Iværksætteri og ministerielle fiflerier

I januar offentliggjorde Nicolai Foss og jeg en analyse af iværksætteraktivitet på tværs af lande. Analysen, der er finansieret af CEPOS og blev præsenteret på en konference afholdt af CEPOS, konkluderer at Danmark ligger i den dårlige halvdel af verden, målt på iværksætteraktivitet. Kun knap 5 % af danskere i den erhvervsaktive alder er involveret i nogen form for opstart, og når man trækker dem fra, som starter eget firma af nød, er vi endda relativt dårligere placeret. Nicolai og jeg finder meget klart i den statistiske analyse, at grunden skal findes i omfanget af den danske velfærdsstat og måden den finansieres på.

På den baggrund er det derfor ikke mærkeligt at f.eks. Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd forsøgte at kritisere vores undersøgelse. Det er heller ikke mærkeligt, at Økonomi- og Erhvervsministeriets analyseenhed FORA rykkede ud med en kritik. Det er trods alt dem, der har formuleret og implementeret en stor del af regerings politik på netop dette område. Men fraset motivanalyse, der i sagens natur altid er farligt, er ministeriets måde at kritisere undersøgelsen på faktisk ganske bemærkelsesværdig.

Grunden er, at man kritiserer vores tal, ikke vores analysemetode. FORA hævder faktisk, at der er mere iværksætteraktivitet i Danmark end i USA, hvis man opgør det på den måde, de anser for korrekt. Men netop den opgørelsesmetode, FORA bruger, afslører sig ved at indeholde to af de ældste tricks i brugsvejledningen til statistisk fifleri. Og de tricks burde en godt begavet 9. klasseelev kunne gennemskue. Det hele drejer sig nemlig om hvordan man gør forholdstal op, altså om at dividere to tal: Antallet af faktiske iværksættere delt med antallet af potentielle iværksættere.

Først og fremmest insisterer FORA på at opgøre iværksætteraktivitet som antallet af nystartede virksomheder som andel af antallet af privatansatte. De bruger derfor Trick nr. 1: Sørg for at vælge et forkert sammenligningsgrundlag, der får resultatet til at falde ud til din fordel. Antallet af privatansatte er nemlig ikke rigtigt relevant når man vil måle den totale iværksætteraktivitet. Det korrekte sammenligningsgrundlag er derimod det totale antal af danskere i den erhvervsaktive alder – dvs. alle der burde have mulighed for at starte egen virksomhed.

Hvis vi nu kalder antallet af faktiske iværksættere for E (entrepreneurs), og antallet af potentielle iværksættere – folk i den erhvervsaktive alder – for B (befolkningen), kan iværksætteraktivitet måles ret let. Man deler ganske enkelt de to tal, så aktiviteten er E / B. Hvis man derimod som FORA insisterer på at sammenligne med antallet af privatansatte, er det tal altså B minus de offentligt ansatte – dem der jo ikke er i privat ansættelse. Så hvis vi kalder offentligt ansatte OA, er FORAs tal altså ikke E / B, men faktisk E / (B – OA). Og som alle, der har gået i den danske folkeskole ved, får man et større tal hvis man deler med noget, der er mindre. Vupti! Trick nummer et har fået Danmark til at se kunstigt bedre ud, fordi vi har et endda meget stort antal offentligt ansatte. Og dem trækker FORA altså fra i regnskabet. Det har også den aldeles perverse effekt, at lande med en stor velfærdsstat – altså mange offentligt ansatte – kommer til at se ud som om de har megen iværksætteraktivitet. Egentlig ganske bekvemt for en regering, der har bekendt sig til velfærdstankegangen, ikke?

