Ny chefredaktør på Berlingske

Her på bloggen vedkender vi os gerne en vis provinsialisme, hvilket især kommer til udtryk ved vores fokusering på Berlingske, en avis der udgives her i byen. Dette på trods af, at vores alfaderlige redaktør har sæde i Århus. Og det er så emnet for dagens medie-posting: spiller redaktøren en rolle, eller er vedkommende reduceret til en klummeskriver på linje med de andre, dog med nogle administrative opgaver som kan betinge en lidt højere løn?

I aftes blev det oplyst, at Niels Lunde og Elisabeth Rühne forlader chefredaktionen på Berlingske og afløses af Lisbeth Knudsen, der for kort tid siden forlod DR.

Vi er nok nogle stykker, der havde set frem til at læse nærmere i dagens avis, men den kom ikke, da journalisterne har nedlagt arbejdet, angiveligt i protest mod en omfattende spareplan. Ifølge talsmand Jesper Termansen er det især “hurtigheden og omfanget” af planen, der har oprørt folk. Man ville åbenbart have foretrukket en langsom og lille plan i stedet.

Man kan undre sig over denne strategi med at holde op med at arbejde i protest mod, at man skal holde op med at arbejde. For i lighed med de jævnlige arbejdsnedlæggelser hos DR giver det os brugere blot muligheden for at se på de mange andre mere eller mindre gratis medier, vi også har adgang til, og man kan da filosofere over, om man får noget for pengene. Og nej, som vi har nævnt det flere gange på denne blog (tryk på medier i øverste linje), så er den journalistiske dækning på Berlingske i deprimerende grad konform med det øvrige medieudbud fra Politiken, DR og gratisaviserne.

For at sammenfatte kritikken, synes Berlingskes borgeligt-liberale standpunkt alene at komme til udtryk i lederspalten (for det meste), i kulturstoffet (til en vis grad) og i Groft Sagt (jævnligt).

Spørgsmålet nu er, om valget af Lisbeth Knudsen vil ændre dette?

Et af de første spørgsmål er, om dette er et opgør med den forestilling, at journalistik er objektiv i betydningen frigjort fra subjektiv politisk indflydelse, sådan at der – som det er blevet hævdet om kunst – ikke findes en særlig politisk journalistik, men kun god og dårlig journalistik.

For en særdeles velargumenteret afvisning af dette standpunkt, se den tidligere Berlingske-medarbejder Ole Birk Olesens artikel i forrige nummer af Weekendavisen (omtalt her).

Fra Politiken er der muligvis tilløb til at støtte denne opfattelse. I hvert fald anser deres chefredaktør, han hedder vist Tøger Seidenfaden, at ansættelsen af Lisbeth Knudsen er modbeviset på, at DR og hun selv som tidligere leder herfor skulle have stået for en særlig venstreorienteret linje.

Nærlæser man hans kommentar, får man dog snarere indtryk af, at hans påstand dog ikke er, at Lisbeth Knudsen har stået for en borgerlig-liberal linje i DR, men derimod at hun er “professionel” og dermed hævet over politik.

Det er mit klare indtryk, herunder fra at have oplevet hende i flere forskellige sammenhænge, at det er helt korrekt. Hun er ganske givet super professionel og en dygtig journalistisk leder.

Det leder til et andet spørgsmål: Hvad kræves af en god chefredaktør ved en avis? I dette tilfælde en avis, der åbent bekender sig til en borgerlig-liberal linje i modsætning til DR, der for at sikre flowet af tvangsudskrevne midler fra borgerne må foregive at være enten “objektive” (vi kan ikke gribes i vinkling) eller “alsidige” (hvis vi kan gribes i vinkling, så hævder vi, at vi et eller andet sted i vores sendeflade også har vinklet til den modsatte side, og prøv så at modbevise det!).

