Hvis det er konservative ministre/MF’ere, man skal sætte sin lid til i kampen for et mere borgerligt Danmark, ser det godt nok slemt ud–sikkert som en kombination af en politisk totalt talentløs ledelse og en i sidste ende ret skrøbelig indre magtbalance, hvor den ene tredjedel i sidste ende gerne ville nærme sig sosserne, den anden tredjedel måske/måske ikke ville føre en mere borgerlig politik, og hvor den sidste tredjedel efter sigende er mest optaget af tøjvalget til næste hofbal.

    Svar
  24. Quinn-The-Eskimo

    Altså Hayek mente at der ofte kunne være et sammenfald af midler mellem konservatisme og liberalisme, men ikke et sammenfald mellem mål. Manden skrev jo trods alt essayet “Why I am not Conservative?” hhvor han tager skarp afstand fra visse aspekter af konservatisme, og argumenterer for hvorfor liberalisme er bedre. Men det kan jo heller ikke nægtes at han ikke mente man skulle pille for meget ved den gældende sociale orden fordi man ikke kunne overskue konsekvenserne, imidlertid tror jeg at konservative tolker Hayek’s udtalelser på det punkt markant anderledes end Hayek selv ville have gjort..

    Svar
  25. Ole Birk Olesen

    Det kan diskuteres, om Karen Jespersen er liberal i ordets oprindelige betydning. Det samme emne kan – slag på tasken – diskuteres i forbindelse med 90-95 procent af Venstres folketingsmedlemmer. Men jeg synes, at man gør hende uret, hvis man placerer hende på linje med statsministerens velfærdsstatsfundamentalisme. Jeg må indrømme, at jeg var skeptisk, da hun i sin tid begyndte som kommentator på Berlingske Tidende – “hvorfor vælge en socialdemokrat?” tænkte jeg. Men jeg blev positivt overrasket, især over hendes kommentarer til socialpolitikken i Danmark. Det er f.eks. tydeligt, at hun er helt på det rene med, at velfærdsstaten skaber mange sociale problemer, når hun identificerer normafvigelser i den forsørgede klasse som en væsentlig faktor i nedbrydningen af det, som hun kalder “sammenhængskraften”. Peter Christensen har samlet nogle af hendes synspunkter på området i et indlæg i Jyllands-Posten i dag, så jeg behøver end ikke rode rundt i Infomedia for at dokumentere min påstand, men kan bare henvise til ham:http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4220706

    Svar
  26. Mr Law

    Bortset fra den pragtfulde pointe fra Martin om vagt ctr. vagt, er jeg nu mere enig med Ole B.O. og ML.For det første er Karen J ikke blind for velfærdsstatens invaliderende karakter, og hendes engagement for kvindefrigørelse er både konsistent og ægte. Hun er langt fra den første 68-feminist, der har indset, at hun ikke skal forvente nogen hjælp eller forståelse fra multikulti’ernes sideFor det andet skader vi liberalismen ved at hævde, at begreber som solidaritet, lighed og socialt ansvar er uforenelige med liberalismen. Det er lige så dumt, som når nogle i debatten om islam og demokrati hævder, at “rigtige” muslimer ikke kan være demokrater. Den franske revolutions slagord (Liberté, Egalité, Fraternité)er for mig at se stadig gangbare, også selvom jeg normalt foretrækker det amerikanske forlæg (all men are created equal).Om det er Venstre eller Karen, der har flyttet sig, er mindre relevant på netop det punkt. Det afgørende er, at hun deler vores (denne punditokrat medregnet) opfattelse af, at partierne fra Socialdemokraterne og venstre over svigter vores samfund på væsentlige områder. De vil ikke gøre noget ved et velfærdssamfund, der trods et ekstremt højt skattetryk (det næsthøjeste i verden?) alligevel ikke kan hjælpe de svageste i samfundet. Og de vil ikke gøre noget ved de totalitære og især kvinde- (og jøde-) fjendske bevægelser, der i stadig stigende grad truer vores samfund, selvom de stadig udgør en overkommelig trussel.Enhver, der deler de synspunkter, bør være velkommen i et af de to regeringspartier.Og i mens kan man så nyde synet af en Karen J, der fuldstændigt slog TV2-nyhedernes forsøg på at vinkle sagen med retorik om solidaritet og ulighed af banen. Den bitterhed og hån, der er i journalistkredse (Ole som altid fraregnet), viser noget om, hvor dygtig hun er.

    Svar
  27. Uffe

    Rune WL: Mig bekendt indskrænker liberalismens brug af ordet “lighed” sig udelukkende til lighed for loven. Jeg tror godt du kan regne med, at K. Jespersen også indfortolker økonomisk og social ligestilling i begrebet. Hvis du mener, at liberalisme er det eneste der kan garantere lighed og solidaritet, er det helt fint med mig. Det må dem, der bekender sig til liberalisme jo selv ligge og rode med. Jeg tror blot ikke du finder dækning for synspunktet i den politiske teori eller blandt dine ideologiske fæller i øvrigt.