Men her stopper fiflerierne ikke. Trick nr. 2 i bogen er nemlig at vælge et tilpas stort tal i tælleren, hvis man kan finde et. Her kommer omfanget af offentlig regulering og registrering ind, for det ‘E’ vi putter ind i vores forholdstal er jo kun dem, vi på den ene eller anden måde har registreret. Så lad os introducere et sidste bogstav – a, som er den procent af faktiske iværksættere, der registreres. Det korrekte tal er, som læseren nok husker, E / B. Dét tal, som man kan uddrage af officielle statistikker, er a*E / B, dvs. de registrerede iværksættere som andel af alle, der kunne have været iværksættere. Her er fifleri nummer to altså, da FORA insisterer på at bruge officielle tal fra de respektive landes offentlige statistik. Det er en vigtig pointe fordi vi i Danmark registrerer alt! I de fleste andre lande rundt om i verden, registrerer man typisk kun større virksomheder eller mindre virksomheder, der er konsoliderede. Vores parameter a er altså tæt på 100 % i Danmark, mens den sandsynligvis er omkring 50 % i USA og endnu lavere i andre lande uden samme registreringstradition.

For at opsummere bruger FORA altså ikke det korrekte forhold E / B – antallet af faktiske iværksættere som andel af den totale erhvervsaktive befolkning. De bruger a*E / (B – OA), og deres påstand om at Danmark har rigtigt meget iværksætteraktivitet – og dermed at regeringens politik virker og velfærdsstaten ikke er noget problem – beror på deres brug af to af de ældste fiflertricks. Det er selvfølgelig en god historie for mange journalister at stille påstand mod påstand, men hvordan i alverden selvstændigt tænkende danskere falder for den, er mig en gåde. Der skal ikke bruges andet end folkeskolematematik for at se gennem de papirtynde argumenter

19 thoughts on “Iværksætteri og ministerielle fiflerier

  1. US

    Hvad får dig til at tro at man som “selvstændigt tænkende dansker” automatisk overvejer forskelle i registreringsomfanget som en forklarende variabel mht. forskellen mellem USA og DK? Jeg føler mig normalt utryg ved at udtale mig om emner, jeg ved meget lidt om. Og få danskere ved altså præcist hvor meget “amerikanerne” (ja, for alle delstater gør det på samme måde og har samme lovgivning…) registrerer og er i stand til at sammenligne med situationen i DK, for ærligt talt kan antallet af mennesker, der både har startet selvstændig virksomhed op i DK og USA nok tælles på meget få hænder. Det eneste man har er anekdotiske vidnesbyrd og generelle overvejelser, men som jeg ser har man som “selvstændigt tænkende individ” (uanset nationalitet) normalt forståelse for, at generaliseringer og anekdoter er dårlige måder at nå frem til sikre konklusioner på. Der kræves kort sagt mere end selvstændig tænkning for at gendrive fifleriet – der kræves information. Ja, den er derude, men hvis du kræver af de “selvstændigt tænkende danskere” at de af sig selv finder tallene frem, så kræver du enten for meget, eller også er der ikke så mange af dem derude, som jeg troede.Når jeg kommer til at tænke over det, er problemet vel ret beset et tilsvarende når det kommer til 1: Selvom man hurtigt kan få en mistanke om, at der er ugler i mosen når den offentlige sektor er skåret væk i analysen, er det de færreste der ved, hvordan det alternative tal (E/B) ser ud. Ville en ændring i opgørelsesmetoden være nok til at ændre udfaldet af analysen? At slutte noget med sikkerhed her kræver også mere information end mange danskere har i udgangspunktet, så selv om det virker suspekt, kan man ikke vide sig sikker, før man har undersøgt sagerne nærmere.Du kan have ret i, at “selvstændigt tænkende danskere” burde forholde sig kritiske overfor sådanne udmeldinger i stedet for at sluge det råt, men at de ligefrem skulle tilbagevise fifleriet som du gør i posten, er altså meget at kræve af dem.

    Svar
  2. Martin Millard

    Jeg ville forvente, at man, ligemeget hvilken formel for iværksætteri man bruger, vil komme frem til det samme resultat i analysen. Det er da udtryk for utrolig dårlig analyse, hvis man kun analyserer på resultatet af udregningerne, og ikke udregningerne i sig selv. I dette tilfælde bør man kunne forvente en kommentar knyttet til tallene a*B og (E-OA)?En mangel på dette havde hvertfald maks scoret et 7-tal i gymnasiet! Man bør vel kunne forvente mere af FORA???