Baseret på min personlige erfaring med en fortid som advokat skal jeg bekræfte, at det alene er et spørgsmål om professionalisme at kunne blive en god opportunist. Hvis Lisbeth Knudsen virkelig er professionel, og det tyder alt på, så kan hun faktisk godt løfte opgaven med at sikre, at Berlingske vinkler sine historier, sit valg af kilder etc., på en borgerlig-liberal måde, sådan at avisen får en profil for nyhedsanalyse og reportage, der adskiller sig fra Politiken og Information.

Spørgsmålet er blot: vil hun det?

Og selv hvis dette spørgsmål besvares bekræftende, er næste spørgsmål: Vil medarbejderne acceptere det eller får vi flere af disse nærdødsoplevelser i form af arbejdsnedlæggelser?

Som med så mange andre spørgsmål, vil tiden give svar.

24 thoughts on “Ny chefredaktør på Berlingske

  1. Per N

    Det kan være at hun er en dygtig admimistrator, det tror jeg gerne, men i mine øjne er hun plettet via aktuelt og DR, de er ikke kendt for borgerlig opservans.Ialle de år hun har været ansat i venstre fløjen`s formidling, kan jeg ikke tro på at hun kan varetage en borgerlig opservans uden at være smittet, hendes intrigitet tror jeg på, men når vi skal snakke om en tydelig borgerlig Avis har jeg mine tvivl, de kunne lige så godt have beholdt Lunde i den forstand, der skal en mere klar og utvetydig borgerlig stemme der præger avisen, hvis jeg skal tage den som borgerlig og ikke som en gammel tante der har tabt sine tænder.

    Svar
  2. jensand

    Mr. Law skriver:”Hvis Lisbeth Knudsen virkelig er professionel, og det tyder alt på, så kan hun faktisk godt løfte opgaven med at sikre, at Berlingske vinkler sine historier, sit valg af kilder etc., på en borgerlig-liberal måde, sådan at avisen får en profil for nyhedsanalyse og reportage, der adskiller sig fra Politiken og Information.”Det må være et stort “hvis”. Ingen tvivl om at Lisbeth Knudsen er professionel, men i går på “Svar udbedes” på TV2 News blev hun spurgt til sit syn på, at Politiken og JP synes, at have en overensstemmelse mellem forside, nyhedsstof og lederplads i modsætning til Berlingske. Hun svarede, at jounalisternes uafhængighed i forhold til lederen på Berlingske var helt essentiel for troværdig journalistik og bestemt ikke noget, hun ville lave om på.Derudover tilføjede hun, at tendensen i aviserne i øjeblikket med øget spalteplads til kommentatorer efter hendes mening var en uskik.Er Lisbeth Knuden personen, der kan sikre Berlingske dens borgerligt-liberale tilhørsforhold, når hendes holdning er, at hun ikke vil blande sig i de enkelte journalisters historier og prioriteringer af historier? og når hun ikke bryder sig om kommentar-baseret journalistik (de unge, de tunge og de onde)?

    Svar
  3. jensan

    Mr. Law skriver:”Hvis Lisbeth Knudsen virkelig er professionel, og det tyder alt på, så kan hun faktisk godt løfte opgaven med at sikre, at Berlingske vinkler sine historier, sit valg af kilder etc., på en borgerlig-liberal måde, sådan at avisen får en profil for nyhedsanalyse og reportage, der adskiller sig fra Politiken og Information.”Det må være et stort “hvis”. Ingen tvivl om at Lisbeth Knudsen er professionel, men i går på “Svar udbedes” på TV2 News blev hun spurgt til sit syn på, at Politiken og JP synes, at have en overensstemmelse mellem forside, nyhedsstof og lederplads i modsætning til Berlingske. Hun svarede, at jounalisternes uafhængighed i forhold til lederen på Berlingske var helt essentiel for troværdig journalistik og bestemt ikke noget, hun ville lave om på.Derudover tilføjede hun, at tendensen i aviserne i øjeblikket med øget spalteplads til kommentatorer efter hendes mening var en uskik.Er Lisbeth Knuden personen, der kan sikre Berlingske dens borgerligt-liberale tilhørsforhold, når hendes holdning er, at hun ikke vil blande sig i de enkelte journalisters historier og prioriteringer af historier? og når hun ikke bryder sig om kommentar-baseret journalistik (de unge, de tunge og de onde)?

