Fra mediernes verden: sjove overskrifter og overdrivelser

Vi fortsætter vores stærkt subjektive og københavnerfikserede punktnedslag i mediernes verden i forsøget på at løse det sunde spørgsmål Quis custodiet ipsos custodes (som en service for de, der som jeg aldrig har fået en ordentlig uddannelse og må slå den slags op: hvem vogter vogterne)?

Vi starter med et par sjove overskrifter og ender med en mindre sjov overdrivelse.

Forsiden af Berlingeren er som skrevet ud af hjertet på en god gammel venstreorienteret forkæmper for den hellige danske enhedsfagbevægelse:

STØTTE TIL LOs OPGØR MED GRATISTER

Læser man nærmere, ses det, at støtten udgøres af et "markant flertal" på 52 pct. Det giver jo lyst til at læse videre i Business, hvor undersøgelsen er gengivet. Her lyder overskriften sjovt nok:

GALLUP: INGEN FORSKEL PÅ GULE OG RØDE FAGFORENINGER

Nu fremgår det, at mange og især de unge finder det lige solidarisk at være med i en rød som en "gul" (er det mon deres eget farvevalg?) fagforening. Tja. Læser man spørgsmålene og ser, hvordan de er framet, kan man egentlig kun undre sig over, at svarprocenterne ikke er højere, f.eks. 98-99 pct. med de sædvanlige 2 pct. som ikke har hørt efter.

Så til det mindre sjove.

Berlingskes korrespondent i USA, hvis noget mangelfulde dækning af Plame-sagen vi har dækket mere end godt er, rapporterer i dag om en intern rapport, der kritiserer Pentagons indsamling af efterretninger forud for Irak-krigen, og hvor det anføres, at de …

… brugte både »troværdige og utroværdige« efterretningsoplysninger for at producere en forbindelse mellem Irak og al-Qaeda, »der var meget stærkere«, end den efterretningsvæsenet kunne stå inde for, og »mere i overensstemmelse med politiske synspunkter hos højtstående personer i administrationen.«

Det er jo i sig selv en alvorlig sag, men det er åbenbart ikke nok for korrespondenten, der må have overset, at rapporten taler om både "troværdige og utroværdige" oplysninger og i stedet strammer historien sådan (fremhævelse tilføjet):

Det gjaldt især påstanden om, at Iraks nu afdøde diktator, Saddam Hussein, arbejdede sammen med terrorgruppen al-Qaeda og dermed havde forbindelse til terrorangrebene mod USA den 11. september 2001. En sådan forbindelse er aldrig siden dokumenteret.

Den sidste linje kan man så sammenholde med 11. september rapporten, der baseret på en omhyggelig indsamling af fakta beskriver forløbet omkring terrorangrebene og følger bin Ladens færd. Den er så velskrevet, at man kan købe den som bog, hvis man ikke vil nøjes med den gratis udgave, der ligger her på Internettet:

Bin Ladin was also willing to explore possibilities for cooperation with Iraq, even though Iraq's dictator, Saddam Hussein, had never had an Islamist agenda—save for his opportunistic pose as a defender of the faithful against "Crusaders" during the Gulf War of 1991. Moreover, Bin Ladin had in fact been sponsoring anti-Saddam Islamists in Iraqi Kurdistan, and sought to attract them into his Islamic army. …

With the Sudanese regime acting as intermediary, Bin Ladin himself met with a senior Iraqi intelligence officer in Khartoum in late 1994 or early 1995. Bin Ladin is said to have asked for space to establish training camps, as well as assistance in procuring weapons, but there is no evidence that Iraq responded to this request. As described below, the ensuing years saw additional efforts to establish connections. (s. 61) …

As described below, the ensuing years saw additional efforts to establish connections. (s. 61) …

There is also evidence that around this time Bin Ladin sent out a number of feelers to the Iraqi regime, offering some cooperation. None are reported to have received a significant response.According to one report, Saddam Hussein's efforts at this time to rebuild relations with the Saudis and other Middle Eastern regimes led him to stay clear of Bin Ladin.