    Svar
  3. TerminalFrost

    For nogle dage siden havde TV2 Lorry et indslag om en social- og sundhedsassistent, der havde en idé om, hvordan hun med en ny slags gangstativ kunne hjælpe svært overvægtige til at leve et bedre liv.Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvorfor hun ikke selvstændigt tog idéen ud i det private og prøvede at sælge den. Sandsynligvis drukner idéen jo i administration og bureaukrati, hvis hun skulle prøve at promovere den i det offentlige system.PS. Hvor mange af de 5% er kiosker og småforretninger?

    Svar
  4. Anders Hoffmann

    Jeg er blevet henvist til jeres side af en venlig person, som nævnte at I mente FORA ikke kunne regne. Ikke overraskende er jeg uenig. Det hele handler om, hvad vi ønsker at måle. I FORA anvender vi normalt opstart af nye virksomheder som mål for iværksætteraktiviteten. Disse nye virksomheder bliver sat i forhold til antallet af eksisterende for at kunne sammenligne dem på tværs af lande. Måler vi på disse tal ligger Danmark og USA på niveau! Tallene i politikken er nye og er en bearbejdning af GEM tallene som I også brugt i jeres arbejde for CEPOS. Tallene blev brugt til en diskussion med Rebecca Harding (avs. chef for GEM), OECD og en række andre iværksættereksperter. Diskussion gik på om GEM viste noget andet end vores normale registerdata, og konklusionen var NEJ. Det kræver naturligvis at man vælger den rette tæller og nævner.Vi vælger derfor den private sektor som nævner, da målet er en sammenligning med opstartsrater. I min optik er det derfor et faktum at Danmark ligger på niveau med USA mht opstart af nye virksomheder i forhold til eksisterende virksomheder. Jeg deltager gerne I alle faglige diskussioner af dette forhold. Forskellen i GEM (som I bruger) er skabt af kulturelle forskelle som ikke afspejles i real økonomisk aktivitet.Min kritisk af jeres arbejde er faktisk uafhængigt af disse betragtninger. Jeg mener, at jeres resultat nærmest er tautologisk. Iværksætteri sker kun i den private sektor og derfor er en stor offentlig sektor jo definitoriske en hindring, hvis man måler antallet af iværksættere i forhold til hele befolkningen. Anders Hoffmann, FORA

    Svar
  5. Anders Hoffmann

    Jeg er blevet henvist til jeres side af en venlig person, som nævnte at I mente FORA ikke kunne regne. Ikke overraskende er jeg uenig. Det hele handler om, hvad vi ønsker at måle. I FORA anvender vi normalt opstart af nye virksomheder som mål for iværksætteraktiviteten. Disse nye virksomheder bliver sat i forhold til antallet af eksisterende for at kunne sammenligne dem på tværs af lande. Måler vi på disse tal ligger Danmark og USA på niveau! Tallene i politikken er nye og er en bearbejdning af GEM tallene som I også brugt i jeres arbejde for CEPOS. Tallene blev brugt til en diskussion med Rebecca Harding (avs. chef for GEM), OECD og en række andre iværksættereksperter. Diskussion gik på om GEM viste noget andet end vores normale registerdata, og konklusionen var NEJ. Det kræver naturligvis at man vælger den rette tæller og nævner.Vi vælger derfor den private sektor som nævner, da målet er en sammenligning med opstartsrater. I min optik er det derfor et faktum at Danmark ligger på niveau med USA mht opstart af nye virksomheder i forhold til eksisterende virksomheder. Jeg deltager gerne I alle faglige diskussioner af dette forhold. Forskellen i GEM (som I bruger) er skabt af kulturelle forskelle som ikke afspejles i real økonomisk aktivitet.Min kritisk af jeres arbejde er faktisk uafhængigt af disse betragtninger. Jeg mener, at jeres resultat nærmest er tautologisk. Iværksætteri sker kun i den private sektor og derfor er en stor offentlig sektor jo definitoriske en hindring, hvis man måler antallet af iværksættere i forhold til hele befolkningen. Anders Hoffmann, FORA

    Svar
  6. Rasmus Ole Hansen

    Når man som jeg arbejder med revision, så kan man kun glædes over at der opstilles noget der kan måles, som f.eks. dette tilfælde – iværksætteri.Hvad der dog giver lidt skår i glæden er hvorfor der insisteres på at måle en andel af noget, som jo er komplet ligegyldigt at vide.Desuden kunne det være interessant at vide, hvor man er i undersøgelsen hvis man både har registreret virksomhed OG er offentlig ansat.