    Svar
  4. Auberon Herbert

    M.h.t. Lisbeth Knudsen så forklarer hun i dagens avis, at hun er borgerlig og (blot?) var medlem af Socialdemokratiet, fordi hun skulle for at få jobbet – og det er jo i sammenhængen en såre interessant argumentation.De interesserede kan læse en gennemgang af 1998-interviewet med hende i “Journalisten” her:http://omnial.blogbar.dk/2007/03/17/lisbeth-knudsen-er-troende-socialdemokrat/Gad vide, om Birthe Rønn Hornbech fortsat kalder hende en “socialdemokratisk mosekone”?

    Svar
  5. Bielefeld

    Jeg forstod faktisk ikke helt den med tidens dominerende åndsretning, men måske Niels Lunde her tænker på hverdagshistorier om den trusseløse Paris Hilton og om den lige så trusseløse Britney Spears?

    Svar
  6. Peter Kurrild-Klitgaard

    Jeg vil lige skynde mig at sige–omend jeg hverken er personligt neutral, fuldstændigt uafhængig e.l.–at jeg har været utroligt glad for at have Niels Lunde som chefredaktør og var oprigtigt ked af, at han forlader posten.Der er ting ved “min avis”, som jeg kunne ønske mig anderledes–særligt synes jeg (som vidt bekendt), at USA-dækningen er intet mindre end horribel, og det nye format er ikke min kop té–men jeg synes faktisk, at NL fortjener stor “credit” for, hvad man trods alt også har opnået, og det er bl.a. en mere markant linie på debat- og kultursiderne, og så at man overhovedet har overlevet på et hårdt marked, hvor man ellers meget let kunne ende med, at der kun var to rigtige, nationale dagblade tilbage–udgivet af samme hus … Det kan vi (næsten) alle kun være tjent med, også selvom der så derudover er ting, vi hver især ville have ønsket os anderledes.

    Svar
  7. Jensan

    Niels Lunde rammer ved siden af. At sammenligne Punditokraterne med et missionshus er om ikke indholdsmæssigt, så retorisk ved siden af. Men Punditokraternes kritik af Berlingske er, som jeg ser det, slet ikke at Berlingske skal være ligesom Punditokraterne. Blot ønsker de en alsidig dækning. Fx kan Berlingskes USA-dækning muligvis strækkes til blive beskrevet som repræsentativ for meget moderat borgerlige. Intet galt i det, men er det forkert at forvente fra en borgerlig avis, at synspunkter fra Venstres og Konservatives centrum og højrefløj også bliver repræsenteret? Er Anders Foghs og Bendt Bendtsens USA-syn så langt til højre, at de ikke er sturene nok til at blive repræsenteret på en fair måde i nyhedsdækningen på en af Danmarks førende borgerlige aviser?

