Ungdomshuset og aktivisme

Jeg er normalt ikke meget for underskriftsindsamlinger. Dels bryder jeg mig ikke om at gå i takt, heller ikke mentalt, dels frygter jeg altid, at indsamlerne vil misbruge min støtte.

Men der skal være plads til undtagelser, og denne gang forstår jeg til fulde baggrunden og støtter det.

Det angår en underskriftsindsamling til støtte for retssamfundet og imod de autonomes "krav" på særbehandling.

Her er den mail, som jeg modtog. Så er det op til jer, om I vil støtte:

Jeg har netop modtaget en e-mail som gjorde mig en anelse svær i kanten.Det var en underskriftsindsamling for at støtte de stakkels unge på Nørrebro. Ordlyden var "støt Ungeren og drag
Københavns kommune til ansvar!!! Bekæmp intolerancen, snæversynet, og Faderhusets gidseltagning af Nørrebro."

Magen til sludder og vrøvl skal man alligevel lede længe efter. Af samme årsag har jeg nu oprettet en underskrifts-indsamling for at se hvad masserne mener om sagen. Der er lige nu 8.500 underskrifter for de unge, men jeg synes at det er vigtigere at støtte retssamfundet og især politiet, som altid er dem som tager skraldet for de såkaldte "unges", frustrationer. Jeg mener selv at høre til i gruppen 'unge', men det betyder ikke at jeg har ret til at smadre byen for 14 mio. kr. fordi jeg er utilfreds med udfaldet af en retssag. Det er uacceptabelt!! Er du enig i dette udsagn så skriv under og støt retssamfundet på http://www.visansvar.underskrifter.dk/index.php

18 thoughts on “Ungdomshuset og aktivisme

  1. Martin Rannje

    Specielt ikke når 30% af de underskrivende består af folk som “Anders And”, “Darth Vader” og “Duke Nukem”. :)Mvh

    Svar
  2. Mr Law

    Næ, ham hr. Vader skal man ikke spøge med. Hans lyskanon er noget større end den, jeg bruger til at pege med, når jeg underviser.Men bortset fra det er det nu meget rart, at i hvert fald denne lille del af mediebilledet ikke domineres af de voldsglade autonome.Jeg var lige forbi siden, og de har nu passeret 15.000 underskrifter – og det er ikke Anders And det hele.Er tastaturet stærkere end brosten?

    Svar
  3. Rune

    “Er tastaturet stærkere end brosten?”Hmmmm….godt spørgsmål. Jeg har tilfældigvis en brosten liggende, så jeg prøver lige…….Hvis I ikke hører fra mig igen, så er svaret: “Nej”

    Svar
  4. TerminalFrost

    Som en anden punditokrat pænt påpegede over for mig, er der også denne underskriftsindsamlig for Ungdomshuset:http://mangfoldighed.underskrifter.dk/ …hvilket får mig til at tænke på, hvor mange af sådanne indsamlinger, der er. Mon det er for nemt at starte en underskriftsindsamling nu om dage, takket være internettet? Og er det for nemt at skrive under? Er meningen med indsamlingerne helt forsvundet?

    Svar
  5. Mr Law

    Til spørgsmålet, om underskriftsindsamlinger påvirker politikerne, vil jeg blot sige: det håber jeg sgu’ ikke. Det er alt for plat at sætte i stedet for det repræsentative demokrati. Men det er da en harmløs spøg, hvor man kan lukke damp ud uden at skade andre. Hvilket fører til næste kommentar:@Thomas Bonde.Det er helt ok, Thomas, men husk styrthjemlen næste gang du går ud med dine stenkastende venner.

