Hvem slukker lyset for den borgerlige presse?

Vi har på denne blog haft et vågent og kritisk øje til medierne, især den del af pressen, der foregiver at være borgerlig-liberal, men sjældent er det. Se f.eks. her.

Så meget mere trist er det, at en af de få journalister af den observans, Ole Birk Olesen, nu forlader Berlingske Tidende (omtalt her).

Gad vide, hvor mange af den slags, der nu er tilbage på avisen? Uden for redaktionen kan det næppe dreje sig om flere, end de kan tælles på en skeløjet slagters venstre hånd.

Det kræver mod at have den slags holdninger i en branche, der i så høj grad hylder den konforme venstredrejning, og OBO er da heller ikke typen, der sniger sig ud. Han har i Weekendavisen, Danmarks bedste avis, en artikel med den sigende titel: Pressen ser rødt.

Det er ikke kun af respekt for ophavsretten, at vi ikke vil citere artiklen, men også for at sikre, at I køber Weekendavisen, hvis I da ikke allerede gør det. Så gør det.

Som appetitvækker skal her kun citeres hans udgangssalut:

Summa summmarum: Hvis den ikke går som en borgerlig presse og ikke lyder som en borgerlig presse, så er det ikke en borgerlig presse.

Så sandt, så sandt.

Gad vide, om Berlingeren blot vil søge at ignorere det her, eller om de tør tage debatten op.

Der er jo rigeligt at tage fat på. Blandt godbidderne i de seneste dage kan nævnes en reportage om Falklandskrigen, hvor Thatchers enorme popularitet blev beskrevet som en følge af krigen og ikke som en konsekvens af hendes modstand mod den forstenede venstrefløj og de munkemarxistiske og arrogante fagforeninger. En "analyse" om, hvor visionær og klartskuende Chirac har været, og andre tilsvarende analyser om, hvordan det sande Europa er socialdemokratisk, at Sarkozy nok også er det, og at uviljen til at slås i Afghanistan skam ikke skyldes fejhed, men en slem amerikansk general, etc. ad nauseam.

Som påpeget af OBO er et af de ømme punkter den redaktionelle ledelsesret, eller rettere, manglen på samme. Det er ikke fordi, vi er blinde over for de problemer, som det vil give redaktionen på en dansk avis, hvis de pludseligt bad deres journalister om at vinkle deres historier på den måde, som avisen ønsker at fremstå på. Det vil med det samme blive udlagt som et grusomt overgreb på ytringsfriheden.

Men er den debat ikke værd at tage for de forskellige redaktioner rundt omkring? Det er jo en debat, de med sikkerhed vil vinde. For det burde ikke være svært at skære ud i pap, at ytringsfrihed er friheden fra indgreb fra Staten, men derimod ikke retten til frit at benytte et medie, man ikke selv ejer, men tværtimod arbejder for mod betaling.

Problemet er vel nærmere, om redaktionen efter at have vundet det opgør, kan finde nogen, der vil arbejde for dem. Efter Hovdabrekke-undersøgelsen er der kun 11 pct. af journalisterne, der i meget vid forstand kan kaldes borgerligt-liberale, og det er måske ikke nok til at fylde spalterne.

Det er måske fremtiden? De traditionelle medier (MSM) bliver i stadig højere grad et reservat af mere eller mindre venstreorienterede, mens den niche af den danske befolkning, som ikke er det (for tiden godt halvdelen af befolkningen) må vende sig til de nye medier, f.eks. Internettet.

Så kan de jo passende læse OBO's nye netavis (her).

19 thoughts on “Hvem slukker lyset for den borgerlige presse?

  1. Fortes

    Når man læser Berlingskes såkaldte Europa-analyser, kommer man i hvert fald i stærk tvivl, om det er en borgerlig avis, man sidder med i hånden. Og hvorfor overhovedet have en mand i Bruxelles, når man kan nøjes med at skrive af efter Elysée-palæets pressemeddelelser? Resultatet ville ikke blive meget anderledes.

    Svar
  2. Louis B Knockel

    Hr. Olesens afgang er et tab for Berlingske, men kan blive en stor gevinst for den borgerlige nyhedsformidling og meningsdannelse i Danmark.Foråret er på vej.

    Svar
  3. Auberon Herbert

    “for den danske presse er overvældende borgerlig,”Hvad baserer du den påstand i?