    Svar
  8. Anne

    Synes, at det er overfladisk og usagligt at affærdige den af bl.a. OBO fremførte kritik af den manglende borgerlighed i dansk presse som et ønske om at ville geninføre partipressen (Mette Bock i Deadline, søndag) eller “missionshuse” (se ovenfor). Den grundlæggende kerne i diskussionen er spørgsmålet om, hvorvidt man tror på, at der findes en objektivt eksisterende social virkelighed “derude”, som man kan “kigge på” og skildre med et objektivt, neutralt sprogbrug. Det er et ontologisk spørgsmål, og det er i denne sammenhæng en fuldt ud legitim position at mene, at dette ikke er muligt!Politik kan i denne optik ikke kun reduceres til et spørgsmål om fordeling og interesserepræsentation, men må også opfattes som en grundlæggende konflikt mellem forskellige opfattelser af, hvordan verden ser ud, og hvordan den følgelig skal indrettes. Pointen i dette er, at det ikke er muligt at tale om objektiv – i begrebets egentlige forstand – journalistik. De spørgsmål man stiller, de perspektiver man anlægger og det sprogbrug, man anvender, kan ikke udskilles fra den enkelte persons/journalists subjektive virkeligsopfattelse og det hertil knyttede sprogbrug samt personlige idiosynkrasier, som alle ipso facto må antage en politisk karakter.At de SPØRGSMÅL, man stiller til verden, altid vil have en subjektiv karakter, betyder imidlertid IKKE – og dette er den centrale pointe – at SVARET er givet på forhånd. Dygtige forskere, journalister etc. vil altid tilstræbe at lægge saglige kriterier til grund for deres undersøgelse, hvortil bl.a. hører en mangfoldighed i kildemateriale og en lødig omgang med samme i overensstemmelse med anerkendte videnskabelige kriterier.Samlet set er konsekvensen af ovenstående “logik” det synspunkt, at i det omfang der ikke findes særligt mange borgerlige journalister, så stilles der ikke “borgerlige” spørgsmål, der anvendes ikke et borgerligt sprogbrug etc.. I så tilfælde bekræftes og reproduceres det socialdemokratiske verdensbillede, som intager en hegemonisk status i det danske samfund. Dette er – som jeg ser det – hovedpointen i den fremførte kritik. Mvh.

    Svar
  9. Mr Law

    Også jeg vil melde mig i koret, der hylder Niels Lunde. Ingen er mere populær end en chef, når først han er gået. Han gjorde det – efter omstændighederne – godt, og jeg er stadig at finde blandt abonnenterne.Da jeg er forhindret i at dukke op til receptionen, skal jeg dog oplyse, at jeg nemt kan se forskel på en avis og et missionshus. Problemet er, at jeg ikke kan se forskel på nyhedsdækningen i Politiken og Berlingeren.

    Svar
  10. Crass Børsting

    Berlingske er en udmærket, mainstream-socialdemokratisk avis. Om Lisbeth Knudsen og et reduceret personale kan gøre den endnu bedre – tja, det er da muligt. Men markedet for den type aviser er næppe i vækst, så inden for en overskuelig årrække vil vi se Lisbeth Knudsen som foredragsholder og eringsbogsforfatter (titel: Gør fede tider federe).

    Svar
  11. Crass Børsting

    erindringsbogsforfatter, skulle der stå.Og dette marked synes at være umætteligt, så Lisbeth har endnu mange gode år foran sig.

    Svar
  12. jensan

    Til at bakke min gengivelse af TV2 News-interviewet med Lisbeth Knudsen op tilføjer jeg lige dette link: http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=885426Et udrag fra dette link viser, hvad min forhåbentlig uberettigede frygt angår: Lisbeth Knudsen: »Jeg er ikke tilhænger af, at aviser skal ændres fra at være newspapers til views­papers, som der i øjeblikket tales meget om.«Det er vel ikke for meget at sige, at Berlingskes views stort set er det eneste borgerligt-liberale ved den?

    Svar
  13. ExColum

    Berlingske Tidendes bestyrelse har ikke tænkt sig særlig godt om. Det er muligt at Lisbeth Knudsen er en “fremragende mediesnedker” (giv mig et brækmiddel), men kan hun formidle borgerlige værdier og holdninger på en kvalificeret og troværdig måde? Det er et minimumskrav, som næppe er opfyldt i dette tilfælde. Derudover er det vel ønskeligt, at en chefredaktør også er i stand til at påvirke nyhedsvinklingen i en borgerlig retning; stofmæssigt og sprogligt. Kan og vil Lisbeth Knudsen det?