In mid-1998, the situation reversed; it was Iraq that reportedly took the initiative. In March 1998, after Bin Ladin's public fatwa against the United States, two al Qaeda members reportedly went to Iraq to meet with Iraqi intelligence. In July, an Iraqi delegation traveled to Afghanistan to meet first with the Taliban and then with Bin Ladin. Sources reported that one, or perhaps both, of these meetings was apparently arranged through Bin Ladin's Egyptian deputy, Zawahiri, who had ties of his own to the Iraqis. In 1998, Iraq was under intensifying U.S. pressure, which culminated in a series of large air attacks in December.

Similar meetings between Iraqi officials and Bin Ladin or his aides may have occurred in 1999 during a period of some reported strains with the Taliban. According to the reporting, Iraqi officials offered Bin Ladin a safe haven in Iraq. Bin Ladin declined, apparently judging that his circumstances in Afghanistan remained more favorable than the Iraqi alternative. The reports describe friendly contacts and indicate some common themes in both sides' hatred of the United States. But to date we have seen no evidence that these or the earlier contacts ever developed into a collaborative operational relationship. Nor have we seen evidence indicating that Iraq cooperated with al Qaeda in developing or carrying out any attacks against the United States. (s. 66).

Så 9/11-rapporten dokumenterer altså flere tilfælde af forbindelse mellem Saddam og bin Laden, der jo havde en fælles fjende. Den dokumenterer, hvordan først bin Laden og siden Saddam tilbyder baser for al-Qaeda i Irak. Men den dokumenterer også, at der ikke blev et "collaborative operational relationship". Hvorvidt et sådant samarbejde kunne etableres, hvis parterne skønnede det nødvendigt, blev klart fra Irak-krigens første dag: det kunne det.

Så bemærkningen om, at der "ikke var forbindelse" melllem Saddam og bin Laden er en af disse absolute bemærkninger, der er lige så misvisende som påstanden om, at underretningerne om Saddams WMD var "helt forkerte" (læs Duelfer-rapporten). Igen efterlades man med spørgsmålet, om det skyldes manglende kendskab til kilderne eller ønsket om at manipulere med læserne ud fra devisen: overdrivelse fremmer forståelsen.

22 thoughts on “Fra mediernes verden: sjove overskrifter og overdrivelser

  1. martellus

    Jeg fik faktisk en god udd. i latin af Hr. Møller inde på Zahles, problemet var at jeg aldrig hørte efter. 😉

    Svar
  2. kgw

    Jeg er sjældent den, der forsvarer Berlingeren, men gør her en undtagelse: Den i citatet omtalte forbindelse, som ifl. artiklen ikke eksisterer, er jo mellem Saddam og 9/11 – ikke mellem Saddam og Al-Qaeda generelt. Så jeg kan ikke, se, at det er i modstrid med 9/11-rapporten (som i parentes bemærket er helt fantastisk velskrevet og absolut værd at læse).

    Svar
  3. Rasmus Ole Hansen

    @ KGW Det er vist din egen fortolkning af det Berlingeren skriver, for der står jo ordret at der ikke er dokumenteret nogen former for samarbejde mellem Al Qaida og Saddam. Der står IKKE at man har afgrænset det til kun at handle om dokumentation for samarbejde med henblik på 9/11.Jeg antager det er tilføjelsen: “og dermed havde forbindelse til terrorangrebene mod USA den 11. september 2001”, der får dig til at tro at det kun omhandler Saddam og Al Qaidas evt. samarbejde vedr. 9/11 (noget som f.eks Fox News igen og igen påstod). Konklusionen på det hele er at JA der var følere ude om samabejde mellem Al Qaida og Saddam. NEJ Saddam var ikke med til 9/11. Nu følger jeg ikke det store med i sagen, men det undrer mig dog en del, at en journalist der har det som arbejdsområde, tilsynladende heller ikke gør.

