Vinder terroristerne den moralske kamp? Et svar fra ny forskning

Kære læsere, mange hilsner fra Amsterdam. Jeg er, som nogen af jeg vil vide, hernede for at deltage i den særlige Public Choice World Congress, som består af de to traditionelle public choice konferencer som der er en europæisk og en amerikansk af. Programmet har generelt været ret spændende i år, og af høj videnskabelig kvalitet. Og en del af det vil jeg gerne dele med læserne. En af de specielt spændende sessions havde titlen The Political Economy of Terrorism. Den bestod af fire papirer, hvoraf to fortjener en bredere opmærksomhed. For det første er forfatterne udover at være nogle af mine ‘videnskabelige venner’ også nogle af de mest interessante nye navne inderfor feltet: Axel Dreher, Martin Gassebner og Lars Siemers på det ene papir, og Richard Jong-A-Pin og Jochen Mierau på det andet. For det andet er emnerne for begges vedkommende også betydning i en dansk kontekst.

Det tysk-schweiziske team først: De spørger om terrorisme truer menneskerettighederne. Svaret er ganske deprimerende: Ja, det gør de. På et overordnet plan betyder en øget terrorrisiko at regeringer bliver mere tilbøjelige til at bryde basale menneskerettigheder og gøre brug af politiske fængslinger og tortur. Der er også en tilbøjelighed til at civile og politiske rettigheder bliver eroderet af en øget terrorrisiko. Man kan spørge sig selv, om det er noget vi kender til i Danmark? Svaret er ja, da regeringens terrorpakke netop bryder med nogle grundlæggende rettigheder, som forhindrer den danske stat i at overvåge borgerne uden en særdeles god grund. På dette punkt viser den nyeste forskning altså, at terroristerne vinder. Vi går på kompromis med nogle af vores mest basale rettigheder fordi vi er bange for terrorangreb. Og dermed opnår terroristerne netop at undergrave den frihed i tanke og handling i den vestlige verden, som de så tydeligt hader. Papiret kan læses her.

Og så til det hollandske team. De stiller det lidt anderledes spørgsmål, om terrorisme forkorter regeringers politiske liv. Svaret er ja. Mellem 1968 og 2002 har hvert liv, der tabes som følge af terrorangreb, indebåret en ekstra risiko for “cabinet failure” på cirka1.3 %. En øget risiko af den størrelsesorden for hvert liv er ganske betragtelig! Hvis læserne vil tillade mig at være lidt polemisk, vinder terroristerne også her. De destabiliserer simpelthen vestlige demokratiers politiske orden, og fører til større usikkerhed for både politikere og vælgere. Selvom terroristerne bliver skudt, har de altså en virkning. Det er ikke rart at tænke på. Papiret kan læses her.

10 Kommentarer

  1. Det er helt klart det første papir der bekymrer mig mest. Den risiko der er for at blive sprunget i luften er jo forsvindende lille, og udgør ingen reel trussel mod os. Det er jo heller ikke terroristernes formål, formålet er jo netop at undergrave vores samfund. I stedet for at bekæmpe den reelle trussel bidrager regeringerne til at opfylde formålet, ved at indføre til tider overflødige foranstaltninger der skal give os en følelse af falsk tryghed. Her er vi måske så fremme ved regeringernes levetid?Hvad angår det at øge frygten for terrorisme, mener jeg at vi også aktivt bidrager ganske betragteligt selv! Jeg har skrevet lidt her:http://runewl.blogspot.com/2007/03/terrorvelser.htmlRune wl

  2. Jeg mener nu, at Europa bliver fremtidens slagmark – endnu engang.Skylden er vore naive politikeres.falkeøje

  3. En anden tilgang kunne være at se på fred og tryghed som noget usædvanligt. I krig drejer det sig om at eliminere fjenden eller bedst få vedkommende til at eliminere sig selv.Krig og fred kan man som meget andet forske i og komme med mange tolkninger af.

  4. Vi kommer ikke uden om på et tidspunkt at udkæmpe en borgerkrig, og vi kommer til at anvende de metoder, der har vist sig at være effektive i Tjetjenien.Det kan vi takke de “intelligente” politikere for.falkeøje

  5. Jeg læste for et par år siden, en opgørelse over, hvor mange krige af forskellige typer der var på hele kloden.Frit efter min hukommelse var det ca. 500? vi i vesten med USA som undtagelse,har i 60 år ikke været i krig før nu, det er fremhævet tit som utroligt set i historiens lys.Så nu er krigen kommet igen bare på en ny måde, nemlig terror i vores egen baghave, men den er ubetydelig set i forhold til stats teroismen, det som byder for os er, frygten for frygten skyld, og den er ikke sund, og ej heller ikke bundet i logik.Den rigtige krig, for os, er indvrandring og deres måde at slippe godt fra deres ytringer. Den store krig kommer til at foregå fjernt fra vores land, de stater som opmundre til hellig krig, eller hvad de nu vil bruge som indpakning.

