Socio-økonomiske rettigheder: justiciable eller ej?

Undertegnede har i en række debatdueller hos Ræson krydset klinge med Trine Pertou Mach fra SF.

Debatterne har hidtil handlet om Irak-krigen (modbydeligt emne), indvandring og senest menneskerettigheder, hvilken debat Berlingske var så storsindede at bringe et uddrag fra i dagens udgave.

Trine er et af de rareste mennesker man kan tænke sig, men vi er godt nok fundamentalt uenige om stort set alt, hvad der drejer sig om politik og samfundsforhold, hvilket har skinnet igennem i alle debatduellerne.

Det ærgerlige ved en debatduel á la ovennævnte er at den der får det sidste ord kan slutte med en konklusion eller betragtning, der forbliver uimodsagt. Dette er netop tilfældet med debatten vedrørende menneskerettigheder. Der er mange af pointerne, som kunne udvides og nuanceres men særligt et bestemt emne har jeg behov for at “svare” på, hvorfor jeg vil trætte denne blogs læsere hermed.

I et af mine indlæg gjorde jeg bl.a. gældende, at de kollektive socio-økonomiske rettigheder ikke er retlig anvendelige (justiciable) på samme måde som de borgerlige og politiske frihedsrettigheder.

Hertil opstillede Trine et par eksempler på, hvorledes socio-økonomiske rettigheder ifølge hende rent faktisk kunne anvendes af en domstol:

1) Et uland har underskrevet en handelsaftale med EU, hvori EU kræver, at ulandet skal skærpe sin patentlovgivning, så det ikke bliver lovligt at importere (billig) kopimedicin. Dette vil forringe adgangen til medicin i ulandet og forringe borgernes socio-økonomiske rettigheder betragteligt.

2) I et samfund ejer staten en række ejendomme, der er bygget for at tilgodese fattige menneskers behov for boliger. På et tidspunkt beslutter et politisk flertal, at boligerne skal privatiseres. En række beboere har så få penge, at de ikke er i stand til at købe boligerne selv og i stedet sælges de som investeringsobjekt til en investor. I sådanne tilfælde ville socio-økonomiske rettigheder sikre, at beboernes hjem ikke måtte gøres til genstand for spekulation og tvinge dem fra hus og hjem.

Heroverfor gjorde jeg bl.a. gældende, at

Hvorfor skal borgere i statsejede boliger stilles bedre end dem, der må gå fra privatejede hus og hjem på grund af en krise eller fyringer? Hvad med de millioner af mennesker, som i fremtiden vil lide af sygdomme og måske dø fordi den tvungne kopimedicin medfører færre investeringer i ny medicin? Positive rettigheder, som de socio-økonomiske, involverer ALTID valg mellem forskellige prioriteter, ønsker og krav, der ikke alle kan opfyldes. De må derfor afgøres efter fuldstændig vilkårlige principper – i praksis: politisk gunst – der ikke er en retsstat værdig. Dine eksempler på justiciabilitet er derfor intet andet end skabelsen af en række privilegier for en vilkårlig udvalgt samfundsgruppe, som i din optik fortjener særbehandling i forhold til andre. Det er et fundamentalt opgør med den måske væsentligste menneskelige opdagelse, nemlig den formelle lighed for loven, som er det bærende princip for de borgerlige og politiske rettigheder.

Til hvilket Trine svarede:

Udmøntning af socioøkonomiske rettigheder til politisk praksis kan netop ske via lovgivning, jf. de eksempler jeg gav ovenfor. I den forbindelse er det lidt forstemmende, at du ikke anerkender, hvorledes en række stater, inkl. Danmark, er indrettet i dag. Mener du i fuld alvor, at Danmark ikke er en retsstat, fordi der udbetales SU og vi har en lejelov? Disse ting er nemlig, med dine ord “skabelse af en række privilegier for en vilkårlig udvalgt samfundsgruppe”, der får særbehandling i forhold til andre. Med mindre idealet er et samfund, hvor alle tager vare på sig og sine, synes jeg med al respekt at du har argumenteret dig ud på tynd is.

Min fornemmelse er, at mange neutrale læsere umiddelbart vil opfatte Trines svar som en effektiv tilbagevisning af mit anbringende om, at socio-økonomiske rettigheder ikke er justiciable, idet Trines argumentation ofte anvendes af jurister.