    Svar
  4. Johannes

    9/11-rapporten – der jo ikke ligefrem er anerkendt som et upartisk og veldokumenteret stykke arbejde – dokumenterer IKKE ET SAMARBEJDE MELLEM SADDAM OG AL-QUEDA. Der rapporteres på baggrund af formodentligt pålidelige efterretningskilder, at der har været møder..Cheney og Rummy mødtes med Saddam, Lars Løkke med Taliban – der er vel ingen, derr siger, at Cheney stod bag Iraks besættelse af Kuwait i 1990 på den baggrund, eller at Lars Løkke står bag kampene i Helmand?Hvad er det da for noget vås!! Et møde for at afklare evt. muligheder for samarbejde mod den fælles fjende er da langt fra det samme som et faktisk samarbjde, som Limagolf også skriver. Hvis man læser Dick Clarkes “Against All Enemies” – som jeg ærligt talt betragter som et bedre sandhedsvidne end 9/11 kommissionens politisk-bureaukratiske makværk, komplet med lobbyist-fingeraftryk (hvor er Pakistan?!) – får man da også et klart indtryk af, at Irak-Al-Queda forbindelsen aldrig har været andet end “neo-konservative” høges ønskebillede.

    Svar
  5. Vivi Andersen

    Martellus -dette kan der rådes bod på ved hjælp af Hans H. Ørbergs glimrende “Lingva Latina ” !

    Svar
  6. Rasmus Ole Hansen

    Jeg tager gerne en tekstanalyse for Pris Knud.I Berlingske artiklen stod der: “Det gjaldt især påstanden om, at Iraks nu afdøde diktator, Saddam Hussein, arbejdede sammen med terrorgruppen al-Qaeda og dermed havde forbindelse til terrorangrebene mod USA den 11. september 2001. En sådan forbindelse er aldrig siden dokumenteret. Tværtimod betragtes det som usandsynligt.””Det gjaldt især påstanden om, at Iraks nu afdøde diktator, Saddam Hussein, arbejdede sammen med terrorgruppen al-Qaeda…”Der var jo diskussioner om at starte et samarbejde ergo er der da noget om påstanden.”…og dermed havde forbindelse til terrorangrebene mod USA den 11. september 2001.” Her kædes et eventuelt samarbejde samen med 9/11. Ja, det påstode Pentagon at der kunne være noget om, det var der så ikke, men det ændre da ikke på at der var diskussioner mellem Saddam og Al Qaida uanset hvordan man vender og drejer det. “En sådan forbindelse er aldrig siden dokumenteret.”Jo der er dokumenteret en forbindelse, men ikke mellem Saddam og 9/11. Hold nu fokus!”Tværtimod betragtes det som usandsynligt.”Det er da noget af en konklusion eftersom det jo er dokumenteret at Bin Laden mødte højtstående irakiske efterretningsfolk i Sudan.Så konklusionen for Prins Knud: Nej, Saddam var ikke med i 9/11. Ja, der var følere ude mellem Saddam og Al Qaida vedr. et evt. samarbejde.

    Svar
  7. Limagolf

    Det er da klokkeklart i artiklen at forbindelsen er til 9/11 – “En sådan forbindelse er aldrig siden dokumenteret.”Hvilken forbindelse?”Det gjaldt især påstanden om, at Iraks nu afdøde diktator, Saddam Hussein, arbejdede sammen med terrorgruppen al-Qaeda og dermed havde forbindelse til terrorangrebene mod USA den 11.””En sådan forbindelse…” henviser direkte til “…forbindelse til terrorangrebene…”, hvorved den sidste halvdel af indlægget bliver lidt meningsløst.Men selv uden denne læsefejl, konstaterer 9/11 rapporten konkret at der ikke var noget operationelt samarbejde mellem Saddam og Al Queda.Forbindelser ja, men mængden og typen af forbindelser tydede jo ikke ligefrem på at et evt. samarbejde var nært forestående.Mr. Law skriver yderligere:”Hvorvidt et sådant samarbejde kunne etableres, hvis parterne skønnede det nødvendigt, blev klart fra Irak-krigens første dag: det kunne det.”Hvorledes? Jeg kan ikke mindes at have set rapporter om operationelt samarbejde mellem Saddams støtter og Al Queda i Irak. Nok har de flere fælles fjender (shiiterne og USA), men deres metoder og våben er vidt forskellige.Kan du dokumentere sådan et konkret operationelt samarbejde?/Limagolf