    Svar
  6. Søren Korsgaard

    @Thomas:Ak og ve! Dit indlæg giver simpelthen ikke mening!Først skriver du: “Vi forestiller os at vi lever i en unik æra af frihed, men den ubekvemme og upopulære sandhed er, at afvigelser fra den statsautoriserede adfærd forfølges i den sønderknusende ensretnings hellige navn.” 1) Hvem er vi? 2) Hvad forstår du ved “statsautoriseret adfærd” og “den sønderknusende ensretnings hellige navn”? Ligeledes står det hen i det uvisse, hvordan du forstår frihedsbegrebet. Skribenterne på denne blog er – mig bekendt – interesserede i netop at fremme friheden, hvilket kun gør dit indlæg endnu mere ironisk.Hvad angår dine kommentarer om “voldsmonopolet”, “televiserede massemedier”, “altfortærende totalitarisme”, etc., ville det være fremmende for debatten, hvis du 1) undgik din overdrevne brug af floskler og 2) førte bevis for dine påstande. Hvis du var mere konkret og undlod at skyde med spredehagl, ville folk muligvis tage din argumentation seriøst.Til gengæld viser du dog atter et betragteligt talent for det ironiske: Du kritiserer politiet for mangel på retspleje, men dit argument forudsætter jo et retssamfund, som du tilsyneladende ikke selv accepterer!Mht. de nævnte “skævheder” forbliver det også uvist, hvordan de skulle kunne “korrelere” med konsensus. (Det er jo tautologisk, at “skævheder”, per definition, må afvige fra gennemsnittet – rent sprogligt implicerer dit udsagn, at der findes skævheder, som er ligesom gennemsnittet.) Hvad du så end forstår ved “konsensus”, ville også være rart at vide. Du kan i hvert fald ikke beskylde debattørerne på denne blog for at være særligt konsensusorienterede.Endelig forudsætter du en masse om Mr. Laws forhold til “højere magter”, hans læsevaner osv. Hvordan du kommer til sådanne konklusioner, forbliver – ligesom resten af dit indlæg – en gåde.

    Svar
  7. TerminalFrost

    Thomas Bonde, nu er den “statsautoriserede adfærd” og “konsensus” i dette tilfælde ikke mere end et absolut minimumskrav for et velfungerende samfund: overhold ejendomsretten. Der er hverken tale om kulturel ensretning (e.l.) eller statslig micromanaging.Vil man have et “samfund” (hvilket ikke er givet), så skal visse ting bare overholdes. Det sure med det søde.

    Svar
  8. Karen W.

    Hvornår startede denne underskriftsindsamling? Jeg er nemlig lidt i tvivl om, hvorvidt jeg allerede har skrevet under en gang. Men jeg går ud fra, at dubletter bliver ssorteret fra – så for en sikkerheds skyld.

    Svar
  9. Peter Kurrild-Klitgaard

    Terminalfrost: “…hvilket får mig til at tænke på, hvor mange af sådanne indsamlinger, der er. Mon det er for nemt at starte en underskriftsindsamling nu om dage, takket være internettet? Og er det for nemt at skrive under?”En interessant (?) oplysning fra det politologiske bagland er, at da Jørgen Goul Andersen for Magtudredningen skulle undersøge borgernes politiske deltagelse, herunder forskellige former for aktivisme, var den eneste type, hvor der var en synlig stigning over en 30-årig periode … underskriftsindsamlinger. Færre demonstrationer, færre deltagere, færre happenings, færre alting … men flere underskriftsindsamlinger. At internettet nok spiller en stor rolle her (takket være Al Gore?) er vel uomtvisteligt, men pudsigt er det ihvertfald at stort set al anden aktivisme synes at falde (mere eller mindre markant), mens det kun er denne, trivielle, ligegyldige men fremfor alt omkostningsfrie form for udtryk, der vinder frem.Limagolf: “Der er ingen politikere der bekymrer sig om underskriftsindsamlinger.”Jeg tror, at du generelt har ret, men der er undtagelser. – Et nært familiemedlem var meget aktivt engageret i indsamlingen af underskrifter til protest mod “Fuglen”, der skulle bygges til Det Kgl. Teater for knap ti år siden. Der lavede man en underskriftsindsamling blandt en del kulturelle sværvægtere, og jeg er ret overbevist om, at det var dén, der lagde tilbygningen ned.- En god ven af mig, som ville være blevet hårdt ramt af en kommunal ændring i lokalplanen, fik på fremragende vis “orkestreret” en lokal “borgerbevægelse” i en halvstor dansk provinskommune, og et af elementerne var protest-postkort til borgmesteren med porto betalt, som blev omdelt i tusindtal, og hvor man bare skulle sætte sit navn på. Det virkede.

