Ti nu stille, Connie!

Jeg ved ikke, hvad det er, der er galt med såkaldte kulturpersonligheder, men der synes at være to ting, som altid gør sig gældende.  For det første, at de er overvældende meget mere til venstre i det politiske billede end befolkningen som helhed.  For det andet at de føler, at deres samtidige status som kändisser og skuespillere/musikere/forfattere/instruktører/whatever giver dem en helt særlig unik rolle at spille med hensyn til at udbrede deres politiske ræsonnementer til de mere anonyme, folkelige masser.

At de er i deres fulde ret til dét (ytringsfrihed, o.s.v.), vil jeg ikke anfægte et øjeblik–og jeg har jo heldigvis generelt min tegnebog til at vælge anderledes med (med mindre der er tale om DR, statssubsidierede teatre og film, o.s.v.), min fjernbetjening, o.s.v.  Og et eller andet sted kan man måske endog også godt forstå, at de benytter lejligheden til at kæmpe for, hvad de (lidt misforstået) mener, er den gode sag.  Men dét, jeg har et problem med, er, at det som regel er i form af så ualmindeligt ubegavede udsagn, at det nærmest er fornærmende.  "Krig er noget lort" (Sanne Salomonsen), "Bush er dum" (Trier), "Sagen om Muhammed-tegningerne var en højreorienteret sammensværgelse" (Erik Clausen), o.s.v., o.s.v. 

Så her er noget, Punditokraternes læsere kan hjælpe med at svare på: Hvorfor er så mange kulturpersonligheder så venstreorienterede?  Og samtidigt så fornærmende banale og/eller barnlige i deres udsagn?  Går kulturlivet hånd-i-hånd med at være venstreorienteret?  Er det den offentlige støtte på området, der er skurken?  Er det medierne?  Og virker kulturverdenen ekstra meget mere venstreorienteret, fordi dissidenterne holder lav profil?

Og så kommer vi til den konkrete årsag til denne post og dens rubrik: Dejlige, smukke, talentfulde Connie Nielsen, som denne punditokrat synes så ganske aldeles godt om (og som han i knap et år delte en bagerbutik på Hudson Street i New York's West Village med–altså som kunde).  Men så samler man på et SAS-fly det seneste nummer af Scanorama op og læser i et portræt-interview disse guldkorn:

"She feels deeply rooted to Denmark and sympathizes with the inherent Social Democrat values prominent in the country she left in the 1980s.  An indelible image that's stayed in her mind through the years is that of former Social Democrat prime minister Anker Jørgensen, who rode his bike to Parliament every day.  It's an image that helps keep her feet on common ground."

Oh man …

"You can take the girl out of Denmark, but you can't take Denmark out of the girl. "I take pleasure in clinging to normality; maybe that's the Dane in me," Nielsen says, tucking those long legs–the ones that made guys drool in the 'The Devil's Advocate'–under her and lighting her first cigarette of the day. "I guess, it's this very democratic thing I have engrained in me, sort of a socialist idea that I'm no different from anyone else and I want to remain that way."

Please, stop, stop …!

PS. Der er naturligvis enkelte undtagelser fra venstreorienteringen af det danske kulturliv–jeg havde f.eks. i sidste uge lejlighed til at spise frokost med en rigtig god undtagelse fra reglen, som jeg ved også er en læser af denne blog, så you-know-who: undskyld for generaliseringen … 😉

18 thoughts on “Ti nu stille, Connie!

  1. Carsten

    Peter: Principielt gode spørgsmål at diskutere, men jeg har tænkt mig at afspore debatten allerede i udgangspunktet ved at stile et modspørgsmål. Hvad mener du med at “et eller andet sted kan man måske endog også godt forstå, at de benytter lejligheden til at kæmpe for, hvad de (lidt misforstået) mener, er den gode sag”?Det kan godt være, at jeg pedanter unødigt rundt i en tilfældig formulering, men det du mener er vel, at”et eller andet sted kan man måske endog også godt forstå, at de benytter lejligheden til at kæmpe for, hvad de mener, er den gode sag – også selv om de tager fejl.” Du får det til at lyde som om Connie Nielsen og co. misforstår hvad de faktisk mener; som om de tror at de mener noget – men i virkeligheden mener de noget andet. Men det du ønsker at sige er vel, at de tager fejl, når de tror, at deres venstreorienterede holdninger er en god sag. Hvis disse kulturpersonligheder nu vitterligt mener, at det de kæmper for ER en god sag, så kan man vel ikke sige, at de tager fejl af eller misforståe deres egen mening? At DU mener, at den sag de kæmper for, ikke er en god sag, har vel intet at gøre med, om Connie Nielsen faktisk mener, at Socialdemokratiet har ret?Undskyld pedanteriet.

    Svar
  2. Peter Kurrild-Klitgaard

    Mjøhhhh, både ja og nej. Jeg kan godt se din pointe–i nogle tilfælde. Men i en lang række tilfælde tror jeg såmænd, at de misforstår noget–også m.h.t. hvorvidt deres “sag” er god. Nu skelnede jeg i den–iøvrigt henkastede–formulering ikke skarpt mellem mål og midler, men det gælder sådan set i begge tilfælde: Jeg tror, at der er mange venstreorienterede, som oprigtigt vil noget, X, fordi de tror, at det er et godt middel til at nå Y.- Men hvis f.eks. Y er aldeles kategorisk umuligt at opnå i nogen meningsfuld forstand, eller – hvis X i stedet for at lede til Y leder til ikke-Y,så mener jeg faktisk (i begge tilfælde), at de pågældende kæmper for en lidt misforstået sag–selv hvis de iøvrigt gør det fra motiver, som de selv og mange andre ville opfatte som noble.

