Punditokraterne på P1

Til dem, der måtte have misset det, så var vores redaktør i går i P1’s nye program “Kaffeklubben”, hvor han skulle fremlægge og forsvare nogle af sine poster her på bloggen overfor en kreds af politikere.  Det var generelt værd at høre på og kan gøres her.

14 Comments

  1. Nu er jeg ikke den store royalist, men Pernille Vigsø Bagges forsøg på at give velfærdsstaten skylden for større tillid i befolkningen er lige til at grine af.Hun ville have godt af at tænke sig lidt om, inden hun taler. Men hvorfor skulle man have mere tillid til sine medmennesker, når man betaler 60 % i skat og måske er træt af at underboen ikke laver en døjt, og at man skal betale penge til personens chipsspisning?

  2. Mikael Thoustrup

    5. marts 2007 at 05:24

    Rothsteins argument tager udgangspunkt i påstanden om, at et risikofrit samfund er alle andre samfund overlegen. Det er en syg tanke; men desværre en, der har utrolig godt fat i den menige dansker..

  3. Jeg er personlig aldeles enig, men hun er desværre ikke ene om det. Den svenske politolog Bo Rothstein (professor ved Göteborg U.), som bestemt ikke er et dumt menneske (og er meget indflydelsesrig), har argumenteret for nøjagtigt det samme og endda præsenteret nogle data, der skulle bevise det–omend uden at kontrollere for andre variabler … Argumentet er vist sådan lidt et “sammenhængskraft”-agtigt: Større omfordeling –> færre sociale spændinger –> færre konflikter –> højere tillid. Eller sådan noget–jeg har heldigvis glemt, hvor den pågældende analyse blev publiceret.

  4. Giver Rothstein nogen forklaring på, hvorfor fx. væksten i USA har været dobbelt så stor igennem de sidste 30 år, end væksten i Danmark (ret mig hvis jeg tager fejl). Når tilliden – i følge hans forskning – er større i Danmark end i USA? Det burde da alt andet lige hænge sammen.

  5. Arbejdsmarkedssystemet i Danmark gør det let at fyre, hvorved der skabes mistillid til chefer og erhvervslivet.Så det må jo være velfærdsstaten, som giver tilliden.Har USA de seneste 30 år haft en højere vækst end Danmark omregnet til samme valuta? Det tror jeg ikke. Velfærdsstaten har jo netop skabt velstand målt på BNP pr. indbygger, som vel nærmest er det eneste ikke partielle mål for at lands succes.

  6. Elev: “Har USA de seneste 30 år haft en højere vækst end Danmark omregnet til samme valuta? Det tror jeg ikke.”Tro om igen. Gå til Penn World Tables og beregn tallene selv. Eller læs de tidligere debatter her på stedet om emnet.”Velfærdsstaten har jo netop skabt velstand målt på BNP pr. indbygger, som vel nærmest er det eneste ikke partielle mål for at lands succes.”Det første er næppe muligt at påvise–eller kan du guve noget andet end anekdotiske eksempler til at bakke det op?I fraværet af bedre vil jeg tillade mig at holde mig til de to amerikanske økonomer Richard Vedder & Lowell Gallaway, som i en række studier (bl.a. her: http://www.house.gov/jec/growth/govtsize/govtsize.pdf) har set på den historiske sammenhæng mellem den offentlige sektors størrelse og økonomisk vækst. Ved at se på tal fra bl.a. Danmark over en knap 150 årig periode, konkluderer de, at væksten i den danske stats omfang ophørte med at bidrage positivt til den danske økonomiske vækst, da den offentlige sektor nåede ca. 25 pct. af BNP.

  7. Vedr. Richard Vedder & Lowell Gallawaystudier. Det er noget abstrakt teori, men er det ikke noget med, at de finder den periode med højest vækst og så finder skatteprocenten i den periode. I Danmark var der høj vækst og lavere skatteprocent i 1960erne, men jeg vil da hellere leve i dag, hvor indkomstniveauet er meget højere, selvom skatteprocenten er højere.Med hensyn til skatten, så er den vel noget billigere og mere effektiv end private forsikringer med hensyn til overførselsindkomster som folkepension og dagpenge. Det er mit indtryk, at forsikringer er noget med høje gebyrer og mange millioner i løn til cheferne i stedet for afkast til kunderne/borgerne.