    Svar
  14. Niels Lunde

    Kære Mr. Law,Du behøver ikke undskylde din provinsialisme, du er unødig hård ved dig selv. Det er kun naturligt, at du og Punditokraterne er så levende optaget af at kritisere Berlingske Tidende. Det er et velkendt kulturhistorisk fænomen, at tidens talent retter sin opmærksomhed mod tidens dominerende åndsretning.Tak for opmærksomheden igennem årene, hvis I vil rette en sidste hård kritik mod Berlingske Tidendes chefredaktion, er I velkomne til vores afskedsreception fredag kl. 16-18. Vi vil så kunne fortælle jer om forskellen på en avis og et missionshus.vhniels lunde

    Svar
  15. CS

    “Kære Mr. Law,Du behøver ikke undskylde din provinsialisme, du er unødig hård ved dig selv. Det er kun naturligt, at du og Punditokraterne er så levende optaget af at kritisere Berlingske Tidende. Det er et velkendt kulturhistorisk fænomen, at tidens talent retter sin opmærksomhed mod tidens dominerende åndsretning.Tak for opmærksomheden igennem årene, hvis I vil rette en sidste hård kritik mod Berlingske Tidendes chefredaktion, er I velkomne til vores afskedsreception fredag kl. 16-18. Vi vil så kunne fortælle jer om forskellen på en avis og et missionshus.vhniels lunde”BAM! DEN SVED!

    Svar
  16. CS

    @ Mons”1) Indebærer den private ejendomsret ikke, at borgeren selv må bestemme hvad der bliver smidt ind af hans brevsprække – uanset om det er en daglig eller en ugentlig gratisavis?”Nej, det gør den utvivlsomt ikke. Hvor ajuridisk kan man være?

    Svar
  17. JT

    Jeg er snart ved at være træt af alle de åh så liberale grødhoveder, der bare ikke KAN finde noget positivt ved den borgerlige presse i Danmark. Sig mig, er I da fuldstændigt vanvittige og stæreblinde! Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Weekend-Avisen og BT er noget af det mest borgerlige, der findes. Centrum-venstre har derimod kun to organer: Information og Politiken. Hvad fanden klynker I over, ja det går over min forstand. Tag jer nu lidt sammen, lad vær med at være så forbandede ideologiske, tænk på at vi ikke længere lever i stenalderen. Det burde da for dælen ikke være så svært at finde borgerlige journalister og borgerlige aviser. De er derude!Mvh

    Svar
  18. Mons

    Et eksempel på manglende borgerlig/liberal journalistik: Mange aviser har bragt historier om stakkels forbrugere, der ikke kan blive fri for diverse gratisaviser. Transportministeren udtaler, at han ikke vil lave et lovindgreb (allerhøjst en lille “undersøgelse”), fordi et lovindgreb kan ramme de ugentlige lokalaviser, som han mener er “populære”. Det æder journalisterne råt. Hvor er den liberale journalist, der stiller følgende spørgsmål: 1) Indebærer den private ejendomsret ikke, at borgeren selv må bestemme hvad der bliver smidt ind af hans brevsprække – uanset om det er en daglig eller en ugentlig gratisavis? 2) Den kan godt være, at de brede masser gerne vil have ugentlige lokalaviser, men hvorfor ikke give den enkelte borger frit valg? Er frit valg ikke god borgerlig politik?Den slags spørgsmål så jeg gerne, at en borgerlig avis stillede.Man kan faktisk godt frabede sig trykte reklamer og gratisaviser uden at være socialist. Og det skulle vel ikke være nødvendigt at tilkalde politiet og anmelde gratisaviserne for strafbar indtrængning og henkastning af affald?Jeg ser frem til 180grader.dk, der forhåbentlig vil stille spørgsmål som ovenstående. Berlingske vil nok ikke.