    Svar
  28. Morten Sørensen

    Mr. Law skrev:”Det afgørende er, at hun deler vores (denne punditokrat medregnet) opfattelse af, at partierne fra Socialdemokraterne og venstre over svigter vores samfund på væsentlige områder. De vil ikke gøre noget ved et velfærdssamfund, der trods et ekstremt højt skattetryk (det næsthøjeste i verden?) alligevel ikke kan hjælpe de svageste i samfundet.”Hvorfor starter du ved Socialdemokratiet? Hvad gør regeringen ved den socialdemokratiske velfærdsstat – ud over at cementere den i handling og tale?F.eks. er skatten målt som procent af BNP under Anders Fogh steget fra 48,6% (2001) til 50,6% (2005).

    Svar
  29. Limagolf

    Nu tror jeg nok at Peter Christensen og Leif Mikkelsen alligevel ikke havde nogen synderlig fremtid i Venstre. Søren Pind holder vist bare lav profil til vi får et systemskifte.Karen Jespersen skal nok blive en gevinst for Fogh, og dermed et tab for liberalismen./Limagolf

    Svar
  30. Niels A Nielsen

    Har liberale grund til at håne Karen Jespersen for at lægge vægt på “sammehængskraften” i et samfund? Ja, hvis hun forstod den i en positiv forstand, som noget, der skulle skabes fra oven ved at skabe opslutning bag et fælles ideologisk projekt med bestemte rationelt udtænkte endemål. Men det er ikke tilfældet. Karen Jespersen ser sig snarere som i kamp mod, hvad hun ser som trusler imod en _eksisterende_ orden baseret på “fælles værdier”, “fælles normer for adfærd”, “social ulighed” (som hun vel at mærke ikke forstår som økonomisk ulighed), forståelse af ret og uret. Hun forsøger at indgyde sine landsmænd “civilisatorisk selvtillid”. Tro på, at den samfundsorden, der er fremvokset i generationernes løb, er værd at bevare. Hun er med Arnold Toynbee klar over, at “Civilizations die from suicide, not murder”. Det er en kamp, som hun ikke viger tilbage for at kalde national, selvom ordet nation i visse toneangivende kredse kun fremkalder fnysen. Kampen imod multikulturalismen og især muslimske normers indtog i vores samfund er en meget væsentlig del af denne kamp, og den er en kamp som helt grundlæggende er i fint i tråd med klassisk liberalisme. Hendes indsats og mod i den forbindelse må påskønnes af enhver ægte liberal.Hayek, som er nævnt flere gange i denne tråd, var om nogen opmærksom på “sammenhængskraft” som en helt grundlæggende forudsætning for fremkomsten af det, han kaldte “den udvidede orden”. Denne udvidede orden er resultatet af en langsom kulturel evolution, sagde Hayek, en slags gruppeselektion, hvor kulturer med de mest succesfulde moralske regler, traditioner og institutioner efterhånden udvidede sig (territorialt og befolkningsmæssigt) på bekostning af mindre succesfulde grupper. En af de første forudsætninger for en succesfuld gruppes tilblivelse er selvsagt en høj grad af sammenhængskraft i den enkelte gruppe. Gruppens opretholder helt enkelt sin kultur ved at bedømme den enkeltes værdi i gruppen/samfundet på hans overholdelse af en fælles, nedarvet moral.Hayeks ord I Law Legislation and Liberty fortjener fremhævelse endnu engang:“All morals rest on the different esteem in which different persons are held by their fellows according to their conforming to accepted moral standards. It is this which makes moral conduct a social value. Like all rules of conduct prevailing in a society, and the observance of which makes an individual a member of the society, their acceptance demands equal application to all. This involves that morals are preserved by discriminating between people who observe them and those who do not, irrespective of why particular people may infringe them. Morals presuppose a striving for excellence and the recognition that in this some succeed better than others, without inquiring for the reasons which we can never know. Those who observe the rules are regarded as better in the sense of being of superior value compared with those who do not, and whom in consequence the others may not be willing to admit into their company. Without this morals would not persist.I doubt whether any moral rule could be preserved without the exclusion of those who regularly infringe it from decent company – or even without people not allowing their children to mix with those who have bad manners. It is by the separation of groups and their distinctive principles of admission to them that sanctions of moral behaviour operate. Democratic morals may demand a presumption that a person will conduct himself honestly and decently until he proves the contrary – but they cannot require us to suspend that essential discipline without destroying moral beliefs.” “It is not by conceding a right to equal concern and respect to those who break the code that civilization is maintained. Nor can we, for the purpose of maintaining our society, accept all moral beliefs which are held with equal conviction as equally legitimate, and recognize a right to blood feud or infanticide or even theft, or any other moral beliefs contrary to those on which the working of our society rests. What makes an individual a member of society and gives him claims is that he obeys its rules. Wholly contradictory views may give him rights in other societies but not in ours. For the science of anthropology all cultures or morals may be equally good, but we maintain our society by treating others as less so.”Hvor for eksempel den ”liberale” Uffe Ellemann er i afgjort opposition til Hayek med sin insisteren på at danskere skal tage hensyn til og overholde moralske regler opstået i Langtbortistan, er Karen Jespersen helt i overensstemmelse med en klassisk liberal forståelse med sin tale om ”sammenhængskraftens” og den civilisatoriske selvtillids nødvendighed.—-Uffe Ellemann-Jensen: “Ytringsfrihed er en ret til at skrive og tale, ikke en pligt. Det var forkert at bringe tegninger, og det ærgrer mig, at man ikke giver den uforbeholdne undskyldning, som kun kan komme et eneste sted fra – nemlig fra avisen. Jyllands-Posten har ikke forstået globaliseringens effekt: At man ikke længere kun skriver til læsere i Danmark, når man udgiver en avis – man skriver til læsere i hele verden.” (sic)