    Svar
  7. elev

    Er det nødvendigvis positivt med højtiværksætteri. Hvis man kan få ethøjtlønnet job ved f.eks. Novo er derjo ingen grund til at starte et lavtlønnet pizzaria op eller at åbne en frisørbutik.

    Svar
  8. Rasmus Ole Hansen

    @ ElevPræcis. Den store fokus på at måle iværksætteri, handler blot om at kunne måle noget. Dette noget er i sig selv irrelevant for andre end dem der bruger resultatet som en målestok til at understøtte en på forhånd konstrueret konklusion om at her går det godt.FORA har så lavet en undersøgelse af hvor mange i det private erhvervsliv der forsøger sig som iværksættere. Men når det kommer til stykket…who cares.

    Svar
  9. Christian Bjørnskov

    @Anders Hoffmann: Kære Anders. Jeg mener naturligvis ikke, at vores resultat er tautologisk. Tværtimod måler vi helt ikke de samme ting. Du insisterer på at måle iværksætteri som procent af den private sektor, og accepterer derfor_som_udgangspunkt_at der ikke kan være den type aktivitet i den offentlige sektor. Vi laver ikke den slags antagelser, men vælger at måle iværksætteri som del af den totale aktive befolkning. Når så en del af denne befolkning ansættes – eller vælger ansættelse – i den offentlige sektor, følger det derfor at vores mål sandsynligvis giver en forudbestemt sammenhæng.I den forbindelse bør det på den anden side bemærkes, at vores mål ville være konsistente med hinanden, hvis – og kun hvis, INGEN af de offentligt ansatte ville være iværksættere, hvis de arbejdede i det private. Vi fanger derfor også dem, der muligvis blev iværksættere i det private, men afholdes fra det qua deres offentlige ansættelse. For os er det også en vigtig del af sammenligningen mellem lande!En sidste pointe i vores analyse er, at det ikke kun er det offentlige forbrug, der øver en negativ effekt. Det gør derimod også omfanget af offentlig forsørgelse – der jo ikke dækker folk i ansættelse – og skattetryk og -progression – altså den måde velfærdsstaten finansieres. Du kan derfor ikke argumentere for at vores resultater er tautologiske, da de ikke udelukkende omfatter ansættelsesratioen.

    Svar
  10. Per N

    AV AV jeg er åbentbart på 7 klasse nivueden sved, tautologisk, waw, den gik rent ind, og her gik jeg og troede at lidt simpel hovedregning kunne gøre det i den praktiske verden, jeg nener den verden jeg er i, ja så blev jeg da så klogere, men jeg vil gøre et ihærdig forsøg på at forstå, medmindre denne blog kun er for de inforståede nørder vs. profesore, som jeg da ofte har tilid til.Men det kræver at de også kan udlægge tekten som mange kan forstå og validitet af deres analyser.Jeg har stor respekt for jeres diskurs og følger med i diskursen, som ofte er spændene (altså alle emner) så keep it up.Per N

    Svar
  11. Per N

    Ja ud af det jeg nu har læst, erjeg lidt forviret, statiskiske modeller er noget jeg ikke ved en brik om.Men to ting kommer i mine tanker, det ene er at optælling af faktiske iværksætter over en bestemt tidsrum og derefter X tid laver en ny optælling på nye iværksætter samt få dem der siden er faldet fra igen, så vil vi vel få nogle tal i % som sagde noget over tid om hvordan det går med iverksætter lysten eller klimaet/evnen. Men ret mig endeligt hvis jeg er på 7 klasse niveu.Den anden ting jeg har i mit lange liv erfaret, er at nogle gange virker statastik som noget fanden har skabt for at få os til at skændes om hvem der har ret, altså lus i skindpelsen.Og ja statastik er noget vi ikke kan undvære ved jeg godt, men indgang imellem??