    Svar
  3. Kasper

    Dette er vel bare et spørgsmål om at disse kulturpersonligheder er blevet tillagt jobbet som rollemodel, hvilket betyder at de skal udtale sig til fordel for en række gode sager. At mennesker, og i særdeleshed kulturpersonligheder, engagerer sig, må vel ses som udelukkende positivt. Problemet ligger vel i, at kulturpersonligheders engagement ofte virker meget hult, i det den bagvedliggende fordybelse ofte er erstattet af en selvpromoverende ”godhed”Det mest grinagtige eksempel på dette, må vel næsten være Bono, når han snakker om hvorledes at den vestlige del af verdenen, bør eftergive dybt fattige lande deres gæld, for at afhjælpe disse landes problemer, stik imod økonomisk empiri og erfaring, At disse personer ofte prædiker venstreorienterede synspunkter, skal nok ikke ses som om at denne gruppe forsøger at diktere en socialdemokratisk agenda, men nærmere et udtryk for at disse menneskers udtalelser, er på et meget lavt abstraktionsniveau. Dette skal ikke forstås som om at venstreorienterede synspunkter er dummere, men bare at de har større folkelig appel. Det er nemmere at få sympati med ”det er synd for de fattige, og staten skal tage sig bedre af dem”, end med mere frihedsorienterede standpunkter.

    Svar
  4. Claus

    Det er da absurd at kalde det hun siger “venstreorienteret”. Det er da for alvor et banalt (og forkert) udsagn.Find dog nogen prügelknaber, der går ind for revolution eller lidt god gammeldags modvold, hvis der skal bare en anelse substans i kulturkritikken.

    Svar
  5. RasmusE

    Ti nu stille, Peter!Bare fordi man er uenig om, hvordan man vil indrette samfundet, behøver man vel ikke ringeagte andre menneskers holdninger på den måde.Christoffer Boe er fornuftig fordi han har de rigtige holdninger, men Connie Nielsen er dum/barnlig, fordi hun har de forkerte. Har jeg forstået argumentationen korrekt?

    Svar
  6. Niclas

    Synes nu kun det er logisk at udlede at det er de højtråbende kendisser, der er venstreorienterede. Og siden hvornår har venstreorienterede ikke været det omkring den slags?Vær nu lidt borgerlig og lav en saglig (statistisk) undersøgelse af sagen i stedet for det der…

    Svar
  7. Rasmus Ole Hansen

    Hvorfor er kulturpersonligheder ofte så venstreorienterede?Hypotese: Da kreativitet og logik er i hver sin hjernehalvdel, er personer, der kun bruger den ene hjernehalvdel disponeret i en bestemt retning. Derfor er rationelle mennesker ofte borgerlige og irrationelle er ofte venstreorienterede. Borgerlige er velkommen til at efterprøve hypotesen. Venstreorienterede kan godt spare følelsespornoen til andre.

    Svar
  8. Jan Madsen

    “Nej, men derfor kan jeg godt sige min mening om debatmiljøet i det offentlige rum.”Enig.”Vi skal vel alle kunne være her uden, at blive domineret af sortspinnets stormtropper.”Nej, det må i givet fald være op til sidens ejer, administrator, redaktør eller hvem der nu har ansvaret.

    Svar
  9. Mr Law

    Nu skal vi passe på, at vi ikke skyder kropduer med kanoner.Spørgsmålet om, hvorfor så mange kunstnere er så ubehjælpsomt naive i deres politiske holdninger skyldes vel blot, at der ingen sammenhæng er mellem at være kunstner og politisk vidende. Det mærkelige er nærmere, at mange synes at forudsætte en sådan sammenhæng, mens de vel ikke forventer, at særligt dygtige blikkenslagere eller fodboldspillere skulle være politiske orakler.Det andet spørgsmål, Peter rejser, er mere interessant: hvorfor skal man helst være venstreorienteret for at kunne begå sig som kunstner og blive anerkendt i miljøet som sådan?Her tror jeg, at man kan få en del ud af at læse, eller genlæse, Frederik Stjernfelt & Søren Ulrik Thomsen, Kritik af den negative opbyggelighed, Vindrose (2005).Den bog står stadig distancen som den vigtigste bog på dansk siden Fonsmarks bøger om den danske utopi og kampen mod kundskaben. Den fremstiller utroligt klart den overfladiske negativitet og uappetitlige vitalisme, der i dag udgør “venstrefløj”, så det er ikke så underligt, at en god del af venstrefløjen blev noget så mopset, da den udkom.Læs den, hvis du vil vide noget om samfundet. Se på Connie m.fl., hvis du vil underholdes.

    Svar
  10. Lasse N.

    Kære Jan Madsen,Ingen tvinger mig til kommentere, hvad du skriver. Jeg kunne jo finde at sted at læse og skrive. Jeg kunne undlade at kommentere selv det argeste vrøvl, gå og holde mine opfattelser for mig selv. Skulle sludderen blive uudholdelig, kunne BJLINDHARD, jeg og Gud ved hvor mange flere, følge dit råd og finde et sted, hvor vi ikke ville kunne lade os provokere af fuldstædingt tåbelige enkeltsætninger eller tanker (til diskussion!) om indignerede mediepersonligheder. Vi kunne da i fortragelighed undlade at argumentere og diskutere, lade debatkulturen dø og få fred.

    Svar
  11. Topper

    Hmm.. Der er da også eksempler på højreorienterede kendisser. Jeg kan i hvert fald komme på tre: Arnold Schwarzenegger, Bruce Willis og Sylvester Stallone 🙂

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.