    Svar
  8. Mr Law

    Come on, boys (and girls?)1) Der VAR forbindelse mellem Saddams Bath-regime og bin Ladens al-Qaeda.Det er for sølle at afvise en officiel undersøgelsesrapport, blot fordi man ikke kan lide, hvad den når frem til.9/11-rapporten bekræfter forbindelsen mellem de to parter, herunder ønsket om samarbejde, men den kan ikke dokumentere et egentligt samarbejde. Det kunne man i sagens natur først, når Saddams regime var faldet, og man kunne se dem i kortene.Det har man så gjort, og her konkluderer Senatets rapport fra sidste år, at der ikke var et sådant samarbejde. Den konklusion bestrides i øvrigt af journalister ved Weekly Standard (for hvad det er værd), se disse links.http://www.weeklystandard.com/Content/Public/Articles/000/000/012/710goolj.asphttp://www.weeklystandard.com/Content/Public/Articles/000/000/012/670bsucx.asp?pg=1Forbindelsen mellem de to parter var foruroligende, f.eks. bin Ladens krigserklæring, fatwaen fra 1998, hvor han udtrykkeligt påberåber sig det irakiske folks lidelser. Ganske få dage før 11. september 01 trykte en avis styret af Saddams sønner en hyldest til bin Ladens modstand. For at undgå misforståelser: Saddam stod ikke bag 9/11, men han havde forbindelser til bin Laden, og de havde en fælles fjende. Det ville have været dybt naivt ikke at være foruroliget over risikoen for et samarbejde.Medierne ynder at fremstille Tony Blair som en dikkende lammmehale til Bush, men alt tyder på, at det var Tony mere end nogen anden, der var alvorligt bekymret for Saddam, og hvad han kunne finde på med sine terroristvenner. Den bekymring havde han allerede før 9/11, og den blev akut efter.Selv Sct. Bill (Clinton) støttede i begyndelsen af krigen den nuværende administrations opfattelse af, at Saddam var en fare pga sine terroristforbindelser. Da han i sinn tid bombede en kemisk fabrik i Sudan, troede han faktisk, at den var ejet af bin Laden og fik sin produktion af VX nervegift fra Saddam. Se ndf et link fra 1998, da det foregik, og et nyere link, hvor Mr bin Laden (desværre) er blevet mere kendt.http://www.weeklystandard.com/Content/Public/Articles/000/000/012/670bsucx.asp?pg=1http://www.washtimes.com/national/20040624-112921-3401r.htmSå ja, der var rigeligt med forbindelse mellem de to parter til at blive rigtig bekymret over.2) al-Qaeda har været med i Irak siden krigen startede. Det er ubekendt, om de kom ind fra Syrien eller var der fra starten. Det er mig bekendt ubestridt, at der har været samarbejde mellem grupper ledet af Bath og al-Qaeda, men hvis nogen kender rapporter eller andre links, der afviser dette, hører jeg gerne.Noget andet er, at de to parter under tiden kæmper imod hinanden, bl.a. fordi al-Qaeda i vidt omfang har brugt udenlandske krigere, der var temmelig ligeglade med de lokale irakeres lidelser. De fleste danske journalister vil hellere brække benene end fortælle, når det går skidt for al-Qaeda, men fra udenlandske medier ved vi, at mange sunni-grupper i løbet af 2006 har vendt sig mod al-Qaeda (formodentlig i takt med, at de har indset, at strategien med at starte en borgerkrig, når man selv kun udgør 1/5 af den samlede befolkning, ikke er særlig smart). Men denne gryende modstand kommer netop som en modbevægelse på det hidtidige samarbejde. Endvidere går den seneste udvikling – igen så vidt jeg er orienteret – i den modsatte retning. I takt med, at sunni-oprørerne bliver et mindre problem i forhold til shia-militserne, er al-Qaeda begyndt at overtage kontrollen med de tilbageværende sunni-oprørsgrupper. Men igen hører jeg gerne, hvis andre har bedre information.3) Tilbage står, som anført i postingen, at det er misvisende at hævde, at der ikke var “forbindelse” mellem Saddam og al-Qaeda, lige så misvisende som at hævde, at efterretningerne om WMD var “helt forkerte”.Den kan ikke reddes i land ved at hævde, at man kun taler om 9/11 al den stund, at Bush-regeringen ikke har beskyldt Saddam for det, men “nøjedes” med at pege på hans forbindelse til al-Qaeda. En forbindelse der er vel dokumenteret.Jeg har respekt for krigsmodstanderne, selvom jeg stadig mener, at de tog og tager fejl. Men det er for plat at forsøge at fremstille Saddam som en forfulgt uskyldighed. Den slags bør man overlade til komikere som Michael Moore. Det bør ikke være standarden i Berlingeren.