    Svar
  10. Thomas Bonde

    Haha Mr. Law, you’re killing me here…Kommentar.Vi forestiller os at vi lever i en unik æra af frihed, men den ubekvemme og upopulære sandhed er, at afvigelser fra den statsautoriserede adfærd forfølges i den sønderknusende ensretnings hellige navn. Voldsmonopolets omfattende brutalitet og magtmisbrug portrætteres ensidigt og ukritisk i de televiserede massemedier som retfærdighed, men når kritisk journalistik afløses af ukritisk mikrofonholderi står spørgsmålet om hvem der så vogter vogterne tilbage. Skulle man have den frækhed at modsætte sig overgreb fra ordensmagten når der uddeles knippelsuppe eller når en kæmpe folkemængde bombarderes med tåregas, bliver man kaldt utilpasset. Dette er dog svært at tage som andet end et kompliment, i et samfund der med visitationszoner, præventive anholdelser, varetægtsfængslinger af mindreårige på mildest talt mangelfuldt grundlag, ransagninger uden ransagningskendelser og bestandig skærpelse af overvågning og kontrol, med hastige skridt nærmer sig en altfortærende totalitarisme. Når der ikke er plads til skævheder der ikke korrelerer med konsensus er det udtryk for, at vi lever i en patologisk samfundskonstruktion og i en sådan er det vanskeligt at finde normalitet efterstræbelsesværdig.Men selvfølgelig holder Mr. Law med den stærke, for sådan noget som uretfærdig lovgivning eksisterer ikke. Nej, den er mejslet i sten af Mr. Laws højere magter, og derfor fælder han ubesværet sin dom på baggrund af læsning af Berlingske Tidende og JP, måske krydret med lidt TV2 News.