    Svar
  19. Mons

    @ CSDet kan man jo så diskutere frem og tilbage. Men det afgørende er, at spørgsmålene omkring ejendomsret og borgerens frie valg desværre slet ikke er blevet stillet. Derfor er der brug for borgerlige medier. Så kan Flemming Hansen få mulighed for at argumentere imod sådanne “banale” vinkler.Og jeg mener i øvrigt fortsat, at det er MIG, der bestemmer hvad der kommer inden for MINE 4 vægge. Men du mener måske også at e-mail-spam skal lovliggøres? Og vil du heller ikke have noget imod, hvis en eller anden hælder 1 kg nær-nazistisk eller indremissionsk propaganda ind ad din dør HVER uge, som du derefter tvinges til selv at bortskaffe?Jeg kan i nogen grad forstå dem, der prøver at anvende ytringsfrihed som argument. Men er ytringsfrihed blot en ret til at ytre sig, eller også lige frem en ret til at kunne få sit budskab helt ind i hvert eneste hjem? Og virker argumentet om ytringsfrihed ikke lidt søgt lige netop her? Var nogen i nød mht. ytringsfrihed FØR gratisaviserne begyndte at udkomme? Ville samfundet og demokratiet komme i fare, hvis nogle borgere fravælger lokalaviser? Og mener nogen virkelig, at de ugentlige lokalaviser leverer banebrydende journalistik – eller udkommer de primært for at få reklamerne og pressemeddelelserne fra de lokale erhvervsdrivende til at glide nemmere ned?Jeg har ikke det mindste imod at virksomheder reklamerer, og jeg bekymrer mig heller ikke synderligt for regnskoven (ja, jeg er politisk ukorrekt). Jeg gider bare ikke være pålagt at modtage adskillige kilo papir-affald om ugen, som jeg ikke ønsker at læse, men som jeg alligevel skal have besværet med at bortskaffe. Jeg er faktisk efterhånden så træt af at slæbe rundt på papir, at jeg overvejer at skifte mine normale abonnementer på Berlingske og Weekendavisen ud med abonnement på deres elektroniske udgaver alene. Berlingskes e-avis (eksakt gengivelse af den trykte avis) fungerer dog jævnligt slet ikke. Ved fremkomsten af 180grader og Lisbeth Knudsens ansættelse har jeg efterhånden rigtig mange grunde til at sige helt farvel til Berlingske Tidende. 180grader suppleret med Børsen på arbejde, eksisterende “gratis” netaviser, samt Weekendavisen, er måske fuldt tilstrækkeligt til at stille mit eget “avisbehov”.Men dem, der frivilligt gerne vil have alt muligt hældt ind af deres egne brevsprækker, skal være så hjerteligt velkomne. Jeg forhindrer dem ikke.

    Svar
  20. JS

    @CSNu fremstillede Mons jo kun en problemformulering, og jeg mener ikke det er så utvivlsomt som du gør det til. I hvert fald ikke rent idépolitisk, hvilket jeg tror var det Mons mente.Vinklen er interessant og modsat kan man spørge om f.eks. ytringsfriheden sikrer bladhusene en ret til at udbrede deres gratisaviser.

    Svar
  21. CS

    @JTVinklen er banal, og det fremgår ingen steder, at han ikke mente ejendomsret som en ret – og dermed juridisk. Og den omfatter ved gud ikke “retten til ikke at modtage gratisaviser”.Men jeg medgiver gerne, at han ikke er den første på denne side, der har gjort ejendomsretten til et instrument i en politisk diskussion. Og på den måde agerer han/de jo i øvrigt blot på samme måde som venstrefløjen har gjort i årtier. Dog gør det det ikke mere sagligt.

    Svar
  22. Peter Kurrild-Klitgaard

    CS: “Men jeg medgiver gerne, at han ikke er den første på denne side, der har gjort ejendomsretten til et instrument i en politisk diskussion. Og på den måde agerer han/de jo i øvrigt blot på samme måde som venstrefløjen har gjort i årtier. Dog gør det det ikke mere sagligt.”Gider du evt. uddybe det?

    Svar
  23. kjerulf

    hmmm…folk, der stadig opfatter Berlingske som en “borgerlig” avis burde se på deres dækning af det franske præsidentvalg. Hør nu her, tante B: det var faktisk Sarkozy, der vandt første runde. Når man ser deres netudgave her til aften, er fokus helt og holdent på Royal. Med begejstring.Så til USA-dækningen som et menighedsblad for det demokratiske parti kan nu føjes en klar PS-vinkel i Frankrig. Hvad bliver det næste?

    Svar

Leave a Reply to ExColumCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.