    Svar
  31. Peter Kurrild-Klitgaard

    NAN: “Hayek, som er nævnt flere gange i denne tråd, var om nogen opmærksom på “sammenhængskraft” som en helt grundlæggende forudsætning for fremkomsten af det, han kaldte “den udvidede orden”.”Hvilket begreb hos Hayek vil du oversætte som “sammenhængskraft”?

    Svar
  32. Poul Højlund

    Jeg synes, at mange kommentarer på denne tråd overser skellet mellem teoretisk og praktisk politik.Om Karen Jespersen er ægte liberal og om Venstre også fortsat er det (eller nogensinde har været det), er da ganske rigtigt et godt spørgsmål, – som efter min mening hører hjemme i afdelingen for teoretisk politik.I afdelingen for praktisk politik ( = vælgerandele og regeringsmagt) er det er scoop for Venstre, at den meget populære Karen Jespersen har valgt netop det parti – alle studehandler ufortalt.Socialdemokraterne er såret helt ind til benet; intet er så farligt i politik som en kompetent og højttalende renegat. Uanset hvad de fremover kommer med på kerneområderne skat, indvandring ogsocialsystem vil de få et hårdt og indforstået modspil fra en af deres egne.Endvidere har KJ med sit skifte legitimeret Venstre som et “stuerent” parti for utilfredse socialdemokrater, – hvis de da ikke alle er smuttet over til Pia.Socialdemokraterne har selvsagt straks igangsat et karaktermord, som ret beset er det eneste svar, de har til rådighed. Personangreb af laveste art kan allerede læses i dagens JP. (Hvad jeg dog slet ikke forstår er den kritik af KJ, der kommer fra Venstrefolk som Uffe Ellemann og Schall Holberg. Det lugter fælt af misundelse og brødnid.) Egentlig burde mange flere politikere skifte parti, hvis Hørups gamle ord om at dele sig efter anskuelse skulle ske fyldest. Partivalg er i høj grad et spørgsmål om historisk og klassemæssigt tilhørsforhold, – kultur langt snarere end politik.Mangt og meget i politik handler i sidste instans om personlig troværdighed. Vi har gennem årene set en del markante kvinder af forskellig observans med skyhøj personlig troværdighed, og Karen Jespersen hører absolut til i den række – netop fordi hun skifter parti, og fordi hun gennemfører sine overvejelser og sin personlige politiske udvikling i fuld offentlighed.

    Svar
  33. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    Det ny Venstre, som Statsministeren kalder sit parti i Weekendavisen, har endelig præstedet at få gjort, hvad der ikke kunne lade sig gøre politisk i sen 70’erne… At få et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne… Denne gang, blot uden det officielle socialdemokratiske parti, men (og kun på nogle områder!) med deres idepolitik.PKK har helt klart fat i noget, når han nævner KF’s angstanfald, der næsten altid følger de mest fornuftige policy-forslag fra deres side. Og ja, KF’s talentmasse ser også noget lille ud.Og så lige til Hayek og Why I am not a Conservative; som jeg selv synes er noget… tja… semantisk (i mangel af et bedre ord). Hvis man siger at “konservatisme” er = f.eks. overvågnignssamfund, argumentum ad antiquitam og kulturfetichisme kan de fleste af os herinde vel være enige om, at vi så nok hellere vil være foruden… Men jeg synes nu alligevel heller ikke, at man kan klandre KF for (til stadighed) at så last og brast om disse tre eksempler.

    Svar
  34. Uffe

    @ Rune WLDa jeg ikke selv er liberalist, er jeg ikke den rette til at underkende dine udredninger, der har til formål at forklare, hvorfor lighed og solidaritet er gode liberalistiske værdier.Jeg må blot gentage: jeg tror ikke du finder dækning for synspunktet i den politiske teori eller blandt dine liberalistiske fæller.

    Svar

Leave a Reply to Nikolaj Hawaleschka StenbergCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.