Amnesty om den amerikanske trussel mod menneskerettighederne

Menneskerettighedsbevægelsen har udviklet sig fra at være forsvarere af undertrykte mennesker til at være arnested for venstrefløjens drømme om en internationale verdensorden baseret på et abstrakt menneskerettighedsbegreb, der – set med klassisk liberale øjne – kun kan medføre den totale ophævelse af de klassiske menneskerettigheder, som liberalismen var bannerfører for. På den baggrund er det ikke overraskende, at menneskerettighedsbevægelsen også deler venstrefløjens antipati overfor USA. Et godt eksempel herpå er den danske afdeling af Amnesty, der i en nylig meddelelse vedrørende de påståede fangemishandlinger i Afghanistan kom med følgende bemærkelsesværdige udsagn:

USA’s systematiske undergravelse af centrale menneskerettigheder i krigen mod terror er den største trussel mod respekten for menneskerettighederne i dag.

Ovenstående udsagn fik mig til at fare i blækhuset og JP var så venlige at bringe mit debatindlæg, som midtpunkt i dagens udgave, hvilket kan læses her.

8 thoughts on “Amnesty om den amerikanske trussel mod menneskerettighederne

  1. falkeøje

    Det har I været længe om at finde ud af.Allerede da Ole Espersen tordnede mod alle for at overtræde menneskerettighederne, men undlod at nævne, at det havde dansk fagbevægelse gjort i masser af år, da var den vågne klar over, at noget var galt.falkeøje

    Svar
  2. Thor Clasen Jonasen

    “With friends like this – who needs enimies”. Jeg synes at du kommer med en god og overbeisende argumentation i dit indlæg. Du argumenterer flot for at menneskerettigheder skal overholdes og at dem som ikke gør det skal udstilles og forfølges. Det være sig uanset om det er i vores del af verden eller i et af de forfærdelige diktaturer. Men du argumenterer ikke imod, at USA er en risiko for menneskerettighederne. Deraf min overskrift. Problemet er todelt. Når diktaturer overtræder menneskerettigheder er det forfærdeligt og forventeligt. Når retstater gør det er det en trussel. For hvem er der så tilbage for at forsvare dem? Og fakta er, at USAs regering systematisk overtræder bøde menneskerettighederne og Genevekonventionerne. Amnesty har fremdraget mere end 400 eksempler på overtrædelser – omkring fyrre er blevet undersøgt og retsforfulgt. (kilde: Orientering, d. 26. Januar, 2007) Med den slags venner… hvem behøver så fjender?

    Svar
  3. Niels Christensen

    Det må være det med det ‘bløde kød’. Amnesty er en organisation der lever af omtale. Og her er der øjensynlig lettest at få omtale af at kritisere eks. USA – eller som i den sidste tid den danske regering – fremfor rette skytset hvor det virkelig drejer sig om menneskeliv og lemmer.Chancen for indflydelse og påvirkning er simpelthen større. Men når man anvender presseresonans som mål og målestok kan man jo komme gal afsted.Jvn. Amnestys omtale sidste år af Guantanamo som ‘The Gulag of our times’. En udtalelse der viser at det er marketing og spin, der styrer Amnesty nu om dage. Måske Amnesty skulle overveje at gå tilbage til det der var dens klare kerneydelse: forsvar for den enkeltes rettigheder.

    Svar
  4. Jacob Mchangama

    Ad TCJ: “du argumenterer ikke imod, at USA er en risiko for menneskerettighederne. Deraf min overskrift. Problemet er todelt. Når diktaturer overtræder menneskerettigheder er det forfærdeligt og forventeligt. Når retstater gør det er det en trussel. For hvem er der så tilbage for at forsvare dem?”Jeg synes nu nok jeg anerkender og tager afstand fra USAs overgreb i både Afghanistan og Irak (og har også tidligere taget afstand fra Guantanamo, som helt sikkert ikke kan sammenlignes med Gulag, men stadig er uforsvarlig). Min største anke mod Amnesty er ikke at de kritiserer USA for overtrædelser af basale menneskerettigheder, det er deres job, min anke er den fuldstændige mangel på kontekst og proportioner, der får Amnesty til at skrive at USAs overtrædelser er den største trussel mod menneskerettighederne, hvilket ganske enkelt er vanvittigt at påstå.Jeg kender ikke til en væbnet konflikt, hvor der ikke er foregået overgreb. Det gør ikke sådanne legitime – juridisk set er der ikke forskel på tortur og nedværdigende og umenneskelig behandling begået i krig og fred – men jura opererer ikke i et vakuum. Derfor ville anerkendelsen heraf, samt nogle af de øvrige betragtninger jeg fremhævede i mit indlæg – såsom hvem man kæmper imod i Afghanistan og Irak – have klædt Amnesty. På den baggrund er det klart, at USA er gået for langt, særligt Rumsfeld må bære en stor del af ansvaret herfor – men kritikken bliver ikke siddet overhørig og overgrebene er – trods alt – ikke på en skala, som de der foregår i de fleste andre konflikter rundt om i verden.

    Svar
  5. Topper

    God og saglig argumentation Jacob. Du siger du fik lov at bringe indlægget i JP. Hvad med de andre aviser? Har du forelagt indlægget for AI selv, og hvad siger de til din anfægtelse af deres holdning? Det kunne være interessant at høre!

    Svar
  6. Jacob Mchangama

    Ad Topper: Tak for ros. Indlægget er selvsagt kun sendt til JP, jeg ved ikke om øvrige danske aviser er kritiske overfor NGO’er der – særligt når de beskæftiger sig med menneskerettigheder – får carte blanche i medierne. Jeg håber da at AI vil svare på min kritik. Jeg har faktisk altid haft en fornuftig og sober debat med folk fra menneskerettighedsbevægelsen, som jeg er uenig med, herunder Morten Kjærum og Ida Elisabeth Koch, fra IM, som altid har været klar på at tage diskussioner op. Man kan kun håbe, at AI er villige til det samme.

    Svar
  7. Helene Haabegaard

    Godt indlæg. Amnesty er simpelthen blevet for meget med deres utroværdige prioriteringer. På deres kampagnesite http://www.stopvoldmodkvinder.dkkan man fx læse om ulykkelige, danske ægteskaber side om side med massevoldtægter i Dafur. Som om det at nogle danske kvinder ikke har nosserne til at forlade deres voldelige mand overhovedet kan sammenlignes med massevoldtægter i krigsområder, hvor ofret ingen mulighed havde for at undslippe. Selvfølgelig er al vold forkasteligt, men derfor kan man godt bevare proportionerne.Det understreges endvidere som et problem for staten at:”Mange kvinder er både økonomisk og følelsesmæssigt afhængige af deres mænd…”Med ”stop vold mod kvinder”, mener de jo sådan set bare ”støt retten til samtaleterapi”. Når det kommer til de konkrete forslag handler det nemlig om at staten skal sponsorere flere krisecentre til danske kvinder. Tænk at slå plat på krigsramte kvinders situation for at fremme sine velfærdssocialistiske synspunkter på den måde. Det er simpelthen så uanstændigt, at jeg ikke har ord for det.Helene

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.