  6. Hvad Danmark angår så er jeg (jf min post til næste tråd opad) ikke så bekymret for en evt udhuling af liberale rettigheder, for de er allerede så udhulet af magthavernes regulering på alle mulige andre områder, at terrorismen blot må anses som en undskyldning for at øge magthavernes vilkårlighed i behandling af undersåtterne, altså borgerne/skatteyderne, en anelse mere.Hvad der derimod såvel i Danmark som andetsteds kan bekymre mig mere er de økonomiske omkostninger ved sikkerhedsforanstaltninger som (1) med stor sandsynlighed ikke bidrager det ringeste til at afskrække terror og (2) fordyrer og forsinker alt lige fra ens egne flyrejser til anden transport, handel og kommunikation. Det bliver ikke bedre af at man i USA af politisk korrekthed nægter at målrette sikkerhedscheckene mod klasser af folk der statistisk udgør højere risiko, men med stor fanfare sørger for at overchecke pensionerede generaler, ministre, bedstemødre o.lign. Som alle naivt og fromt finder sig i det, for ellers måtte de afstå fra at rejse.

  7. Christian Svanberg

    3. april 2007 at 04:56

    @ Christian”Svaret er ja, da regeringens terrorpakke netop bryder med nogle grundlæggende rettigheder, som forhindrer den danske stat i at overvåge borgerne uden en særdeles god grund.”Interessant, men meget bastant konklusion. Kan du uddybe? Hvilke rettigheder krænkes? Er det grundlovssikrede rettigheder og i givet fald hvilke? Hvordan krænkes de?

  8. Ole Stig Andersen, tidl. PET-chef i Information:“Vi ender ikke i en totalitær stat, men udviklingen bekymrer mig. Man risikerer i den gode sags tjeneste at indføre nogle regler, der betyder, at vi opnår det modsatte af den frihed, vi gerne vil forsvare. Og hvem siger stop?” spørger den tidligere efterretningschef. “Det er en dødsensfarlig cocktail, hvis man har politikere, der ikke vil eller kan sige stop, og embedsmænd, der gerne vil gøre deres arbejde så effektivt som muligt, og derfor argumenterer for større apparater og mere magt. Det fører nødvendigvis til oprustning. Og spørgsmålet er: Kommer der nogen sinde et tidspunkt, hvor man af sig selv ruster ned,” spørger han.Ole Stig Andersen ærgrer sig i den forbindelse over, at de fleste danskere tager så let på spørgsmålet om øget overvågning.”Det allerfarligste argument er jo, at det er i orden, fordi man ikke har noget at skjule. Det er så oplagt rigtig et synspunkt, men konsekvensen af det synspunkt kan føre til et system, som jeg absolut ikke bryder mig om,” siger han. “I et gennemregistreret samfund som det moderne Danmark kan vi jo stort set vide alt om hver enkelt borger.”

  9. Christian Svanberg

    4. april 2007 at 11:48

    @ RAAPILVar det til mig? I så fald svarer det ikke på mine spørgsmål…

  10. Stephan Engberg

    30. april 2007 at 09:11

    Problemet er endnu større og meget værre, fordi den institutionelle paranoia svækker samfundet hastigt. Det meste “anti-tettor” politik er med til at skabe mere kriminalitet og formentlig også i anden række mere terror, fordi det systmatisk har som konsekvens at borgerne og samfundet gøres mere sårbart.Inviteret af det Tyske EU Formandsskab viste jeg på EUs Security Researc Conference i Berlin dels hvordan sikkerheden systematisk svækkes og hvordan en kriminel og terrorist kan udnytte den overvågning vi skal “have tillid til” som våben – herunder hvordan man kan se en adskillelse mellem dem med tekniske kompetancer og dem med motiv.Panelet er online her.http://www.src07.de/index.php?option=com_content&task=view&id=36&lang=enBemærk iøvrigt at jeg derefter tager fat i at påvise hvordan vi rent faktisk kan opnå win-win via CPR 2.0 ved at styrke borgernes sikkerhed samtidig med at vi øger sporbarheden. Herunder hvordan vi kan håndtere dynamisk eskalering af sikkerheredstrusler uden at gøre samfundet til en politistat.Det kræver kun en ansvarlig stat, som faktisk ønsker sikkerhed, frihed og velstand. En illusion?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