    Svar
  12. Niels A Nielsen

    Er det ikke klimaet for innovationer snarere end klimaet for iværksætteri, der er interessant? ‘Iværksættere’, som arbejder med deres ideer _i_ eksisterende virksomheder, der på den måde udvikler sig ved at fremstille produkter af højere værdi for forbrugerne end konkurrenterne eller ved at fremstille samme produkt til lavere omkostninger end konkurrenterne, bliver jo ikke talt med i disse opgørelser af iværksætterraten. Det er vel ikke usandsynligt, at en innovation kan udvikle sig langt hurtigere, når den kan understøttes af en hel organisations hjerner og kapital, end når den skal støtte sig på en enkelt eller få iværksætteres begrænsede intellektuelle og finansielle muligheder og midler.Et vist mål af ægte iværksættere, der starter noget nyt fra bunden, er naturligvis et nødvendigt gode, men raten er nok temmelig uinteressant.Giver en højere iværksætterrate mon et land større økonomisk vækst? Jeg kunne ikke forestille mig det.(Jeg burde nok have læst rapporterne, før jeg skrev dette)

    Svar
  13. JR

    Anders Hoffmann: “I min optik er det derfor et faktum at Danmark ligger på niveau med USA mht opstart af nye virksomheder i forhold til eksisterende virksomheder.”Det er der vist ingen der bestrider.Anders Hoffmann: “Forskellen i GEM (som I bruger) er skabt af kulturelle forskelle som ikke afspejles i real økonomisk aktivitet.”Har du dokumentation for dette?Jeg er for så vidt enig i, at det vigtige ikke er hvor mange iværksættere vi har, men hvor meget værdi de skaber. Hvorfor opgør man ikke det i stedet for lidet sigende iværksætterrater? Er data ikke tilgængelige?

    Svar
  14. Torben Bager

    Som ansvarlig for GEM projektet gennem en årrække er jeg enig i kritikken af FORA.Der er vel to hovedpunkter i diskussionen:1. FORA påstår GEM kun måler kulturelle forskelle som ikke afspejles i økonomisk aktivitet. Påstanden – og det er blot en løs påstand fra FORAs uden nogen form for belæg – skøjter hen over den realitet, at der iflg. GEM i alle 6 måleår har vist sig at være betydeligt flere amerikanere som driver egen nystartet virksomhed end danskere (her taler vi ikke om dem der er på ej til at starte, men dem der allerede driver en etableret virksomhed). Det er ikke en kulturel forskel. Deres svar er ikke styret af kultur men af den realitet det er at de hver dag står op og driver en virksomhed.2. Det andet hovedpunkt er, at FORAs registeranalyse ikke bliver bedre end de data man anvender. De amerikanske registre er højt ufuldstændige – og den uformelle økonomiske aktivitet langt højere i USA end i Danmark og den forskel kan officielle registre pr. definition ikke fange. FORA kan bagefte vende og dreje tallene på mange smarte måder, men man kommer ikke uden om denne svaghed. De amerikanske registre bygger på skatteoplysninger/selvangivelse, de danske på CPR og CVR numre. Mao. grunden til de lave amerikanske tal i FORAs analyse er at man overser en masse økonomisk aktivitet i de officielle registre, ligesom man formentlig fanger opstarten senere end i det danske registreringssystem. Kritikken af at bruge USAs registre som FORA gør deles af nogle af verdens førende iværksætterforskere i USA, bl.a. Poul Reynolds og Bill Bygrave.Iøvrigt modsiges FORAs konklusion af det faktum at alle tilgængelige undersøgelser peger på, at USA har langt bedre rammevilkår for opstart end Danmark (kultur, uddannelse, finansiering m.v. er bedre). FORA har selv på udmærket vis vist at rammevilkår påvirker præstationer – men det gælder altså af en eller anden grund ikke i dette tilfælde. Ikke spor overbevisende.Man må undre sig over FORAs stivnakkenhed på dette punkt. I det midnste kunne man dog give udtryk for at der er tvivl. Stivnakketheden skyldes vel den politiske interesse i at få fokus på vækst snarere end opstart; formentlig tilsat økonomers forelskelse i registre og indbyggede skepsis over for sociologers spørgeskemaundersøgelser; og endelig er det jo ikke rart at skulle indrømme at man har taget fejl, når de letkøbte konklusioner er endt med at være publiceret i regeringsgrundlaget, globaliseringsrådets rapporter og mange andre officielle rapporter.Torben Bager, professor og direktør for Iværksætterakademiet IDEA