  8. Det er vel ikke sådan, at den høje amerikanske vækst er beregnet med tal fra år 2000, hvor IT-boblem var på sit højeste ligesom dollarkursen. Jeg holder mig til Statistik Årbog 2006, hvor Danmark har et højere BNP pr. indbygger end USA.

  9. Jeg har selv været i USA og set de mange spor på mototvejene, så de har mange biler, hvilket er en form for velstand. Til gengæld boede vi 2 på et lille og dyrt kollegieværelse uden eget toilet, hvilket der ikke var meget købekraftsparitet i. Man skal også huske på de astonomiske underskud USA har både for det offentlige budget og for betalingsbalancen.Jeg spekulere på, om købekraftsparitetsmålingerne bygger på priser på dollargrin, som kører 4 kilometer literen. Både biler og benzin er billigere i USA end i Danmark. Det er dog ikke relevant for min indkøbskurv, idet jeg er tilfreds med en lille bil og offentlige transportmidler.

  10. Christian Bjørnskov

    10. marts 2007 at 12:17

    @Elev: I stedet for de mystiske tal i Statistisk Årbog, der for eksempel ikke tger højde for prisforskelle, kan du med fordel konsultere enten Penn World Tables eller the CIA World Factbook. Begge steder er BNP-tal osv. korrigeret for købekraftsparitet så de kan sammenlignes direkte. Og nej, Vedder&Gallaways undersøgelse beror ikke på IT-boblen. Faktum er, at USA er et væsentligt rigere samfund end det danske, og en af årsagerne er at det tårnhøje offentlige forbrug i Danmark fungerer som en bremse på al privat økonomisk aktivitet. Både PKK og jeg kan give dig dusinvis af undersøgelser, der peger på det samme. Men overfor de frelste taler man måske for døve øren?

  11. Christian Bjørnskov

    11. marts 2007 at 01:38

    Hvis man checker de seneste tal fra f.eks. the CIA World Factbook, er den amerikanske gennemsnitsindkomst 246.300 kroner om året mens den danske er 209.500. Altså en forskel på knap 37.000 kroner eller cirka 18% ekstra købekraft i USA. En af forskellene er de langt højere danske priser. Som gennemsnit havde Danmark i sidste halvdel af 90’erne (hvor vi har gode tal) et generelt prisniveau, der lå 25% højere end USAs, bl.a. pga. det høje moms- og afgiftstryk. Det var så tallene, for dem der skulle være interesseret.

  12. Hvis det er indkøbskurven man er interesseret i, kan man jo også sammenligne priserne i en Wal-Mart med priserne i et dansk supermarked…

  13. Det Danske Pensionssystem er nr. 1.Se artikel: epn.dk/erhverv_samfund/article26418.ece

  14. Ole Birk Olesen

    13. marts 2007 at 10:16

    Ja, det danske pensionssystem er godt sammenlignet med andre landes, men det er fordi, kun en brøkdel af fremtidens pensioner udbetales af det offentlige. Når man måler på den levestandard, som sikres af det offentlige, så placerer undersøgelsen Danmark på en 19. plads ud af 25 lande. Det er vore private pensionsopsparinger, som 95 procent af danskerne har, der hiver os op. I lande, hvor det offentlige spiller en større rolle i forhold til pension, står man med et finansieringsproblem, fordi man ikke har sparet op løbende, men nu skal finansiere de mange ældres pension med skatteindtægter fra de mindre årgange, som i fremtiden vil være på arbejdsmarkedet. Disse tal er udtryk for det forhold, at almindelige mennesker opfører sig mere ansvarligt, når det handler om at spare op til deres alderdom, end det offentlige gør.http://www.metroxpress.dk/dk/article/2007/03/13/06/2600-66/

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