    Svar
  4. Johannes

    “Hvis den ikke går som en borgerlig presse og ikke lyder som en borgerlig presse, så er det ikke en borgerlig presse…”Problemet er bare, at for 90% af den danske befolknings vedkommende taler den som en borgerlig presse – for den danske presse er overvældende borgerlig, trods den enkelte journalists private standpunkter.. Men for Cepos, punditiokrater, OBO m.fl. er den borgerlige presse ikke borgerlig nok – ligesom folk på den yderste venstrefløj givet opfatter Information som for borgerlig.Et spm: Var JP ræverød, da David Trads var politisk redaktør i 1997-2000 – eller var avisen ikke også da så borgerlig, at hele den politiske redaktion i 2001 blev headhuntet til spindoktorstillinger i Fogh-regeringen?

    Svar
  5. Johannes

    “”for den danske presse er overvældende borgerlig,”Hvad baserer du den påstand i?”Jeg baserer den vel på det samme som OBO gør – min opfattelse af, hvor en avis holdninger placerer sig i f t det (danske) politiske spektrum. Og der er vel ingen tvivl om, at JP + Berlingske + TV2 har en kraftig bias i en retning, og Politiken + Information + DR har en bias i en anden retning.Min pointe er bare, at hvis OBO finder hele den danske presse for venstreorienteret, så skyldes det nok hans (og de fleste herindes) eget ståsted.

    Svar
  6. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    Er “godt halvdelen af befolkningen” borgerlige i Danmark?!? Det, Mr. Law, ved jeg nu ikke – men spørgsmålet er en fin indledning til det næste jeg vil sige til Hr. Johannes, som har en fin pointe om, at borgerligt indhold og borgerligt udseende måske ikke stemmer overens.Jeg har lidt svært i at beslutte mig for, om jeg skal være enig i påstanden (at 90% af DKs befolkning tror at den “borgerlige presse” er borgerlig).Hvis dét skulle være tilfældet, ville det først og fremmest ikke stemme overens med sandheden men – endnu mere vigtigt! – illustrere, at det borgerlige Danmark stod/står overfor en en enorm formidlingsopgave.Men med hensyn til aviserne: Jeg mener personligt ikke, at Politiken er rød, bare fordi deres lederskribenter ofte skriver noget rødt nonsens. Det er ikke på lederspalterne og i debatsektionen, at man finder avisens politiske standpunkt. Det finder man i alt det andet indhold avisen har.Hvordan er de historier om Hr. og Fru Danmark som vi alle elsker at læse vinklet. Har journalistne spurgt: Mener du at niveauet i dine børns kommunale børnehave skal hæves? Eller har han spurgt: Hvis du vil det bedste for dine børn, hvorfor sætter du dem så ikke i en privat? osv. osv.Det er lige før, at den største fordel ved JP og Tanten er, at de har en erhvers/business-sektion. På de lyserøde sider (ja ja… de er hvide i Berligerne) kan man i det mindste læse om hvem og hvad, der får samfundet til at dreje rundt. Og man får endda tal og grafer med. Ikke så mange ord. Bare kendsgerninger.

    Svar
  7. Auberon Herbert

    “Og der er vel ingen tvivl om, at JP + Berlingske + TV2 har en kraftig bias i en retning, og Politiken + Information + DR har en bias i en anden retning.”Jeg spørger igen: Hvad baserer du den påstand i?

    Svar
  8. Mogens

    Glæder mig til 180grader.dkDet eneste sted Berlingske er borgerlig/liberal, er i “Groft Sagt”, som i øvrigt er en nydelse at læse.Faktisk er Groft Sagt og erhvervsstoffet de eneste 2 grunde til at jeg holder Berlingske. Det meste andet kan man få gratis andre steder i nogenlunde enslydende udgaver.

    Svar
  9. Niels Bollerup Andersen

    Ligesom Mogens skriver, er Groft Sagt den eneste grund til, at jeg læser avisen.Derudover kan jeg næsten ikke vente til 180grader.dk går i luften, det bliver stort!

    Svar
  10. OBP

    Det er ikke bare i Danmark, der er et venstreorienteret bias i nyhedsdækningen. Det gælder også f.eks. i USA, hvor systematisk “kodning” af avisernes historier på samme måde, som man koder Kongressens medlemmer, viser, at de fleste ligger klart til venstre for den politiske midte.Det er nærliggende at bebrejde journalisterne og avisejerne for den politiske slagside. Det går bare ikke. Aviser er et konkurrencemarked. Derfor er det kunderne – dvs. læserne – der bestemmer. Hvis der er slagside, skyldes det, at borgerlige læsere er mindre kritiske læsere end venstreorienterede (se også min artikel herom i Weekendavisens Ideer http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070302/IDEER/103020073&SearchID=73277563609995). Men det gør selvfølgelig ikke behovet for en god avis for de kritiske borgerlige læsere mindre. Så al mulig held og lykke med 180 Grader.

