Det er bekræftet: Politikere er udemokratisk vilde med udgifter

Findes der noget bedre end når forskning i topklassen bekræfter ens inderste mistanker? Måske, men for mig er det højt på listen. Så i sidste måned da det nye nummer af tidsskriftet Public Choice udkom, blev jeg glad. Ikke nok med at jeg – i al ydmyghed – havde en artikel i selv, men tre svenske økonomer bekræftede en af mine stærkeste og ældste mistanker om politikere.

Hanna Ågren, Matz Dahlberg og Eva Mörk, alle fra Uppsala Universitet, har spurgt sig selv om politikeres præferencer for at bruge penge er stærkere end vælgernes. I en artikel med titlen “Do politicians’ preferences correspond to those of the voters? An investigation of political representation” undersøger de derfor, om svenske vælgere ville foretrække et andet udgiftsniveau for kommunale service/velfærdsudgifter end de politikere, de har valgt. Deres konklusioner er tankevækkende, ikke mindst fordi Sverige holdningsmæssigt og politisk er så tæt på Danmark (trods alt).

De svenske økonomer finder nemlig, at med undtagelse af børnepasning, ønsker politikerne markant højere udgifter på totale kommunal serviceydelser – dvs. det totale udgiftsniveau – skolevæsen og ‘sociale’ udgifter. Og ingen kan sige sig fri. Det gælder nemlig for både højre- og venstreorienterede politikere, at deres egne vælgere ville foretrække et lavere udgiftstryk. Den ene undtagelse – at højreorienterede politikere foretrækker mindre udgifter til børnepasning end deres vælgere – er det eneste, der stikker ud i et ualmindeligt klart billede. Hvad værre er, er venstrefløjens politikere faktisk endnu længere væk fra deres egne vælgere end højrefløjens. Dvs. at hvis en kommune får et styre, der har mulighed for at vælge udgiftsniveau, vil politikerne objektivt set bruge for mange af borgernes penge. At det i særlig grad vil gælde, hvis styret er venstreorienteret, er næppe en overraskelse.

I en tid hvor danske politikere nærmest bruger deres fulde tid på at konkurrere på, hvem der kan love at bruge flest penge, er de svenske forskeres fund tankevækkende. For det første er det stærkt tvivlsomt, om den nuværende udgiftskonkurrrence overhovedet kan købe vælgere til politikerne. For det andet er snart sagt alle økonomer enige om, at det offentlige udgiftsniveau i Danmark allerede er usundt højt, men politikerne hører bestemt ikke efter. Ikke mindst den uerklæret socialdemokratiske VK-regering (undskyld, Charlotte Dyremose) har travlt med at fortælle, hvor godt det går og hvor mange penge, vi har råd til at bruge i det offentlige. Men for det tredje bruger de sandsynligvis allerede mere, end vælgerne ville foretrække, hvis den demokratiske proces fungerede optimalt. Og hvis man endelig vil være helt deprimeret, kan man jo altid bruge Public Choices søgemaskine for at finde en artikel, som jeg (igen, undskyld enhver selvpromovering) har udarbejdet sammen med to tyske kolleger. Vi finder, at jo større en del af nationalindkomsten der bliver i den offentlige sektor, jo mindre tilfreds er befolkningen med sit liv. Måske er det tid til at tænke på, hvordan vi begrænser politikerne?

5 thoughts on “Det er bekræftet: Politikere er udemokratisk vilde med udgifter

  1. Jan Madsen

    “Ikke nok med at jeg – i al ydmyghed – havde en artikel i selv…””…kan man jo altid bruge Public Choices søgemaskine for at finde en artikel, som jeg (igen, undskyld enhver selvpromovering) har udarbejdet…”Drop det.Public Choice rangerer temmelig pænt på de fleste journal lister (top 50). Vær dog stolt over din bedrift.

    Svar
  2. JFA

    Demokratisk politik er i virkeligheden blot politisk rent-seeking.Du kan derfor ikke begrænse politikerne.Popper tog desværre fejl i sit forsvar af det liberale demokrati som et åbent samfund (se bare hvordan Soros nu misbruger Popper til socialdemokratisk politik.)Popper mente at samfundet kunne tilpasse sig i gennem reformer, men det er netop umuligt på grund af PC og Rent-seeking.Man undgår ganske rigtigt, som Popper håbede, de blodige revolutioner.Samfundet omvæltes ikke – i stedet rådner det langsomt op indefra.

    Svar
  3. Jørgen Møller

    Meget interessant indlæg. Dog en enkelt indvending herfra.Den liberale demokratitradition opererer med en præmis om, at repræsentaterne ikke er bundet af deres vælgeres holdninger. Det var det, Edmund Burke slog fast i sin berømte bemærkning om, at “Your representative owes you, not his industry only, but his judgment; and he betrays you if he sacrifices it to your opinion”. Problemet er altså – i en liberal optik – ikke demokratisk. Det er derimod, at politikerne bliver en del af systemet; fordi de lader dets fjedre snurre mellem hænderne, ønsker de, uanset parti, at udbygge forretningen. Det er meget betænkeligt – men udemokratisk er det altså ikke (givet at vi har accepteret det repræsentative frem for det direkte demokrati).

    Svar

Leave a Reply to Jan Madsen Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.