    Svar
  9. Johannes

    Et par kommentarer:1. Man kan ikke sige – som den oprindelige post gjorde – at Berlingske skriver noget forkert. Der var ikke et samarbejde, der var ingen forbindelse til 9.112. Det amerikanske efterretningsvæsen har aldrig ment, at al-Queda og Irak samarbejdede. I hvert fald ikke før Wolfowitz med kohorter entrerede det hvide hus og fortalte bureaukratiet, at Irak stod bag terrorisme. Igen, læs Dick Clarke, der som “anti-terrorism tzar” om nogen burde vide, hvad der foregik reelt og i det politisk-bureaukratiske spil mellem det hvide hus, CIA, FBI, Pentagon m.fl. FX beskriver Clarke, hvordan hele det amerikanske efterretningscirkus d. 12.9.2001 klargjorde over for kabinettet, at det ikke var Irak, der var skyldige..3. CIA og FBI har allerede samme dag som 9-11 kommissionens rapport udkom, påpeget at DER IKKE VAR ET SAMARBEJDE MELLEM AL-QUEDA OG IRAK. Se f.eks. referatet i http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/articles/A47812-2004Jun16.htmlJa, der var forbindelse. Som der givet er mellem mange af USAs fjender. Men intet samarbejde.4. Ingen her beskriver Saddam som en forfulgt uskyldighed. Han var en grum diktator. Men han samarbejdede altså ikke med al-Queda (vel sagtens fordi han ikke turde af frygt for den amerikanske reaktion, som kom alligevel?). Men fordi Saddam var en folkemorder kan man godt være kritisk over for krigen. Eller?

    Svar
  10. Mr Law

    Kære Johannes,Naturligvis kan man være kritisk over for krigen.Og over for det, du skriver her.Hvis jeg ikke husker forkert, var det i Clarks tid, at Clinton fik det indtryk, at bin Laden havde fabrikker i Sudan, der fik materiale til nervegift fra Irak. Så foretrækker jeg 9/11-rapporten, der trods alt er skrevet af et helt udvalg med den kontrol, som følger af det, og ikke er skrevet af en enkelt person med et rygte at redde.Vi kan hver især søge tilflugt i semantik, for hvad ligger der i “samarbejde”?Om forbindelsen mellem de to parter udgjorde et “samarbejde”, afhænger af, hvad man lægger i begrebet, men fuld sikkerhed kunne man ikke få, før Saddam var væltet. Og først når han var væltet, kunne man få sikkerhed for, at han ikke senere ville indlede et samarbejde. Derfor både Blairs og Clintons tidlige bekymring, der næppe skyldes “neokonservative” eller andre sammensværgelser.Det er ubestrideligt, at der var forbindelse mellem al-Qaeda og Bath-regimet i Irak. Derfor er beskrivelsen i Berlingeren forkert. Det giver læserne indtryk af, at der ikke var noget at frygte. Mon dette er en helt utilsigtet konsekvens? Come on.