    Svar
  11. Ole Birk Olesen

    Tak til Mr. Law for den positive omtale af vores nye avis!Til Johannes: Pointen i min kommentar i Weekendavisen er, at man ikke kan kalde en avis for borgerlig, hvis dens journalister overvejende ikke er borgerlige og følgelig ikke bruger deres tid på at grave i samfundsforhold, som borgerlige interesserer sig for. Borgerligheden er i så fald henvist til lederartiklen, som lever et helt selvstændigt og for redaktionen aldeles uvedkommende liv. Som jeg bl.a. skriver:“Pointen kan lettest illustreres med et omvendt tankeeksperiment: hvis størstedelen af Politikens journalister en dag blev skiftet ud med lutter liberalister og konservative, så ville Politiken naturligvis heller ikke være den centrum-venstre-avis, vi kender. For en avis kan ikke laves hen over hovedet på de journalister, som skriver den. Avisen er helt afhængig af de ideer, som journalisterne selvstændigt får, og de historier som journalisterne på egen hånd graver frem. Selv hvis man havde ambitioner om det, så er det ikke muligt at styre en avis fra toppen på samme måde, som man kan styre en margarinefabrik. En avis er i meget højere grad et produkt af den indsats, som ydes af individuelle medarbejdere.Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvad journalisterne på en avis mener om samfundets indretning. Journalister er blot mennesker, og derfor er de som alle andre begrænsede i deres udsyn af deres helt subjektive verdensanskuelser. Det kan slet ikke være anderledes, for der findes i journalistik ingen objektive kriterier for, hvilke begivenheder i Danmark og verden, man skal prioritere højt, ingen facitliste der kan fortælle, om en artikel skal vinkles til fordel for det ene eller det andet synspunkt og intet opslagsværk med værdineutral vejledning i, om ekspert Hansen eller ekspert Jensen er den bedste til at repræsentere »sagkundskabens« udlægning af en sag.”Der er en grund til, at de danske aviser udgives på forskellige holdningsgrundlag: Det er for at dække forskellige menneskers forskellige opfattelser af, hvilke begivenheder og problemstillinger i samfundet der er vigtige og bør have høj prioritet. Der findes ikke nogen objektiv definition af “journalistisk væsentlighed”, sådan som min tidligere chefredaktør ellers har givet udtryk for. Der findes alene ordentlig og redelig journalistik. Hvor man fortæller sandheden, ikke udelader væsentlige detaljer til forståelse af sammenhænge, og hvor man citerer folk korrekt og i overensstemmelse med, hvad de mener. Hvilke historier der skal skrive, hvordan de skal vinkles, hvem man skal bruge som ekspert o.s.v. er aldeles subjektivt, og det går ud over pluralismen i de danske aviser, at subjektiviteten på såvel venstre- og centrumorienterede aviser som borgerlige aviser er så domineret af venstreorienteret tankegang.Og én ting er sikkert: Hvis det havde været omvendt, hvis det havde været 74 procent af journalister, som havde stemt VKO ved valget i 2001, mens kun 17 procent stemte ABFRØ, så ville alle de mennesker, som i dag siger, at det ikke er et problem, at journalisterne ligger markant til venstre for befolkningen, opfatte det som et kæmpe problem.

    Svar
  12. nai

    Ligger det mon ikke i selve den journalistiske formel at være mere eller mindre til venstre for dette sites minimalstatstilhængere (jeg ved, en grov generalisering men alligevel).Sammen med nyhedskriteriet virker det som om “kan-vi-stille-en-politiker-ansvarlig” kriteriet er det mest fremherskende i den danske journalistik (i udlandet følger jeg kun med i den franske som virker lidt bedre på dette punkt, uden dog at være mindre venstreorienteret).Så længe man som journalist hver gang kræver politisk handling spiller man jo et spil som kun maximalstatstilhængere kan vinde, og på den måde spilles journalistikken over på den venstreorienterede banehalvdel. På en eller anden måde er det fx en dårlig historie at boligerne er dyre på grund af det frie marked og med tiden skal det nok stabilisere sig, modsat et løfte om at levere 5.000 billige boliger. Se dagens leder i EB, hvor man ikke anfægter det idiotiske i løftet, men kun den politisk logik som er hvorvidt hun kan holde hvad hun lover.Spørgsmålet er blot om det er hønen eller ægget. Med andre ord: er de danske journalister blevet venstreorienterede af ren journalistisk dovenskab afledt af den bevidstløse “en politiker må være ansvarlig” formel eller vælger man den evige udvidelse af det politiske felt fordi man er venstreorienteret?Når jeg taler med mine bekendte indenfor journalistbranchen er rigtig mange end i faget fordi de “brændte for at ændre verden”, (bortset fra den ene som ville tjene nemme penge og fik job på se & hør) og netop dette standpunkt er jo typisk for den unge venstreorienterede. Det er yderst uvidenskabeligt, men jeg synes det er et interessant spørgsmål om der er noget i selve journalistikken formel som trækker mod venstre, lidt samme systemfejl som gør sig gældende for offentligt ansatte. /Nicolai