    Svar
  15. Martin B. Justesen

    I dag har vi flere medier – herunder især gratisaviserne – der bare flytter bolden. Der stilles ikke mange spørgsmål, når næste dags avis skal skrives og der skal indhold i nyhedsrullen. Derfor kan man også se, hvordan vinder blæser i iværksætterstatistikken – snart er vi i den gode halvdel og snart er vi i den gode halvdel. Og “i morgen” skal vi være blandt verdens bedste! De store udsving i vurderingen er ikke befordrende for det almene billede af iværksætteriet i Danmark.Som vi ved, kan statistik være en blandt flere former for løgn. Det er ikke uvæsenligt, hvordan statistik anvendes i magtpositioner. Anvendes tallene – og måden de genereres på – strategisk til at legitimere ført politik, må etikken holdes snorlige. Jeg skal ikke gøre mig videre klog på, hvorledes vi bør måle iværksætterdanmark. Spørgsmålet for mig er mig, er om der tale om en duel mellem en uafhængig analyseinstans (GEM) og en regeringslegitimerende enhed (FORA).

    Svar
  16. Anders Hoffmann

    Torben Bager har svaret på min kritik af GEM, som var noget unuanceret i mit sidste indlæg. Jeg vil derfor gerne præcisere kritikken. Jeg beklager overfor dig Christian at det skal gå ud over din blog. Jeg vil gerne diskutere dit gode svar på min kritik senere.Jeg har bestemt ikke noget mod det såkaldte TEA-indeks, som Torben er ansvarlig for i Danmark. Jeg har faktiske lige afholdt en workshop, hvor vi netop diskuterede sammenhængen mellem TEA og opstartsrater med OECD og chefen for GEM Rebecca Harding (se http://ice.foranet.dk/)Konklusionen var klar: TEA er IKKE en anden måde at måle opstartsrater på!TEA måler “the propensity of a country to be entrepreneurial”TEA er derfor ikke en måling af økonomiske aktivitet og skal ikke sammenlignes med opstartsrater, som jeg ser på! Jeg håbede lidt, at denne workshop og konklusionerne – givet det var den øverste chef for GEM og OECD, der var med – ville sikre et højre niveau for debatten i Danmark, hvor vi i det mindste tager udgangspunkt i, hvad tallene måler, før vi kriterier hinanden for at være politiske styrede embedsmænd, som ikke ved noget…

    Svar
  17. Torben Bager

    GEM måler andelen af befolkningen, der er iværksætteraktive, fx i gang med at starte en ny virksomhed eller driver en nystartet virksomhed. FORA måler de nye virksomheder ift. bestanden af virksomheder. Paradokset er så, at GEM via surveyanalyse finder at der er ca. dobbelt så mange amerikanere som danskere der er iværksætteraktive, medens FORA via registeranalyse finder at der relativt set starter nogenlunde lige mange virksomheder i Danmark og USA. FORAs forklaring på paradokset er “kultur” og den holder ikke. FORAs anden forklaring er at man i USA oftere starter virksomheder op i partnerskaber. Den holder heller ikke. Erhvervsstrukturen er også nogenlunde ens i de to lande. Eneste seriøse kandidat til at forklare paradokset er efter min mening mangelfulde amerikanske registre, der overser en del af den økonomiske opstartsaktivitet og derved kunstigt placerer USA lige så lavt som Danmark (jeg siger “lavt, for Danmark var i FORAs 2006 måling kun nr. 5 ud af de 10 europæiske lande der deltog). FORA har hidtil ikke offentligt forholdt sig til denne fejlkilde. Måske dette er stedet?

    Svar

Leave a Reply to Per NCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.