Men argumentet er – efter min mening – en vildfarelse. Trine peger på, at der i Danmark er mange love, der varetager de hensyn, som de socio-økonomiske rettigheder tilsiger, herunder lejeloven og SU-loven. Men disse love og de rettigheder de skaber for folk har jo netop ikke status af menneske – eller grundrettigheder. De har med andre ord ikke højere rang end (anden) almindelig lovgivning og kan indskrænkes eller ophæves efter forgodtbefindende. Der er heller ikke grundlovs eller menneskeretlige bestemmelser der (af nogen domstol med jurisdiktion) vil kunne medføre, at indskrænkning eller ophævelse af sådanne love er grundlovs- eller menneskeretsstridige.

De privilegier – for privilegier er der tale om – som leje- og SU-loven skaber, er derfor mere tålelige end hvis de havde grund- eller menneskeretlig status, i hvilket tilfælde de udvalgte grupper, som måtte kunne støtte ret herpå dermed ville have sikret sig privilegier, som ikke eller kun vanskeligt ville kunne ændres. Vel at mærke privilegier, som de privilegerede de facto ville kunne kræve tilvejebragt af deres mindre privilegere medborgere. Derfor er det stærkt misvisende at kategorisere lejeloven, SU-loven, retten til pension m.v., som socio-økonomiske menneskerettigheder. Kynikeren vil selvfølgelig påpege, at ovennævnte love de facto ikke kan ændres på grund af de politiske omstændigheder, der gør sig gældende i en velfærdsstat. Det kan der være noget om, men det ændrer naturligvis ikke på de rent juridiske betragtninger.

6 thoughts on “Socio-økonomiske rettigheder: justiciable eller ej?

  1. Christian Svanberg

    Kære JacobBare rolig. I hvert fald da jeg læste debatten, var jeg på ingen måde overbevist af Trines letbenede henvisning til nogle tilfældige love om SU mv. Dem er der jo så mange af…de har – som du korrekt skriver – intet med menneskerettigheder at gøre. Og Trines argumentation forekommer mig rent ud sagt useriøs. Så ingen protester herfra!Hvis jeg skal slå ned på et sted i debatten, hvor du går galt, er det i stedet i din omtale af menneskerettighederne som “spontant” opstået ret. Det er efter min mening et rent metafysisk argument. Menneskerettighederne er menneskerettigheder fordi de – som du også skriver – er de basale rettigheder, og som sådan besidder nogle “essentielle karakteristika” (universelle, absolutte mv.). At sige at de qua den måde de er opstået på, har en særlig status, giver ingen mening. Al ret er spontan ret!Men ellers rigtigt godt argumenteret!

    Svar
  2. johan mellerup

    Det er vel i bund og grund et spørgsmål om at positive og negative frihedsrettigheder nu om dage er blandet sammen i et stort misk-mask af rettigheder, som de sværeste formår at skelne i mellem. Jeg kan takke Arzrouni for at jeg blev oplyst på det område.Men god artikel og en rigtig fornuftig kamp at tage.Det minder mig om et banner i forbindelse med rydningen af ungdomshuset. “Ud med ejendomsret – ind med menneskeret”, stod der.Den forklarer jo ligesom problemet med de fleste folks opfattelse af menneskerettigheder.

    Svar
  3. Jacob Mchangama

    Kære Christian, Jeg er glad for at vi har større grad af fælles fodslag end i vor sidste diskussion.Jeg er dog ikke enig i din argumentation vedrørende spontan ret. Jeg ved ikke om det er fordi du misforstår min brug af begrebet “spontant”. Med dette begreb mener jeg ikke, spontan som opstået i nuet eller pludseligt. Det spontane skal derimod forstås som rettigheder -der ofte over generationer eller århundreder – er opstået som konsekvens af konkrete menneskelige erfaringer og interaktion og dermed “nedefra”, i modsætning til de bevidst planlagte rettigheder udtænkt af mennesker som dermed kan siges at være opstået “oppefra”. Eksempler på spontan ret er selvfølgelig common law og måske endnu klarere de gamle grækeres “nomos”, et tidligt eksempel på, hvad man i dag vil kalde naturret. Dermed er jeg selvsagt også uenig i at al ret er spontan ret. Der er afgørende forskel på nomos/common law og, f.eks. lejeloven, intet individ har udtænkt de regler der udspringer af nomos/common law, mens lejeloven i høj grad er udtryk for bureakrater og politikeres bevidste (bevidstløse ville nogle måske sige) lovgivning. At den måde hvorpå rettigheder er opstået ALENE skulle afgøre deres status kan jeg godt give i hvertfald delvist dig ret i, men også kun delvist. Når menneskerettigheder har visse essentielle karakteristika er det jo netop fordi disse karakteristika – i visse samfund – opleves som uafhængige af og af højere rang end almindelig lovgivning. Denne oplevelse skyldes – vil jeg mene – netop disse rettigheders lange historie og udspring i begyndelsen af Vestlig historie. De essentielle karakteristika kan ikke vedtages eller skabes ved lovgivning, i så fald ville Trine jo blot have brug for 90 mandater og vupti, så var lejeloven en menneskeret. Jeg er selvfølgelig klar over, at ovenstående argumentation ligger langt fra dansk retstradition, med dens mere positivistiske vægt og “videnskabelige” tilgangsvinkel, som kan være brugbar i forhold til visse retsområder, men ikke på menneskerettighedsområdet.