    Svar
  13. Mikkel Kruse

    Som kommende skribent på 180 Grader er jeg uenig med Nicolai i, at det er i journalistfagets natur at være venstredrejet. Historier om offentligt spild, magtmisbrug og forsinkende bureaukrati opfylder også “hvem er ansvarlig?”-formlen og ligger lige til højrebenet (så at sige) for en liberal journalist.Hvad angår lysten til at forbedre verden, tror jeg heller ikke dén er begrænset til venstreorienterede. Så sent som i går var jeg til møde i Liberalisternes Ungdom København, og der skortede det bestemt ikke på unge mennesker, der brændte efter at se frihed og demokrati gøre livet lettere for folk i diktaturer rundt omkring i verden.Jeg tror også, at skribenterne på denne blog er motiveret af ønsket om at påvirke en debat, der alt for ofte mangler liberale sysnspunkter. For det kan vel ikke være groupierne, der trækker? 😉

    Svar
  14. nai

    Hej MikkelJeg mente ikke det lå i fagets natur, men i den måde det praktiseres på de store dagblades redaktioner. Min pointe er at meget af det som opleves som venstreorienteret ikke nødvendigvis er et resultat af et bevidst ønske om at propagandere for et venstreorienteret standpunkt. I stedet tror jeg at meget handler om den “en politiker må være ansvarlig” formel, som desværre ligger til grund for rigtigt meget journalistik. Men jeg er sikker på at I kan gøre det rigtigt meget bedre, jeg ser i hvert fald frem til det ;-)/Nicolai

    Svar
  15. Kimpo

    Hm, jeg tror ikke på den med at kunderne bestemmer. Udbuddet er der bare ikke. Kunderne vælger det mindst ringe, hvilket for borgerlige betyder JP eller Berlingske. En boykot af aviserne er en mulighed, men mange borgerlige har jo penge nok, og køber så avisen for erhvervsstof eller debat-sektionen.Mht Groft Sagt, der ganske rigtigt er det mest borgerlige ved berlingeren, så er det oplagt at skribenterne er underbetalte. Hvis GS ikke var der, ville 20-30% af læserne forsvinde.Tillad mig at forslå de 20-30 relevante borgerlige skribenter at lave en fagforening! En turnusordning kombineret med ublu lønkrav, fx. en 10-dobling.Hvis tanten er klog, bøjer den sig 🙂

    Svar
  16. Raapil

    OBP: Aviser er et konkurrencemarked. Derfor er det kunderne – dvs. læserne – der bestemmer. Hvis der er slagside, skyldes det, at borgerlige læsere er mindre kritiske læsere end venstreorienteredeEller også er borgerlige læsere knap så borgerlige som de borgerlige skribenter og debattører, dvs. knap så ideologisk orienterede og interesserede.

    Svar
  17. Jævnlig læser

    Hvorfor journalister er venstreorienteret er en lang historie mens det synes relativt enkelt at erkende at de er det. Nu var det jo Mr. Law der startede tråden og indenfor retsvidenskaben opereres der med såkaldte omstødelsespåstande. F.eks. er udsagnet: Man er uskyldig indtil andet er bevist en omstødelsspåstand. Påstanden er såre simpelt sand med med mindre man har grunde til at anfægte dens sandhed. Indenfor filosofien kalder man det naiv-realisme. Verden er som den tager sig ud! Når nu et overvældende flertal af danske journalister er politisk orienteret mod venstre OG når journalister alt andet lige har et stort ønske om at præge samfundet OG når journalister nu engang har eksklusiv adgang til medierne SÅ er det en intuitiv sandhed(omstødelsespåstand) at nyhedsdækningen er venstreorienteret. Det er meget muligt at påstanden er forkert men det er følgelig de der mener den er forkert der har bevisbyrden. Jeg har lyst til at gå amok med eksempler men vil ikke trætte nogen mere end højst nødvendigt. Deadline her til aften havde i øvrigt et tarveligt set-up. Birk sad med bevisbyrden overfor 4 frelste. Underlig prioritering. Mange andre kunne have siddet Birk bi.

    Svar

Leave a Reply to Auberon HerbertCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.