    Svar
  11. Johannes

    Kære ROH:Læs selv teksten:”Det gjaldt især påstanden om, at Iraks nu afdøde diktator, Saddam Hussein, arbejdede sammen med terrorgruppen al-Qaeda og dermed havde forbindelse til terrorangrebene mod USA den 11. september 2001. En sådan forbindelse [til terrorangrebene mod USA den 11. september 2001, som der står] er aldrig siden dokumenteret. Tværtimod betragtes det som usandsynligt.”En sådan forbindelse er blevet afkræftet – selv i 9/11 kommissionsrapporten. Berlingske Tidende skriver med andre ord korrekt.Så hvad diskuterer vi? Om Irak kan invaderes fordi man har haft møder med Al Queda om et potentielt samarbejde, der ikke blev til noget? I så fald kan man invaderede mangt og meget, startende med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor Mullah Omar sympatisøren Lars Løkke sidder. Det er jo absurd!

    Svar
  12. Rasmus Ole Hansen

    Men vi er jo enige om at fordi man drøfter et samarbejde er man ikke med i alt hvad den anden laver. Der er vi jo enige, og derfor tager Berlingske fejl. Det er ikke et spørgsmål om Saddam hjalp med til 9/11, men om der har været drøftet et opretaionelt samarbejde. Så når Berlingske tilføjer “…og dermed havde forbindelse til terrorangrebene mod USA den 11. september 2001.”, er det manipulation. Nu er det mere retorikken der bliver brugt jeg finder interessant, end selve denne Saddam – Al Qaida sag.

    Svar
  13. Johannes

    Jeg mener nu stadig ikke, at avisen skriver noget forkert:Hverken forbindelsen (til 9/11) eller samarbejdet eksisterer, ergo er det ikke forkert, når man skriver:”En sådan forbindelse er aldrig siden dokumenteret.”Ingen benægter, at de to parter sonderede terrænet for et samarbejde – og det kan man heller ikke udlede af den sætning. Og så kan der vist ikke presses mere ud af den?

    Svar
  14. Christian Svanberg

    “Hvis journalisten – som jeg læser det -forsøger at hævde, at der ikke var grundlag for mistanke om et samarbejde mellem Saddam og bin Laden, er det også forkert, jf. 9/11-rapporten og de øvrige oplysninger om forbindelser.”Sådan kan man SLET ikke læse artiklen. Den er endog meget loyal i sin gengivelser af påstandene og forløbet!Helt ærligt “Mr. Law”, du er ude på et overdrev, og dine laaange replikker retter ikke op herpå. Berlingeren har ikke – i denne sammenhæng – skrevet noget forkert…Jeg tror DU lider af BDS (Bush Deification Syndrome)…

    Svar
  15. Limagolf

    “Det er i øvrigt interessant, at heller ikke dette “samarbejde” ville man kalde et “operationelt samarbejde”, fordi hverken Hitler eller Stalin tog imod ordre fra hinanden eller havde et integreret samarbejde.”Udover at jeg mener det er en skidt sammenligning til at starte med, er denne påstand 100% FALSK!Det tysk/sovjetiske samarbejde indeholdt bl.a. eksportaftaler, aftaler om delingen af 3. lande, aftaler om brug af militærfaciliteter (tyskerne testede eksperimentalkampvogne i Sovjetunionen), m.v.Et særdeles konkret og operationelt samarbejde!/Limagolf

    Svar
  16. Limagolf

    “Det er ubestrideligt, at der var forbindelse mellem al-Qaeda og Bath-regimet i Irak. Derfor er beskrivelsen i Berlingeren forkert.”NEEEEEJ!”En sådan forbindelse…”, bestemt ental – henfører KUN til “…forbindelse til terrorangrebene mod USA…”, ligeledes bestemt ental!Beskrivelsen i Berlingeren er 100% korrekt!Desuden har jeg ALDRIG læst om forbindelser mellem de Saddam-tro sunni-oprørere og Al Queda i Irak! Robert Gates sagde så sent som for et par dage siden, at der var fire krige i Irak, og at Al Queda jævnligt sloges mod både sunnier og begge typer shia-grupperinger!Så beviset ligger på din side af midterlinien!/Limagolf

    Svar
  17. Johannes

    Kære Jesper,vi er enige om at være uenige om, hvorvidt man kan tale om et samarbejde. Og vi er vel sagtens også uenige i Bush dotrinens generelle fornuft – særligt på et så tyndt grundlag som muligheden for et potentielt samarbejde med Al-Queda (Pakistan, Saudi-Arabien, Yemen, Iran etc etc må være næste mål).Men Berlingeren skriver intet ukorrekt i den omdiskuterede sætning – og hvis du insisterer på at læse sætningen som en benægtelse af møderne, så er det da dig, som leder efter sammensværgelser!