    Svar
  4. Jacob Mchangama

    Nomos og common law kan ikke spores til enkelte individer, dommerne skaber ikke indenfor commonlae så meget ret, som de artikulerer allerede eksisterende principper og altid indenfor en eksisterende retlig ramme. Havde en gammel græker givet udtryk for, at Nomos var menneskeskabt ville han givetvis have gjort sig skyldig i Hýbris (omend menneskeskabt indrømmet opstod i Grækenland som et randfænomen). Lad mig også citere den romerske juris Julius Paulus “what is right is not derived from the rule but the rule derives from our knowledge of what is right”. På samme måde forholder det sig med menneskerettigheder (i deres oprindelige forståelse). Og at vi – igen i visse samfundstyper – opfatter menneskerettigheder som absolutte og universelle skyldes i høj grad de samme betragtninger, som gjorde at grækerne anså Nomos, som naturgiven, nemlig at de udgør rammerne for vores samfund, det gør de fordi de er nødvendige for at sikre vores frihed, hvilket intet menneske kunne have tænkt sig til. Den kirurgiske adskillelse du laver mellem HVAD menneskerettigheder beskytter og HVORDAN de er opstået kan jeg således ikke godtage, omend jeg sagtens kan følge din argumentation.

    Svar
  5. Christian Svanberg

    “Jeg er glad for at vi har større grad af fælles fodslag end i vor sidste diskussion.”Bare rolig Jacob. Jeg tror vi har mange flere ting til fælles end ting der skiller :)”Dermed er jeg selvsagt også uenig i at al ret er spontan ret. Der er afgørende forskel på nomos/common law og, f.eks. lejeloven, intet individ har udtænkt de regler der udspringer af nomos/common law, mens lejeloven i høj grad er udtryk for bureakrater og politikeres bevidste (bevidstløse ville nogle måske sige)lovgivning.”Jeg forbliver uenig. Common law er bare en type af ret der er skabt på en særlig måde, nemlig domstolspraksis. Og hvert enkelt princip kan i høj grad ledes tilbage til et individ eller flere, de er bare dommere i stedet for bureakrater/politikere. Der er intet særligt ved dette, og common law/spontane regler har derfor heller ikke nogen særlig status. De er bare blevet til på en anden måde end lovgivning. Denne form for regelskabelse er ofte mere smidig og pragmatisk, men nogen særlig “ophøjet” status har de skabte regler ikke.Det forhold at nogen af de principper, vi i dag kalder menneskerettigheder, har en common law-lignende/”spontan” baggrund, der strækker sig mange år tilbage gør dem således ikke særlige. Det bevidner bare, at de er beskyttelsesværdige, og at folk har anerkendt dette længe.Menneskerettighederne er – som anført af os begge – noget særligt qua selve karakteren af det de beskytter. For at sige det (forholdsvist)kort mener jeg, at din argumentation i for høj grad inddrager og forsøger at retliggøre det forhold, at menneskerettighederne er solidt funderet rent idehistorisk/filosofisk. Vi kan således hurtigt blive enige om, at de borgerlige rettigheder skal beskyttes, fordi de er selve forudsætningen for et moderne demokrati o.s.v. MEN dette er igen noget der følger af, HVAD menneskerettighederne beskytter, ikke HVORDAN de er opstået.

    Svar
  6. Christian Svanberg

    “Den kirurgiske adskillelse du laver mellem HVAD menneskerettigheder beskytter og HVORDAN de er opstået kan jeg således ikke godtage, omend jeg sagtens kan følge din argumentation.”Dette kombineret med din tidligere indrømmelse af, at din argumentation ligger langt fra dansk retstradition, må jeg så bare affinde mig med 😉

    Svar

Leave a Reply to Jacob MchangamaCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.