    Svar
  11. Thomas Bonde

    @ Mr. LawForudsigeligt nok forfalder du til at slå mig i hartkorn med de stenkastende demonstranter, og antager endvidere at disse er mine venner. Selvom vi var flere af mine venner der demonstrerede, var der så vidt jeg ved, ingen af os der udøvede vold mod ordensmagten. Vi udøvede derimod ikke-voldelig civil ulydighed.selv demonstrerede jeg fordi jeg anser lovgivningen illegitim da den skaber råderum for, at et socialdemokratisk kommunalvælde kan sælge et hus der er i brug. I mine øjne var ungdomshuset blevet homesteadet af de mennesker der gennem to årtier havde brugt deres tid, energi og kreativitet på at skabe et brugerstyret kulturhus. Københavns kommune solgte derfor et hus der ikke var deres at sælge. Dette er sagens kerne, og derfor betragter jeg ikke Ruth Evens som det primære offer. Du vælger dog at se bort fra dette og fremhæver en – i dine øjne – respektløshed fra de unges side overfor den hellige ejendomsret, hvilket kan være motiveret af, at ofrene for den kommunale beslutning ikke abonnerer på dit borgerlige værdisæt. Du ville muligvis være anderledes opbragt, hvis man havde solgt Tietgens marmorkirke til en wahabistisk gruppering, så denne kunne nedrive kirken for at lave en stormoske, men der er i princippet ingen forskel.@ Korsgaard”Vi” repræsenterer den forholdsvis store mængde i befolkningen der mener, at leve i den frie del af verden der efter kolonislaveriets og stavnsbåndets ophør, for dem karakteriseres som en unik æra af frihed.Vedr. ordforklaring af de “tomme floskler”Voldsmonopolet = Den udøvende magts monopol på udøvelse af legitim vold.Selvom volden fra politiet var langt mere omfattende end de få stenkastende demonstranters og ofte var rettet mod folk der udøvede ikke-voldelig civil ulydighed, vil vi sandsynligvis ikke komme til at se en eneste betjent på anklagebænken. Er man blevet udsat for overgreb fra politiet kan man indsende en klage til politiet og så skal politiet nok undersøge hvorvidt politiet har handlet uretmæssigt. Dette er den bedrøvende status quo i vores “retssamfund” og derfor underkender jeg dets legitimitet, for når vogterne vogter sig selv er der ikke meget at klappe i hænderne over.Forfølgelse af afvigelser fra den statsautoriserede adfærd:Psykisk syge frihedsberøves og tvangsmedicineres hvis de anses for at være skadelige for dem selv, marihuana rygere bøde og fængselsstraffes for deres offerløse “kriminalitet”, unge mænd der ikke kan se den store ide i at udføre militærtjeneste straffes med tvangsarbejde, folk der stiller spørgsmålstegn ved lovgivning der vedrører salg af offentlig ejendom bombarderes med tåregas og udsættes for voldelige overgreb når de udøver deres forsamlingsfrihed i protestøjemed.At skævheder er kendetegnet ved ikke at korrelere med konsensus er korrekt, og jeg indrømmer dermed min skyld, men nu er vi vist ude på flueknepperiets overdrev.

    Svar
  12. Martin Rannje

    Thomas Bonde skrev: “selv demonstrerede jeg fordi jeg anser lovgivningen illegitim da den skaber råderum for, at et socialdemokratisk kommunalvælde kan sælge et hus der er i brug. I mine øjne var ungdomshuset blevet homesteadet af de mennesker der gennem to årtier havde brugt deres tid, energi og kreativitet på at skabe et brugerstyret kulturhus. Københavns kommune solgte derfor et hus der ikke var deres at sælge. Dette er sagens kerne, og derfor betragter jeg ikke Ruth Evens som det primære offer.” Hvad mener du præcis med det her? Du mener at “homesteading” er en legitim måde at erhverve sig ejendom på, og man må så forudsætte at du ikke anerkender statslig ejendom (og dermed ikke staten?)? Det ville dermed ikke have været acceptabelt hvis “de unge” havde besat et hus ejet af en privat virksomhed f.eks.?Men uanset om der er tale om homesteading eller ej, kan intet rokke ved det faktum at en gruppe repræsentanter for “de unge” i sin tid underskrev en aftale der nedfældede betingelserne hvorunder de kunne få lov at benytte huset – og de brød adskillige af de betingelser adskillige gange. Hvis de virkelig havde “homesteadet” det, og dermed betragtede det som deres legitime ejendom, hvorfor skrev de så under på en kontrakt der gav kommunen retten til at kyle dem på porten under en række forskellige omstændigheder? (som hvis de eksempelvis lod en død svensk narkoman ligge og overnatte på 3. sal i 2 måneder…)Mvh

