President Thompson? II

Den amerikanske konservative kommentator Robert Novak (alias “The Prince of Darkness”) er enig med mig & Punditokraterne: D.v.s. Law & Order-skuespilleren, fhv. senator Fred D. Thompson rykker og kan rykke mere:

“I met Fred Thompson in 1974 as Howard Baker’s 31-year-old minority counsel on the Watergate investigation. I considered him cool, careful and conservative. He still is, and that is how he would run for president, which appears in the offing.”

Thompson ligger nu på ca. 10 pct. af stemmerne i meningsmålingsgennemsnittene hos RealClearPolitics. com, og hos Intrade.com handles han til knap 20, hvilket reelt er på niveau med McCain og klart foran alle andre Republikanske kandidater end Giuliani.

Selv den ene af Berlingske Tidendes to USA-korrespondenter er nu blevet opmærksom på Thompson–sådan cirka to uger efter vi skrev om ham her på stedet. Men de har jo også travlt med så meget andet vigtigt og seriøs journalistik.

12 thoughts on “President Thompson? II

  1. Per N

    Jeg er ikke helt med! hvad hentyder du til,” så meget andet vigtigt, og seriøs journalistik,”Jeg læser det som relevant oplysning, men jeg har ikke anden info. om bemeldte person, ud over at han er en kendt person.

    Svar
  2. Per N

    PS: Jeg hved da godt hans politiske tanker, men her er det vel hans moralskehabitius der bliver beskrevet, så?

    Svar
  3. Per N

    Ok Peter K.K.Jeg har først nu haft tid til at sidde ved tasterne.Din beskrivelse om rendestens report, kan jeg godt se er rigtig, og B.Clinton eksemlet er sandelig rigtigt, forskellen mellem de 2 er dog at skandalerne (private forhold som Monica og white water ect) først kom frem efter valget, ikke at det nu gjore ham mindre populær.Gingrich er lige så meget meneske som alle andre, om end hans moral(hvis der er hold i anklagerne) byder mig imod.Thompsom er, som jeg forstået det, Mormon, jeg har ikke noget udesåendene med folks religiøse overbevisning, dog pånær islam, men hans Thompsom`s, livsyn som Mormon er ikke specielt atråværdig, men det vil måske ikke skinde igennem hans politik!

    Svar
  4. Per N

    Jeg fandt ud af det lidt senere efter jeg havde skrevet det, men håbede at en sådan brøler ville værer, øhøhø overset 🙁 men tak jeg forventede selvfølgelig en rettelse fra dig, skam mig 🙂

    Svar
  5. Peter Kurrild-Klitgaard

    Jeg mener, at det er en aldeles usmagelig og Ekstra Blads-agtig artikel–omend dét måske er uretfærdigt at sige (altså overfor Ekstra Bladet). Der er masser af ting at kritisere Gingrich for politisk, og der er sikkert også visse/nogle/mange ting at kritisere ham for personligt, men at lave en artikel hvis pointe er, at han er en “slet person” på dét grundlag, som det gøres her, er simpelthen for tyndt og usagligt. Tag nu f.eks. denne opsummering: “[At] lade sig charmere af Newt Gingrich har en pris. Det kræver, at man fokuserer på politikeren Gingrich og ser væk fra personen Gingrich. At man forbliver i ideernes verden og ikke lader sig distrahere af den verden – den håndgribelige, nærværende verden – som ideerne kommer fra.For manden Newt Gingrich er ikke bare problematisk. Han er som skurken i en Fay Weldon-roman, så tilsyneladende blottet for forsonende kvaliteter, letfærdig og styg, at det stiller alvorlige spørgsmål ved den helt fundamentale troværdighed.Eller sagt med andre ord: Kan man leve sit liv, som Newt Gingrich har levet sit liv og blive præsident i USA? Hvorfor skulle vi stole på en mand, der rummer kvaliteter, som er antitesen af de kvaliteter, som de fleste lever deres liv efter? … Hans privatliv – hans elementære mangel på medfølelse og trofasthed, hans stædige sætten-sig-selv først og åbenlyse dobbeltmoral – gør ham ifølge kritikerne uegnet til at besidde et offentligt embede og da slet ikke præsident. Hans privatliv tyder på en megalomani, som er uforenlig med nøglerne til verdens største atom-arsenal, siger de”Det er … skal vi sige … ganske kontante ord. Ikke mange forbehold der.Men hele “historien” baserer sig reelt på Gingrichs ægteskabelige og udenoms-ditto privatliv–og endda kun på to punkter, der har at gøre med hans forhold til/behandling af sine eks-koner, og hvoraf den ene og mest opsigtsvækkende er en iøvrigt udokumenteret, angiveligt privat udtalelse om eks-konen til en fhv. medarbejder. Man må formode, at Cavling-prisvinderen Høi ikke har førstehånds- eller journalistisk kendskab til hverken skilsmisser eller fhv. medarbejdere! Jeg aner faktisk stort set intet om Gingrichs forskellige ægteskaber, men jeg ved ihvertfald nok til, at i den slags tvister gør man klogt i at være lidt tilbageholdende med at dømme de involverede, hvis man ikke har været “øjenvidne”.Det andet punkt er, at Gingrich skulle have haft elskerinder “on the side”, mens han var kongresmedlem. So what? Det kan hans eks-kone måske være utilfreds med, og måske nogle af hans vælgere–men gør det ham til et usædvanligt “slet” menneske som skitseret af Høi? Ja, men denne “twist”: “For kritikerne står det sidstenævnte som topmålet af lumpenhed og hykleri. Mens han således stod i spidsen for rigsretssagen mod præsident Clinton, som havde et forhold til Monica Lewinsky – mens han dundrede mod præsidentens umoral og hævdede, at man ikke kunne stole på sådan en mand …”Nu er der selvfølgelig den lille detalje, som Clinton-beundrere som regel glemmer, at hele “rigsretssagen” (hvad det iøvrigt ikke var i nogen meningsfuld forstand, men nu har Høi kaldt den dét i snart ti år, så hva’ fanden!) ikke handlede om Clintons moralske adfærd men om det faktum, at han havde løjet under ed. Nu kan man drøfte, om det overhovedet skulle være kommet så langt, men essensen er, at 1) havde Clinton ikke løjet under ed, havde der aldrig været en rigsretssag o.s.v. (og så havde Clinton ikke været den første siddende amerikanske præsident nogensinde, der havde måttet betale en bøde og opgive sin advokatbestalling), og 2) Gingrich derimod ikke gjorde noget kriminelt. Det er kun, hvis man køber Clintonistaernes motivanalyse af hele sagen–“konservative hyklere optaget af sex”–at den giver nogen mening. Hvis man holder sig til fakta–at den øverste repræsentant for den udøvende magt i USA i et forsøg på at dække over et tilfælde af sex-chikane iværksatte en obstruktion af en dommerundersøgelse og indlod sig på at lyve under ed–så er påstandene om Gingrichs evt. udskejelser (som vi her kun har Høis ord for sandhedsværdien af) aldeles irrelevante.Sidst men ikke mindst: Hvis man endelig skal se på privatpersonen (snarere end hvad de gør politisk, o.s.v.), hvordan står Gingrich sig på andre punkter? Har han været sød ved sine forældre? Ved sine andre familiemedlemmer? Giver han mange penge til velgørende formål? Var han som professor en god, dygtig og inspirerende mand? Jeg aner det ikke, for det får vi ikke spor at vide om af Høi–som dog ikke desto mindre dømmer Gingrich _helt_ uden for _enhver_ form for anstændighed.Bottom-line er, at denne “artikel” er et stykke totalt usmageligt, populistisk, dårligt researchet rendestensjournalistik, men det er desværre ikke sjældent for Poul Høis vedkommende, og det er en stadigt større skamplet på Berlingske Tidende.

