Punditokraterne på P1 III

Denne blog var udgangspunkt for debatten i dagens udgave af Kaffeklubben på P1, hvor undertegnede skulle lægge op til debat med MF’erne Mette Frederiksen, Helle Sjelle og Ellen Trane Nørby. Udsendelsen tog udgangspunkt i indlæggene “Når markedet tilfredsstiller basale behov” og “To slags integration: den skandinaviske og den amerikanske”. Endvidere blev det debatteret, hvor vidt der bliver lovgivet og reguleret for meget og for vilkårligt her i landet.

15 Kommentarer

  1. Hej Jacob,Jeg hørte det mest af debatten her i P1 i baggrunden for lidt siden. Meget spændende, men det er altid svært at diskutere regulering med politikere, fordi de altid har sindssygt mange gode ideer til ting, der bør reguleres: Skal dyr ikke have det godt? Er det ikke i vores interesse, at vores naturressourcer ikke slipper op? Argumentationen er hele tiden: det kan gå galt, derfor må vi hellere regulere, just in case. Mit spørgsmål er derfor: Hvordan kan vi overbevise politikerne om, at de ikke er klogere end os andre? Bare fordi de laver en lov, der skal sikre, at dyr har det godt, betyder det ikke, at dyr rent faktisk kommer til at få det godt. Som Thrane Nørby rigtigt sagde: Dyremishandlere overtræder jo allerede nu loven. Hvad er pointen med at lave endnu flere love? (“hesteloven”, hvor alle heste skal have en ven, var virkelig en perle af idiotisk lovgivning – tænk engang, at landets dyrevenner nu har påbud om, at deres heste ikke må være ensomme!).Endnu værre på miljøområdet/naturresourceområdet: Jo, vi vil gerne have godt miljø, men vi vil også samtidigt gerne have vækst. Hvorfor i alverden tror politikerne, at netop DE er så dygtige til at finde den rigtige balance? Hvordan kan vi overbevise dem om, at miljøbeskyttelsenogså har reelle omkostninger, og at de næppe er de bedste til at foretage afvejningen på vegne af alle os andre? Og at en mere markedsbaseret tilgang til problematikken sikkert var en bedre idé? (og nej, marked og privat ejendomsret betyder ikke at man bare kan forurene løs, tværtimod).

  2. Jacob Mchangama

    24. april 2007 at 10:58

    Hej Lars,Det er et godt spørgsmål du stiller for jeg tror i høj grad det drejer sig om vores politiske kultur. Befolkningen forventer politiske indgreb og “løsninger”. Selvom redaktionen på Kaffeklubben gerne ville bruge meget tid på mit forslag om en grundlovsændring tror jeg ikke det er løsningen. MAn kunne måske starte med journalister, som rent faktisk interesserede sig for, at dokumentere de uforudsete og skæve virkninger af lovgivning og lovgivningens og reguleringens omfang i DK, det kunne være det rykkede noget i befolkningen og rejse krav om ændringer. For det er altså først og fremmest vores eget ansvar at holde vores politikere i snor.

  3. Hvis en gæst i programmet havde sagt at dit eller dat konservative/liberale projekt var gået galt, og Irene Manteufel spurgte om der i det mindste ikke havde været gode intentioner bag, føler jeg mig rimeligt overbevist om at ingen her på siden (heler ikke Thomas Oest eller Mikkel Kruse) ville brokke sig. Jeg har, ligesom PKK, en vis umiddelbar mistro til den danske journaliststand, men den her tråd er decideret paranoid!

  4. Niels A Nielsen

    25. april 2007 at 02:57

    Kruse: “Jeg kan da heller ikke forestille mig Irene Manteufel i en diskussion om Holocaust spørge ind til, om det tyske folks intentioner ikke i det mindste var gode.”Nu havde det tyske folk som sådan nok ikke intentioner om Holocaust, men hvis vi taler om de ansvarlige, så havde de da afgjort gode intentioner med at udrydde jøderne og skabe et _nyt_ tysk menneske, det ariske overmenneske. Nazisterne gjorde onde gerninger, men deres intentioner eller mål var ikke at gøre tyskerne, Tyskland eller verden ondt, akkurat som det heller ikke var kommunisternes intention at gøre verden ondt.Mikkel Kruse har ret i, at gode intentioner i bund og grund er irrelevante for bedømmelsen af politisk handling, men det er jeg sikker på, at ikke alle forstår, og derfor er Irene Manteufels spørgsmål alligevel relevant i diskussionen efter min mening.

  5. Jacob:Jeg hørte udsndelsen til formidag, jeg nød at læne mig tilbage og høre en 1.5 time med spørgsmål og svar, DR kan lave noget seriøst.Med hensyn til Irene Manteufels spørgsmål, så opfattede jeg det som uddybende og provakotorisk, helt i god presse ånd, der snakkes meget om vinkling i disse tider, jeg oplevede ikke der her var nogen vikling specielt.