    Svar
  18. Mr Law

    Tja, vi begynder vist at gentage os selv, men en gang til for Limagolf.Bush-regeringen har aldrig hævdet, at Saddam stod bag 9/11, men mistænkte i stedet bin Laden – i øvrigt til stor fortørnelse for en række hjemlige venstreorienterede, bl.a. Braad Thomsen, der fandt det helt urimeligt at angribe Afghanistan uden først at få fastslået bin Ladens skyld (!)Derfor gik de efter bin Laden og hans talibanske venner i Afghanistan, hvorimod Saddam kom i anden række.Den pågældende artikel fra Berlingeren angår en undersøgelse af Bush-regeringens påstande om Saddam. Hvis journalisten i det pågældende citat – som Limagolf læser det – kun henviser til Saddams ansvar for 9/11, er han åbenbart uvidende om dette forhold, hvilket er dårlig journalistik. Hvis journalisten – som jeg læser det – forsøger at hævde, at der ikke var grundlag for mistanke om et samarbejde mellem Saddam og bin Laden, er det også forkert, jf. 9/11-rapporten og de øvrige oplysninger om forbindelser. Either way, he’s wrong.Jeg bestrider ikke, at al-Qaeda under tiden slås med de øvrige sunni-grupper i Irak, men fastholder, at der også er og har været tale om samarbejde. Your turn.Et af problemerne i denne kommentardebat har været den manglende evne til at skelne mellem, hvad man vidste før og efter Saddams fald.Før hans fald vidste man, at han efterstræbte WMD, at han ved korruption og smugleri havde mulighed for at skabe WMD, at han plejede omgang med terrorister, at han havde forbindelse med al-Qaeda, og at hverken bin Laden eller Saddam fandt et samarbejde umuligt pga politiske eller religiøse hensyn. De havde en fælles fjende, og et samarbejde var således blot spørgsmålet om, hvornår det var opportunt for begge parter. Derfor var frygten for, at Saddam skulle bruge al-Qaeda netværket som en anonym “afleveringsmekanisme” for WMD ikke bare et Bush-fænomen, men også dominerende hos både Clinton og Blair længe før 9/11.Et af de mere spektakulære eksempler på samarbejde mellem to uforenelige bevægelser på grund af en opportun mulighed for at bekæmpe en fælles fjende var samarbejdet mellem Hitlers Tyskland og Stalins Rusland. Det er i øvrigt interessant, at heller ikke dette “samarbejde” ville man kalde et “operationelt samarbejde”, fordi hverken Hitler eller Stalin tog imod ordre fra hinanden eller havde et integreret samarbejde. Ikke at det gjorde nogen særlig forskel for Polen i 1939, der først blev angrebet af Tyskland fra vest og nogle måneder senere af Rusland fra øst.Et mindre spektakulært samarbejde, der er mere relevant for diskussionen her, er samarbejdet mellem italienske højre- og venstrefascister omkring 1980, bl.a. massakren på banegården i Bologna. Det er ikke så naturstridigt for den slags typer at gøre hinanden en tjeneste nu og da.Sammenfattende gælder, at der før Saddams fald var gode grunde til at tro, at Saddam og bin Laden enten havde eller ville få et samarbejde, og gode grunde til at tro, at Saddam enten havde eller ville få WMD.Som Johannes og jeg da også kunne blive enige om: Saddam var ikke en forfulgt uskyldighed.Det forhindrer naturligvis ikke kritik af vores efterretninger, at der faktisk var grunde til at frygte Saddam. Og kan vi påvise fejl i vores efterretninger, der medførte en overvurdering af faren, er det en nyttig lærdom.Men min pointe her er, at en række journalister, bl.a. Berlingskes korrespondent i USA, forsøger at fremstille historien i sort og hvidt, sådan at Saddam netop kommer til at fremstå som harmløs. Det er vildledende.Det havde f.eks. ikke skadet det interessante i den nyhed, som artiklen angik, hvis journalisten havde bemærket, at “trods forbindelse mellem Saddams Irak og bin Ladens al-Qaeda må det i dag udelukkes, at der var et egentligt samarbejde” eller lignende formuleringer. Den valgte måde at vinkle historien på skulle derimod give indtryk af, at der slet ikke var noget om snakken, og det er forkert.Her er vi så fremme ved det, jeg finder mest interessant: at stadig flere journalister herhjemme er så hårdt angrebet af Bush Derangement Syndrome, at de ikke længere ser det som deres opgave at rapportere fair og dækkende, men derimod at fortælle historier om, hvordan Bush er ond, dum eller begge dele. Det er ok for komikere som Moore, men ikke for en avis.Det er ikke kun den pågældende korrespondent, der er ramt af BDS. I dagens udgave af Berlingeren går Michael Kuttner ganske usædvanligt i rette med en tidligere analyse af Ole Bang Nielsen. Sidstnævnte er så hårdt medtaget af BDS, at han jævnligt prøver at se Putin i det bedst mulige lys. Kuttner, der absolut ikke hører til Bush beundrere, advarer om, at man her undervurderer alvoren bag Putins stadig mere autoritære og truende adfærd. Det er ikke for ingenting, at det norske og nu også det svenske militær er ved at revurdere deres trusselsbillede af landet.Det er for mig at se det egentlige problem her: at journalisterne lader almindelige krav om kildekritik og fair dækning ryge ud af vinduet for at give luft til deres BDS.Over and out.