    Svar
  13. Søren Korsgaard

    @Thomas:Tak for svaret – nu giver dine overvejelser jo anledning til diskussion. [Om end jeg har svært ved at se, hvordan tvangsmedicinering, marihuana, militærtjeneste osv. kom ind i diskussionen, men fair nok, jeg bad dig selv om at uddybe dine synspunkter.] Ud fra din argumentation kan jeg forstå, hvad du er imod. Imidlertid kunne det være interessant at høre dit alternativ til det nuværende system.1) Du nævner bl.a., at vogterne vogter sig selv, men hvis de ikke skal gøre det, hvem så? Og det åbenlyse spørgsmål er så, hvem der skal vogte vogternes vogtere osv.2) Vi kan sagtens diskutere, hvorvidt det var klogt af Københavns Kommune at sælge huset. Det er én ting. Noget andet er, hvorvidt de havde retten til det. Med hvilken begrundelse kan du retfærdiggøre, at kommunen ikke var i sin gode ret til at sælge noget, de selv ejede? Personligt er jeg da ofte dybt uenig med politiske beslutninger, særligt når politikere ønsker at definere, hvad der er bedst for andre. Men samtidig må man da acceptere demokratiets spilleregler.3) Hvis ikke du accepterer den private ejendomsret – eller hvis du mener, at den på en eller anden måde er relativ – hvad foreslår du så i stedet? Og hvem skal evt. vurdere, hvornår og hvornår den gælder? Disse er ret fundamentale spørgsmål, og når man er imod noget, skylder man i hvert fald at forklare sit alternativ.

    Svar
  14. Thomas Bonde

    @Ranje: Du skrev:”Du mener at “homesteading” er en legitim måde at erhverve sig ejendom på, og man må så forudsætte at du ikke anerkender statslig ejendom (og dermed ikke staten?)?”Ja det må du gerne.@ Korsgaard:1) Du nævner bl.a., at vogterne vogter sig selv, men hvis de ikke skal gøre det, hvem så? Og det åbenlyse spørgsmål er så, hvem der skal vogte vogternes vogtere osv.svar:jvf. mit svar til Rannje.2) Vi kan sagtens diskutere, hvorvidt det var klogt af Københavns Kommune at sælge huset. Det er én ting. Noget andet er, hvorvidt de havde retten til det. Med hvilken begrundelse kan du retfærdiggøre, at kommunen ikke var i sin gode ret til at sælge noget, de selv ejede? Personligt er jeg da ofte dybt uenig med politiske beslutninger, særligt når politikere ønsker at definere, hvad der er bedst for andre. Men samtidig må man da acceptere demokratiets spilleregler.Svar: Det er da på ingen måde givet, at man må acceptere de demokratiske spilleregler, og da slet ikke når spillet er sat sådan op, at man umuligt kan vinde. Det er udelukkende et udtryk for en præference om man ønsker at acceptere status quo eller ej, og personligt hælder jeg ikke til den side.Ad3: Hvor har jeg skrevet at jeg ikke accepterer den private ejendomsret? Selvfølgelig er den relativ, ligesom alle andre kulturbetingede moralsk/juridiske konstruktioner er det. Der findes masser af mennesker på planeten der ikke opererer med noget begreb om privat ejendomsret i vores forstand, hvorfor jeg må anse den for relativ.”Disse er ret fundamentale spørgsmål, og når man er imod noget, skylder man i hvert fald at forklare sit alternativ.”Dette er da ligeledes ikke på nogen måde givet. Hvorfor kan man ikke kritisere en magtkonstruktion uden samtidig at fremføre et alternativ? Du giver udtryk for dine subjektive præferencer for dialog her, og fremfører dem som om det er en regel man bør efterfølge. Jeg kan ikke give dig noget kort svar på den alternative samfundskonstruktion jeg helst levede i, hvorfor et sådant svar ligger udenfor denne blogs kommentarsektions provins.

    Svar
  15. Anne

    TB:Hvis du hverken anerkender (rets)staten eller demokratiet – i hvert fald ikke i alle tilfælde, som jeg forstår dig – så må du forklare, hvordan det enkelte menneske kan garanteres sine grundlæggende frihedsrettigheder og sikres mod vilkårlig – i.e. “nogens” – magtudøvelse, ligesom du må definere dit legitimitetsbegreb. Med sidstnævnte mener jeg, at det du kalder “vogterne” – politiet – må betragtes som et instrument for den udøvende magt, hvis legitimitet i sidste instans består i det forhold, at den udgår fra folket. Hvad mener du, at man kan sætte i stedet for folket – Gud, en abstrakt ideologi, den enkeltes – hvilket i praksis vil betyde den stærkestes – subjektive opfattelse af, hvad der er ret og rimeligt? Dette har intet at gøre med abstrakte moralske/juridiske konstruktioner, som du hævder, men handler derimod om noget særdeles håndgribeligt; nemlig om hvert enkelt, konkret menneskes ret til at leve sit liv i frihed, med ret til at udfolde sit potentiale og beskyttet mod enkeltpersoner – eller gruppers vilkårlige magtudøvelse. Mvh.