    Svar
  6. The Citizen

    PKK – nu førte Gingrich sig, så vidt vi er mange, der husker, frem som moralens bannerfører, manden der ville reformere amerikansk politik, lave kontrakter med vælgerne (og se, hvad der er kommet ud af det herhjemme med godt 10 års forsinkelse …), bringe integriteten tilbage til Capitol, etc. etc. etc., yada yada yada.Og jo, formelt set var det “it’s not the sex, it’s the lies” … men lidt sædklatter på en kjole, lidt snak om cigarer, lidt hentydninger her og der. Det hjalp altsammen på at holde gryden i kog. Og havde vel ikke så meget med definitionen af “is” at gøre.Igen, formelt set har du ret. Høi er tiltet mere og mere mod venstre, efterhånden som årene i USA er gået.Dog vil jeg godt forsvare Høi i denne sammenhæng og – i lighed med ham, går jeg ud fra – mene, at dét, som Gingrich i sin tid syntes var vældig interessant ved Clintons personlige forhold, det er fair game, når det gælder Gingrich selv.Den, der lever ved sværet, må forberede sig på selv at dø ved sværet; ret meget anderledes kan det altså ikke være, og at have ondt af Gingrich, fordi han nu bliver udsat for den behandling, han gav sine egne politiske modstandere for 10-14 år siden … nej vel? Det er for helvede politik, og ikke eksakte videnskaber, det drejer sig om; what goes around comes around, og skulle det ske, at nogen giver Gingrich The Full Swiftboating, så vil jeg ikke ligge søvnløs om natten af den grund.Skulle Høi så have politiseret, som han gjorde? Det skulle han nok ikke. Det var et stykke journalistik, ikke en kommentar – men hvis Høi, som undertegnede og en Glenn Greenwald, er gået fra et “det ene kan vel være lige så godt som det andet”-skuldertræk i forhold til POTUS-valget i 2000 til at mene/indse, at Bush -regeringen – og med den det indtil for nyligt eksisterende republikanske flertal i Kongressen – reelt er/var i gang med at udfase demokratiet og indføre en slags uoplyst “ranokrati”, hvor dem, der har magt og penge mere magt og flere penge skal have, så kan jeg ikke bebrejde Høi.Og selv om det pr. refleks her i landet er “borgerligt” at forsvare en republikaner og “ikke-borgerligt” at angribe samme, så vil jeg i tilfældet Bush mene, at den borgerlige/liberale indgang til Bush må være, at jo før han og hans folk forlader D.C., eventuelt i lænker, des bedre. Manden er slet og ret en trussel mod demokratiet, som vi kender det.Høi har næppe meget at skulle have sagt i den sammenhæng; spørg hellere Lee Iacocca – men jeg vil ikke bebrejde Høi, at han prøver. Det er vel nærmest et borgerligt ombud.

    Svar
  7. Per N

    PKK. Ja hvad kan man andet ind og sige, suk, nivuet er sandelig højt hos tanten,Jeg er kommet til at prisværdie F.T. rigtig meget, og kunne godt lide hans svar til M.Moore ang. Cubanske cigare.

    Svar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.