  6. Et interviews formål er ikke at afdække interviewerens holdninger, men den interviewedes. Det klarede P1-værten ganske fint. Det jeg undrede mig mest over var, at man valgte at forholde Mchangama noget, han ikke gik ind for (privatiseret socialrådgivning/tvangsfjernelse), men det endte faktisk med at bringe interviewet godt videre, og var et af de steder, hvor Jacob klarede sig knap så godt. Han fik ikke udnyttet chancen til at forklare, hvorfor ikke bare alt i det offentlige skulle privatiseres eller også kunne han ikke.

  7. Er jeg den eneste, der næsten fik kaffen galt i halsen, da jeg hørte dette?:9min inde i udsendelsen:Ellen Trane Nørby:”…jeg synes den måde tingene foregik på i østeuropa, var en total indskrænkning af borgernes personlige frihed.”Irene Manteufel: ”Hvorfor er det ligefrem et skræmmebillede?”Ellen Trane Nørby: ”Fordi jeg synes det var ineffektive systemer, der troede de havde den bedste opskrift på, hvordan vi alle sammen skulle leve vores liv, hvor man blev puttet ind i firkantede kasser og hvor der ikke var nogen frihed til forskellighed og der ikke var nogen frihed til at vi kunne gøre tingene som vi nu engang ville.Irene Manteufel: ”Men intentionerne var der vel ikke noget galt med?””Men intentionerne var der vel ikke noget galt med?””Men intentionerne var der vel ikke noget galt med?””Men intentionerne var der vel ikke noget galt med?”Har vi hermed en P1-vært, der mener at intentionerne i østblokkens totalitære diktaturer var i orden?

  8. @TO: Nu har jeg (desværre) ikke hørt indslaget endnu, og mens jeg helt og aldeles deler synspunktet, at a) gode intentioner ikke er nok, b) kommunisternes intentioner iøvrigt ikke i nogen meningsfuld forstand var gode + c) en vis manglende tiltro til den danske journaliststand … så vil jeg dog sige, at det kunne tænkes, at Irene Manteufel simpelthen ønskede at være en god kritisk, programvært, der gik gæsten på klingen.

  9. Niels A Nielsen

    25. april 2007 at 10:42

    Man kan faktisk sige, at Irene Manteufel meget fint lægger op til Hvidbergs pointe ovenfor.

  10. Jeg krummede også tæer da jeg hørte Irene Manteufel. Jeg overvejede “kritisk journalist”-vinklen, men jeg hælder mere til Thomas’ synspunkt. At begynde at spørge ind til intentionerne, når diskussionen går på hvilken politik vi ønsker at føre (dvs. hvilke *resultater* vi vil have) er ikke kritisk eller på-klingen-gående. Det er simpelthen irrelevant.Jeg kan da heller ikke forestille mig Irene Manteufel i en diskussion om Holocaust spørge ind til, om det tyske folks intentioner ikke i det mindste var gode.

  11. @Christian:Næ. Men nu er jeg tilfældigvis heller ikke enig med Jacob. Han nævner flere ting i udsendelsen, som han stadig mener staten skal tage sig af, men hans forklaringer på hvorfor er meget vage – og det er jo egentlig lidt sjovt, når udgangspunktet var valne forklaringer på hvorfor staten skal tage sig af et specifikt område.

  12. @ Publikum”Han fik ikke udnyttet chancen til at forklare, hvorfor ikke bare alt i det offentlige skulle privatiseres eller også kunne han ikke.”Kan du? I så fald let’s hear it!

  13. Christian Bjørnskov

    26. april 2007 at 11:18

    Jeg mangler stadig at høre udsendelsen, men vil lige tilslutte mig Per N. Jeg har selv tidligere været gæst hos Kaffeklubben, og fik indtryk af at Irene Manteufel er en særdeles dygtig og samvittighedsfuld (ja, du læste rigtigt) journalist. Hun kan stille provokerende spørgsmål, men både i ‘min’ udsendelse og andre jeg har hørt, har du tjent til at få debatten videre.

  14. Jeg synes nu bare det er lidt synd at Jacob Mchangama ikke gør mere ud af den vigtige udskilningsproces som det frie marked står for. For eksempel da nogen i studiet(tror det er Mette Frederiksen) prøver at bruge ISS i Norge som eksempel på at private ikke kan varetage ældrepleje. Da den service de i det her tilfælde leverede, var for dårlig, og derfor blev ”fyret” (underforstået private kan ikke varetage den service, som eksemplet tydeligt viser). Jacob Mchangama får godt nok antydet at det jo er det der er styrken i den private sektor. Hvis den ene ikke er god nok overtager en (forhåbentligt) bedre eller i hvert fald mere egnet den selv samme service. En anseelig portion mod skal der vist til for at hævde at det samme er gældende for den offentlige sektor…

  15. Jacob Mchangama

    29. april 2007 at 02:24

    Jeg vil give den altid kritiske Publikum delvis ret fsva spørgsmålet om privatisering. En bedre og hurtigere tænkende retoriker end undertegnede havde hurtigt konstateret at eksemplet med tvangsfjernelser slet ikke var centralt for spørgsmålet om privatisering og havde så kommet med eksempler på privatiseringspotentiale. Dog mener jeg at huske at jeg fremhævede de positive erfaringer med private aktører på ældreplejeområdet og de gavnlige virkninger af private sundhedsforsikringer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2020 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