    Svar
  16. Thomas Bonde

    @ Anne: Jeg er ikke sikker på at jeg forstår dit indlæg. Mener du at staten forsvarer vores frihed? Hvis ja, kunne vi nok ikke være mere uenige. I mine øjne er den stærke du taler om, staten, og det er staten der skal beskytte din private ejendomsret, eftersom at det ikke tillades at du bevæbner og beskytter dig selv. De hyppigste krænkelser af den private ejendomsret er indbrud, og hvor gode er det lige politiet er til at forhindre, endsige opklare sådanne? Du er til enhver tid bedre stillet med to fuldvoksne rottweilere end med politiet når det kommer til beskyttelse af din private ejendomsret. Da det ikke har særlig hør prioritet opklarer politiet under en femtedel af de indbrud der begås i København, men i vort ufrie samfund har man ikke muligheden for at vælge politiet fra, og i stedet beskytte sig selv, da våben ikke er tilladt, og man kan endda blive straffet hvis man skulle være så uheldig at brække armen på en junkie der er ved at stjæle dvd’en, da han så kan melde én for vold. Lige netop dette er også grunden til at den private ejendomsret er relativ, for den er relativ til hvem man har til at beskytte den. Uden sådan en beskytter er den værdi- og meningsløs. Den “løsningsmodel” vi opererer med i vores retssamfund, beror på at man betaler beskyttelsespenge til et organ, der ærlig talt yder en ret ringe service, og så endda under trusler om vold, da man frihedsberøves hvis man ikke betaler. Jeg kunne give i hundredvis af eksempler på hvorledes staten frem for at være en garant for frihed er en krænker af frihed. For eksempel krænkes den private ejendomsret hvis ens fædrene gårds beliggenhed divergerer med statens ideer om hvor der skal ligge en motorvej. Man ville i et frit samfund selvfølgelig være nødt til at finde frem til en beskyttelsesmodel, da den private ejendomsrets værdi jo som nævnt er relativ til beskytteren, men det er mit bud at man ville have langt større sandsynlighed for at få sin ens private ejendomsret beskyttet, hvis man i nabolaget valgte kollektivt at spytte i kassen til et privat bevæbnet vagtværn med hunde, der ikke behøver at koncentrere sig om diskoteksvold, overvågning af narkohandler og folk der surfer efter børneporno, men som i stedet kan bruge alle kræfterne på at beskytte den private ejendomsret i kvarteret. Mit legitimitetskriterium går ud på, at vurdere hvorvidt en magtkonstruktion er gavnlig eller skadelig, for individets frihed. Vurderer jeg at den er skadelig for min og andres frihed anser jeg den illegitim, dog med den undtagelse at der kan være tale om en løsningsmodel, hvor en gruppe mennesker bliver enige om at afstå noget frihed, for et opnå et givent mål, men heller ikke dette kan siges at være ukompliceret. Jeg har svært ved at se, hvorledes en magtkonstruktion skulle blive legitim, blot fordi den udgår fra folket, hvilket vel vil sige flertallet. Det er ikke frihed at være underlagt en grupperings præferencer hvis man ikke deler disse præferencer, og derfor har det heller ikke stort med frihed at gøre, at være underlagt en stat hvis man ikke er statstilhænger, selvom den bakkes op af flertallet af befolkningen.

    Svar

Leave a Reply to Søren KorsgaardCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.