    Svar
  19. CD

    The absence of evidence … is … the absence of evidence.Der var kontakter. Som blev afvist. Mere var der ikke. Mere kan man ikke bevise.Der var med andre ord i det store og hele ingenting. Bortset fra fraværet af beviser.

    Svar
  20. Limagolf

    Jeg skulle måske lige tilføje at det tysk/sovjetiske kampvognssamarbejde (med Grosstraktor og Leichttraktor), stoppede før Hitler kom til magten.Det var kun eksportaftaler og forskellige andre ting der var en del af Nazitysklands og Sovjets ikkeangrebspagt. Jeg havde bare overset at det var Hitler/Stalin og ikke tyskland/sovjet der var tale om.Men har til dato stadig ikke set ekspempler på at Al Queda og Saddam støtter har samarbejdet efter invasionen (jf. Robert Gates kommentar)./Limagolf

    Svar
  21. Mr Law

    Hæ, jeg ville egentlig lade min sidste kommentar være den sidste, men jeg må lige anerkende den morsomme nyfortolkning af, hvad BDS kan stå for. Hvis det kan give syndsforladelse, kan jeg tilstå at have forsvaret Clinton, den gang sygdommen hed CDS.Endvidere må jeg også anerkende, at den pågældende korrespondent i dagens Berlinger faktisk er vendt tilbage til den mere fair dækning, som han brugte lige efter sin udsendelse. I dækningen af holdningen til Iran forsøger han at gengive de to forskellige tolkninger, og selvom han mangler den lille men næppe helt uvæsentlige detalje, at Iran også krævede udlevering af en anti-iransk gruppe fra Irak, er det en rimelig fair dæknning. Så han kan godt, når han vil.Og så vil jeg lade mit sidste sidste ord være Hitchens, der for et par dage siden kastede et kritisk blik på Ms. Clintons forsøg på at lægge afstand til sine tidligere udtalelser og dermed tegne billedet så sort/hvidt, som partiaktivisterne (og visse dele af MSM) kræver det.http://www.slate.com/id/2159572/fr/flyout

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.